Blok 1: Introduktion og skattebegrebet Flashcards
(98 cards)
1
Q
Hvad er indkomstskatterettens tre hovedproblemstillinger?
A
- Subjektiv skattepligt: Hvem er skattepligtig til Danmark? /Hvem skal betale skat?
- Objektiv skattepligt: Opgørelse af den skattepligtige indkomst. /Hvad skal der betales skat af?
- Skatteberegning. /Hvordan beregnes skatten?
(4. Skatteproces)
2
Q
Hvordan defineres begrebet skat i relation til grundlovens (Grl) § 43?
A
- Enhver offentligretlig bestemt ydelse
- til det offentlige
- der ikke kan anses som vederlag for en speciel modydelse fra det offentliges side
3
Q
Er betaling til det offentlige, som vederlag for en specifik modydelse fra det offentlige, en skat?
A
Nej, det er IKKE en skat.
Eks. gebyr for fx pas, daginstitution etc.
4
Q
Hvad er hjemmelskravet for opkrævning af skat?
A
- Opkrævning af skattebetaling skal have hjemmel i SELVE loven
- Størrelsen af skattebetalingen skal fremgå af loven
- Delegationsforbud
- Striks hjemmelskrav, men IKKE et skærpet hjemmelskrav.
Grundlovens (Grl) § 43.
5
Q
Er der nogle undtagelser til kravet om hjemmel i lov /delegationsforbuddet?
A
Ja, visse ting kan alligevel godt reguleres i bekendtgørelser.
(SKM 2007.28 H (Scarla Nielsen): Højesteret accepterede delegation ift. selve skatteberegningen –> udpræget teknisk karakter)
6
Q
Gælder der et tilsvarende hjemmelskrav for gebyrer (som for skatter)?
A
Nej, der er IKKE delegationsforbud ved gebyrer (/når det ikke er en skat) og de kan opkræves uden lovhjemmel.
7
Q
Eks. Gebyr - ekstra betaling ved frivillig udflugt med skolen til Zoo etc.
A
Skal IKKE være hjemlet i lov.
FRIVILLIG udflugt, fordi krav om gratis undervisning + obligatorisk trækker i retning af skat.
8
Q
Hvad viser gebyr-sagen (U 1993.757 H)
A
Skat vs. gebyr.
- Bredt omkostningsbegreb (modsat snævert omkostningsbegreb)
- Højesteret accepterede et meget bredt omkostningsbegreb, således at det fortsat var at betragte som et gebyr og ikke en skattebetaling, selvom gebyret umiddelbart oversteg det offentliges udgifter i snæver forstand
- Lempelig fortolkning af skattebegrebet og delegationsforbuddet i grundlovens (Grl) § 43.
9
Q
Er der andre relevante grundlovsbestemmelser?
A
Retten til ejendom (ekspropriation)
- Ejendomssalg: Fritaget fra skat, hvis man har boet i det (betingelser!), men skat hvis ikke omfattet af en skattefritagelsesregel.
- Ekspropriation: Fuld erstatning = ingen skat
Grundlovens (Grl) § 46
- Først opkræves når der er en finanslov.
Forsøgt - Religionsfrihed, grundlovens (Grl) § 70 (Jens Peter Christensen (Højesteretsdommer))
- Uværdigt at dokumentere lån i familien
- Kunne ikke bruges
- Skattemæssig sammenhæng: Hvis man har selvangivet for lid til at kunne leve af det så spørger skattemyndighederne hvad man så har leve af. Typisk påberåber man sig salg af indbo (skattefrit) eller lån. Ellers fastsættes skønsmæssigt. Sagen omhandlede påberåbelse af lån, der ikke var lavet gældsbrev på.
10
Q
Hvilke typer formål kan der være ved skattebetalinger?
/Hvad kan formålet være med bestemmelserne?
A
- De fiskale formål
- De ikke-fiskale formål
11
Q
Hvad er et fiskalt formål?
A
Finansiere statens udgifter.
