Diabetes mellitus Flashcards
(189 cards)
1
Q
E18
En 24-årig kvinde med type-1 diabetes, der behandles med 4-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus (langsomtvirkende insulin) til natten og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE) og til måltiderne gives insulin som NovoRapid (hurtigtvirkende insulin). Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
a. Øge insulin-dosis til morgen og til natten.
b. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og reducere til natten.
c. Øge insulin-dosis til middagsmaden og til aftensmaden.
d. Reducere insulin-dosis morgenmad og øge Lantus til natten.
e. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og øge dosis til aftensmåltidet.
A
e. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og øge dosis til aftensmåltidet.
2
Q
E18
En 60-årig kvinde med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange per uge). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), ingen mikroalbuminuri, BT i overkanten. Erhverver sig et lille fodsår, som efterhånden bliver gangrænøs. Ingen heling eller karkirurgiske interventionsmuligheder. Crusamputeres. Hvad viser det billedet?
a. svær atherosclerose i fodens kar.
b. mediasclerose af fodens arterier.
c. forkalkning i den plantare fascie.
d. udtalt pes planus (platfod).
e. fraktur i os naviculare.
A
b. mediasclerose af fodens arterier.
3
Q
F19
Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes?
a. At tilhøre bestemte etniske grupper
b. Arvelig disposition i familien
c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
A
a. At tilhøre bestemte etniske grupper
4
Q
F19
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Gastro-esophageal refluks
b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
e. Mb. Crohn
A
*b. Diabetisk gastroparese
5
Q
F19
Komplikationer til diabetes opdeles oftest i mikrovaskulært og makrovaskulært betingede. Som udgangspunkt er der tre typer af komplikationer, der tilskrives mikrovaskulære forhold. Hvilke?
a. Nefropati, neuropati, myopati
b. Retinopati, neuropati, iskæmisk hjertesygdom
c. Retinopati, iskæmisk hjertesygdom, diabetisk dermopati
d. Nefropati, retinopati, neuropati
e. Diabetisk fodsår, stiff hand syndrome, retinopati
A
d. Nefropati, retinopati, neuropati
6
Q
F19
En adipøs type 2 diabetiker henvender sig til sin praktiserende læge med henblik på en status før fornyelse af kørekort. Undersøgelser: HbA1c 61mmol/mol, U-alb ratio 104 10E-3, blodtryk 156/92, BMI 34, EKG med iskæmi i laterale præcordialafledninger. Diabeten behandles med GLP-1 analog (Victoza 1,8mg s.c. dagligt), sulfonylurinstof (Glimepirid 1 mg), Metformin (500mg 2 tabletter x2 dgl.) og basal insulin (Lantus 40 i.e. x1 dgl.). Desuden er patienten i relevant renoprotektiv behandling med ACE-hæmmer. Hvilke ændringer i diabetesmedicinen kunne overvejes?
a. Overgang til basal-bolus insulin (hurtigvirkende insulin til måltider og basal insulin x1)
b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof
c. Seponering af Metformin på grund af albuminuri
d. Fordobling af sulfonylurinstof dosis
e. Reguleringen er tilfredsstillende og der skal ikke foretages ændringer
A
b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof
7
Q
F19
En 47-årig kvinde med type 1 diabetes igennem 25 år indlægges alment påvirket. Hun anvender insulinpumpe og er usikker på, hvorvidt pumpen giver den korrekte mængde insulin. Ved indlæggelsen konstateres et knæk på slangen til insulinpumpen. A-punktur viser acidose med pH på 7,1, St. Bicarbonat på 17 og Base-excess på -10. Blod-glukose 22mmol/l. Hvilken behandling vil du iværksætte?
a. Bicarbonat infusion, insulin intramuskulært og intravenøst, NaCl isot. KCl infusion efter vurdering af akutte blodprøver
b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus
c. Intravenøs NaKCl isot. tilsat hurtigvirkende insulin (e.g. 20 i.e.) med indløbshastighed på 250ml/time. Skift af insulinkoncentrationen i opløsningen afhængig af reduktionen i blod-glukose
d. I prioriteret rækkefølge gives: Bicarbonat, insulin intravenøst og intramuskulært, NaCl isot. og, afhængig af S-K i første blodprøve gives evt. KCl infusion
e. Ingen af ovennævnte
A
b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus
8
Q
F19
En 78-årig mand indlægges i medicinsk modtagelse på grund af febrilia af ukendt årsag. Han er kendt med iskæmisk hjertesygdom (har haft AKS x 2) og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Blodprøver viser CRP 150, Leucocytter 14,5 med venstreforskydning. Urindyrkning pos. for nitrit og leucocytter. Desuden måles et bed-side blod-glukose på 55mmol/l; P-laktat 2,5mmol/l, pH 7,31. Hvad er denne tilstand forenelig med?
a. Nyopdaget diabetes med ketoacidose udløst af urinvejsinfektion
b. Hyperosmolær non-ketotisk tilstand udløst af urinvejsinfektion hos ældre mand med hjertesygdom
c. Latent diabetes med laktatacidose på baggrund af dårlige cirkulatoriske forhold
d. Hyperglykæmi udløst af dehydrering og stress i forbindelse med urinvejsinfektion
e. LADA (Latent Autoimmune Diabetes in Adults) med let ketoacidose udløst af dehydrering på grund af febrilia og urinvejsinfektion
A
b. Hyperosmolær non-ketotisk tilstand udløst af urinvejsinfektion hos ældre mand med hjertesygdom
9
Q
F19
Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 14 mmol/l/IE, og skal spise et måltid indeholdende 60 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 10 g/IE og en insulinfølsomhed på 2 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet.
a. Barnet skal have 4 IE Novorapid
b. Barnet skal have 6 IE Novorapid
c. Barnet skal have 8 IE Novorapid
d. Barnet skal have 10 IE Novorapid
e. Barnet skal have 12 IE Novorapid
A
d. Barnet skal have 10 IE Novorapid
10
Q
F19
En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. øget tørst samt vandladningstrang gennem et par uger. Lægen måler et blodsukker på 12 mmol/l, og er dermed usikker på om pigen har nyopdaget diabetes. Hvordan skal lægen planlægge den videre udredning:
a. Barnet møder dagen efter hos egen læge mhp. måling af et fasteblodsukker
b. Der bestemmes HbA1c, hvor en forhøjet værdi kan bestyrke mistanken om diabetes
c. Barnet udstyres med et blodsukkerapparat, og måler blodsukker før og efter måltider gennem den kommende uge
d. Der tages blodprøve til bestemmelse af beta-celle antistoffer, som vil være forhøjede ved type 1 diabetes
e. Barnet indlægges akut på børneafdelingen til videre udredning
A
e. Barnet indlægges akut på børneafdelingen til videre udredning
11
Q
F19
En 10-årig dreng indlægges med nyopdaget type 1 diabetes. Han er akut påvirket, har tabt sig 6 kg, og har mavesmerter og opkastninger samt Kussmaul respiration.
I nedenstående skema ses svar på de akutte blodprøver, som blev taget ved indlæggelsen:
Analyse
Svar
Normalområde
Blodsukker
36 mmol/l
4-8 mmol/l
pH
7,05
7,35-7,45
Hydrogencarbonat
7,8 mmol/l
21.0-28.0 mmol/l
Kalium
4,5 mmol/l
3,3-4,7 mmol/l
Natrium
132 mmol/l
137-145 mmol/l
Leukocytter
18,5 10E9/l
3,6-14,0 10E9/l
CRP
4,3 mg/l
<6,0 mg/l
Du skal opstarte behandling af drengens ketoacidose. Hvilket af nedenstående behandlingsforslag har førsteprioritet i den første behandlingstime:
1) Intravenøs Insulin infusion
2) Intravenøs Glukose-insulin infusion
3) Intravenøs NaCl bolus + infusion
4) Bicarbonattilskud pga. påvirket syrebasestatus
5) Antibiotika på mistanke om bakteriel infektion
A
3) Intravenøs NaCl bolus + infusion
12
Q
F19
En 62 årig mand med Type 2 diabetes i nogle år, har også hypertension. Hans hjemme blodtryk er i snit 147/92. Han er i behandling med metformin og hans diabetes er velbehandlet (Hba1c er 49 mmol/mol). For blodtrykket modtager han losartan 50 mg dgl (ATII antagonist). Han har ganske lette crurale ødemer. Han modtager i øvrigt ikke medicinsk behandling.
