Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

Til kogni > Hukommelse > Flashcards

Hukommelse Flashcards

relevante begreber/tekster om hukommelse (59 cards)

Start Studying
1
Q

Hvilken slags forskning har særligt bidraget til opdelingen af hukommelsen i systemer forskellige steder i hjernen?

A

Studiet af hjerneskadede patienter (fx. Clive wearing og Henry Molaison)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad kan langtidhukommelsen opdeles i?

A

Deklarativ og non-deklarative hukommelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

hvad kan deklarativ hukommelse opdeles i?

A

Episodisk hukommelse og semantisk hukommelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

hvad kan nondeklarativ hukommelse opdeles i?

A

Procedurale hukommelse, vaner, priming (ting vi ikke er bevidste om) ting vi bare gør

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Herman Ebbinghaus

A

Tidlig forsker af hukommelsen, mente at man kunne finde frem til sandheder og gennerelle regler om hukommelse. brugte non-sense stavelser og testede egen hukommelse. Største opfindelse = glemselskurven

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Proaktiv interference (i forbindelse med interferens theory, ift. glemsel)

A

Når du ikke kan lære noget nyt, fordi noget gammelt om det allerede er blevet lært. Gamle minder forstyrre indlæring af nye

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Retroaktiv interference (i forbindelse med interferens theory, glemsel)

A

Finder sted, når ny lært information forstyrrer hukommelsen af tidligere lært information (vi kan ikke huske det gamle)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Svag konsoliderings teori (mere biologisk forklaring)

A

En biologisk forklaring, der kan forklare det hurtige fald i ebbinghaus glemselskurve. siger at der skal ske en konssolidering af indlært materiale . med tiden bliver hukommelsespor mere uafhængige af hippocampus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

re-konsoliderings teori

A

siger at vi hukommelsesfejl sker fordi, vi når vi fremkalder et hukommelsesspor kan ændre og opfatere det

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Motiveret glemsel og think-no-think paradigmet

A

Her forklares glemsel med, at vi motiveret ved hæmmer associationer. empiriske tests viser at vi faktisk husker ringere når vi bliver vedt om det. vi kan aktivt glemme asociationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Bartlett

A

Gør op med Ebbinghause tradition, som han mener er unaturlig. Laver en mere antropolitisk metode, og ntroducerer skemabegrebet. Ser sindet som konstruerende frem for udelukkende reproducerende. siger mennesker husker i helheder frem for associationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

skema-teori (bartkett)

A

Vores viden er samlet i fleksible integrerde systemer der kaldes skema. genfortællinger og genkaldelse formes af personernes schemata, og kan derfor indeholde fejl

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

fuzzy trace teori (rayna og brainerd)

A

kombinerer lidt ebbinghaus og bartlett og siger at vi både kan huske essensen (gist) af noget men også ordret (verbatim), blot kun i kortere tid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

7 (+-2) teori

A

Miller der laver den, og siger at korttidshukommelsen kun har kapacitet til 7 (+- 2) elementer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Skinner (behaviorist), operant betingning (i klein)

A

Her er faktorer der skaber adfærd, eller øger frekvensen for en given adfærd: belønning (reinforcement: kan være positiv og negativ) og straf

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

læring (ift. behaviorister)

A

Fra et behavioristisk perspektiv, er læing en relativ permanent forandring i potentialet for en vis adfærd, der kommer fra adfærd (klein, 2019)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Klein (2019)

A

Snakker om operant betingning og Skinner, samt behaviorismens traditioner og tilgang til læring (som permanent mulig forandring i adfærd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

contingency (ift behaviorismen)

A

forholdet mellem to begivenheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Aplied behavior analysis (ABA)

A

En måde at analysere årsag til adfærd, ud fra principperne bag operant betingning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Three-term contingency (ABC)

A

A: den stimuli der går forud
B: adfærd
C: konsekvens ved adfærd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvornår var behaviorismen den dominerende tilgang til læring i psykologi?