“Penge i kassen”
12
Q
Hvad er et ikke-fiskalt formål?
A
Regulering af samfundslivet.
13
Q
Nævn eksempler på bestemmelser/skatter, med et ikke-fiskalt formål.
A
Punktafgift på tobak.
- Sundhed.
Håndværkerfradrag (Giver ikke penge i kassen - derfor ikke-fiskalt formål)
- Bekæmpe sort arbejde
- Få gang i hjulene igen.
14
Q
Er en punktafgift en direkte eller indirekte skat?
A
Punktafgifter er indirekte skatter.
15
Q
Hvad er kildeskat?
A
Det, der tilbageholdes ved kilden (udbetaling).
Forskudsopgørelse!
16
Q
Er legater skattepligtige eller skattefritaget?
A
Legater kan både være skattepligtige og skattefritaget.
17
Q
Pengegaver fra forældre eller andre
+ Hvad gælder for gaver?
A
Op til ca. 60.000 kr. pr. forældre pr. år til barn.
UP: Gaver er skattepligtige
U: Lejlighedsgaver
U: Boafgiftsloven (afgift)
Gave og arv følges ad.
18
Q
Eks.
Mor og far vil gerne give 200.000 kr. (gave)
Hvordan kan det gøres?
A
- 000 kr. fra mor
- 000 kr. fra far
- 000 kr. (de resterende) gemmes til næste år
- Periodisering - 000 kr. fra mor
- 000 kr. fra far
- 000 kr. (de resterende) som familielån MED gældsbrev (objektiv dokumentation) - afskrives året efter (ny gave)
Begge er helt OK.
19
Q
Hvad kan formålet være med kørselsfradrag?
A
Ikke-fiskalt formål.
Mere attraktivt at tage arbejde længere væk (både mere uden for storbyer, men også villighed til at søge arbejde længere fra egen bolig)
20
Q
Eks.
Man har tjent for meget i forhold til SU.
Hvordan kan skattereglerne være til hjælp?
A
- Indbetal på pensionsordning.
- Bede om først at få det udbetalt i det nye år.
- Særlig periodiseringsregel for løn: Selvom man ikke har fået sin løn, så skal man beskattes alligevel - MEN kasseprincip –> skat skal først afregnes, når lønnen er i kassen, kan dog udskydes max 6 måneder efter man har erhvervet ret til dem.
21
Q
Hvordan sondres mellem direkte skatter og indirekte skatter?
A
Betales skatten til det offentlige af ANDRE end dem, der slutteligt skal bære skatten?
Nej: Direkte skatter
Ja: Indirekte skatter
22
Q
Er kildeskat en direkte skat eller en indirekte skat?
A
Kildeskat er en direkte skat.
Selvom den tilbageholdes ved SU og løn, så er det stadig på lønmodtagers/skatteyders vegne, derfor stadig direkte.
23
Q
Er moms en direkte skat eller en indirekte skat?
A
Moms er en indirekte skat.
Det er virksomheden, der betaler momsen videre, selvom det er os der skal bære den.
24
Q
Ved subjektiv skattepligt kan man helt overordnet sondre mellem
A
Fysiske personer
- ALLE
- Ingen aldersgrænse: Fra dag ét, men uden indtægt - først selvangivelsespligt fra 15 år.
- ALLE er SELVSTÆNDIGE skattesubjekter
Juridiske personer
Opfølgende spg.:
Er sondringen den samme som i andre fag?
- Nej, kan adskille sig.
Fx transparente selskaber ??
25
Ved subjektiv skattepligt for fysiske personer sondres mellem...
Fuld skattepligt
- KSL § 1
Begrænset skattepligt
- KSL § 2
26
Ved subjektiv skattepligt for juridiske personer sondres mellem...
Fuld skattepligt
- SEL § 1
Begrænset skattepligt
- SEL § 2
27
Hvad gælder for fysiske personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark i medfør af kildeskattelovens (KSL) § 1?
