Tekster i faget Flashcards
(47 cards)
Kuklinski & Quirk (2001) - Conceptual Foundations of Citizen Competence
Tekstens fokus: Kigger nærmere på hvordan man laver vurderinger af borgernes kompetencer, og opstiller 4 kriterier som man skal/bør have in mente hvis man selv vil lave vurderinger af borgernes kompetencer eller skal undersøge på hvilken baggrund andre laver vurderinger af borgernes kompetencer.
Fire indikatorer for borgernes kompetencer:
- Identifikation af den opgave, som borgerne vurderes på at “løse”/mestre/udføre
- Fastlæggelse af et kriterium for at borgerne lever op til at være kompetente
- Valg af empirisk indikator for måling af borgernes performance
- Eksplicit standard for vurderingen af om borgerne er kompetente i henhold til måling på den valgte indikator
Bartels (2010) - The Study of Electoral Behavior
Tekstens fokus: Forklarer de tre skoler inden for vælgeradfærd/stemmeadfærd, som vi kan bruge til at forklare hvordan holdninger bliver til.
Columbia-skolen: Socialisering i barndom bestemmer holdninger/stemmeadfærd
Michigan-skolen (tragtmodellen): Partiidentifikation + nogle korttidsfaktorer påvirker holdninger/stemmeadfærd
Rational choice: Nyttemaksimering bestemmer holdninger/stemmeadfærd. Enten spatial stemmeadfærd (man stemmer på det parti der ligger tættest på ens præferencer) eller retrospektiv stemmeadfærd (stemmer ud fra hvordan man økonomisk har haft det i den sidste regeringsperiode).
Hvilke tekster har vi, der siger noget om prædispositionen ideologi?
Sterling, Jost og Hardin (2019): Bruger Twitter-data til at vise hvilke forskelle der er i, hvad liberals (venstreorienterede) og conservatist (højreorienterede) mener er det gode/dårlige samfund.
Jost, Nosek og Gosling (2008): Fokuserer på forskellen mellem venstre- og højreorienteret ideologi - hvorfor tiltrækkes folk til forskellige holdninger? Undersøger sammenhængen mellem ideologi og personlige præferencer/aktiviteter
Malka, Lelkes og Soto (2017): Er ens holdninger til økonomi og kultur organiseret efter samme venstre-højre-struktur eller i højere grad en freedom-protection-struktur?
Carney et al (2008): Viser at der er sammenhæng mellem bestemte personlighedstræk og ideologi, og at disse kommer til udtryk i den måde vi interagerer med andre på og den måde vi bor/indretter vores kontor.
Sterling, Jost og Hardin (2019) - Liberal and Conservative Representations of the Good Society
Forskningsspørgsmål: Er der sammenhæng mellem ideologi (X) og opfattelsen af det gode samfund (Y)?
Design: Bruger Twitter-data. Har analyseret mere end 3 millioner tweets omkring hvad man synes er det gode/dårlige samfund.
- Operationalisering af ideologi: Hvem følger man på Twitter?
- Operationalisering af godt/dårligt samfund: Hvilke emner tweeter man om?
Resultater:
- Liberals og conservatist har forskellige visioner for det gode samfund.
- Liberals går op i ulighed, kvinders rettigheder, sundhedssystemet, racisme
- Conservatist går op i islamisk terror, Donald Trump, økonomi, religion, kriminalitet, social orden
- Emner hvor der er overlap: fællesskab, uddannelsessystem, solidaritet
Fordele/ulemper ved designet:
- Fordel: Mere oprigtige svar end selvrapporteret data
- Ulempe: Svag operationalisering af ideologi
- Ulempe: En stor del af befolkningen er udelukket
- Ulempe: Man har svært ved at indfange ironi og sarkasme i tweets
Jost, Nosek og Gosling (2008) - Ideologi - Its resurgence in Social, Personality, and Politisk Psykologi
Fokuserer på de to ideologiske retninger: venstreorienterede og højreorienterede.