A

1920-1950 (med skinner som hovedaktør)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Roediger & Yamashiro (2019)

A

Her gennemgåes forskning i hukommelse.
Det forklarer først Ebbinghaus forsøg og teori, og så Bartletts tilgang til hukommelse, og hvor den adskiller sig- og så hvordan de lagde rod til hver deres traditioner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Center i hjernen for hukommelse:

A

Hippocampus (sidder i venstre tindingelap/temporal lope)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Studier af HM indikerer:

Study These Flashcards
A

Korttidshukommelse og langtidshukommelse er ikke samme strukturer i hjernen. HM fik fjernet mediale temporallap, hvori hippocampus indgår, og kan nu ikke længere huske nye oplevelser efter operationen: Anteograd amnesi. særligt i forhold til den deklarative del. korttidshukommelsen er intakt

25
Anteograd amnesi
det man så i HM's tilfælde. efter fjernelse af Hippocampus. det involverer ikke længere at kunne tilegne sig nye minder
26
Retrograd amnesi
Man kan ikke genkalde sig gamle minder
27
Episodisk hukommelse
Hukommelse for begivenheder, der har en specifik rumlig og tidsmæssig kontekst. H.M. havde mangelfuld tilegnelse af episodisk viden
28
Semantisk hukommelse
Hukommelse for fakta og generel viden
29
deklarativ hukommelse
Bevidst erindring af fakta (semantisk) og begivenheder (episodisk hukommelse)
30
Atkinson og shiffin multilagermodel (beskrevet i E&K)
Siger at vi har tre lagre til information: sanse registre, korttidshukommelse (arbejdshukommelse, her er information når vi tilægger det opmærksomhed) og langtidshukommelse.
31
Elementer i korttidshukommelsen
Central executive function, der styrer og organiserer arbejdshukommelsens indhold: fonologiske loop (akustisk undersystem), visuo-spatial sketchpad (står for visuel og spatiel information), episodiske buffer (står for integration af elementer)
32
Korttidshukommelsen: aktiv eller passiv?
Flere har argumenteret for korttidshukommelse er en aktiv process og ikke bare pasiv lagrin
33
Langtidshukommelse: aktiv eller passiv?
antages at være mere passiv lagrin, med information organiseret i skemaer.
34
Faktorer der skaber bedre indkodning i langtidshukommelsen (+ kritik):
1) Repetitation (gennem øvelse) 2) association, Man kan sætte information i forbindelse med noget andet. 3) Desto større mening der er i det der processeres, desto dybere processering (levels of processing model, craik og lockhart) kritik: Flere modeller påstår at måden hvorpå man husker bedst afhænger af genkaldelsesopgaven
35
Hvad forståes ved testing-effect (Roediger og butler, 2010)
Artiklen af Roediger og Butler (2010) undersøger retrieval practice hvor det at genkalde information fra hukommelsen forbedrer langvarig fastholdelse mere effektivt end blot at genlæse materialet
36
Hvordan huskes distinkte elementer?
Vi husker bedre elementer der skiller sig ud viser forsøg, måske fordi det er lettere at cue' til
37
Spor vs. Cue afhængig glemsel (Tulving)
Tulvin argumenterede for at man burde skelne mellem hvorvidt noget er accecibel for genkaldelse vs. availebel. spor afhængig glemsel er når minderne simpelthen ikke er der. Cue afhængig glemsel, er fordi vi ikke har den rette information (cue) til at kunne genkalde pget
38
Hukommelsessystemer
det er relativt uafhængige hukommelsesstrukturer
39
Hvad leder bl.a. til at man skelner mellem non-deklarative og deklarative hukommelse?
Bl.a. tilfældet med HM, der har mistet del af mediale tindingelappen samt det meste af hippocampus = og han har virkeligt svært ved at tillære sig nye minder (det deklarative) men kan tilegne sig nye vaner (non-deklarative)
40
Hvilken rolle tildeles hippocampus i forbindelse hukommelse, og hvordan kan det forklare at fx. HM ikke kan genkalde nye minder (deklarative elementer) men stadig kan tilegne noget til non-deklarativ hukommelse?
H.M.’s hukommelsesfejl kan forklares ved, at hippocampus er nødvendig for at binde elementer sammen i nye oplevelser. Uden denne funktion bliver information fragmenteret og ikke tilgængelig som et bevidst, genkaldeligt minde – selv hvis enkelte sansedata (lyde, ord, billeder) er registreret. så man er tilstede, men indkoder simpelthen ikke minderne således at de kan genkaldes, for de hænger ikke sammen, og kan derfor ikke hives op i bevidstheden.
41
Shacter et al (2017) (fremtidstænkning)