- Vedrørende opgørelsen af indkomsten
De almindelige regler om opgørelsen af den skattepligtige indkomst (ubetinget).
28
Hvad gælder for fysiske personer, der IKKE er fuldt skattepligtige til Danmark?
KUN skattepligtige til Danmark af de i kildeskattelovens (KSL) § 2 nævnte indtægtstyper.
- Begrænset skattepligt
KUN det der er positivt oplistet i bestemmelsen - UDTØMMENDE.
29
Hvad kendetegner de i kildeskattelovens (KSL) § 2 om begrænset skattepligt for fysiske personer oplistede indtægter?
Udspringer fra en kilde i Danmark.
Eks.:
- Fast ejendom
- Aktieudbytter
- Royalties
- Pensioner
- mv.
30
Hvad gælder særligt for kongehuset?
Skattefri, i bred forstand - kan få tilbagebetalt moms, hvis de gemmer kvitteringer.
31
Hvad er det første man skal overveje ved subjektiv skattepligt for juridiske personer?
Skatteretsevne.
| - Er den juridiske person et selvstændigt skattesubjekt ELLER påhviler skattepligten selskabsdeltagerne?
32
Er alle selskaber selvstændige skattesubjekter?
Nej, IKKE alle selskaber er selvstændige selskaber.
| KUN dem i (SEL) § 1.
33
Nævn eksempler på selskaber, der er selvstændige skattesubjekter.
- A/S
| - ApS
34
Nævn eksempler på selskaber, der IKKE er selvstændige skattesubjekter.
- I/S
Andre (men hold det til I/S):
- K/S
- Enkeltmandsvirksomhed
35
Hvilke juridiske personer er fuldt skattepligtige til Danmark?
Selskaber med hjemsted i Danmark.
36
Hvad er afgørende for A/S og ApS ved vurderingen af om de har hjemsted i Danmark og dermed er fuldt skattepligtige efter (SEL) § 1?
Hvorvidt selskabet er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i Danmark.
37
Hvad er afgørende for øvrige juridiske personer end A/S og ApS, herunder udenlandske, ved vurderingen af om de har hjemsted i Danmark og dermed er fuldt skattepligtige efter (SEL) § 1?
- Registreret i Danmark
ELLER
- Ledelsens sæde er i Danmark, SEL § 1, stk. 6.
38
Hvad gælder for juridiske personer, der IKKE er fuldt skattepligtige til Danmark?
KUN skattepligtige til Danmark af de i selskabsskattelovens (SEL) § 2 nævnte indtægtstyper.
- Begrænset skattepligt
39
Hvad kendetegner de i selskabsskattelovens (SEL) § 2 om begrænset skattepligt for juridiske personer oplistede indtægter?
Udspringer fra en kilde i Danmark.
Eks.
- Fast driftssted
- Fast ejendom
- Aktieudbytter
- Royalties
- Pensioner
- mv.
40
Hvilken problemstilling besvarer den objektive skattepligt?
Opgørelse af den skattepligtige indkomst.
| /Hvad skal der betales skat af?
41
Hvad er grundstammen ved fastlæggelsen af den objektive skattepligt?
Statsskattelovens (SL) §§ 4-6.
42
Hvad er hoved-udgangspunktet ved fastlæggelsen af den objektive skattepligt?
Statsskattelovens (SL) §§ 4-6.
43
Er statsskattelovens (SL) §§ 4-6 de eneste bestemmelser, der regulerer den objektive skattepligt?
Nej, de er i høj grad fraveget og suppleret i den øvrige skattelovgivning, men udgør stadig grundstammen for reguleringen af, hvad der er skattepligtigt til staten.
44
Hvad er udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst?
Statsskattelovens (SL) §§ 4-6.
45
Hvad indebærer nettoindkomstprincippet?
Bruttoindkomsten
/Skattepligtige bruttoindtægter (SL §§ 4-5)
÷ Fradragsberettigede udgifter (SL § 6)
/Driftsudgifter
(Udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten)
= Nettoindkomst
--> Den skattepligtige indkomst
/Beløb der beskattes
46
Hvorfor kan man som honorarmodtager fratrække driftsomkostninger?
