Bevidsthed

Question 1

Hvad er bevidstheden?

Answer 1

Det er oplevelsen af følelser, tanker og perception

Question 2

Hvad dækker “yes it can” princippet over?

Answer 2

At selv vigtige processer (komplicierede kognitive processer) kan ske uden at vi er bevidste om det, fx. ift beslutningstagning. og man kan sige det mindsker betydningen af bevidstheden.

Question 3

Hvad er to store funktioner bevidstheden har?

Answer 3

Det faciliterer social kommunikation, (vi kan forestille os at vi er i andres sted). Kontrolere vores handlinger (har vi fri vilje)

Question 4

Har vi fri vilje?

Answer 4

det kan diskuteres. hjernescanningsstudier har vist at intentionen om at udføre bevægelse sker før vi er bevidste om det. andre studier har vist, at bevidsthed har indvirkning på vores handlinger (som fx. det at vi kan forestille os selv i andres sted)

Question 5

hvad vil det sige at vi under-rapporterer vores bevidste oplevelser (ved introspektion)? hvad kan det skyldes? og hvorfor er det et problem for forskning?

Answer 5

Flere forsøg har vist at vi er bevidste om mere end vi rapporterer videre, når vi bliver bedt om det (introspektion). Det vanskeliggøre naturligvis studiet i bevidsthed. Block har foreslået at underraporteringen sker fordi den tilgængelige del (access bevidstheden) har mindre kapacitet end, den fænomenale bevidsthed (den subjektive oplevelse af ydre stimuli)

Question 6

Access bevidsthed (consciousness)

Answer 6

Det er den del af bevidstheden der kan beskrives, og som er tilgængelig for andre kognitive processer. når jeg kan bruge det bevidte i en tanke, tale eller handling

Question 7

fænomenale bevidsthed

Answer 7

bevidstheden som den fremtræder og oplevels af personen selv, den subjektive ”rå” bevidsthed. Vi er jo bevidst om hvad vi oplever, jeg er bevidst om at at vægene omkring mig er vide, uden særlig opmærksomhed. de generelle oplevelser.
Denne faktiske bevidste oplevelse, er rigere end vores evne til at rapporere (access bevidthed)

Question 8

Hvad er et bevis på at vi overvurderer vores bevidste oplevelser?

Answer 8

Change blindness. vi oplever ikke forandringer i vores omgivelser. her mangler vi både fænomenal bevidsthed (atlså vi oplever ikke forandringen) og dermed kan vi heller ikke beskrive den. men vi er stadig bevidste om omgivelserne generelt. selvom vi ikke kan forklare det hele. I den med aben, er vi bevidste om hvad der sker, at de er i et rum, at gulvet har farve osv. men det vi kan beskrive er hvor mange afleveringer de foretager, det er det vi er opmærksomme på (og det vi kan beskrive)

Question 9

Hvad hvis vi ikke skelner mellem to former for bevidsthed fænomenologisk og tilgæængelig? hvad kan så forklare at vi underrapporterer hvad der er i vores bevidtshed?

Answer 9

En anden forklaring er, at vi simpelthen er bevidste om langt mindre end vi tror. at bevidste mentale repræsentationer kun udgør en brøkdel, mens der er mange ubevidste mentale repræsentationer. som først bliver bevidste når vi retter opmærksomhed mod dem, måske på baggrund af forskellige cue’s.

Question 10

Overvurdering af vores bevidthed

Answer 10

studier viser at vi overvurderer hvad vi er bevidste om. vi tror vi er bevidste om mere end vi egentligt er. vores perifiere syn er mere begrænset end det centrale

Question 11

Hvordan har man fundet frem ti tre stadier af bevidthed, og hvad er de?