handler om episodisk fremtidstænkning, det er lidt en fremtidsrettet paralel til episodisk hukommelse. Scharter beskriver eksperimentel evidens for at fremtidstænkning trækker på erindirngsmateriale og på samme kognitive strukturer
42
Hvorfor er det relevant at skelne mellem episodisk hukommelse og selvbiografisk hukommelse?
forskningen har været forskellig, forskning i epiodisk hukommelse har fulgt ebbinghaus traditionen, mens undersøgelser i selvbiografisk hukommelse er mere virkelighedsnær. Samtidig trækker selvbiografisk hukommelse også på semantisk viden og involverer derfor både semantisk og episodisk hukommelse. dermed større økologisk validitet i selvbiografisk hukommelsesforskning.
43
Reminiscence bump
En periode hvor vi husker mest (viser undersøgelser) det er ca. i alderen 15-30 år. der har været flere forklaringer på det, herunder både biologiske og kulturelle grunde.
44
Barndomsamnesi
Tab af erindringer fra barndommen (0-3 år)
45
Rubin (2005)
kommer med et modsvar til synet på hukommelse som en computeranalogi. og argumenterer i stedet for at selvbiografisk hukommelse består af en række neurale systemer, herunder bl.a. vores sansesystemer
46
Cabeza & Moscovitch (2013) (hukommelsessystemer ift hjernescanningsstudier)
Argumenterer (på baggrund af hjernescanningstudier) imod den skarpe skelnen mellem eksplicitte og implicitte hukommelsesopgaver.
47
Roediger og butler (201
Artiklen af Roediger og Butler (2010) undersøger retrieval practice hvor det at genkalde information fra hukommelsen forbedrer langvarig fastholdelse mere effektivt end blot at genlæse materialet.
48
Hvad kan forbedre langvarig fastholdelse i hukommelsen? (fra test-ting effect teksten)
genkaldelse (frem for genindlæring), feedback. øget tidsinterval mellem læring og test
49
PTSD, hvad skyldes det?
det skyldes altid en traumatisk oplevelse. det bidrager til hypermnesi (der er forstærket hukommelse)
50
Hvorfor er Incest en usædvanlig form for PTSD?
Fordi det sjldent huskes eksplicit, det er istedet noget der ligger hos en ubevidst?
51
Hvad handler Bertsen (1998) om? og hvorfor er det et problem ift. traumebehandling?
Hun kritiserer genkaldelsesterapi for at kunne komme til at danne falske erindringer om incest. Berntsen (1998) teksten sætter fokus på, hvordan vi kan danne falske erindirnger af fx. traumer gennem psykoterapi, som ellers har været tænkt til at skulle hjælpe på traumer. psykologer kan komme til at plante traumer i incest ofres hoveder.
52
Hvad er en falsk erindring?
En fansk erindring er en fantasi, der dog fremkommer at være virkeligt for personen der har den.
53
Hvad går genkaldelsesterapi ud på? og hvorfor er den problematisk (hvad argumenterer berntsens, 1998) ?
gentagelsespsykologi bygger på ideen om at de dissocierede (de fortrængte) oplevelser eksisterer i et ubevidt hukommelseslager, hvorfra de øver indflydelse på personers tanker og følelser. ideen er så at man skal gennemarbejde faktoren der fører til PTSD, således at det kan indkoorporeres i personens schemata. Berntsen mener at det kan fører til falske erindringer. og kritiserer genkaldelsesteoriernes cirkularitet (altså at ingen symptomer, fordi det er fortængt mindet, opfattes som et symptom)
54
Magnussen (2009) (vidnepsykologi)
kigger på hvor pålidelige øjenvidneberetninger er. bygger på bartlets forskning
55
hvad kan erindring deles op i (ift episodisk), fremhentening i langtidshukommelsen?
Genkaldelselse (når vi bevidst prøver at genkalde noget) og genkendelse (er cue afhængig, altså noget dukker op i bevidstheden på grund af cue's og uden vi bare kan hive det frem)
56
Henkes model (kritik af opdeling af deklarativ-nondeklarati hukommelse)
Henke argumenterer for, at hukommelse ikke bør klassificeres efter bevidsthedsniveau (implicit vs. eksplicit) eller hukommelsestype (episodisk, semantisk osv.). I stedet afhænger hukommelsesprocesserne af tre dimensioner
57
hvad dækkker cue overload over (genkendelse, fra berntsen teksten)?
Princippet om, at sandsynligheden for at huske en begivenhed falder, jo flere begivenheder der er forbundet med en specifik cue.
58
encoding specificy (også genkendelse fra berntsenteksten)
Princippet om, at sandsynligheden for at huske en begivenhed stiger ved at øge overlapningen mellem information til stede ved hentning og information gemt i hukommelsen
59
rentention time
Den tidsperiode mellem kodning og hentning/recollection af et minde.

Til kogni (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions