Glandula thyroidea og stofskiftehormon Flashcards
(87 cards)
Redegør for anatomi af glandula thyroidea
Navn, funktion og form.
Navn: Skjoldbruskkirtlen glandula thyroidea.
Funktion: 100% endokrin.
Producerer:
- Jodholdige hormoner → stimulerer organismens vækst og stofskifte:Thyroxin (T<u>4</u>) og trijodthyronin (T<u>3</u>)
- Calcitonin →indgår i regulationen af organismens calciumstofskifte.
Form:
- Sommerfugleform
- Består af to kegleformede symmetriske sidelapper (lobi)
- Lobus dexter og lobus sinister.
- De er forbundet ved en midtstillet stejl bro, isthmus glandula thyroideae.
- Forbindes af isthmus foran trachea (der kan være variation af denne)
- Er omgivet af en bindevævskapsel
Variationer:
- nogle gange er der en ekstra lobus pyramidalis.
- Nogle har ingen isthmus – så de har to seperate lapper.
- Kirtlen er ofte ellipsoide, dvs. er bredest i midten og smalner til nedadtil og opadtil
Redegør for anatomi af glandula thyroidea
Størrelse, farve, overflade, konsistens og beliggenhed.
Størrelse:
- Vægt: 20-25 gram.
- Hver sidelap måler 2 x 3 x 6 cm (hhv. største tykkelse, bredde og højde).
- Vægt og størrelse varierer individuelt samt med alder og køn.
- Relativt størst hos unge og kvinder.
Farve: Rødbrun
Overflade:
- Let puklet
- Snitfladen er lobuleret
- De interlobulære bindevævssepta bliver tyndere eller forsvinder med årene → Hos voksne er overfladen ofte mere afglattet.
Konsistens: Blød
Beliggenhed:
- De to lapper ligger lateralt for trachea og nederste del af larynx.
- Isthmus dækker forsiden af 2., 3. og 4. trachealring, 2-3 cm over incisura jugularis.
- Ligger ofte højt oppe → foran cartilago cricoidea.
- Kan også ligge langt nede → foran 4., 5. og 6. trachealbrusk.
- Findes lobus pyramidalis strækker denne sig op foran skjoldbrusken mod tungebenet. (Sjældent i midtlinjen, oftere til venstre end til højre)
Redegør for anatomi af glandula thyroidea
Relationer og struktur.
Relationer:
- v. jugularis anterior, r. externus og n. laryngei superioris.
- Nedre pol når ned til 5. eller 6. trachealring ud for den sternale ende af clavicula.
- Hud, platysma
- mm. stenocleidomastoidei.
- A. corotis communis ligger i en fure lateralt på bagfladen.
Profund:
- Larynx, trachea, pharynx, oesophagus.
Bagtil:
- n. laryngeus recurrens i furen mellem oesophagus og trachea.
- Glandula parathyroidea, er indlejret i kirtelvævet.
Struktur:
- Omgivet af en tynd bindevævsfortætning.
- Udgør en del af halsens visceralfascie.
- Forbinder kirtlen med larynxskelettet og med den foranliggende lamina pretrachealis fascie cervicalis.
- Indenfor visceralfascien findes kirtlens egentlige capsula fibrosa.
- Tynd.
- Fra den dybe side trænger septa ind i kirtlelsubstansen.
- Imellem capsula fibrosa og fascia visceralis ligger løst bindevæv, hvor karrene og gll. parathyroidea er beliggende.
Redegør for anatomi af glandula thyroidea
Kar- og nerveforsyning.
Kar- og nerveforsyning:
Blandt legemets mest vaskulariserede væv → blødning fra et snit i kirtlen er derfor voldsom.
- A. thyroidea superior,
- A. thyroidea inferior,
- A. thyroidea ima,
- V. thyroidea superior,
- V. thyroidea media,
- V. thyroidea inferior.
Lymfekar:
De mange lymfekar følger venerne og tømmer sig overvejende i Inn. Cervicales profundi.
Nerver:
Parasympatiske grene fra nn. Vagi/n. vagus
Sympatiske tråde fra:
- N. laryngeus reccurens sinister
- N. laryngeus reccurens dexter
Hvad kan man gøre forud for en operation i gl. thyroidea?
Forbehandling med jod kan reducere blødning, giver man jod trækker karene sig sammen, dvs. at vaskulariseringen går ned og vævet bliver mere sprødt og mere nemt at adskille fra det omgivende væv.