Answer 11

Studier i hjerneskadede patienter har vist tre stadier af bevidthed
1. koma: her er ingen bevidthed
2. vegetativ stadie: patienter lader til at være vågne, men viser ingen tegn
3. minimal bevidst stadie: her er man vågen og i nogen grad bevidst

Question 12

hvad er de kortikale områder? og hvodan opstår bevidsthed overorndet?

Answer 12

det er områder i hjernebarken (cortex) herunder sanseområder). Bevidthed opstår ved at der er neurale forbindelser mellem cortexområder (hjernebark) og hjernestamme. men det er vanskeligt at sætte finger på præcis hvilke neurale forbindelser der skaber grobund for bevidthed

Question 13

hvilke 3. forklaringer er der på sammenhæng mellem neural hjerneaktivitet (mellem hjernebark og hjernestamme)?

Answer 13

1) selve den neurale aktivitet er den der foårsager den bevidste oplevelse direkte
2) den neurale aktivitet kommer først, og bagefter kommer bevidstheden, det påvirker dets opståen
3). neural aktivitet opstår som konsekvens af bevidstheden
–> det er vasnekligt at afgøre hvad der er korekt

Question 14

hvad er ifølge Chalmers “the hard problem” af bevidthed

Answer 14

det referere til: Hvordan og hvorfor opstår subjektive oplevelser (“qualia”) ud fra fysisk hjerneaktivitet? hvordan bliver noget fysisk til en subjektiv oplevelse (hvordan kan noget fysiske størelser følelses som noget, den fænomenale bevidsthed)? Fysiske forklaringer (neural aktivitet, funktioner) ikke kan gøre rede for oplevelse.

Question 15

hvad er ifølge Chalmers “the easy problem” af bevidsthed

Answer 15

alt det der kan forklares og løses med naturvidenskabelige metoder. Hvordan vi genkender mønstre, hvordan vi skifter opmærksomhed. Det hårde problem handler om hvorfor det føles som noget at være bevidst, og dét kan ikke bare reduceres til funktion eller adfærd.

Question 16

Hvad skaber bevidthed (oplevelse)?

Answer 16

det er der tvivl om. men bevidsthed korrekere med nogle neurale processer. dog svært at fastsætte kausalitet

Question 17

Har vi kun en bevidthed (er det uniformt) ? hvad siger studier af splitbrain patienter?

Answer 17

splitbrain har fået kappet forbindelsen mellem de to hjernehalvdele, men har normat fungerende aktivitet på begge sider: man kan så undre sig over om det skaber to bevidtheder? det er der uenighed i blandt forskere. Det mest almeindelige synspunkt er at, split-brain patienter har bevidste oplevelser i begge hjernehavdele (2 bevidtheder), men med den vesntre hjernehalvdel der spiller den mest centrale rolle (fordi spog processersing ofte er centreret her). i højre halvdel er der andre former for bevidt bearbehdning, vi kan bare ikke sprogigt rapporere det. så der er mindre tilgængelig bevidthed

Question 18

Hvordan opstår bevidthed i følge globale workspace teorier? (Baars)

Answer 18

ifølge Globale workspace theory, er bevidtheden det der opstår når informationer integreres i globale workspace (der er et hjernenetværk). de informationer der får adgang til det globale workspace (for mange informationer kæmper i det ubevidte), er det der tildeles opmærksomhed, og dermed “broadcastes” fra et undersystem. fx. hvis vi fokuserer på fjernsynet, er det infromationer fra vores processering af sansedata fra synssansen og høresansen, der vinder kampen og integreres i work spacet (scenen) og dermed bliver bevidst. men workspacet har begrænset kapacitet

Question 19

Back stage operators (i forbindelse med global workspace teorier)

Answer 19

back stage operatører er ubevidte undersystemer, der står for processering af specialiserede opgaver og giver information efter bearbejdning. ifølge Globale workspace teorierne, kan di undersystemer ikke direkte kommunikere med hinanden. og de kæmper om vores opmærksomhed ubevidt. får de den, kommer de på den “globale workspace scene” og integreres (liver bevidte) og bliver tilgængelige for andre undersystemer som de integres med.