- Venstreorienterede: Folk der støtter sociale ændringer i retningen af større lighed både politisk, økonomisk og socialt
- Højreorienterede: Folk der støtter traditionelle og hierarkiske sociale ordener og er modstandere af forandringer.
Personlighedstræk og ideologi:
- Åbenhed over for nye oplevelser –> venstreorienterede holdninger
- Behov for stabilitet og orden –> højreorienterede holdninger
Dagligdagspræferencer og ideologi:
- Venstreorienterede: Anderledes oplevelser fx udenlandsk mad, film og rejser
- Højreorienterede: Traditionelle ting fx ægteskab, sport, se fjernsyn
Malka, Lelkes og Soto (2017) - Are cultural and economic conservatism positively correlated?
Forskningsdesign: Er ens holdninger til økonomi og kultur organiseret efter samme venstre-højre-struktur eller i højere grad en freedom-protection-struktur?
Left-right-struktur: Højreorienterede kulturelle holdninger hænger sammen med højreorienterede økonomiske holdninger
Freedom-protection-struktur: Højreorienterede kulturelle holdninger går sammen med venstreorienterede økonomiske holdninger, fordi man har behov for protection på begge parametre.
Design:
- Data fra 92 lande.
Resultat:
- På tværs af de 92 lande er der en svag støtte til “freedom-protection-strukturen” - især hos post-kommunistiske lande, traditionelle samfund og lavt udviklede lande.
- I højtudviklede lande (fx USA) og hos folk med høj grad af politisk sofistikering hænger holdningerne mere sammen på en højre-venstre-skala.
Hvilke forskellige typer af prædispositioner har vi kigget på i forløbet?
Ideologi Gener Personlighedstræk Immunsystem Kognitive evner Ressourcemangel i barndommen Køn
Gonzales, Hibbing og Smith (2019) - The Biological and Non-Conscious Underpinnings of Public Opinion
Kapitel i bogen, der kigger nærmere på de biologiske og “ikke-bevidste” faktorer der påvirker borgernes holdninger.
BIOPOLITICS - gennemgår 4 elementer i biopolitics, der kan påvirke politiske holdninger.
- Gener
- Respons på elektrodermal aktivitet
- Endokriner
- Neurovidenskab
Carney et al (2018) - The secret lives of liberals and conservatives: Personality profiles, interaction styles, and the things they leave behind.
Forskningsspørgsmål: Er der sammenhæng mellem bestemte personlighedstræk (X) og politisk orientering (Y), og kommer disse til udtryk fx i hvordan vi interagerer med hinanden og hvordan vi indretter os hjemme/på kontoret?
Design:
- De undersøger sammenhængen mellem personlighedstræk og polisk orientering på 3 forskellige måder: 1) ved selvrapporteret data, 2) ved observationer af samtaler/interaktion og 3) ved at kigge på folks soveværelser/kontorer.
“Big Five” personlighedsdimensioner
- Openness/åbenhed –> liberal
- Conscientiousness/samvittighedsfuldhed –> konservativ
Resultater
- 1) Selvrapporteret åbenhed korrelerer med venstreorienterede holdninger og selvrapporteret samvittighedsfuldhed korrelerer (noget svagere) med højreorienterede holdninger
- 2) Interaktionsstil og politisk ideologi: Liberale er mere åbne i interaktionen (smiler mere) og konservative er mere samvittighedsfulde i interaktionen (sidder nervøst med hænderne).
- 3) Indretning på kontor/hjem og politisk ideologi. Liberale har flere ting i deres hjem/kontor der tyder på åbenhed (forskellig litteratur, rejsekataloger, rod), mens konservative har et mere stringent hjem, hvilket tyder på samvittighedsfuldhed.
Alford, Funk og Hibbing (2005) - Are political orientations genetically transmitted?