- Thyroidea er velvaskulariseret det har den behov for da det er en meget metabolisk aktiv kirtel
Nævn 3 typer af granula fra thyroidea
Subapikale granula:
- Små, ikke særlig elektrontætte vesikler med diameter 200 nm.
- Indeholder thyroglobulin (udtømmes til follikelume ved exocytose)
Kolloiddråber:
- Større vesikler (diameter op på 4 mikro-meter)
- Indeholder kolloid optaget fra lumen ved endocytose
Lysosomer:
- Meget tætte vesikler
- Fusionerer med kolloiddråber
Follikulære celler
- Hyppigst kubiske → varierer i højde afhængig af kirtlens funktionstilstand
- Grænser mod lumen
- Cytoplasma er moderat basofilt og indeholder apikalt vesiker, der farves på samme måde som kolloidet i lumen.,
- Veludviklet ER.
Beskriv det follikulære epithel
- Besidder TSH receptorer på ydersiden
- Indeholder enzymet thyreoidea peroxidase (TPO)
- Opkoncentrerer jod
- Producerer kolloid, dvs. der findes kolloid vesikler apikalt, der farves eosinofilt i et basofilt cytoplasma
Beskriv de parafollikulære celler (C-celler)
Producerer calcitonin, der afgives ved exocytose i sekretvesikler
- Forekommer enkeltvis eller i små grupper på 3-4 celler (mindre antal end de follikulære celler)
- Lokaliseret basalt i follikelepithelet og aldrig i berøring med lumen
- Altid placeret inden for basalmembranen, dvs. mellem den og de follikulære celler
- Ovale, større og lysere end follikulære celler
- Veludvikles Golgi-kompleks og rER
- Mange elektrontætte, menbranbegrænsede vesikler indeholdende calcitonin
- Der er desmosomer i mellem C-cellerne
- C-celler udvikles fra crista neuralis
Negativ feedback af C-celler
Stigning af calcium i blod → forøget afgift af calcitonin fra C-cellerne → nedsat knogleresorption → fald i calciumkoncentrationen i blodet
Nedsætter Ca+-koncentrationen i blodet ved at hæmme osteroklastakiviteten (har receptor for calcitonin)
Hvad er parenchymceller?
De kaldes hovedceller:
- Findes langt størst antal
- Ret små
- Rund, lys, centralt placeret kerne og meget lyst, svagt acidofilt cytoplasma
Sekretvesikler:
- Indeholdende kirtlens sekretionsprodukt, parathyroideahormon (PTH) (polypeptid)
Der findes to celletyper:
- Aktive hovedceller
- Hvilende hovedceller
Beskriv de aktive hovedceller (histologisk)
- Mængde af rER forøges
- Golgi større
- Stort antal sekretvesikler
- Mindre glykogenmængde
- Langt hovedparten af cellerne i den hvilende fase
Beskriv hvilende hovedceller (histologisk)
- Sparsomt rER
- Lille Golgi
- Enkelte elektrontætte membranbegrænsede sekretvesikler
- Findes desuden rigelige mængder glykogen
Beskriv oxyfile celler (histologisk)
- Langt mindre antal end hovedceller
- Mangler helt hos små børn (optræder efter 6-7-årsalderen, hvorefter antal øges)
- Forekommer enkeltvis eller i små klynger
- Næsten dobbelt så store som hovedceller
- Cytoplasma stærkt eosinofilt
- Stort antal mitokondrier (øvrige organeller i sparsom mængder)
- Holdes sammen af desmosomer
- Ingen kendt funktion
Embryologien af gl. thyreoidea
Glandula thyreoidea dannes først som en proliferation af epithel i bunden af pharynx
- Dette opstår mellem tuberculum impar og copula i 4. udviklingsuge
- Hos det fuldt udviklede foster kan dette sted ses som foramen caecum ved overgangen mellem forreste 2/3 og bagerste 1/3 af tungen
- Fra dette punkt i mundbunden descenderer thyreoidea foran pharynx i tæt relation til os hyoideum
- Thyreoidea når sit endelige leje foran trachea- bruskene i 7. udviklingsuge
- Under nedstigningen er thyreoidea forbundet med tungebasis via ductus thyroglossus.
- Ductus thyroglossus forsvinder sidenhen hos langt de fleste
- Hos nogle kan der efterlades cyster eller i sjældne tilfælde ektopisk thyreoidea-væv
Skjoldbruskkirtlen udvikles fra en epithelial nedvækst i forvæggens midtlinje øverst i det primitive pharynx ud for mellemrummet mellem 1. og 2. branchiebue
Redegør for de anbefalede dagsdoser af jod
Jod er et mineral
Der anbefales flg. dagsdoser af jod:
0-7 år; 90 mikrogram (mcg)
7-12 år; 120 mcg
>12år; 150 mcg
Gravide og ammende kvinder; 200 mcg.