Hvad vil være det naturlige næste skridt herefter?
a. 24 timers kontinuerlig blodtryksmåling
b. Pålægge Centyl cum KCl (thiazid diuretika)
c. Pålægge amlodipin (calcium antagonist)
d. Starte med støttestrømper
e. Måle patientens kolesteroltal
A
b. Pålægge Centyl cum KCl (thiazid diuretika)
13
Q
F19
Ovenstående patient viser sig at have et LDL kolesterol på 3,2 mmol/l. Derudover kommer det frem, at patienten faktisk året før var indlagt på et svensk hospital med et mindre AMI.
Hvad vil det næste skridt mest oplagt være herefter?
a. Indhente epikrise fra Sverige
b. Starte behandling med hjertemagnyl
c. Starte behandling med et statin-præparat
d. Sende patienten til diætist
e. Starte behandling med hjertemagnyl og statin-præparat
A
e. Starte behandling med hjertemagnyl og statin-præparat
14
Q
F19
En 58 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 68 mmol/l. Hans BMI er 33,5 kg/m2. Han mener ikke, at han kan opnå mere på livsstilsintervention, men han har et udtalt ønske om vægttab. Han har tidligere haft et AMI i 2016 som han er kommet sig helt over. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.
Af nedenstående, hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge insulinbehandling
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Sende ham til diætist
e. Tillægge en GLP-1 analog
A
e. Tillægge en GLP-1 analog
15
Q
F19
En patient indlægges med diabetisk ketoacidose. Der startes akut behandling med insulin, væske og elektrolytter. Efter ca 5 timers behandling er blodglukose faldet til 6,5 mmol/l og blodketoner er 1,5 mmol/l (lettere forhøjet), bikarbonat 18 mmol/l (lettere reduceret).
Hvad bør gøres herefter?
a. Tilføre patienten bikarbonat iv
b. Stoppe med insulin injektionerne
c. Starte iv glukose infusion og stoppe med insulin indtil videre
d. Starte iv glukose infusion og fortsætte med uændrede insulininjektioner
e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb
A
d. Starte iv glukose infusion og fortsætte med uændrede insulininjektioner
16
Q
F19
En 74-årig kvinde med type-2 diabetes, der behandles med 1-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus (langsomtvirkende insulin) til natten og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken ændring af insulin-behandling er mest hensigtsmæssig i første omgang?
Dato
Morgen
Middag
Aften
Kl. 22
5-4-19
4,5
7,1
10,5
12,1 (18 IE)
6-4-19
5,4
7,2
11,1
14,4 (18 IE)
a. Øge insulin-dosis til natten
b. Reducere insulin-dosis til natten
c. Ophøre med insulin til natten og i stedet give insulin til morgenmad
d. Supplere med hurtigtvirkende insulin til aftensmaden og uændret insulin dosis til natten
e. Supplere med hurtigtvirkende insulin til morgenmaden og uændret insulin dosis til natten
A
c. Ophøre med insulin til natten og i stedet give insulin til morgenmad
17
Q
F19
En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk faste-test for at påvise hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin, C-peptid og proinsulin. Hvor lang tid varer fasten, hvis de gennemfører den fuldt ud?
a. 18 timers faste
b. 24 timers faste
c. 36 timers faste
d. 48 timers faste
e. 72 timers faste
A
e. 72 timers faste
18
Q
F19
Hvis en rask person uden diabetes tager en stor dosis GLP-1 analog (Victoza), medfører det ikke hypoglykæmi. Hvorfor ikke?
a. GLP-1 analoger øger kun udskillelsen af glukose i urinen når glukose er højt
b. GLP-1 analoger øger kun insulinfølsomheden når glukose er højt
c. GLP-1 analoger stimulerer kun insulinproduktionen når glukose er højt
d. GLP-1 analoger virker kun hos diabetikere med lav produktion af insulin
e. GLP-1 analoger hæmmer kun absorptionen af kulhydrater fra tarmen når glukose er højt
A
c. GLP-1 analoger stimulerer kun insulinproduktionen når glukose er højt
19
Q
F19
En 18-årig kvinde uden diabetes bringes til skadestuen med svær hypoglykæmi og bevidsthedstab. Man mistænker at hun i suicidalt øjemed har taget store mængder human insulin. Hvilket udsagn er forkert i forhold til behandling og påvisning af insulintilførsel?
a. Behandles med glukose intravenøst
b. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Der kan påvises en stigning i plasma glukagon
d. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
e. Patienten må ikke sendes hjem selvom der opnås normale blodsukre
A
d. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
20
Q
F19
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika giver ikke hypoglykæmi?
a. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
b. Glimepirid plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4-hæmmer
c. Metformin plus Januvia
d. Januvia plus Degludec (Tresiba), som er en insulin analog
e. Degludec plus Glimepirid
A
c. Metformin plus Januvia
21
Q
F19
En ung mand med type 1 diabetes bringes til skadestuen en mandag aften med svær hypoglykæmi efter fodboldtræning. Er ellers sund og rask. En række faktorer kunne spille ind. Hvilket udsagn er forkert.
a. Glukagon kan ikke øge glukoneogenesen i leveren efter fysisk aktivitet
b. Fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden
c. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi
d. Fysisk aktivitet øger glukoseforbruget
e. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren
A
a. Glukagon kan ikke øge glukoneogenesen i leveren efter fysisk aktivitet
22
Q
E19
Hvilke præparater anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati?
a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
b. Gabapentin, Lyrica, Neostigmin og Keppra
c. Lyrica, Gabapentin, Tradolan og Sandostatin
d. Tradolan, Lyrica, Malfin og Thioctacid
e. Tramadol, SSRI, Paracetamol, Kinin
A
a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
23
Q
E19
Hvilke af følgende er eksempler på langtidsvirkende insulin analoger?
a. Tresiba, Lantus, Toujeo
b. Abasaglar, Humalog, Insulatard
c. Levemir, Lantus, Fiasp
d. Toujeo, Lantus, Actrapid
e. NovoMix30, NovoMix70, Humalog
A
a. Tresiba, Lantus, Toujeo
24
Q
E19
Hvilke analyser kan bidrage til diagnostikken af type 1 diabetes?
a. Oral glukose belastning
b. GAD-antistof, IAA, C-peptid
c. Zn8 antistof, intravenøs glukose tolerance test
d. Insulin-hypoglykæmi test
e. Måltidstest
A
b. GAD-antistof, IAA, C-peptid
25
E19
En 24-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og C-peptid på 200 nmol/l. Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige?
a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
b. MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young
c. Type 1 diabetes
d. Type 2 diabetes
e. Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD)
c. Type 1 diabetes
26
E19
Diabetisk gastroparese er hyppigst karakteriseret ved?
a. Diarrhoe, abdominalsmerter, vægttab
b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning
c. Forstoppelse, stercoral diarrhoe, duodenalt ulcus
d. Esophagushernie, diffuse abdominalsmerter, øget vagus tonus
e. Galdevejsdyskinesi, tenesmi rectales
b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning
27
E19
En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 117 mmol/mol; GAD antistof ikke målbar, C-peptid 79nmol/l. Der påbegyndes insulin-behandling og væsketerapi, og patienten udskrives med insulin til behandling af diabeten.
Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol.To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder.
Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?
a. Akut sensomotorisk polyneuropati
b. Bilateral peroneus entrapment
c. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
d. Median total discusprolaps i lænden
e. Guillain-Barré syndrom
a. Akut sensomotorisk polyneuropati
28
E19
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Gastro-esophageal refluks
b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
e. Mb. Crohn
b. Diabetisk gastroparese
29
E19
En ældre kvinde bringes til skadestuen med hypoglykæmi. Hun har været i behandling for polymyalgia rheumatica i 3 år, men denne behandling ophørte for én uge siden. Hvad er den mest sandsynlige årsag til hypoglykæmi?
a. Øget insulinproduktion
b. Nedsat produktion af det modregulatoriske hormon glukagon
c. Binyrebark-insufficiens med nedsat produktion af det modregulatoriske hormon kortisol
d. Udvikling af et insulinom
e. Udvikling af svært leversvigt og manglende glykogenindhold i leveren
c. Binyrebark-insufficiens med nedsat produktion af det modregulatoriske hormon kortisol
30
E19
En 35-årig bodybuilder bringes ukontaktbar til skadestuen. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Pårørende har fundet en brugt pen med human insulin derhjemme. Der mistænkes doping med injektion af bl.a. insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk?
a. Normal insulin og forhøjet C-peptid
b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
d. Supprimeret glukagon og forhøjet C-peptid
e. Lav insulin, og lav C-peptid
b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
31
E19
En patient bringes til skadestuen svært dehydreret. Han oplyser at han ikke har spist eller drukket noget i 4 dage. Hvilke fire modregulatoriske hormoner stiger under langvarig faste og er skyld i at han ikke får hypoglykæmi?
a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
b. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
c. Adrenalin, væksthormon, C-peptid og TSH
d. GLP-1, adiponectin, insulin og C-peptid
e. Glukagon, adrenalin, kortisol og væksthormon
e. Glukagon, adrenalin, kortisol og væksthormon
32
E19
En 60-årig kvinde henvises til udredning for episoder med hypoglykæmi. Hypoglykæmien er verificeret ved blodsukkermålinger i hjemmet (positiv Whipples triade). For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk test. Hvilken test drejer det sig om?
a. 5-timers oral glukose belastning (OGTT) med måling af glukose og insulin
b. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof
c. ACTH-test
d. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
e. Insulinantistoffer
d. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
33
E19
Hans Henrik, der er 48 år gammel og gennem flere år betydeligt overvægtig, har i forbindelse med klager over tørst og hyppig vandladningstrang fået konstateret forhøjet HbA1c ved gentagne målinger og er nu diagnosticeret med diabetes type 2. Du har for 3 mdr. siden ordineret behandling med tablet metformin i stigende dosering til 500 mg, 2x2 dgl. Ved opfølgning i Lægehuset i dag fortæller Hans Henrik, at han har skaffet sig et blodsukkerapparat og har fået bevilget teststrimler efter ansøgning til borgerservice.
Hvor ofte vil du anbefale, at han måler blodsukker hjemme?
a. Hans Henrik bør måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage hver anden uge.
b. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker i forbindelse med livsstilsændringer.
c. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandlingen følges med måling af HbA1c.
d. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage forud for regelmæssig opfølgning i Lægehuset.
e. Hans Henrik bør anbefales at måle blodsukker i forbindelse med infektionssygdom eller feber.
c. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandlingen følges med måling af HbA1c.
34
E19
En patient med langvarig type 1 diabetes har efterhånden svært ved at erkende hypogklykæmi. Trods dette behandler patienten sig langt ned i sin blodglukose pga. angst for senkomplikationer, som han aktuelt ikke har nogen af. Han er i behandling med Novorapid til hvert måltid og Lantus (langtsomt-virkende insulin) til natten. Han måler hyppigt blodglukose på stixs.
Hvilken af nedenstående tiltag mener du vil have den største umiddelbare gevinst for patienten, hvad angår en reduktion i risikoen for alvorlig hypoglykæmi?
a. Udstyre patienten med en insulinpumpe, uændret kontrol med stixs
b. Giver patienten en flash glukose måler (FGM)
c. Reducere insulindosis med 10%
d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)
e. Give patienten kørselsforbud
d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)
35
E19
En 78 årig mandlig patient med type 2 diabetes er i behandling med metformin og har et HbA1c på 82 mmol/mol. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016, der førte til nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.
Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Tillægge insulinbehandling
e. Tillægge en GLP-1 analog
a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer
36
E19
En 82-årig kvinde med type 2 diabetes indbringes til skadestuen med hypoglykæmi, plasma glukose på 1,7 mmol/l. Hun er ved ankomsten til skadestuen bevidstløs, men vågner hurtigt op efter behandling med iv glukose. Hun oplyser, at hun er i behandling med metformin 1 gr x 2 dagligt samt glimepirid (SU-præparat) 4 mg x 1 dagligt. Hun har tidligere i 2013 haft AMI. Paraklinisk har hun leukocytter på 8,7, s-kreatinin på 230 mikromol/l og ellers normale initiale blodprøver, inkl. normalt Ekg. Patientens HbA1c målt for 1 måned siden var 41 mmol/mol.
Hvad vil du foretage dig herefter?
a. Hjemsende patienten, og seponere metformin
b. Hjemsende patient med uændret medicin og opfølgning via hjemmeplejen
c. Indlægge patienten, seponere oral antidiabetika og starte insulin under indlæggelsen
d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid
e. Indlægge patienten og erstatte glimerid med en SGLT2 hæmmer
d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid
37
E19
Hvilken risikofaktor øger især risikoen for typr 2 diabetes?
a. Bestemte etniske grupper
b. Arvelig disposition i familien
c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
a. Bestemte etniske grupper
38
E18
Kørekort udstedes i forskellige kategorier fordelt i 2 grupper: Gruppe 1 og gruppe 2.
Gruppe 1: Stor knallert, motorcykel, almindelig bil, traktor/motorredskab og almindelig bil med stort påhængskøretøj
Gruppe 2: Lastbil, bus, lastbil eller bus med stort påhængskøretøj. Endvidere kørekort til erhvervsmæssig personbefordring: taxa og/eller bus samt påtegning om godkendelse som kørelærer.
I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes ved ansøgning om kørekort?
a. Skal udfyldes når diabetespatienter ansøger om nyt kørekort eller fornyelse af kørekort i gruppe 1. Diabetespatienter kan ikke opnå eller få fornyet kørekort i gruppe 2.
b. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og ved gruppe 1 ansøgning, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
c. Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om og uanset hvilken gruppe eller kategori af kørekort, der ansøges om.
d. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
e. Skal kun udfyldes ved diabetes, når der ansøges om kørekort for første gang.
b. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og ved gruppe 1 ansøgning, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
39
E18
Hvilke støttemuligheder har diabetespatienter for at få støtte til testmateriale (glukose/keton teststrimler, fingerprikkere og blodsukkerapparat) efter Servicelovens § 112?
a. Støtten afhænger af patientens indkomst.
b. Støtten afhænger af om patienten er diagnosticeret med diabetes type 1 eller diabetes type 2.
c. Støtten afhænger af sagsbehandlers vurdering af patientens samlede situation herunder økonomi, det såkaldte skønsprincip.
d. Støtten afhænger af patientens behandling.
e. Patientens hjemkommune bevilger testmateriale iht. praktiserende læges eller endokrinologisk afdelings attestation.
d. Støtten afhænger af patientens behandling.
40
E18
Hvilke biokemiske undersøgelser bør den praktiserende læge ordinere ved den årlige opfølgning af patienter med type 2 diabetes?
a. HbA1c, Lipidstatus, S-kreatinin/eGFR, Urin-albumin.
b. Fasteblodsukker, TSH, S-carbamid.
c. Døgnblodsukkerprofil i 2 døgn forud for konsultationen, ketonstoffer i blod eller urin.
d. HbA1c, lipidstatus, C-peptid, anti-GAD (antistoffer mod glutaminsyre decarboxylase).
e. HbA1c.
a. HbA1c, Lipidstatus, S-kreatinin/eGFR, Urin-albumin.
41
E18
Hans Jensen på 52 år har ønsket helbredstjek. Han angiver at være velbefindende. Ingen klager over tørst eller hyppig vandladning. Ryger ikke, angiver et alkoholforbrug på 12 genstande ugentligt, typisk en øl til aftensmad på hverdage, og han deler en flaskevin med hustru både fredag og lørdag. Patienten er moderat overvægtig med abdominal fedme og BMI på 29. Du har målt blodtryk på 135/85 st p et c: ia. Kapillær ikke-fastende glucosemåling på Lægehusets apparat viser 8,5 mmol/l.
a. Patienten har sandsynligvis diabetes.
b. Patienten har sandsynligvis ikke diabetes.
c. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med HbA1c.
d. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker.
e. Patienten har diabetes, og behandling med metformin eventuelt forudgået af livsstilsændringer bør iværksættes.
d. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker.
42
E18
En 78 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 52 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016 der førte til let nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35-40%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling. Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge insulinbehandling.
b. Tillægge en DPP4-hæmmer.
c. Tillægge et SU præparat.
d. Ingen ting.
e. Seponere metformin.
d. Ingen ting.
43
E18
En patient indlæggelses med klassisk diabetisk ketoacidose. Der startes behandling med insulin, væske og elektrolytter efter diabetisk ketoacidose regime. Trods regime, hvorunder patienten er blevet øget i insulindosis udover vanlig dosis, er bikarbonat efter 1½ døgn fortsat ikke kommet på plads, med en værdi på 14 mmol/L (normal 22 – 27 mmol/L). Hvad vil næste skridt mest oplagt være?
a. Tilføre patienten bikarbonat iv.
b. Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt.
c. Øge infusionshastigheden af iv glukose.
d. Øge dosis af insulin yderligere.
e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb.
b. Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt.
44
E18
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika kan give hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes?
a. Metformin plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer.
b. Januvia plus Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog.
c. Metformin plus Liraglutid (Victoza).
d. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof.
e. Metformin plus Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer.
d. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof.
45
E18
En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi. Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt. Hvilket udsagn er forkert.
a. Glukagon øger glukoneogenesen i leveren.
b. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren.
c. Hjernen skifter til øget forbrænding af ketonstoffer ved hypoglykæmi.
d. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi.
e. Insulin hæmmer glukoseoptagelsen i kroppens væv.
e. Insulin hæmmer glukoseoptagelsen i kroppens væv.
46
E18
En 28-årig bodybuilder bliver bragt til skadestuen ukontaktbar. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Der er fundet en insulin-pen af typen Insuman Rapid (human insulin), og der mistænkes injektion med insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk?
a. Lav glukagon, normal insulin og forhøjet C-peptid.
b. Forhøjet glukagon, lav insulin, og normal C-peptid.
c. Lav glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid.
d. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid.
e. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid.
e. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid.
47
E18
En 24-årig kvinde med type-1 diabetes, der behandles med 4-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus (langsomtvirkende insulin) til natten og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE) og til måltiderne gives insulin som NovoRapid (hurtigtvirkende insulin). Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
a. Øge insulin-dosis til morgen og til natten.
b. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og reducere til natten.
c. Øge insulin-dosis til middagsmaden og til aftensmaden.
d. Reducere insulin-dosis morgenmad og øge Lantus til natten.
e. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og øge dosis til aftensmåltidet.
e. Reducere insulin-dosis til morgenmaden og øge dosis til aftensmåltidet.
48
E18
En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres 72 timers faste med påvisning af hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin og C-peptid. Ved endoskopisk ultralydsundersøgelse og CT-scanning af pankreas kan man ikke finde et insulinom. Man mistænker at kvinden har taget noget medicin der medfører hyperinsulinæmisk hypoglykæmi. Hvilken medicin kan være årsagen?
a. Liraglutid (Victoza), en GLP-1 analog.
b. Glargine (Lantus), langtidsvirkende insulin.
c. Empagliflozin (Jardiance), en SGLT-2 hæmmer.
d. Glimepirid (Amaryl), et sulfonylurinstof.
e. Metformin.
d. Glimepirid (Amaryl), et sulfonylurinstof.
49
E18
En 43-årig mand henvender sig i skadestuen med en hævet højre fod. Han har haft diabetes i 23 år og har en del komplikationer, herunder neuropati, retinopati og nefropati. Han har tidligere haft et fodsår med et protraheret helingsforløb. På dagen for henvendelsen mærkede han et smæld i foden, der siden har været hævet og rød. Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Charcot neuroarthropati.
b. arthritis urica anfald.
c. dyb venøs thrombose.
d. svær arthrose med fraktur
e. forstuvning
a. Charcot neuroarthropati.
50
E18
Hvilke af nedenstående faktorer har betydning for udviklingen af terminal nyresvigt hos diabetikere?
a. forhøjet blodtryk.
b. rygning.
c. albuminuri/proteinuri.
d. dårligt reguleret diabetes.
e. alle ovennævnte.
e. alle ovennævnte.
51
E18
ACE (Angiotensin-converting-enzyme) inhibitorer er førstevalg til behandling af hypertension og albuminuri hos diabetikere. Hvilken effekt har betydning i reduktionen af albuminudskillelsen i urinen?
a. dilatation af den afferente arteriole.
b. dilatation af den efferente arteriole.
c. øget udskillelse af Natrium i urinen.
d. reduktion i S-kreatinin.
e. reduktion i diuresemængden.
b. dilatation af den efferente arteriole.
52
F18
Din patient Jens Hansen 53 år har for få måneder siden fået konstateret diabetes mellitus type 2. Han er moderat overvægtigt, og har beskeden blodtryksforhøjelse. Der er iværksat behandling med metformin 500 mg 2 tabletter 2 x dgl . Desuden behandles med tablet atorvastatin 20 mg 1 tabl dgl og tablet losartanHClThiazid 100/25 mg 1 tabl dgl. Patienten har søgt via servicelovens §112 og fået bevilget blodsukkerstrimler, lancetter og fingerprikker. Patienten har indkøbt blodsukkerapparat. Hvor tit vil du anbefale, at der måles blodsukker?
1. Jens Hansen bør måle blodsukker forud for bilkørsel
2. Det er kun nødvendigt at måle blodsukkeret ved mistanke om hypoglykæmi. Blodsukkerværdier bør måles før morgenmad, før middagsmad, før aftensmad og inden sengetid.
3. Blodsukkeret skal måles dagligt ved infektionssygdom med temperaturforhøjelse. Målinger bør fortsætte indtil temperaturen er normaliseret
4. Det er ikke nødvendigt at måle blodsukkerværdier. Måling af HbA1c ved egen læge ved årskontrol og eventuelle mellemliggende kontroller er tilstrækkeligt
5. Blodsukkeret bør måles, hvis Jens Hansen gennemfører markante livsstilsændringer mhp at vurdere, om antidiabetisk behandling fortsat er nødvendig
4. Det er ikke nødvendigt at måle blodsukkerværdier. Måling af HbA1c ved egen læge ved årskontrol og eventuelle mellemliggende kontroller er tilstrækkeligt
53
F18
I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes for ansøgere til kørekort til almindelig bil (B)?
1. Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
2. Skal altid udfyldes ved diabetes type 1.
3. Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om.
4. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
5. Skal kun udfyldes, når der ansøges om kørekort for første gang.
1. Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
54
F18
I Afrika er omkring 70% af alle diabetestilfælde ikke-diagnosticeret, og WHO angiver diabetes som hovedårsag til dødsfald under 60 år, men hvordan kan det forklares?
1) Mangel på effektiv behandling
2) Diabetes kan ikke være en hyppig dødsårsag, når sygdommen ikke er diagnosticeret
3) Det samme gælder Danmark
4) Det er en fejl da den slags statistik fra Afrika er upålidelig
5) Diabetes som dødsårsag er generelt overvurderet
1) Mangel på effektiv behandling
55
F18
Hvilket af nedenstående symptomer ses hyppigst ved debut af type 1 diabetes hos børn:
1) Nocturi
2) Vægttab
3) Træthed
4) Svampeinfektion i genitalregionen
5) Kussmaul respiration
1) Nocturi
56
F18
Ved årskontrol for diabetes type 2 bør den praktiserende læge være særligt opmærksom på udvikling af sendiabetiske symptomer i form af
1. Stor tørst, hyppig vandladningstrang, træthed, hudinfektioner
2. Hjerte-kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod
3. Antal hypoglykæmitilfælde, vægttab eller vægtøgning, compliance
4. Varigheden af diabetessygdommen, den glykæmiske kontrol, niveau af risikofaktorer, genetisk disposition
5. Hypercholesterolæmi, hypertension, blodglukose, koagulationsfaktorer
2. Hjerte-kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod
57
F18
En 38 årig mandlig patient med type-2 diabetes er i behandling med metformin og er dysreguleret med et HbA1c på 67 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention.