Forskningsspørgsmål: Arver vi genetisk politiske grundholdninger fra vores forældre? Dvs. påvirker gener (X) politiske holdninger (Y).
Teoretisk argument:
- Gener former politiske holdninger og ideologi, fordi personlighedstrækkene - herunder åbenhed - er arveligt betinget og man kan argumentere for en teoretisk sammenhæng mellem åbenhed og politiske holdninger. Grunden til at de forventer en effekt af gener på politisk orientering, er fordi de opfatter personlighedstrækket “åbenhed” som en mediator/medierende variabel.
Design:
- Tvillingestudie. Undersøger forskelle mellem enæggede tvillinger (MZ) og tveæggede tvillinger (DZ).
- Antagelsen for denne undersøgelse er, at tvillinger har den samme opvækst/kommer fra samme miljø, hvorfor miljø er holdt konstant. De undersøger i den forbindelse enæggede og tveæggede tvillingers politiske holdninger, og finder, at enæggede tvillinger har mere overensstemmende politiske holdninger, end de tveæggede tvillinger. Idet miljø er holdt konstant, tillægger de genetikken denne forskel. At enæggede tvillinger har mere kongruente holdninger skyldes således, at de har de samme gener.
Resultater:
- En betydelig del af politiske holdninger er arvelig. Det kan vi se ved, at enæggede tvillinger er mere ens holdningsmæssigt end tveæggede.
- Den arvelige komponent vokser, når man ser på en generel liberalisme-konservatisme dimension i stedet for konkrete spørgsmål –> det er altså primært overordnede politiske livsanskuelser man arver.
Aarøe, Petersen og Arceneaux (2017) - The behavioral immune system shapes political intuitions
Forskningsspørgsmål: Er der sammenhæng mellem følelse “disgust” der stammer fra vores adfærdsmæssige immunsystem (X) og politiske holdninger til indvandrere (Y)?
Teoretisk argument:
- Bunder i en evolutionstankegang
- Det adfærdsmæssige immunsystem er udviklet til at beskytte mennesker mod sygdomme fx ved at give os en følelse af afsky, når vi ser ting der er mugne.
- Store migrationsbølger og globaliseringen er meget nyt for vores adfærdsmæssige immunsystem, så i moderne multietniske samfund bliver det agtpågivende/hypersensitive adfærdsmæssige immunsystem fejlledt til at misfortolke noget så uskyldigt som hudfarve som indikation på en mulig infektionskilde.
Design:
- DK og USA som MDSD.
- Operationalisering af X (sensitivitet i det adfærdsmæssige immunsystem: måles spørgsmål der er fuldstændig frakoblet politik, fx om man rører ved toiletbrættet, gerne vil dele vandflaske med andre osv.
- Operationalisering af Y (holdning til indvandrere): et batteri med forskellige holdningsspørgsmål
Resultat:
- På tværs af 6 forskellige undersøgelser finder de støtte: de der generelt føler meget stor afsky har også mere negative holdninger over for indvandrere.
Oxley et al (2008) - Political attitudes vary with physiological traits
Forskningsdesign: Undersøger sammenhængen mellem hvor fysiologisk sensitiv man er over for trusler (X) og så konservative politiske holdninger (Y)?
Teoretisk argument:
- Høj fysiologisk sensitivitet over for trusler er associeret med konservative/højreorienterede politiske overbevisninger Argument: Konservative er mere status quo orienterede, og er derfor “bange” for forandring
Design:
Operationalisering af X (fysiologisk sensitivitet: Måling af fysiologisk sensitivitet gennem
- Skin conduction: Sved ved at se ubehagelige billeder → når man reagerer stærkt på noget ubehageligt, sveder man meget. Samme logik som ved en løgndetektor
- Blink Amplitude: Hvor hårdt man blinker, når man hører en høj og uventet lyd → Hvis man bliver meget chokeret, når man hører den høje lyd, så blinker man kraftigt
Operationalisering af Y (politiske holdninger):
- Selvrapporteret ud fra Wilson-Patterson systemet (18 spørgsmål om støtte til “socially protective policies”).