Nettoindkomstprincippet.
47
Hvad er ... udtryk for?
... Når man kan fratrække driftsudgifter i en eller anden grad.
Nettoindkomstprincippet.
48
Er den objektive skattepligt en formueskat eller en indkomstskat.
Indkomstskat.
Tidligere har det været formueskat.
49
Har vi et progressivt skattesystem eller et fladt skattesystem?
Progressivt skattesystem.
Opfølgende spg.:
Hvad indebærer det, at skattesystemet er progressivt?
Jo mere man tjener, jo mere betaler man - ikke kun i kr., men også i % (topskat).
50
Hvordan forstås indkomstbegrebet?
/"indtægt"
Enhver aktualiseret økonomisk fordel - uanset fremtrædelsesform (penge, naturalier)
Der er således tale om et meget bredt inkomstbegreb.
51
Hvad kan være problemet ved beskatning af indkomst der fremtæder i naturalier?
Skatteyder skal selv ud og finde pengene til skattebetalingen.
52
Hvilken betydning har det om indkomsten er erhvervet ved en lovlig ELLER ulovlig aktivitet?
Det er ligegyldigt om den indkomstskabende aktivitet er lovlig.
Nettoindkomstprincippet gælder OGSÅ ved ulovlig indkomst.
53
Eks.
Hash-handel
Pusher bliver taget med 10.000 kr. på sig - skattemyndighederne ønsker at beskatte disse.
Kan de beskatte alle 10.000 kr.?
Nej, skattemyndighederne kan i medfør at nettoindkomstprincippet IKKE kræve skat af alle 10.000 kr., da pusheren også har haft omkostninger til selv at anskaffe sig hashen.
54
Eks.
Stjålet
Hvordan beskattes man af noget man har stjålet?
Ejer det ikke - ingen ejendomsret - ikke beskattes af noget man har stjålet.
Ved videresalg - beskatning.
Men ikke beskatning ved konfiskerede beløb.
55
Hvad indebærer globalindkomstprincippet?
UP: Uanset hvor indkomsten kommer fra, beskattes man af den i Danmark.
56
Hvordan tages der højde for risikoen for dobbeltbeskatning som følge af globalindkomstprincippet?
Dobbeltbeskatningsoverenskomster
Interne danske lempelses-regler, LL §§ 33 og 33 A.
57
Udgør dobbeltbeskatningsoverenskomster en hjemmel til beskatning?
NEJ,
de er ALDRIG hjemmel til beskatning, KUN fordeling.
En skat opkræves ALDRIG i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
58
Hvad er Modelbeskatningsoverenskomst(en)?
OECDs model til dobbeltbeskatningsoverenskomster.
59
Eks.
| Henset til det meget brede inkomstbegreb, udgør så fx kø-tilbud en indtægt ("aktualiseret økonomisk fordel")?
I skattemæssig henseende skal en gave være udstedt af gavmildhed, og det er ikke af gavmildhed virksomheden gør det - de får noget ud af det (markedsføring)
60
Hvad kan man ofte bruge som rettesnor når man kigger skattemæssigt på en transaktion?
Alle transanktioner har 2 parter - kig på begge sider, der bør som HR være symmetri
Eks.
Renteudgift: Fradrag - Renteindtægt: Skattepligt
Løn: Skattepligt - AG: Fradrag
Visse U til symmetri,
fx julegave
MEN assymetri normalt = alarmklokke
61
Hvornår er indkomståret?
Typisk kalenderåret.
Virksomheder kan have forskudt.
62
Hvad indebærer indkomståret?
Indkomsten opgøres én gang årligt.
Der skal ske periodisering.
/ Tages stilling til hvilket indkomstår indtægten skal henføres til.
63
Hvad er udgangspunktet for periodisering?
Retserhvervelsesprincippet.
64
Er der nogle undtagelser til retserhvervelsesprincippet som udgangspunkt for periodiseringen?
Ja, kasseprincippet ved løn - indtil 6 mdr.
65
Hvad er betingelseslæren?
...
Suspensive: Suspenderer skatten
??: Udskyder beskatning til betingelsen er opfyldt
Er det inden for parternes egen rådighed at bestemme?
66
Hvad indebærer retserhvervelsesprincippet?
Afgørende er hvornår der er erhvervet ret /retserhvervelsen.
67
Hvad indebærer kasseprincippet?
...
68
Hvordan betales skat af flere forskellige indtægter?
UP: Ingen kildeopdeling. En samlet indkomst der betales skat af - alle indtægter lægges sammen.
U: Ved skatteberegning efter personskatteloven (PSL) betydelig differentiering ved beregningen - indtægterne opdeles i ...
KUN efter PSL.
U: Visse fradrag er kildebestemt.
69
Hvad udgør den skattepligtige indkomst?
HR: Samlede årsindtægter - alt er skattepligtigt, SL § 4.
U1: SL § 5 - særlige indtægter, som er skattefrie
U2: Særlige lovbestemmelser, der hjemler skattefrihed eller beskatning
U3: Skattefrihed iht. praksis.
70
Hvilke særlige indtægter er skattefrie efter SL § 5?
- Formuegenstande stiger i værdi (SL § 5, stk. 1, litra a, 1. led)
- Salg af ejendele, MEDMINDRE salg som led i næring eller spekulation (SL § 5, stk. 1, litra a, 2. led)
HR: Salg (/bytte /gave /arveforskud /arv /delafståelse /opgivelse) af ejendele er skattefrit - tab kan ikke fradrages
+ UP: Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salg
U1: Salg som næring
U2: Salg som spekulation
U3: Særregler (Eks. ABL, EBL, KGL, AFL)
Praktisk hovedanvendelsesområde: Salg af indbo + andre private aktiver, der ikke er erhvervet som led i næring
- Gaver omfattet af boafgiftsloven, arv, forsikringer (SL § 5, stk. 1, litra b) - se BAL § 22 for kreds der ikke er skattepligtige af gaver, men gaveafgift.
71
Skal man nogensinde stadig vurdere næring/spekulation?
Ja.
72
Eks.
| Crypto-valuta.
Ikke en valuta. Ingen bank der støtter den.
Fordring? Ingen ret, derfor heller ikke fordring.
Almindeligt aktiv.
--> Derfor spørgsmål om næring / spekulation.
Men modsat også fradrag, hvis købt på et uhensigtsmæssigt tidspunkt – men så en selv der skal bevise spekulation.
73
Hvad er erstatningslæren i skatteret?
Hvis det, dét træder i stedet for, var skattepligtigt: Erstatning også skattepligtig.
Hvis det ikke var skattepligtigt: Skattefrit.
74
Eks.
Salg af cykel på DBA.
Skal det beskattes?
Nej, ikke købt som næring eller spekulation.
Dog OBS på de forudsætninger.
75
Hvad er spekulation?
Købt med forventning/forhåbning om værdistigning.
Formål at tjene penge på det.
76
Mini case:
| Maleri købt for 30 år siden og købt fra 50.000 kr. og nu 500.000 kr.
Konkret vurdering
Købt fordi det skulle stige i værdi eller fordi det var pænt?
Hængt fremme i 10 år – købt for at skulle stige, men synes også det var pænt.
Dokumentere det har været brugt som udsmykning? Fx billeder af det hænger der.
77
Hvilke særlige lovbestemmelser hjemler skattefrihed?
| /eller beskatning
LL § 30 - AGs betaling af misbrugsbehandling
LL § 31 - AGs betaling af uddannelse
LL § 7 - hædersgaver mv.
78
Hvad er LL § 31, hvorefter AGs betaling af uddannelse er skattefri, udtryk for?
Ikke-fiskalt formål.