Patienten er overvægtig og har et udtalt ønske om at tabe sig, også hvis det er muligt på medikamentelt basis. Han er under ingen omstændigheder villig til at injicere sig selv med medicin. Hvad vil du foreslå patienten som mest relevant behandling, patientens ønsker taget i betragtning?
1. Insulin
2. DPP4-hæmmer
3. SU præparat
4. GLP-1 analog
5. SGLT2-hæmmer
5. SGLT2-hæmmer
58
F18
Skal der rutinemæssigt gives bikarbonat infusion til patienter med diabetisk ketoacidose (DKA)? Hvad er det mest korrekte svar?
1. Ja, bikarbonat er lav ved DKA, og derfor skal der gives bikarbonat
2. Nej, bikarbonat vil stige af sig selv, når der gives iv isotonisk NaCl
3. Ja, hvis der ikke gives bikarbonat vil patienten udtrættes respiratorisk
4. Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger
5. Nej, når blodglukose falder, og kalium trækkes ind i cellerne, vil bikarbonat af sig selv stige
4. Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger
59
F18
Anfør det mest korrekte svar på givne udsagn - Effekten af inkretin analoger (fx Liraglutide) på blodglukose medieres via
1. en samtidig øgning af glucagon og insulin, når blodglukose stiger
2. en forsinket ventrikel tømning
3. en øgning i insulin sekretionen ved stigende blodglukose og en reduceret ventrikeltømning
4. en appetit nedsættende effekt
5. en reduktion i glucagon sekretionen og en stigning i insulin sekretionen samt en reduceret ventrikeltømning
5. en reduktion i glucagon sekretionen og en stigning i insulin sekretionen samt en reduceret ventrikeltømning
60
F18
Hvilke præparater anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati?
a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
b. Gabapentin, Lyrica, Neostigmin og Keppra
c. Lyrica, Gabapentin, Tradolan og Sandostatin
d. Tradolan, Lyrica, Malfin og Thioctacid
e. Tramadol, SSRI, Paracetamol, Kinin
a. Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
61
F18
En 34-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og c-peptid på 300nmol/l. En moster har type 2 diabetes. Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige ?
a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
b. MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young
c. Type 1 diabetes
d. Type 2 diabetes
e. Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD)
a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
62
F18
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a) Gastro-esophageal refluks
b) Diabetisk gastroparese
c) Coeliaki
d) Mb. Whipple
e) Mb. Crohn
b) Diabetisk gastroparese
63
S18
1. En 57 årig kvinde med Type 2 diabetes igennem 6 år har i konsultationen et BT på 156/94. Hun er i behandling for hypertension med tbl Amlodipin (calciumblokker), 10 mg dagligt. Hun har ingen albuminuri og er uden tegn til makrovaskulær sygdom. Hendes se-kreatinin er 62 (normal). Hendes fødder se ud som anført i nedenstående illustration. Hvilken strategi mener du vil være den mest korrekte
1. Supplere behandlingen med Thiazid (diuretika)
2. Supplere med Labetalol (betablokker)
3. Seponere amlodipin, og starte behandling med thiazid, evt efterfulgt af ACE-hæmmer behandling
4. Seponere amlodipin og starte behandling med Spironolacton
5. Supplere behandling med ACE-hæmmer
3. Seponere amlodipin, og starte behandling med thiazid, evt efterfulgt af ACE-hæmmer behandling
64
S18
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål: Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
1. Træthedsbrud i os naviculare
2. Charcot neuroarthropati
3. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
4. Osteomyelitis
5. Udtalt osteoporose
2. Charcot neuroarthropati
65
S18
En 60-årig mand med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse. Hvad ser du på dette billede:
1. Svær aterosclerose i underarmen
2. Halisterese
3. Udslettet Lisfranc ledlinie
4. Mediasclerose
5. Luxation af os naviculare
4. Mediasclerose
66
K6 2015
En 17-årig ung mand indbringes i bevidstløs tilstand til skadestuen. Han har i lommen en insulin-pen. Hvilke objektive tegn vil være forenelige med hypoglycæmi?
1. Bradykardi, bleghed og hypotension
2. Sveden, takycardi og kramper
3. Nedsat respirationsfrekvens, hypertension og mydriasis
4. Dyb og frekvent vejrtrækning, nedsat hudturgor og keton-foetor
5. Hemiparese, miotiske pupiller, perifere ødemer
2. Sveden, takycardi og kramper
67
K6 2015
Hvilken behandling bør iværksættes straks på mistanke om hypoglykæmi hos patienten?
I.v. glukose eller glucagon
68
K6 2015
Definer begrebet ’ektopisk fedtaflejring’
Svar: Ektopisk fedtaflejring er fedt aflejret i eller omkring specifikke organer, (fx visceral fedtaflejring, eller fedt i muskel eller levervæv).
## Footnote
*Der bør gives korrekt point, hvis der svares ”fedtaflejring i fx muskelvæv” eller andre korte versioner af det i parentes anført – heraf kortsvarsopgave)*
69
K6 2015
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
1. Træthedsbrud i os naviculare
2. Charcot neuroarthropati
3. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
4. Osteomyelitis
2. Charcot neuroarthropati
70
K6 2015
En 45-årig mand med mangeårigt alkoholmisbrug indlægges efter formodet faldepisode. Blodprøver viser ALAT 278 U/l (forhøjet), GGT 876 U/l (forhøjet), Hgb 5,8 mmol/l (reduceret), pH 7,08 (reduceret), Laktat 10 mmol/l (forhøjet), Blodglukose 1,4 mmol/l (reduceret), S-kreatinin 602 mikromol/l (forhøjet). Patienten blev fundet af samboende, der fandt ham liggende med fråde omkring munden, sorttalende. Det skønnedes, at pt. højst har været alene i 9 timer.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
1. Selvinduceret hypoglycæmi med dehydrering, aspirationspneumoni og metabolisk acidose
2. Alkoholisk ketoacidose i kombination med laktatacidose
3. Diabetisk ketoacidose
4. Sepsis med kredsløbskollaps
2. Alkoholisk ketoacidose i kombination med laktatacidose
71
K6 2015
Hvordan vil du behandle tilstanden beskrevet i ovenstående opgave?
Rehydrering med glucose forudgået af Tiamin og B-combin intravenøst
72
K6 2015
Hvilke ændringer i pumpeindstillingen vil kunne bidrage til at afhjælpe hypoglykæmierne i forbindelse med fødeindtag?
Svar: Opdeling af bolus i forbindelse med måltid således, at en del gives ved start af måltidet og en del gives umiddelbart efter måltidet.
73
K6 2015
For enkelte patientgrupper kan HbA1c ikke anvendes diagnostisk. Nævn mindst 3 forskellige patientgrupper
Svar: Alkoholisme, jern- og B12-mangel, nyreinsufficiens, hæmoglobinopatier, hæmatologiske sygdomme, der påvirker erythrocytternes levetid og graviditet.
74
K6 2015
Senere på din vagt indbringes en 82 årig kvinde med hypoglykæmi på 1,7 mmol/l. Hun er ligeledes ved ankomst til skadestuen bevidstløs, men vågner hurtigt op efter behandling. Hun oplyser at hun er i behandling med metfomin 1 gr x 2 dagligt samy glimepirid 4 mg x 1 dagligt. Hun har tidligere i 2013 haft AMI. Paraklinisk har hun leukocytter på 8,7, se-kreatinin på 230 mikromol/l og ellers normale initiale blodprøver, inkl normalt Ekg. Vil du indlægge hende eller sende hende hjem igen?
Svar: Indlægge patienten
75
K6 2015
Ovenstående patient viser sig at have en HbA1c på 41 mmol/mol.
Hvad vil du foretage dig hvad angår patientens antidiabetiske behandling?
