Binyrer og generelt om hormoner Flashcards

1
Q

Binyrer

A
  • Den højre binyre er trekantet
  • Den venstre binyre er halvmåne formet
  • Binyrerne findes retroperitoneum apikalt for nyrerne
  • Hos voksne vejer binyrerne i alt 7 til 10 gram
  • De er omgivet af en fedtkapsel og den renale fascie
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Binyrer - arterier

A

Der kan forekomme variationer, men hyppigst forsynes binyrerne af tre arterier:

  • Arteria suprarenalis superior kommer fra arteria phrenica inferior
  • Arteria suprarenalis media kommer direkte fra aorta abdominalis.
  • Arteria suprarenalis inferior kommer fra arteria renalis.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Binyrer – vener

A
  • Binyrerne drænes af venae suprarenales
  • Højre vena suprarenalis løber direkte i vena cava
  • Venstre vena suprarenalis kan løbe i enten • Venstre vena renalis eller
  • Venstre vena phrenica inferior
  • Venae suprarenales kan anastomosere med venae phrenica inferiores
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Binyrer – histologi

A

Barken:

  • Zona glomerulosa er det ydre tynde lag
  • Zona fasciculata er det tykke mellemste lag
  • Zona reticularis er det inderste tynde lag

Medulla

  • Binyremarven
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Binyrernes zoner

A

Zona glomerulosa:

  • Cellerne er søjleformede og arrangeret i uregelmæssige strenge

Zona fasciculata:

  • Cellerne er polyhedrale og skumagtige pga. mange lipiddråber. Cellerne ligger i meget lige strenge, der radierer ind mod medulla

Zona reticularis:

  • Cellerne ligger i strenge, der går i mange retninger og anastomoserer med hinanden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Binyre-marven histologi

A

Medulla:

  • Indeholder chromaffine celler, der er rektangulære med meget basofilt cytoplasma
  • Cytoplasmaet er granulært pga. hormon granula
  • Cellerne ligger i clustre typisk omkring de medullære vener
  • Medulla er rigt innerveret af præganglionære sympatiske nervefibre
  • Ofte ses et mindre antal sympatiske ganglion celler
  • Disse ganglion celler er runde eller polygonale med prominente nuclei
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Binyrernes fysiologi

A
  • Zona glomerulosa – laver aldosteron
  • Zona fasciculata – laver steroider, især kortisol
  • Zona reticularis – laver kønshormoner, især androgener som DHEA
  • Medulla – laver adrenalin og noradrenalin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Binyrernes hormoner

A

Binyrebarken:

  • Kortisol – normalt produceres der ca. 10-15 mg dagligt
  • Aldosteron – normalt produceres der ca. 0,15 mg dagligt
  • Kønshormoner (androgener)

Binyremarven:

  • Adrenalin
  • Noradrenalin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q
A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Kortisols fysiologiske funktioner

A

Proteinsyntese:

  • Hæmning af proteinsyntese, øgning af proteinkatabolisme (medfører øget glucose dannelse ud fra aminosyrerne)
  • Collagen syntesen hæmmes (især i huden)

Kulhydratstofskiftet:

  • Hæmmet glucosetransport ind i cellerne (hæmmer GLUT) hyperglykæmi
  • Øget hepatisk gluconeogenese  hyperglykæmi – Insulinresistens

Fedtstofskiftet:

  • Hypercholesterolæmi
  • Øgning af frie fede syrer i blodet
  • Omlejring af fedtdepoter (aflejring på kroppen og i nakken, mindre fedt på extremiteterne)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Kortisol – fysiologiske funktioner

A

Mineralomsætningen:

  • Ligner aldosteron → hypernatriæmi og hypokaliæmi.

Calcium-stofskiftet

  • Cortisol ligner vitamin D og blokerer derfor effekten af dette → osteoporose og stigende PTH.