Resultater:
- En stærk fysisk reaktion samkorrelerer med at være højreorienteret (støtter konservative politiker) → både ved eksperimentet med sved og ved det med blink
Li et al (2018) - The evolutionary mismatch hypothesis
Tekstens formål: Snakker om heuristikker som “psykologiske systemer” mennesket har, der er nedarvet gennem selektion, fordi de tidligere har løst et problem med overlevelse eller reproduktion.
Definition af heuristikker: “Psychological adaptations are mechanisms that take specific environmental cues as input, process these inputs according to evolved decision rules, and produce adaptive cognitions, attitudes, and behaviors as output”
Input-output model:
- Et input: forskellige heuristikker bliver aktiveret af forskellige typer af inputs (deservingness-heuristikken bliver ikke aktiveret af samme input, som din dating-heuristik aktiveres af)
- En doven person i gruppen aktiverer eksempelvis deservingness heuristikken, mens personer fra outgroups vil aktivere socialgruppe heuristikken
- Inputtet informerer organismen om hvilket adaptivt problem den står over for.
- Output: Input bearbejdes gennem beslutningsregler til et output. Hjælper individet til at løse det problem, som inputtet har skabt.
- Outputtet kan være mange ting: fysiologisk aktivitet, information til andre psykologiske mekanismer, følelser, adfærd → outputtet er en løsning på det specifikke problem, der satte mekanismen i gang
Mismatch-hypotesen:
- Evolutionært mismatch: Når miljøet ændrer sig hurtigere end de psykologiske mekanismer kan tilpasse sig. Så vi bliver ved med at bruge de gamle mekanismer/systemer, på et miljø der har udviklet sig i en anden retning og som måske ikke passer så godt til systemerne fra fortiden.
Sniderman et al (1991) - The role of heuristics in political reasoning
Tekstens formål: At forklare hvordan borgere gennem brug af heuristikker formår at danne holdninger til politiske emner, selvom de mangler politisk viden. Gennemgår to typer af heuristikker: affekt-heuristikken (lav politisk sofistikering) og likeability-heuristikken (høj politisk sofistikering).
Forståelse af heuristik: Meget klassisk forståelse: Enkle beslutningsregler, som hjælper borgerne med at danne politiske holdninger, uden særlig meget information.
Fiske et al (2007) - Universal dimensions of social cognition: warmth and competence
Tekstens formål: Kigger nærmere på nogle af de evolutionære “pres”, som i dag reflekteres i vores sociale opfattelser/sansninger af hinanden. Når vi møder andre mennesker, må vi hurtigt beslutte os for, om den person har gode/dårlige intentioner, og dermed om vedkommende er “friend” eller “foe”. Denne vurdering laver vi f.eks. ved at vurdere de menneskers varme og kompetence. Viser det psykologiske fundament for alle mulige stereotype opfattelser af sociale gruppe
Teoretisk argument:
- Der er to elementer vores sociale kognition særligt kigger på, når vi skal vurdere andre: varme og kompetence.
- Varme-dimensionen indfanger elementer om personens intentioner: er personen venlig, hjælpsom, oprigtig, troværdig osv?
- Kompetence-dimensionen indfanger elementer om personens evner: er personen intelligent, dygtig, kreativ?
Selektions-mekanisme:
- Kan ses som en naturlig selektionskompetence at vurdere, hvorvidt folk er varme/kompetente, da man overlever ved at vælge de rigtige individer
1) Vil personen/gruppen skade eller hjælpe mig?, 2) Har personen/gruppen muligheden for at udleve deres mål? - Vurderede man rigtigt, overlevede man = selektion - Hvorfra heuristikken kommer minder altså mest om Petersen, der også argumenterer for, at de udvikles gennem naturlig selektion
Hvordan er det med til at danne stereotyper?