1. Seponere glimeperid og fortsætte metformin
2. Seponere metformin og fortsætte glimeperid
3. Seponere både glimeperid og metformin og starte behandling med en DPP4-hæmmer
4. Pausere medicinen og se an
5. Seponere og starte insulinbehandling
4. Pausere medicinen og se an
76
K6 2015
En 12-årig pige indlægges med utilpashed og hyperventilation. Hun har klaget over åndenød de sidste to dage og forældrene har observeret at hun har drukket mere end hun plejer. Hvilken kombination af blodketoner, pH, pCO2 og standard bikarbonat støtter diagnosen diabetisk ketoacidose mest? Anfør med høj, lav eller normal for hver af de fire prøver
Svar: Høj, Lav, lav, lav
77
K6 2015
En 53-årig mand med diabetes, der behandles med 2-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
1. Reducere insulin-dosis morgen og aften
2. Øge insulin-dosis til aften og uændret til morgen
3. Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
4. Reducere insulin-dosis til morgen og øge til natten
5. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften
4. Reducere insulin-dosis til morgen og øge til natten
78
K6 2015
En medicinsk behandling viser sig at kunne reducere risikoen for udvikling af diabetisk retinopati over en 10 årig periode fra 10,5 % til 8,5 %. Angiv den absolutte risikoreduktion (ARR) og numbers needed til treat (NNT).
2 % og 50 patienter på 10 år
79
K6 2015
Nævn mindst tre præparater, som kan anvendes i behandlingen af Akut sensomotorisk polyneuropati
Svar: Gabapentin, Lyrica, Imipramin, Tramadol, Oxynorm
80
K6 2015
60-årig mand med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.
Hvad ser du på dette billede?
Svar: mediasclerose i håndarterier
81
K6 2015
En 56-årig kvinde med diabetes type-1 igennem 32 år henvises til sårcentret med et ikke-helende sår. Hun har nogle uger forinden fået fjernet en bursa ud for 5. metatars bilateralt. På venstre fod ses pæn heling, men på højre persisterer såret. Røntgenundersøgelse af foden ses nedenfor.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
Svar Osteomyelitis
82
E14
En patient har tilfældigt fået målt et fastende venøst P-Glucose på 6,2 mmol Hvilken prøver vil du tage for at bekræfte eller afkræfte diagnosen diabetes mellitus hos patienten?
svar: HbA1c
83
S18
I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes for ansøgere til kørekort til almindelig bil (B)?
1) Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
2) Skal altid udfyldes ved diabetes type 1.
3) Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om.
4) Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
5) Skal kun udfyldes, når der ansøges om kørekort for første gang.
1) Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
84
S18
Ved årskontrol for diabetes type 2 bør den praktiserende læge være særligt opmærksom på udvikling af sendiabetiske symptomer i form af
1) Stor tørst, hyppig vandladningstrang, træthed, hudinfektioner
2) Hjerte.kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod
3) Antal hypoglykæmitilfælde, vægtab eller vægtøgning, compliance
4) Varigheden af diabetessygdommen, den glykæmiske kontrol, niveau af risikofaktorer, genetisk disposition
5) Hypercholesterolæmi, hypertension, blodglukose, koagulationsfaktorer
2) Hjerte.kar-sygdom, retinopati, nefropati, neuropati, den diabetiske fod
85
S18
Hans Jensen på 52 år har ønsket helbredstjek. Han angiver at være velbefindende. Ingen klager over tørst eller hyppig vandladning. Ryger ikke, angiver et alkoholforbrug på 12 genstande ugentligt, typisk en øl til aftensmad på hverdage, og han deler en flaskevin med hustru både fredag og lørdag. Patienten er moderat overvægtig med abdominal fedme og BMI på 29. Du har målt blodtryk på 135/85 st p et c: ia. Kapillær ikke-fastende glucosemåling på Lægehusets apparat viser 8,5 mmol/l.
1) Patienten har sandsynligvis diabetes
2) Patienten har sandsynligvis ikke diabetes
3) Patienten kan have diabetes, der bør følges op med HbA1c
4) Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker
5) Patienten har diabetes, og behandling med metformin eventuelt forudgået af livsstilsændringer bør iværksættes
3) Patienten kan have diabetes, der bør følges op med HbA1c
86
S18
Hvilket af følgende præparater til behandling af Type 2 diabetes kan give hypoglykæmi?
1) SGLT2-hæmmer (f.eks. Jardiance)
2) GLP-1 receptor analog (f.eks. Victoza)
3) Metformin
4) DPP4 hæmmer (f.eks. Januvia)
5) Sulfonylurinstof (f.eks. Glimepirid)
5) Sulfonylurinstof (f.eks. Glimepirid)
87
S18
Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker?
1) Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
2) Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
3) Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
4) Katekolaminer, væksthormon, kortisol og TSH
5) C-peptid, proinsulin, GLP-1 og kortisol
2) Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
88
S18
En 38 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og er dysreguleret med et HbA1c på 67 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Patienten er overvægtig og har et udtalt ønske om at tabe sig, også hvis det er muligt på medikamentelt basis. Han er under ingen omstændigheder villig til at injicere sig selv med medicin. Hvad vil du foreslå patienten som mest relevant behandling, patientens ønsker taget i betragtning?
1) Insulin
2) DPP4-hæmmer
3) SU præparat
4) GLP-1 analog
5) SGLT2-hæmmer
5) SGLT2-hæmmer
89
S18
Skal der rutinemæssigt gives bikarbonat infusion til patienter med diabetisk ketoacidose (DKA)? Hvad er det mest korrekte svar?
1) Ja, bikarbonat er lav ved DKA, og derfor skal der gives bikarbonat
2) Nej, bikarbonat vil stige af sig selv, når der gives iv isotonisk NaCl
3) Ja, hvis der ikke gives bikarbonat vil patienten udtrættes respiratorisk
4) Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger
5) Nej, når blodglukose falder, og kalium trækkes ind i cellerne, vil bikarbonat af sig selv stige
4) Nej, når der gives insulin vil produktionen af ketoner falde, og dermed vil den metaboliske acidose aftage, hvilke igen vil bevirke at bikarbonat af sig selv stiger
90
S18
En 72-årig kvinde med diabetes mellitus type-l kompliceret med retinopati og der af følgende blindhed, er i behandling med 4-gangs-terapi, som administreres af hendes ægtefælle. Ved en fejl har ægtefællen givet hustruen morgen-insulin (8 i.e. Novorapid) to gange med en halv times interval. En time efter bliver patienten bevidstløs. Ægtefællen tilkalder lægeambulancen. Hvad bør gøres som det første så snart lægeambulancen når frem?
1) Der skal gives im glucagen 1 mg
2) Blodglukose skal måles
3) Der skal anlægges iv adgang
4) Der skal måles blodtryk
5) Der skal gives iv glukose
2) Blodglukose skal måles
91
S18
Hvilken af nedenstående udsagn er de mest korrekte om insulinpumpe-behandling?
1) Insulinpumpebehandling øger risikoen for hypoglycæmi
2) Insulinpumpebehandling er potentiel en risikofaktor for ketoacidose og patienten skal informeres om dette
3) Insulinpumpebehandling kræver færre målinger af blodglucose end konventionel insulin 4-gangs-terapi
4) Insulinpumpe behandling tilbydes alle nydiagnostiserede patienter med type- l diabetes under 25 år
5) Insulinpumper koblet op på kontinuerlig måling af subkutan vævs glukose koncentration udregner selv hvor meget insulin patienten skal have over hele døgnet.
2) Insulinpumpebehandling er potentiel en risikofaktor for ketoacidose og patienten skal informeres om dette
92
S18
Hvilke præparater anvendes i behandlingen af smertefuld diabetisk neuropati?
1) Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
2) Gabapentin, Lyrica, Neostigmin og Keppra
3) Lyrica, Gabapentin, Tradolan og Sandostatin
4) Tradolan, Lyrica, Malfin og Thioctacid
5) Tramadol, SSRI, Paracetamol, Kinin
1) Gabapentin, Lyrica, Imipramin og Tradolan
93
S18
En 34-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og c-peptid på 300nmol/l. En moster har type 2 diabetes. Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige?
1) LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
2) MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young
3) Type 1 diabetes
4) Type 2 diabetes
5) Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD)
1) LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
94
S18
En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 117mmol/mol; GAD antistof ikke målbar, C-peptid 79. Bicarbonat 19. Der påbegyndes modificeret ketoacidoseregime. Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58mmol/mol. To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder. Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?
1) Akut sensomotorisk polyneuropati
2) Bilateral peroneus entrapment
3) Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
4) Median total discusprolaps i lænden
5) Guillain-Barré syndrom
1) Akut sensomotorisk polyneuropati
95
S18
Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes?
1) Bestemte etniske grupper
2) Arvelig disposition i familien
3) Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
4) Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
5) Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
1) Bestemte etniske grupper
96
S18
Hvilket udsagn om langsomt virkende basalinsulin er IKKE korrekt?
1) Dækker kroppens basale insulinbehov udenfor måltider
2) Doseres x 1-2 dagligt
3) Injiceres oftest subkutant i låret
4) Reduceres ved stresstilstande (eks sygdom)
5) Følgende insuliner er langsomtvirkende: Levemir, Lantus, Tresiba
4) Reduceres ved stresstilstande (eks sygdom)
97
K6 F15
En 59-årig mand med mangeårig diabetes type-2 indlægges akut på sårcentret på grund af et inficeret og ildelugtende sår på venstre forfod, der er rød, øm og hævet. Legemstemperaturen er 39,4°C. Man vurderer, at der er et akut behandlingsbehov.
I hvilken rækkefølge skal behandlingen af en sådan tilstand foregå?
1. Akut amputation under antibiotikadække, karkirurgisk vurdering, immobilisering
2. Immobilisering, antibiotika intravenøst, karkirurgisk vurdering, evt. amputation
3. Immobilisering, karkirurgisk vurdering, amputation under antibiotikadække
4. Ingen af ovennævnte
2. Immobilisering, antibiotika intravenøst, karkirurgisk vurdering, evt. amputation
98
K6 F15
En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 107 mmol/mol; GAD antistoffer negativ, C-peptid 79 pmol/l. Bicarbonat 19. Der påbegyndes modificeret ketoacidoseregime. Der iværksættes efterfølgende fast insulinbehandling. Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol.
To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg ca ½ år.
Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?
1. Akut sensomotorisk polyneuropati
2. Bilateral peroneus entrapment
3. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
4. Median total discusprolaps i lænden
1. Akut sensomotorisk polyneuropati
99
K6 F15
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
1. Gastro-esophageal refluks
2. Diabetisk gastroparese
3. Coeliaki
4. Mb. Whipple
2. Diabetisk gastroparese
100
K6 F15
Hvilke muligheder har diabetespatienter for at få støtte til testmateriale (glukose/keton teststrimler, fingerprikkere og blodsukkerapparat) efter Servicelovens § 112?
1. Støtten afhænger af patientens indkomst
2. Støtten afhænger af om patienten er diagnosticeret med diabetes type 1 eller diabetes type 2
3. Støtten afhænger af sagsbehandlers vurdering af patientens samlede situation herunder økonomi, det såkaldte skønsprincip
4. Støtten afhænger af patientens behandling
5. Støtten afhænger af en samlet vurdering af alle ovenstående parametre
4. Støtten afhænger af patientens behandling
101
K6 F15
Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker?
1. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
2. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
3. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
4. Katekolaminer, væksthormon, kortisol og TSH
1. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
102
K6 F15
Hvilket udsagn er korrekt?
1. Glukagon hæmmer glukoneogenese
2. Kortisol stimulerer glukoseoptagelse i muskler
3. Insulin hæmmer lipolyse
4. Alkohol øger virkningen af glukagon i leveren
5. Hjernen skifter til forbrænding af frie fede syrer ved hypoglykæmi
3. Insulin hæmmer lipolyse
103
K6 F15
Du er sammen med en 48 årig patient med Type 2 diabetes blevet enige om at det er nødvendigt at supplere patientens behandling med metformin med et yderligere antidiabetisk præparat, da HbA1c er forhøjet til 69 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention.
Patienten ønsker en behandling der ikke kan give hypoglykæmi og meget gerne et så stort vægttab som muligt. Det skal helst være det billigste præparat der opfylder patientens ønsker. Hvad vil du foreslå patienten? Og hvis prisen ikke var afgørende? Angiv det billige først og derefter det dyre:
1. SU-præparat, SGLT2-hæmmer
2. DPP4-hæmmer, Insulin
3. DPP4-hæmmer, SGLT2-hæmmer
4. GLP-1 analog, DPP4-hæmmer
5. SGLT2-hæmmer, GLP1-analog
5. SGLT2-hæmmer, GLP1-analog
104
K6 F15
Hvilke udsagn er korrekt vedrørende B12 vitamin?
1. En gastric bypass operation afskærer den enterohepatiske recirkulation af B12 vitaminet.
2. B12 substitution kan ikke gives peroralt, men skal gives parenteralt som depotinjektion.
3. Plasma-kobalamin er ofte falsk forhøjet ved akut sygdom.
4. Overbehandling med B12 vitamin kan føre til gulfarvning af huden pga. beta caroten.
5. Mangel på B12 vitamin fører til megaloblastær anæmi, neurologiske symptomer og pellagra.
3. Plasma-kobalamin er ofte falsk forhøjet ved akut sygdom.
105
K6 F15
Hvilket af følgende udsagn om fedme og diabetes er IKKE korrekt?
1. Mens lav kropsvægt tidligere var en af de vigtigste risikofaktorer for global sundhed, er forhøjet BMI nu vigtigere end for lav
2. Incidensen for type 1 diabetes i de nordiske lande har været nogenlunde konstant siden 1990
3. Omkring halvdelen af alle diabetes-patienter formodes at være udiagnosticerede i Danmark
4. Prævalensen af diabetes i Danmark er lavere end i udviklingslande som Egypten og Mexico
5. Øget eksponering for phthalater og andre industrikemikalier er forbundet med øget forekomst af metabolisk syndrom
2. Incidensen for type 1 diabetes i de nordiske lande har været nogenlunde konstant siden 1990
106
K6 F15
Angiv hvad begrebet ’healthy obesity’ dækker over:
1 At der for en større gruppe af personer med et body mass index under 30, tilsyneladende synes ikke at være metaboliske forstyrrelser.
2 At personer med body mass index over 30 er beskyttet mod sygdom
3 At der for en større gruppe af personer med et body mass index over 30, tilsyneladende synes ikke at være metaboliske forstyrrelser.
4 At personer med body mass index under 30 ikke tager mere på i vægt
5 At ældre personer med body mass index over 35 er beskyttet mod sygdom
3 At der for en større gruppe af personer med et body mass index over 30, tilsyneladende synes ikke at være metaboliske forstyrrelser.
107
K6 14/15
En 59-årig mand med diabetes type 2 igennem 21 år henvender sig med et sår under 1. tåen på højre fod. Patienten opdagede tilfældigt såret på grund af en blodplet på strømpen. Ved den objektive undersøgelse påvises nedsat følesans på foden og der er ikke palpabel puls. Der gennemføres perifer trykmåling, som viser et ankeltryk på 255 mm Hg og et tåtryk på 54 mm Hg. Blodtrykket på armen er 154/98. Hvad er den sandsynlige årsag til den store forskel på blodtrykket målt på armen vs. blodtrykket målt på anklen?