Question 20

Generelt for global workspace teorier: hvad er den gennerelle ide om bevidtheden

Answer 20

bevidsthed er forbundet med integration af forskellige områder i hjernen. (integration i workspacet, det funktionelle netværk, er bevidtheden). undersystemes integration, under tildeling af opmærksomged, er bevidstheden.

Question 21

Hvad er det globale workspace? (ifølge baars)

Answer 21

Det globale workspace er et neuralt netværk, hvor information kan komme op fra undersystemer, hvis det tildeles opmærksomhed (opmæksomhed er således nøglen). i the global workspace bliver information fra undersystemer integreret med andet information, og tilgængeligt for andre informationsstrøme, der når de intergeres skaber bevidte oplevelser. men det globale workspace har begrænset kapacitet, og derfor kæmper ubevidte informationsstrømme (fra fx. hukommelsen og sanse-reistrene konstant om opmærksomheden)

Question 22

hvad er forskellen på Global workplace theory og Global neural workspace theory?

Answer 22

GNWT koller mere workspace teorien til specifikke hjernestrukturer. så det er lidt Baars teateride, blot hvordan det så fungerer i den virkelige hjerne. og ikke bare som metaforer

Question 23

Hvilken central pointe kritiseres Global Workspace teorierne for?

Answer 23

den tanke at selektiv opmærksomhed er forudsætningen for, og går forud for bevidthed!!! Den antagelse i global workspace tilgang, at bevidsthed altid følger med opmærksomhed er kontroversiel!!! kan man være opmærksom på noget uden at være bevidst om det? kan man være bevidst om noget uden at være opmærksom, måske, jeg ved det ik.

Question 24

Hvordan kan forholdet mellem Workspace og arbejdshukommelse forklares?

Answer 24

det vi er bevidste om (det der er i workspacet) kan kortvarigt opbevares i langtidshukommelsen, hvor det også kan manipuleres. fx. selvom vi er bevidte om en række tal der bliver nævnt. kan vi processere dem og bevare dem et øjeblik i arbejdshukommelsen. hvorfra det så kan kodes videre til langtidhukommelsen. noget kan dog behandles i arbejdshukommelsen og indkodes videre (priming) uden vi er klar over det. ikke alt der når igennem arbejdshukommelsen når bevidstheden. selvom vi ikke har bevidt opmærksomhed mod en reklame, kan dens indhold godt påvirke mig senere (priming), og det sker ubevidst.

Question 25

hvad mener Baumeister et al (2011) om bevidstheden? og hvad er han modstander af?

Answer 25

Han taler imod, de synspunkter at bevidstheden blot er et ledsager fænomen, der ikke reelt kan påvirke vores adfærd. den ide at bevidtheden måske blot er et resultat af neurale forbindelser, og at vores adfærd egentlig er bestemt inden de præsenteres for os i bevidstheden.

Question 26

hvad går damp-fløjte teorien ud på, og hvad er dens antagelse om bevidsthed?

Answer 26

Dampfløjte- teorien, Thomas Huxley menter blot at bvidtheden er et restprodukt af det der sker inde i motoren.

Question 27

hvilken en af de to bevidsthedsformer (fænomenal bevidsthed og bevidst tanke/acess bevidthed) menes mennesker at have tilfælles med de fleste pattedyr?

Answer 27

fænomenal bevidsthed (generelle oplevelser) som vi ikke nødvendigvis kan sætte ord på eller beskrive

Question 28

hvad menes med at bevidsthed er et epifænomen?