Regulere samfundslivet - ønsker at fremme uddannelse.
79
Hvad er skattefrit iht. praksis?
- Sædvanlige lejlighedsgaver
- Behandling eller forebyggelse af arbejdsskader
- Lommepenge til børn
80
Kan skattemyndighederne blot undlade at opkræve et skattepligtigt beløb?
Nej, jf. kravet til ansættelsens materielle korrekthed (Grl § 43)
Skattemyndighederne er ikke kun berettigede, men også FORPLIGTEDE til at foretage korrekt skatteansættelse.
81
Hvad udgør de fradragsberettigede udgifter?
HR: KUN de i SL § 6 udtrykkeligt opregnede udgifter.
U1: Andre lovbestemmelser, der BESKÆRER fradragsadgangen
U2: Andre lovbestemmelser, der UDVIDER fradragsadgangen
82
Hvilken betydning har de fradragsberettigede udgifter?
Det man kan trække fra for at få nettoindkomsten.
SL § 6.
83
Nævn eksempler på lovbestemmelser, der BESKÆRER fradragsadgangen.
LL § 8, stk. 4: Repræsentationsudgifter
LL § 8 T: Tobak
84
Nævn eksempler på lovbestemmelser, der UDVIDER fradragsadgangen
LL § 9 C: Befordring
LL § 8 V: Håndværkerfradrag
85
Nævn eksempler på fradrag opregnet i SL § 6.
Driftsomkostninger (SL § 6, stk. 1, litra a)
Renter (SL § 6, stk. 1, litra e)
86
Hvordan defineres driftsomkostninger?
Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
87
Hvilke(n) betingelse(r) skal være opfyldt for at opnå fradrag for driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra a?
6 betingelser:
- Igangværende virksomhed
- Erhvervsmæssig aktivitet
- Tilknytning til den erhvervsmæssige aktivitet
- Udgiften må IKKE aflejre sig i et aktiv
- Udgiften SKAL knytte sig til den løbende indkomsterhvervelse
- (Endelig) retlig forpligtelse til at afholde udgiften
88
Hvordan opgøres indkomsten for fysiske personer i forhold til skatteberegningen?
For fysiske personer opgøres flere indkomster, der beskattes forskelligt.
89
Hvad er formålet med, at opgøre flere indkomster, der beskattes forskelligt, for fysiske personer?
- Sikre progression
| - Nedsætte fradragsværdier
90
Fradrages fradrag i alle indkomster?
Fradrag kun i visse af de opgjorte indkomster.
91
Hvordan opgøres indkomsten for juridiske personer i forhold til skatteberegningen?
For juridiske personer opgøres der én indkomst.
| UP: Efter samme principper som for fysiske personer ??
92
Hvad udgør indkomstskatten for juridiske personer?
22% af den skattepligtige indkomst.
93
Hvad udgør indkomstskatten for fysiske personer?
Statsskat
- Bundskat 12,16%
- Topskat 15%
Kommuneskat
- ca. 24,9 / 25 %
Kirkeskat
- ca. 0,7 %
94
Hvilke indkomstkategorier er der for fysiske personer?
- Skattepligtig (almindelig) indkomst, PSL § 1
- Personlig indkomst, PSL § 3
- Kapitalindkomst, PSL § 4
- Aktieindkomst, PSL § 4 a
- CFC-indkomst, PSL § 4 b
95
Hvad udgør den skattepligtige (almindelige) indkomst?
Skattepligtig (almindelig) indkomst
=
Personlig indkomst
+ Kapitalindkomst
96
Hvad får man hvis man lægger den personlige indkomst og kapitalindkomsten sammen?
Den skattepligtige (almindelige) indkomst
97
Hvorfor opdeler man indkomsten i de fem indkomstkategorier?
For at beregne beskatningen korrekt.
98
Er aktieindkomsten omfattet af den skattepligtige (almindelige) indkomst?
Nej, aktieindkomst er uden for den skattepligtige (almindelige) indkomst.
