Begreber i faget

Question 1

Hvordan forstås ideologi?

Answer 1

S. 76 i bogen: … ideologies can be thought of as shared belief systems that reflect a group’s understanding of the social world and its vision of what the world should ideally look like”

Dvs: et netværk af ideer der hænger sammen, der forklarer både hvordan samfundet er indrettet og også hvordan samfundet bør indrettes.

Der er lidt debat i litteraturen om hvorvidt man kan forstå ideologi på én dimension (venstre-højre) eller ud fra 2 eller flere dimensioner (fx ulighed vs lighed OG åbenhed vs social orden).

Question 2

Hvor kommer ideologi fra? (tænk bottom-up vs top-down perspektiv.

Answer 2

Bottom-up perspektiv: Fokuserer på hvordan personlige og sociale karakteristika tiltrækker forskellige borger til forskellige ideologiske holdninger. Fx:

• Gruppeidentifikation
• Psykologiske behov
• Personlighedstræk
• Gener

Top-down perspektiv: Fokuserer på hvordan information fra og opmærksom hed på eliternes kommunikation giver (nogle borgere) mulighed for at danne ideologisk konsistente holdninger

Question 3

Hvilke to forståelser af heuristikker er vi blevet præsenteret for?

Answer 3

1) Traditionel/klassisk forståelse af heuristik (meget Snidermansk): Heuristikker er enkle beslutningsregler, der hjælper borgerne til at danne holdninger til politik, selvom de ikke har særlig meget bagvedliggende viden.
- Kan være baseret på enten følelser over for saliente grupper (affekt-heuristik) eller viden om politiske eliter (likeability-heuristik)

2) Evolutionspsykologisk forståelse af heuristik: Heuristikker er nedarvede biologiske tilpasninger, som har hjulpet vores forfædre med at løse politiske problemer og overleve.

Question 4

Hvad forstås ved affektiv polarisering?

Answer 4

Affektiv polarisering: Voksende fjendtlighed mellem (parti)politiske grupper også uden for den politiske sfære
- Den stærke følelse af gruppeidentitet med egen politiske gruppe skaber stærke fjendtlige følelser over for politiske modstandere

Står i modsætning til ideologisk polarisering, der handler om voksende politisk uenighed om centrale og saliente politiske spørgsmål.

Question 5

Hvilke bud har vi i vores tekster på, hvorfor borgerne gerne vil have en stærk mand som politisk leder?

Answer 5

• Konflikt mellem grupper (heuristik)
• Ulighed
• Ressourceknaphed i barndommen
• Intelligens (prædisposition)
• Frygt og oplevet status-tab (heuristik)

Question 6

Hvad forstås ved soft news?

Answer 6

Programmer der ligger i krydsfeltet mellem oplysning og underholdning - fx tabloide nyheder og talkshows.

Question 7

Hvad forstås ved partiske medier?

Answer 7

Medier hvor historier bliver “framed, spun and slanted so that certain political agendas are advanced” s. 612.

Det er medierne der ikke bare leverer nyheder, men som også har et særligt take på nyhederne, som er bias i retning af et bestemt parti eller politisk holdning.

Partiske medier har også en biased udvælgelse af historier: de omtaler historier der stiller deres parti/holdning i godt lys mere, end historier der skader deres parti/holdning.

Question 8

Hvad forstås ved motivated reasoning?

Answer 8

Motivated reasoning betyder, at man behandler information på en bestemt måde, alt efter hvilke mål man har.

• Accuracy goals: man ønsker at få den mest korrekte/objektive version af historien
• Directional/partisan goals: folk der forsøger at bekræfte deres egen holdning og opsøger nyheder der kan gøre det —> det er denne mekanisme der skaber ekko-kamre.

Question 9

Hvordan har mediebilledet udviklet sig?

Answer 9

Et skifte fra traditionelle medier til sociale medier:

Traditionelle medier:

• Historisk rolle som gatekeepers
• Informationsmonopol (verden → medier → borgere)
• Presseetiske principper

Sociale medier:
- Ingen gatekeepers - decentraliseret struktur uden redaktionel kontrol
- Borgere selv ansvarlige for nyhedsdeling
- Nye incitamenter - opmærksomhed som valuta
- Uigennemskuelige algoritmer (ekko-kamre)
→ God basis for spredning af falske nyheder (og polarisering)

Question 10

Hvilke ting skal være til stede, førend at en gruppe-identitet bliver identitets-politisk?

Answer 10

Gruppemedlemskab: En kategorisering.

Gruppeidentitet: Et individs bevidsthed om at være en del af en bestemt gruppe og en følelsesmæssig tilknytning til den gruppe baseret på en forestilling om delte holdninger, følelser, interesser og ideer. En psykologisk tilknytning.

Gruppebevidsthed: Når man tænker om din gruppes sociale status politisk → når ens gruppeidentitet bliver politiseret, og man tænker over hvordan man kan fremme denne gruppe gennem politik.
–> Det er folk der har en stærk gruppeidentitet og gruppebevidsthed, der vil tænke identitetspolitisk og støtte politikker, der fremmer gruppens dagsorden.

Question 11

Hvornår bliver en gruppe-identitet vigtigt? (fx køn eller race)

Answer 11

1) Når der bliver diskrimineret mod den gruppe. Jo mere der diskrimineres, jo stærkere bliver identiteten fx gennem mekanismer som “linked fate”
2) Når der bliver givet miljømæssige cues: Der skal være nogle cues til stede, som minder en om ens identitet –> fx en politisk kandidat, der har samme træk som dig selv.
3) Elitediskurs: Din identitet bliver mere politiseret, når den fylder noget i fx politiske kampagner