Answer 28

at det blot er noget der følger med noget andet --> blot noget der tilfældigt følger, og ikke rigtigt spiller ind på adfærd

Question 29

hvad henviser simuleringseffekten til? og hvad siger den om bevidsteheds indflydelse på adfærd (baumeister et al, 2011)

Answer 29

Stimmuleringseffekten, henviser til det, at vi er mere tilbøjelige til at udføre en handling, hvis vi har forestillet os den bevidst først

Question 30

hvad henviser implementeringseffekt til? og hvad siger den om bevidstehedens indflydelse på adfærd (baumeister et al, 2011)

Answer 30

hvis vi planlægger hvad vi vil gøre, hvis noget sker (det er noget vi gør bevidt) er vi mere tilbøjelig til at gøre noget. det samme med forventninger. forventer vi at blive kede af det, hvis en handling indtræffer, prøver vi at undgå det. så er vi bevidte om hvad der kan ske, navigerer vi efter det

Question 31

hvad antager og mener baumeister om forholdet mellem bevidste og ubevidste processer?

Answer 31

Antages at, bevidste processer arbejder sammen med ubevidste processer. måske forårsager bevidsthed ikke direkte adfærd, men kontrolerer den eller er moderator.

Question 32

hvad er ifølge baumeister (2011) en forklaring på at bevidst målsætning eller planlægning kan påvirke og føre til adfærd?

Answer 32

ved at srtyrke associationer mellem implementeringseffekter hjælper med at skabe en association mellem signal og adfærd, så adfærd automatisk udløses, når signalen opstår.

Question 33

hvad er en nærdødsoplevelse (cant et al. 2012)

Answer 33

det er forandrede bevidsthedstilstande. det er ligesom en oplevelse, som man kan gendkalde sig af at være ved at dø (ofte mens man er livløs, eller tror man skal dø). en oplevelse, som mennesker har haft af at være nær ved at dø eller være tæt på døden. De fleste har haft oplevelsen, når de har været livløse i kortere eller længere tid i forbindelse med sygdom eller ulykke, og derefter er blevet genoplivet.

Question 34

Hvad er en dualistisk tilgang til mind body-problemet? og hvad synes nærdødsoplevelser og den forandrede bevidsthedstilstand der følger, at vise om det?

Answer 34

En dualistisk tilgang til "mind" (sind/bevidsthed) og body (kroppen, hjernen mm), henviser til en synspunkt, der siger at sindet og kroppen er to forskellige størrelser. (men det er også en del af debatten om hvordan noget ikke-fysisk: bevidstheden kan opstå ud fra noget fysisk (kroppen, hjernen) og hvordan de kan påvirke hinanden. nærdødsoplevelser synes at støtte en dualistisk position.

Question 35

hvad er veridikal perception (i forbindelse med nærdødsoplevelser) og hvad kan det indikere om mind-body-problemet?

Answer 35

Patienteres beretninger om virkelige hændelser, der ikke stammer fra en illusion. folk kan gengive samtaler mens de fx. menes at være klinisk døde (hjertestop mm.). alt hjerneaktivitet lukker ned efter hjertestop på grund af iltmangel. men hvis man samtdig kan huske ting mens man var død. kan det være at man kan adskille sindet og kroppen. det peger på at bevidstheden måske eksisterer uafhængig af hjernen

Question 36

hvad er en materilistisk (fysiologisk/neurologisk) tilgang til bevidstheden?

Answer 36

at bevidstheden er et produkt af det fysiske (kroppen og hjernen) og ikke eksisterer uden den. fungerer hjernen ikke, er der ingen bevidsthed

Question 37

hvad er en dualistisk tilgang til bevidsthed?

Answer 37

Bevidstheden eksisterer uden kroppen. og kan leve videre, mens kroppen er lukket ned.

Question 38

hvorfor tror vi i følge wegner (2003) at vi har fri vilje?

Answer 38

Han siger at det ligesom skyldes at en tanke om at gøre noget, dukker op i bevidstheden lige inden vi udfører handlingen. og er der ikke tanker der vil at vi gør noget, andet. og tanke og handling stemmer overens, ja så oplever vi det som om at det er vores eget frie valg, at udføre handlingen