- Folk bruger deres vurderinger af individets varme og kompetence til at karakterisere hele den gruppe individet tilhører, hvilket kan skabe stereotyper og fordomme.
Olsson et al (2005) - The role of social groups in the persistence of learned fear
Forskningsspørgsmål: Undersøger hvordan mekanismerne i frygt-tilvænning/betingning virker når mennesker lærer at associere sociale ind- og udgrupper med farlige events.
Design:
Eksperiment 1: Viser respondenter to billeder af frygt-relevante ting (slange og edderkop) og herefter to frygt-irrelevante ting (fugl og sommerfugl) for at vise, at eksisterende fund også kunne findes hos respondenterne.
Eksperiment 2: Viser respondenterne to billeder af sorte mænd og to hvide mænd med neutrale ansigtsudtryk. I de første runder får respondenterne et lille stød når de ser ansigterne, og det bliver målt hvor meget personen sveder på fingeren, når dette sker. Efter noget tid fjernes de elektriske stød, og de undesøger så, om man fortsætter med at svede mere ved sin racemæssige udgruppe end ved indgruppen.
Herudover svarer respondenterne på nogle spørgsmål om race-holdninger, stereotyper og inter-gruppe kontakt med deres racemæssige ind- og udgruppe. Således kan forskerne bagefter undersøge, om resultaterne af eksperimentet er betinget af nogle af disse faktorer.
Resultater:
- Sammenhæng mellem visuelt stimuli og frygt → større grad af frygt når man ser udgrupper.
- Vi bliver ved med at være mest bange for personen fra den anden etniske gruppe end personen fra vores egen gruppe, når vi ikke får stød mere. Dette gælder både for hvide og sorte amerikanere.
- Dette kan blive reduceret ved tæt, positiv kontakt mellem racerne - har man fundet ud af ved at se på hvordan effekten blev betinget af de oplysninger respondenterne havde givet om deres kontakt med udgrupper.
Tversky og Kahneman (1981) - The Framing of decisions and the psychology of choice
Tekstens formål: Viser hvordan framing af beslutninger psykologisk går ind og påvirker hvad vi vælger. Det er altså en stærk kritik af rational choice teori, eftersom mennesket ikke vælger konsistent og sammenhængende, når framingen af de samme oplysninger, kan få folk til at vælge forskelligt.
Design:
- De opstiller 2 cases for to forskellige grupper af respondenter, med forskellige framinger af det samme problem: noget med hvor mange man vil redde ud fra nogle sandsynligheder.
Resultater:
- Framing har en effekt. Folk vælger inkonsistent alt efter hvordan mulighederne frames og det fremstilles som om man redder/ikke redder folk.
Lau og Redlawsk (2001) - Advantages and Disadvantages of Cognitive Heuristics in Political Decision Making
Forskningsspørgsmål: Forbedrer politiske heuristikker altid borgernes evne til at træffe beslutninger? De undersøger altså sammenhængen mellem brug af forskellige typer af heuristikker (X) og “korrektheden” af politiske holdninger (Y). De undersøger ligeledes om dette er modereret af borgerne sofistikationsniveau.
Typer af heuristikker:
1) Parti: Partiidentifikation. Nemmere at anvende end den ideologiske ideologi → kræver mindre politisk viden
2) Ideologi: Heuristik hvor man vurderer kandidaten ud fra ideologisk profil
3) Endorsement: En heuristik hvor vælgerne sætter deres lid til en gruppe eller et individ som de har tillid til. Vælgeren påtager sig altså gruppens holdning.
4) Sandsynlighed for “overlevelse”(viability): Heuristik der siger, at der skal være en sandsynlighed for at kandidaten bliver valgt, før man vil stemme på denne. Meningsmålinger er essentielle her, da de kan give vælgerne et skøn om, hvilke kandidater der har mulighed for at blive valgt.
5) Kandidatens fremtræden: Vælger den kandidat, hvis fremtoning man bryder sig mest om. Bedømmer altså ud fra udseende mm.
Design:
- Dynamisk nyhedsfeed med noget information om nogle falske demokratiske/republikanske kandidater - skal fungere ligesom den måde man får nyheder på i den virkelige verden.
- Man ved så hvilke heuristikker vælgerne har brugt ved at se hvilke nyheder de søger efter. De har på forhånd kategoriseret bestemte typer af information, som information relevant for den ene heuristik eller den anden.
- Derudover er der et spørgeskema inden nyhedsfeedet, hvor de prøver at finde borgernes holdninger. Det bruger de til at vurdere hvad der burde være deres “korrekte” valg/stemme.
- Operationalisering af “korrekt stemme” (Y) = En “rigtig” stemme vil sige at der er overensstemmelse med den kandidat de vælger, og de politiske holdninger de har givet udtryk for de har, i en tidligere spørgeskemaundersøgelse.
Resultater:
- Alle bruger heuristikker, men hvilken type du anvender afhænger af politisk sofistikation –> lav grad (kandidatens ydre + parti) høj grad (endorsement + ideologi).
- Heuristikker forbedrer “korrektheden” af politiske holdninger for de der i forvejen har et høj politisk viden. Men for individer med lav politisk viden, kan heuristikker mindske muligheden for en “rigtig stemme”.
- Heuristikker er altså negativt for folk med lav sofistikation og positivt for folk med høj.
Aarøe og Petersen (2014) - Crowding out culture: Scandinavians and Americans Agree on Social Welfare in the Face of Deservingness
Forskningsspørgsmål: De vil vise, at ved at bruge en deservingness-heuristik vil individer på tværs af kulturer, velfærdsstatsregimer, ideologier og politiske sofistikering støtte velfærdsydelser til personer, der opfattes som “hard working”, og omvendt modsætte sig velfærdsydelser til personer der opfattes som “dovne”.
Teoretisk argument:
- De cues man får om den individuelle velfærdsmodtager bør: 1) Aktivere en deservingness-heuristik, 2) Deaktivere de stereotyper man normalt har om velfærdsmodtagere i landene og 3) Som konsekvens af de to øverste ting vil holdningerne mellem landene nærme sig hinanden.
Design:
Til at teste deres forventninger, laver de to survey-eksperimenter i USA og DK (MDSD-logik).
De skal undersøge 3 ting i deres survey:
1) Respondenternes “default” stereotyper om velfærdsmodtagere
2) Respondenternes holdninger til sociale ydelser, hvor de IKKE har fået information om velfærdsmodtageren.
3) Respondenternes holdninger til sociale ydelser, når de får information om velfærdsmodtager.
- Operationalisering af stereotyper: respondenterne skal frit skrive de ord, som de forbinder med velfærdsmodtagere.
- Operationalisering af holdning til velfærdsmodtagere: Måles gennem et eksperiment. Respondenterne bliver spurgt om deres støtte til en velfærdsydelse efter at være blevet vist én af 3 beskrivelser af en velfærdsmodtager: 1) Kontrol, 2) Uheldig, 3) Doven.
Resultater:
- 1) Individer i de to forskellige lande har meget forskellige “default” stereotyper om hvorvidt velfærdsmodtagere er uheldige eller dovne
2) Disse forskelle i stereotyper skaber forskelle i støtten til velfærdsordninger til en præsenteret velfærdsmodtager, når man ikke får nogen information om hans fortjenstfuldhed.
3) Disse holdningsforskelle, der er dannet på baggrund af forskellige stereotyper om velfærdsmodtagere, bliver “crowdet out” når respondenterne får konkret information om den præsenterede velfærdsmodtager er doven eller uheldig. Forskellene mellem danskere og amerikanere bliver pludselig ikke eksisterende, på trods at opvækst i totalt forskellige velfærdssamfund.