Immunforsvaret:

  • Cortisol virker antiinflammation
  • Frigør granulocytter fra karvæggen → granulocytose (men funktionen hæmmes)
  • Nedsat antal eosinophile granulocytter
  • Cortisol øger infektionstendens.

Suppression af FSH og LH (ligner østradiol/testosteron)

  • Amenorrhoea/menstrautionsforstyrrelser
  • Nedsat libido
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Kortisol og insulinresistens

A
  • Hæmmer insulinreceptorens signalering
  • Hæmmer udtrykkelse af GLUT, så der transporteres mindre glukose ind i cellerne
  • Øger glukoneogenesen og glykogenolysen, dermed dannes der mere glukose, som er ude i blodet fordi det ikke kan transporteres via GLUT, insulin kan ikke mediere transporten ind i cellerne.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Glukokortikoid receptor

A

Glukokortikoid receptorer findes i næsten alle væv, og kan have mange forskellige virkninger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Aldosteron

A

Aldosteron øger den renale reabsorption af Natrium og øger udskillelsen af Kalium

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Mineralokortikoid receptor

A

Mineralocorticoid receptor findes i

  • Nyre
  • Colon
  • Hjerte
  • CNS (hippocampus)
  • Brunt fedtvæv
  • Svedkirtler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Renin-angiotensin-aldosteron

A

Renin dannes i det juxtaglomerulære apparat i nyrerne samt i arteriolerne

Renin hydrolyserer angiotensinogen til angiotensin I

I lungerne spaltes angiotensin I til angiotensin II ved hjælp af angiotensin converting enzyme (ACE)

Angiotensin II har sin egen receptor og:

  • Kontraherer karrene
  • Øger sekretionen af ADH
  • Øger sekretionen af aldosteron
  • Øger tørstfølelsen (hypothalamus)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Regulation/regulering af aldosteron

A

Angiotensin II øger sekretionen

Kalium øger sekretionen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Renin vs. Aldosteron

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Glycyrrhizin -
11 beta-hydroxysteroid dehydrogenase

A

Lakrids kan interagere med aldosteron, og have lignende virkninger. Lakrids indeholder det der hedder glycyrrhizin, som kan påvirke 11 beta-hydroxysteroid dehydrogenase. Dette påvirker omsætningen af steroid således at der ophobes stoffer med mineralocorticoid effekt.

  • Kort sagt: Lakrids kan virke som aldosteron, idet glycyrrhizin kan påvirke omsætningen af steroid, således at der ophobes stoffer med mineralocorticoid virkning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Mineralokortikoid vs. Glukokortikoid

A

Normalt produceres dagligt (i hvile)

  • 15-20 mg kortisol
  • 0,10-0,15 mg aldosteron

Dvs. over 100 gange så meget kortisol som aldosteron.

Selv om aldosteron har (150 til) 400 gange større mineralokortikoid potens end kortisol

  • Og alligevel kan de måske 150 gange mere kortisol alligevel gøre sin virkning. Dette ses især ved stress, hvor der produceres måske 750-1000 gange mere kortisol end aldosteron.
  • Dette modvirkes af 11-beta-hydroxysteroid dehydrogenasen (sikre at almindelig stress, inden for den fysiologiske niveauer, ikke kommer så højt op at kortisol udkonkurrerer aldosteron, og dermed har en uønsket virkning)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Redegør for adrenalin og noradrenalin

A

Produceres i binyremarven.

Har alfa- og beta adrenerge virkninger, fx:

  • Takykardi.
  • Øget cardiac output.
  • Øget vasokonstriktion.
    → medfører blodtryksstigning.

Virker sympatomimetisk.

Dannelse:

Dannes ud fra tyrosin → omdannes til DOPA → omdannes til dopamin → omdannes til noradrenalin → omdannes til adrenalin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Symptomer og objektive fund ved hypofyse-insufficiens

A

Hypofyse-insufficiens = nedsat funktion af hypofysen → mangel på hormoner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Væksthormonmangel

A

Mangel på GH → væksthormonmangel

Symptomer:

  • Dværgvækst hos børn.
  • Mangel på muskler og træthed hos voksne.
  • Osteoporose.

Behandling:

  • Norditropin, kemisk identisk med humant GH.
    • Fremstilles af gensplejsede e. Coli bakterier
    • Analogt GH har følgende halveringstider:
      • 20-25 minutter efter iv injektion.
      • 2-4 timer efter s.c. injektion.
  • GH stimulerer dannelsen af IGF-1, hvor halveringstiden er betydeligt længere end GH’s.
    • Dosis indstilles ved måling af IGF-1 niveau.
    • OBS. For diabetogen effekt og interaktion med insulin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Pituitært Addison’s sygdom

A

Mangel på ACTH → Pituitært Addison’s sygdom

Symptomer:

  • Træthed
  • Lavt blodtryk
  • Hyponatriæmi
  • Hyperkaliæmi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hypogonadisme

A

Mangel på FSH/LH → Hypogonadisme

  • Mænd: testosteronmangel
  • Kvinder: østrogenmangel

Symptomer:

Træthed, sløvhed, vægtstigning, forstoppelse, tør hud, hårtab, nedsat koncentrationsevne, vækstforstyrrelser hos børn.

Behandling:

  • Hos mænd kan gives testosteron.
    • Rekombinant FSH eller HMG fremmer dannelsen af spermatozoer.
    • Hos kvinder kan gives østradiol + progesteron cyklisk (eller kombineret).
    • Ved graviditetsønske kan enten gives rekombinant FSH eller HMG (humant menopause gonadotropin), der er inddampet urin fra menopausale kvinder, der indeholder store mængder FSH og LH.
    • Rekombinant LH eller HCG (humant choriongonadotropin) kan anvendes.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Behandling af hypofyse-insufficiens

A

Tilfør det manglende hormon.

  • Oftest tilføres dog det underordnerede hormon, da hypofysehormonet er et proteinhormon, der skal indsprøjtes, hvorimod det underordnede hormon kan gives peroralt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hypothyreose (lavt stofskifte)

A

Mangel på TSH → hypothyreose = lavt stofskifte (nedsat produktion af T3 og T4).

Symptomer:

Træthed, sløvhed, vægtstigning, forstoppelse, tør hud, hårtab, nedsat koncentrationsevne, vækstforstyrrelser hos børn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Diabetes insipidus

A

Mangel på ADH fra neurohypofysen → diabetes insipidus, med store vandladninger og dehydrering.

Symptomer:

  • Store diureser (3,5-20 L/døgn) af hypoosmolær urin (<300 mosm/kg).
  • Polydipsi: stort væskeindtag (kan være psykogent).
    • Pt. har normal plasma glucose og kalcium.
    • Urinen er meget fortyndet trods dehydrering.
    • Udredes med tørsteprøve, hvor man ikke drikke væske
29
Q

Behandling af diabetes insipidus

A

Central diabetes insipidus (neurogen):

  • Mangel på ADH-produktion og/eller sekretion i hypofysen
  • Desmopressin.
  • Næsespray.
  • Tabel 0,1 mg (biotilgængelighed 10%).
  • Oral adminstration giver max plamsa konc indenfor 2 timer.
    • Virkningen holder 6-8 timer evt mere.

Nefrogen diabtes insipidus:

  • Defekt i nyretubuli med forstyrret vandabsorption.
  • Behandling med thiazid diurektika.
    • Dette medfører omlægning til øget reabsorption af vand og salte i proximale tubuli.
    • Herved nedsættes mængden af filtrat, der når samlerørern
30
Q

Symptomer og objektive fund ved overproduktion af hormoner

A
31
Q

Syndrome of inappropriate ADH secretion (SIADH)

A

Overproduktion af ADH → syndrome of inappropriate ADH secretion (SIADH).

Symptomer:

  • Medfører overhydrering, typisk i hjernen som resulterer i hjerneødem, med påvirket sensorium.
  • Nedsat urinproduktion og koncentrerer urin trods overhydrering.
  • Hyponatriæmi → nedsat salt koncentration.
32
Q

Akromegali og gigantisme

A

Overproduktion af GH → Akromegali (voksne) og gigantisme (børn).

Akromegali: perifer kæmpevækst.

  • Læbe, kæbe, finger og tæer.
  • Forårsages typisk af GH producerende hypofysetumor.
  • GH medfører øget IGF1 produktion, men kompensatorisk ses insulin-resistens og evt. diabetes.
  • Akromegali udvikles oftest langsomt (over 10-20 år).
  • Symptomer:
    • Vækst af kæber (underbid, fejlstilling af tænder), bløddelsvækst af fødder/tæer, hudfortykkelse, prominent pande, carpaltunnel syndrom.

Gigantisme: kæmpevækst hos børn.

  • Diagnosticeres ved permanent høj GH og IGF1 eller manglende GH-suppression ved indgift af glukose.
33
Q

Behandling af akromegali og gigantisme

A

Primær behandling:

  • Kirurgisk fjernelse af tumor på hypofysen.
  • Fører ofte til hypofyseinsufficiens og dermed behov for substitution af de andre hormonakser.
  • Grund: de forstørrede celler sidder blandet ind mellem de andre celler, så man kan ikke undgå at fjerne andre celler ved operation.

Sekundær behandling:

  • Somatostatin analoger.
  • Somatostatin reducerer GH afgift fra adenomet.

Tertiær behandling:

  • GH-antagonister såsom pegvisomant.
  • Blokerer GH receptorer i målorganerne.
    • Ophæver dermed den biologiske virkning af GH.
  • IGF-1 falder.
    • Insulin følsomheden stiger.
34
Q

Fysiologiske effekter på hormoner

A

Fysiologiske effekter: hvordan forskellige ydre forhold spiller tilbage på hormoner.

  • Menstruationsforstyrrelser (lav FSH/LH) ved sult (anorexi) og langvarig kraftig fysisk aktivitet (maratonløbere).
  • GH reagerer forskelligt afhængigt af, om der indtages kulhydrat, protein eller om der fastes.
  • TSH, T3 og T4 ved kulde og stress.
  • Insulin ved stort indtag af kulhydrat selv om blodsukker kun stiger indenfor det normale
35
Q

Hvad er effekten af hypofysetumorer og hvordan behandles de?

A

Behandling:

  • Operation.
  • Bestråling.
  • Ved hormonproduktion kan gives en antagonist.
36
Q

Redegør for Sheegans syndrom

A

Skyldes en utilstrækkelig dannelse af hypofysehormoner pga. hypofyseinfarkt med vævsdød (nekrose) efter en fødsel med stort blodtab

37
Q

Have kendskab til Simmonds syndrom

A

Simmonds syndrom = panhypopituitarisme = hypofyseinsufficiens

  • Ødelæggelse eller nedsat funktion af hypofysen.
  • Er ofte mangel af alle hypofyse hormoner (både adeno- og neurohypofysen).

Årsager:

  • Pga. iskæmi, kirurgi, tumortryk etc.
  • Er ikke relateret til fødsler.
  • Kan også afficere neurohypofysen i varierende grad.
38
Q

Cushing’s syndrom

Definition og årsager.

A

Cushing’s sygdom kommer fra et adenom (godartet tumor) i hypofysen, der producerer ACTH.

Årsager:

  • Skyldes øget endogen produktion af glukokortikoider.
  • Cushing’s syndrom kan opstå på grund af adenom i den ene binyre, der producerer kortisol.
    • Andre årsager er tumorer f.eks. i lungen, der som paraneoplastisk fænomen producerer ACTH eller hyperplasi af begge binyrer, der producerer kortisol.
    • Hypofysen er IKKE årsag til overproduktion.
39
Q

Forskelle i receptor-affinitet ved Cushing’s syndrom

A

Kortisol blokerer en række receptorer:

Androgen/østrogen receptorer.