Øvre grænse er:
- 1.1 mg/1100 mcg for voksne
Der er et relativt bredt spind, hvor gl. thyreoidea kan klare sig;
- Ved lave værdier → er den i stand til at opkoncentrerer jod,
- Ved høje værdier → udskilles det overskydende.
Iod optages via NIS (natrium, iod symporter)
- Denne reguleres negativt via iod og er ratebestemmende
- Iod ionen transporteres til lumen af folliklen Membran bunden peroxidase danner I2
Iod ionen transporteres til lumen af folliklen, hvor membranbunden peroxidase danner I2
Giv et overblik over den cellulær syntese af hormoner i glandula thyroidea
- Tyrosin i thyroglobulin iodineres af I2
- Thyroglobulin optages i cellen via endocytose
- Medieres af megalin binding
- Endosomer fusionerer med lysosomer og proteaser frigør T3 og T4
- MIT og DIT som er til overskud, det genbruges til at lave T3 og T4 eller til at lave globulin.
Redegør for den cellulære syntese af hormoner i glandula thyroidea
- For hver 2 Na+ ioner optages der 1 I- via NIS (natriumiodidsymporteren).
- I- går over i peroxidasen, og via pendrin bliver til I2, og der fraspaltes H2O2.
- Længere nede i cellen optages tyrosin, går ind og bliver lavet til en tyroglobulin, altså TG precursor → der ryger ud som TG.
- TG binder sig til I2 og der bliver så dannet MIT, DIT, T4, T3.
- Dette genoptages i cellen via pinocytose
- Endosomer og lysosomer fusionere til kolloid dråber
- Via forskellige proteaser fraspaltes MIT og DIT.
- TSH (thyreoidea stimulerende hormon) har en receptor, som stimulerer peroxidasen, sætter gang i dannelsen af T3 og T4.
*MIT = monoiodtyrosin
*DIT = diiodtyrosin.
Hvad er thyroglobulin?
- Indeholder ca. 70 tyrosin molekyler
- Disse danner ved parvis sammenbygning og iodinering ca. 30 thyroxin (T4) og ca. 5 trijodthyronin (T3) molekyler
Syntese:
- Dvs. 2 * (30 + 5) = 70 molekyler T4 og T3 ialt
- Dvs. T3 dannes i forholdet 10/70 = 1/7 (ca. 14%)
- T4 dannes så i forholdet 6/7 eller ca. 86%
- På grund af nedbrydning secerneres T3/T4 i ratioen ca. 1/13 eller 1/14
På grund af nedbrydning og dejodinering frigøres langt fra alt T3 og T4 til blodet.
Hvordan sker dannelsen af T3 og T4?
- Tyrosin og jod indbygges i thyroglobulin
- Thyroglobulin oplagres i folliklerne som kolloid inde i centrum
- T3 og T4 fraspaltes og sendes ud i blodet
T3 og T4 kan deiodineres
*revers T3 er ikke aktivt.
T4 = er depothormonet (ikke aktivt), T4 kan omdannes til T3 ved behov.
T3 = Er det aktive hormon
Redegør for dejodering vedr. T4 og T3
De-iodinering:
- Mange væv kan omdanne T3 og T4 via perifer deiodinering
Halveringstiden for T4 er længere (6,2 dage) end for T3 (2,5 dage) og T3 er løsere bundet til protein end T4, alt sammen faciliterer det at T4 er depotet. Og at T3 meget nemt kan frigives.
Hvad er thyreoidea peroxidase (TPO)
Thyroideaperoxidase er et enzym dannet i glandula thyroidea, som hjælper med at danne thyroideahormonerne ved at koble jod på tyrosin
Den laver så MIT, ved at sætte et iondatom på som vist.
De-jodinaser
Et peroxidase enzym
Er involveret i aktivering og inaktivering af thyroid hormoner.
- Selen er en co-faktor for de-iodinaserne
- Selv ved betydende mangel, prioriterer kroppen dog deiodinaserne i bla. Thyreoidea, så forsyningen af stofskiftehormon ikke forstyrres.
- Dvs. man skal i ekstrem selen mangel før at kroppen ikke har nok selen til at forsyne thyreoidea.
Aktivt og ikke aktivt T3 og T4