Gilens (1996) - Race Coding and White Opposition to Welfare
Forskningsspørgsmål: Undersøger hvordan de hvide amerikaneres holdning til sorte (X) påvirker deres holdning til velfærd (Y). Mange politiske emner i USA er blevet karakteriseret som “race coded” f.eks. kriminalitet og velfærd. Det betyder, at holdningen til disse emner hænger uløseligt sammen med holdningen til sorte, selvom det burde være forholdsvis race-neutrale emner.
Design:
- Randomiseret surveyeksperiment.
- Operationalisering af “opfattelse af sorte”=Måles ved at respondenterne skal svare på, på en skala fra 1-10 hvorvidt man synes at gruppen af sorte kan beskrives ud fra følgende ord: 1) Hardworking og 2) Lazy. Deres samlede holdning måles så ved at trække deres score på “hardworking” fra deres score på “lazy”
- Treatment: Respondenterne bliver præsenteret for en velfærdsmodtager der beskrives som en enten sort eller hvid kvinde, der har et 10-årigt barn og har fået velfærdsydelser det seneste år.
Spørgsmål: Hvor sandsynligt tror du det er, at hun vil få flere børn for at få en større velfærdsydelse?
- Operationalisering af holdning til velfærd: Måles gennem to ting
1) Et spørgsmål om hvorvidt man synes “federal spending” til velfærd burde øges, skæres eller blive det samme.
2) Et indeks med fire enig/uenig spørgsmål om holdningen til velfærd.
Resultat:
- Hvide amerikaneres holdning til velfærd er i høj grad koblet sammen med deres holdning til sorte –> dvs velfærd er et “race-kodet emne”.
Cassese & Holman (2018) - Party and Gender Stereotypes in Campaign Attacks
Forskningsspørgsmål: Undersøger hvordan indholdet af en politisk angreb på kandidater (X) påvirker hvorvidt man bakker op om kandidaten (Y).
Teoretisk argument:
- Vil vise hvordan køn og partiske stereotyper (heuristikker) interagerer med en kandidats køn og partitilhørsforhold, når man skal lave effektive kampagne angreb. De argumenterer for, at kandidater vil blive evalueret hårdere når angreb på dem pointerer, at de har overtrådt nogle stereotype antagelser om deres gruppe. Dvs. angreb på kandidaters “hjemmebane” eller de træk som typisk associeres med han/huns parti eller køn, vil være mere effektive ift. at reducere støtte til kandidaten.
Stereotyper:
- Demokrater er mere troværdige på emner der handler om social velfærd, uddannelse og sundhed og har ofte meget medfølelse, varme, empati (meget feminine træk).
- Republikanere er mere troværdige på emner som national sikkerhed og udenrigspolitik og har ofte meget gennemslagskraft, er stærke lederes osv (meget maskuline træk)
- Kvinder: Har gode menneskelige egenskaber, er gode til at håndtere emner som uddannelse og børn.
- Mænd: Er stærkere ledere, er gode til at håndtere emner som udenrigspolitik og national sikkerhed.
Design:
- Opstiller to surveyeksperimenter til at undersøge effekten af stereotyp-baserede angreb på kandidater: 1) Trait-attack-study, 2) Issue-attack-study
Begge eksperimenter bruger en falsk nyhedsartikel til at vise et angreb på en hypotetisk politisk kandidat til et sæde i Senatet.
I artiklerne er der varieret på kandidatens køn og parti.
I artiklerne er der også varieret på typen af angreb på kandidaten
Kontrolgruppe: Intet angreb
Angreb på feminine træk (study 1)
Angreb på maskuline træk (study 1)
Angreb på maskuline emner (study 2)
Angreb på feminine emner (studu 2).
- Operationalisering af Y: Herefter skal de så svare på, om de vurderer at kandidaten er kompetent til at håndtere emnet, og om man vil kunne tænkes at stemme på kandidaten.