  • Medfører muskelatrofi (især mænd), dvs. tynde arme og ben.
  • Fedtakkumulation på abdomen og i nakken.
  • Menstruationsforstyrrelser (kvinder) og impotens (mænd).
  • Osteoporose.
  • Ændret psyke.

Blokerer insulinvirkningen.

  • Diabetes

Blokerer vitamin D receptoren.

  • Osteoporose

Hæmmer immunforsvaret.

  • Infektioner

Hæmmer collagen-dannelse og øger nedbrydningen.

  • Tynd hud og striae
  • Hudblødninger pga svækkelse af karvæggene
40
Q

Behandling af Cushing’s syndrom

A
  • Primært kirurgisk fjernelse af adenom i hypofysen, hvis dette er årsagen.
  • Fjernelse af den ene binyre ved adenom her (eller begge ved overproduktion i begge).
  • Ved ektopisk produktion af ACTH, fx i en lungetumor søges denne behandlet.
  • Ved efterfølgende mangel på kortisol substitueres dette.
41
Q

Overproduktion af ACTH

A

Hvis der er øget ATCH, er der nedsat CRH.

Hyperplasi, abnorm vækst af celler, af zona fasciculata (barken).

Symptomer og fund:

  • Central fedme.
  • Rundtansigt (Moonface).
  • Nedsat glukosetolerance og evt. diabetes mellitus.
  • Akne.
  • Hypertension.
  • Et adenom i hypofysen kan behandles med transsphenoidal kirurgi.
42
Q

Adenom i binyren

A

Adenom = godartet tumor.

  • I dette tilfælde er kortisol højt, men ACTH supprimeret.
  • Kortisol kommer fra zona fasciculata.
  • Behandlingen er operation med fjernelse af binyren.
43
Q

Addison’s sygdom

A

Addison’s sygdom → mangel på ACHT eller kortisol.

Årsager:

  • Sygdom i hypofysen, der hæmmer ACTH.
  • Destruktion af binyrebarken (fx efter tumor, tuberkulose, autoimmun, operation).
  • Mangel på 21-hydroxylase-enzymet.

Oftest autoimmun i Danmark → lymfocytinfiltration og dannelse af auto-antistoffer.

Symptomer:

  • Udtalt træthed.
  • Kvalme og opkastning.
  • Nedsat kraft.
  • Lavt blodtryk → svimmelhed.
  • Lavt serum natrium og relativt højt kalium.
  • Hypoglykæmi → mangel på kortisol betyder bedre følsomhed for insulin
44
Q

Behandling af Addison’s sygdom

A

Tilfør kortisol (typisk som hydrokortison):

  • I hvile laver binyren normalt 10-15 mg dagligt under stress 100-150 mg dagligt
  • Under normale forhold kan derfor gives 10+10 mg eller 10-20 mg dagligt
  • Vi tilfører lidt mere oralt pga absorptionsfraktionen

Ved stress (f.eks. feber, ved operationer etc.) i.v. op til 150-300 mg dagligt (alt fra 25 mg x 6 til 100 mg x 3 af I.V. Hydrocortison er foreskrevet)

  • Evt. tilføres aldosteron ved behov (ikke alle patienter har behov for det).
  • Typisk 0,05 til 0,1 mg dagligt.

Den fysiologiske produktion er 0,15 mg.

  • Der gives lidt lavere doser af aldosteron, da kortisol i de lidt højere doser, der bruges har en vis mineralokorticoid virkning.
45
Q

Addison krise

A

På grund af at de endokrine kirtler deler antigener, kan en endokrin sygdom udløst af autoimmunitet øge risikoen for andre.

46
Q

Nelson’s syndrom

A

Tidligere, da man ikke kunne operere i hypofysen, kunne man ved Cushing’s syndrom være tvunget til at fjerne begge binyrer.

  • Man substituerede så med hydrokortison.
  • Men da ACTH-produktionen fortsatte i adenomet, kunne dette vokse og trykke på synsnerverne.
  • Det høje ACTH kunne medføre øget pigmentering pga. den MSH lignende effekt.
47
Q

Hvad er normal produktion af kortisol pr. døgn?

A

20-30 mg kortisol (= hydrokortison pr. dag)

Under maksimalt stress op til 100-150 pr dag.

48
Q

Steroid induceret binyrebark insufficiens

A
  • Prednisolon/prednison er 4 gange mere potent end hydrokortison/kortisol, dvs. 20-30 mg hydrokortison svarer til 5-7.5 mg prednisolon dagligt
  • Dvs. gives der mere end 7.5 mg prednisolon per dag i længere perioder induceres sekundær binyrebarkinsufficiens pga. suppression af ACTH og endogen kortisol produktion
  • Påvirkning kan ses efter 1-2 ugers behandling (sjældent efter 10 dages kure)
49
Q

Kortisol og immunforsvaret

A
  • Når man lægger en ”blokade” i f.eks. en bursa er det for at dæmpe inflammationen.
  • Man bruger meget potente glukokortikoider (triamcinolon), så man kun skal injicere små volumina for at undgå̊ irritation.
  • Injektionen dæmper kun symptomerne, det kurerer ikke årsagen.
  • Der skal så suppleres med f.eks. fysioterapi for at korrigere for forkert belastning.
50
Q

Conn’s sygdom

A
  • Tumor typisk i den ene binyre, der producerer aldosteron
  • Aldosteron laves i zona glomerulosa

Symptomer:

  • Meget højt aldosteron og lavt renin.
  • Normalt til høj serum natrium, lavt kalium  kalium er er svært at korrigere uanset hvor meget der tilføres.
    • Det lave kalium kan give muskelsvaghed og muskelspasmer.
    • Svært behandlelig hypertension.
  • Det høje BT kan give hovedpine, hjertesvigt og evt blodpropper
51
Q

Fæokromocytom

A

Skyldes overproduktion af adrenalin og noradrenalin i den ene eller begge binyrer.

  • Giver svære adrenerge symptomer (ofte anfalds vis med fornemmelse).
  • Kan skyldes mutationer i SDHB eller SDHD fra Krebs cyklus eller RET-proto-onkogenet eller NF1 eller VHL-genet.

Behandling af fæokromocytom:

Primært operativ fjernelse af den eller de afficerede binyrer

  • Forbehandling med alfa-blokade (difenoxybenzamin) og siden kombineret alfa og beta-blokade (beta-blokade alene kan føre til svær vasokonstiktion og dermed svær ukontrollabel hypertension).
52
Q

Hvad er circadiane/cirkadiane rytmer?

A

Circadian rytmer → biologiske cirkadiske rytmer i levende organismer. Omfatter adfærd og processer i kroppen, fx døgnrytme.

Mange hormoner udviser døgnrytme

Disse døgnrytmer er medvirkende til jetlag. Jetlag man modvirkes med:

  • Melatonin
  • Glukokortikoid (cortisol)
  • Rejsen udføres enten så langsomt (skib). at man vænner sig til tiden langsomt eller så hurtigt (supersonisk fly), at man følger tidszonerne.
53
Q

Hvilke hormoner har store udsving i de circadiane rytmer?

A

GH og kortisol.

Problem ved undersøgelser: punktmålinger fungerer ikke.

54
Q

Hvad koordinerer døgnrytmen?

A

Melatonin sammen med nucleus suprachiasmaticus.

55
Q

Nævn de tre hormonklasser

A
56
Q

Peptidhormoner

A

Eksempler:

  • TRH → oligopeptider.
  • TSH, LH og FSH → store glykosylede proteiner med over 200 aminosyrer.
  • Insulin og glukagon.
  • De gastroinstestinale hormoner
  • Alle andre hormoner fra hypothalamus og hypofusen UNDTAGET dopamin

Syntese:

57
Q

Steroidhormoner

A

Eksempler:

  • Hormonerne fra binyrebarken (mineralkortikoider, glukokortikoider og adrenale andogener).
  • Kønshormoner.
  • Aktivt D-vitamin.