Resultater:
- Kvindelige kandidater er især sårbare over for “trait based” angreb der udfordrer kandidatens typiske feminine styrker/træk.
- Både mandlige og kvindelige kandidater er sårbare over for angreb på politik områder der stereotypt associeres med deres parti og køn, men det gælder især for demokratiske kvinder.
Kuklinsky og Quirk (2000) - Reconsidering the Rational Public: Cognition, heuristics and mass opinion
Tekstens formål:
- Mange har i litteraturen påpeget, at heuristikker er en god måde at hjælpe borgerne med at træffe gode beslutninger og dermed være mere kompetente. Teksten er dog ikke helt overbevist, og de fremlægger et mere skeptisk perspektiv om borgernes kompetence.
Brug af heuristikker:
De argumenterer for, at folk ofte bruger heuristikker forkert. De opstiller 3 argumenter herfor fra litteraturen/empirien:
1) Folk bruger heuristikker, men de bruger dem ikke som rationelle strategier. Det er mere noget som folk lige tager ned fra hylden, og bruger ubevidst og automatisk uden at bekymre sig så meget om præcisionen.
2) Folk mangler ofte den kontekstuelle viden der skal til, førend at man kan bruge heuristikker korrekt eller bare bruge dem i det hele taget.
3) Ofte får folk ikke den information de har brug for, for at kunne bruge en heuristik. Der mangler cues.
Westwood, Peterson og Lelkes (2019) - Are there still limits on partisan prejudice?
Forskningsspørgsmål: Tester det teoretiske argument om, at øget elite-polarisering (X) skaber øget affektiv polarisering hos borgerne (Y). Hvis dette er sandt, burde der have været en stigning i affektiv polarisering i perioden fra 2014-2017 hvor der var meget hadsk stemning mellem Trump og Clinton.
Design:
- De undersøger affektiv polarisering på to tidspunkter i perioden: survey i perioden uden for den politiske kampagne + survey midt i klimakset af præsidentvalget. Hvis elite-fjendtlighed har en effekt på affektiv polarisering, ville man forvente højere affektiv polarisering i den senere måling omkring præsidentvalget.
- Operationalisering af affektiv polarisering: Følelsestermometer + 4 diskriminationsmål, der stiger i alvorsgrad fx om man bevidst vil undgå personer fra udgruppen eller om man bakker op om at udgruppen burde blive straffet for at protestere.
Resultater:
- Overordnet er der ingen stigning i nogle af målene for affektiv polarisering i perioden, selv ikke de mest polariserede respondenter bliver mere tilbøjelige til at diskriminere udgruppen (ud fra de 4 mål).
- Resultaterne rejser dermed en tydelig kritik af de teorier der mener, at øget elite-polarisering=øget affektiv polarisering.
- Måske har USA nået et loft hvor eliterne ikke længere kan påvirke affektiv polarisering hos borgerne?
Hansen og Brink (2019) - Eksisterer der et partipolitisk “os og dem”? Et studie af affektiv polarisering i DK.
Forskningsspørgsmål: Fører partitilhørsforhold (X) til affektiv polarisering i form af apolitisk diskrimination ved legatuddeling (Y)?
Design:
- Surveyeksperiment med fiktiv legatuddeling
- Treatment: Præsenteres for to ansøgere hvoraf den ene har et partitilhørsforhold (aktiv i S, V eller DF) og den anden ansøger er frivillig i hjerteforenigen.
- Herefter skal respondenterne angive sympati for de to ansøgere og hvem de vil tildele legatet.
Resultater:
- Vælgerne har mindre sympati for og tildeler i mindre grad den partipolitiske ansøger legatet, men denne tendens forstærkes når partitilhørsforholdet står i modsætning til respondentens eget –> dvs. der er både tegn på en generel politisk lede + affektiv polarisering pba. partiidentiteter.