Syntese:

  • Dannes fra kolesterol.
  • Syntetiseres i mitokondrier og modnes i sER.
58
Q

Nævn forskellige receptortyper

A

Typer:

  • Ion kanal receptorer.
  • G-protein koblede receptorer.
  • Enzym koblede receptorer.

Kan virke direkte eller via secondmessengers.

Lokalisation:

Nogle receptorer (vandopløselige ligander) findes på celleoverfladen.

Andre receptorer findes i cellekernen, fx steroid-receptorer og T3-receptorer.

59
Q

Enzymreceptorer

A
  • Insulin og IGF-1/2 receptorer er Tyrosin kinase receptorer.
  • De kan interagere med signalering fra G protein koblede receptorer.
60
Q

Interaktion mellem insulin og LRP (lipoprotein-receptoren)

A
  1. Insulin binder sig til insulin receptorer (der skal 2x insulin til at stimulere den).
  2. Aktivering af tyrosin kinasen.
  3. Øget ekspression af GLUT4 og opregulering af glukosetransporten.
61
Q

Giv eksempler på interaktioner mellem hormoner

A

GH, kortisol og adrenalin kan øge insulinresistens.

Glucagon modvirker effekten af insulin.

62
Q

Giv eksempler på G-protein-koblede-receptorer

A

Hypothalamus: ADH, GHRH, GHIH (somatostatin), CRH

Hypofysen: ACTH, TSH, LH, FSH

Parathyroidea: PTH

Thyroidea: Calcitonin

Pancreas: Glukagon

Placenta: hCG

Binyrer: Adrenalin

63
Q

G-protein-koblet-signalering

A
64
Q

Hvilken receptor øger pigmenteringen af huden i nogle dermatomer?

A

MSH-receptor

65
Q

Redegør for påvirkning af andre organer

Øjet med nedsat syn

A

Øjet med nedsat syn:

  • Tryk fra hypofyse-adenom på chiasma opticum
  • Træk og tryk fra fortykkede øjenmuskler ved Graves sygdom
  • Opsvulmning af linsen ved hyperglykæmi ved diabetes
  • Retinopati ved diabetes
  • Retina-løsning ved diabetes
66
Q

Redegør for påvirkning af andre organer

Hypertension

A

Hypertension:

  • Stive kar pga. Mønckebergs mediasclerose ved diabetes og anden atherosclerose ved diabetes
  • Øget væskevolumen pga. saltretention ved Cushing’s syndrom og Conn’s syndrom
  • Karkonstriktion ved Fæokromocytom
67
Q

Redegør for påvirkning af andre organer

Nefropati

A

Nefropati (nyresygdom):

  • Kan ses pga. effekt af hypertension.
  • Nefropati ved diabetes.
  • Polyuri ved diabetes og hypercalcæmi samt ADH mangel ved diabetes insipidus.
68
Q

Redegør for påvirkning af andre organer

Nerver, muskler og kollagen

A

Nerver:

  • Neuropati ved diabetes.

Muskler:

  • Wasting ved Cushing’s syndrom.

Kollagen:

  • Øget nedbrydning ved Cushing’s syndrom.
  • Glykering ved diabetes → medvirker til skader på nyrer, karvægge og knogler.
69
Q

Beskriv hormoners forskellige typer af signaleringsveje

A

Endokrin:

  • Stimulerer/blokerer andre organer (celler) et andet sted i kroppen.

Parakrin:

  • Stimulerer/blokerer celler/organer lige ved siden af.
  • Fx mellem beta-celler og alfa-celler i pancreas, eller effekt af somatostatin

Autokrin:

  • Stimulerer/blokerer sig selv (auto-regulation).