1. Mediasklerose (Mönckeberg) i arterierne
2. Svære ødemer i underekstremiteterne
3. Kompensatorisk øget tryk i systemkredsløbet
4. Udbredt atherosclerose i karrene til underekstremiteterne
1. Mediasklerose (Mönckeberg) i arterierne
108
K6 14/15
En 71-årig mand med diabetes henvender sig til sin praktiserende læge på grund af hævelse af den højre fod. Han har haft et mindre vridtraume 2 uger tidligere, men hævelsen aftager ikke. Han har ingen smerter. Den praktiserende læge undersøger patienten og mistænker infektion i foden. Der startes antibiotika og patienten kommer til kontrol efter en uge. Tilstanden imidlertid uændret med øget varme, rødmen, hævelse og en frembuling under foden. Screeningsblodprøver er upåfaldende. Hvad er den sandsynlige diagnose
1. Osteomyelitis efter fraktur i mellemfodsknogle
2. Charcot arthropati
3. Dyb venøs thrombose
4. Arthritis urica anfald
5. Histiocytosis X
2. Charcot arthropati
109
K6 14/15
Et monofilament anvendes hos en diabetiker til at
Svar:
1. Vurdere smertesansen
2. Vurdere kapilærgenfyldningstiden
3. Vurdere berøringssansen
4. Vurdere hvor trykket i foden er størst
5. Vurdere, hvorledes aflastende indlæg skal udformeres
3. Vurdere berøringssansen
110
K6 14/15
Charcot arthropati i foden hos en diabetiker er karakteriseret ved
Svar:
1. Kølig fod
2. Udtalte fissurer i huden
3. Voldsomme søvnforstyrrende smerter
4. Febrilia og næsten altid stærkt forhøjet CRP
5. Rødme, hævelse og øget varme af den afficerede fod
5. Rødme, hævelse og øget varme af den afficerede fod
111
K6 14/15
I hvilket tilfælde skal diabetesattest udfyldes for ansøgere til kørekort til almindelig bil (B)?
Svar:
1. Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
2. Skal altid udfyldes ved diabetes type 1.
3. Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om
4. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
5. Skal kun udfyldes, når der ansøges om kørekort for første gang.
1. Skal udfyldes, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
112
K6 14/15
Om HbA1c-målinger:
A. Niveauet af HbA1c-målinger er velegnet til at vurdere, om en patient har type 1 eller type 2 diabetes.
B. Når HbA1c anvendes til diagnostik af diabetes, kræves det, at patienten er fastende på prøvetagningstidspunktet.
C. HbA1c-niveauet er uafhængigt af eventuel tilstedeværelse af blødningsanæmi.
D. HbA1c-niveauet afspejler koncentrationen af glukose gennem de sidste 4-5 måneder.
Svar:
1. Kun udsagn A er korrekt
2. Kun udsagn B er korrekt
3. Kun udsagn C er korrekt
4. Kun udsagn D er korrekt
5. Ingen udsagn er korrekte
5. Ingen udsagn er korrekte
113
K6 14/15
Hvilket udsagn er korrekt?
Svar:
1. Glukagon hæmmer lipolysen i fedtvæv
2. Kortisol stimulerer glukoseoptagelsen i muskler
3. Insulin stimulerer glukoneogenesen i leveren
4. Glykogenolysen bidrager til den hepatiske glukoseproduktion
5. Frie fede syrer er substrat for glukoneogenesen
4. Glykogenolysen bidrager til den hepatiske glukoseproduktion
114
K6 14/15
Hvordan sandsynliggøres insulinom paraklinisk
Svar:
1. Forhøjet chromogranin A efter måltidstest
2. Hypoglykæmi og forhøjet insulin og C-peptid, og/eller proinsulin under 72 timers faste
3. Påvisning af mutation i insulingenet
4. Tilstedeværelse af insulinantistoffer hos patient med hypoglykæmi
5. Forhøjet insulin samtidig med lav C-peptid
2. Hypoglykæmi og forhøjet insulin og C-peptid, og/eller proinsulin under 72 timers faste
115
K6 14/15
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?
Svar:
1. SGLT2-hæmmer behandling øger blodtrykket og vægten
2. SU behandling reducerer vægten og LDL kolesterol
3. GLP1 analoger inducerer ikke hypoglykæmi og reducerer ofte vægten
4. DPP4 hæmmere øger risikoen for hypoglykæmi og reducerer vægten
5. Insulinbehandling bruges kun til Type 1 diabetes patienter
3. GLP1 analoger inducerer ikke hypoglykæmi og reducerer ofte vægten
116
K6 14/15
En patient med Type 2 diabetes har BT på 155/92 under behandling med Losartan 100 mg daglig (max dosis)(en AT2 antagonist) og LDL kolesterol på 1,6 mmol/l på Simvastatin på 10 mg (max dosis 40-80 mg daglig). Hun klager over åndenød (har kendt KOL) samt lette ødemer perifert. Hvad vil du foretage dig?
Svar:
1. Øge dosis af Simvastatin til 40 mg daglig
2. Seponere Losartan og starte behandling med en ACE-hæmmer
3. Starte behandling med Moxonat, et cantralt virkende antihypertensivum
4. Ordinere bricanyl og tillægge en betablokker for at reducere blodtrykket
5. Starte behandling med et thiazid diuretikum
5. Starte behandling med et thiazid diuretikum
117
K6 14/15
Hvilket af følgende udsagn om obesitas og diabetes er IKKE korrekt?
Svar:
1. Mens lav kropsvægt tidligere var en af de vigtigste risikofaktorer for global sundhed, er forhøjet BMI nu vigtigere end for lav
2. Incidensen for type 1 diabetes i de nordiske lande har været nogenlunde konstant siden 1990
3. Omkring halvdelen af alle diabetes-patienter formodes at være udiagnosticerede
4. Prævalensen af diabetes i Danmark er lavere end i udviklingslande som Egypten og Mexico
5. Risiko for metabolisk syndrom øges ved eksponering for phthalater og andre industrikemikalier
2. Incidensen for type 1 diabetes i de nordiske lande har været nogenlunde konstant siden 1990
118
K6 14/15
The Lancet skrev på forsiden: "Medicine might be winning the battle of glucose control, but it is losing the war against diabetes". Hvad menes med dette udsagn?
Svar:
1. Kontrol med faste-glukose giver ingen fordel på længere sigt
2. Andelen af ikke-diagnosticerede diabetespatienter er i stigning
3. Der mangler en ætiologisk behandling af sygdommen
4. Diabetes rammer nu ca. 8% af danskerne, men hyppigheden er stabiliseret
5. Gængse behandlinger med diæt og medicin virker ikke over for diabetes forårsaget af giftstoffer
3. Der mangler en ætiologisk behandling af sygdommen
119
K6 14/15
Flere undersøgelser har vist, at lav fødselsvægt spiller en rolle for senere risiko for udvikling af diabetes. Angiv den korrekte fortolkning
Svar:
1. Sammenhængen skyldes, at maternel rygning under graviditeten medfører både lav fødselsvægt og risiko for diabetes hos barnet
2. Resultaterne er ikke relevante i Danmark, hvor sufficient ernæring under graviditeten er reglen
3. Ved intrauterin vækstretardering programmeres metabolismen til mangel på energi
4. Undersøgelserne er misvisende, fordi oplysning om fødselsvægt er unøjagtig
5. Ved lav fødselsvægt er der risiko for inkomplet udvikling af alfa-cellerne
3. Ved intrauterin vækstretardering programmeres metabolismen til mangel på energi
120
E14
Hvilke konsekvenser medfører nydiagnosticering af diabetes type 2 for bevarelse af kørekort til almindelig personbil?
1. Den behandlende læge eller egen læge skal indberette diagnosen til embedslægen, der efterfølgende tager stilling til om patienten kan bevarekørekortet
2. Patienten skal give meddelelse til Politiet, der derefter beder embedslægen tagestilling
3. Hverken læge eller patient har indberetningspligt. Eksisterende kørekort bevares uden begrænsninger
3. Hverken læge eller patient har indberetningspligt. Eksisterende kørekort bevares uden begrænsninger
121
E14
Ved debut af diabetes mellitus (type 1) hos børn er ketoacidose med cerebralt ødem en frygtet komplikation.
Hvor stor en del af børn og unge debuterer med diabetisk ketoacidose?
A. 0 – 10 %
B. 10 – 25 %
C. 25 – 50 %
D. 50 %
B. 10 – 25 %
122
E14
Hvilket antidiabetikum giver oftest svær hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes?
a. Metformin
b. Sitagliptin (Januvia) som er en DPP4 hæmmer
c. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
d. Liraglutid (Victoza), som er en GLP-‐1 analog
c. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
123
E14
En 59-årig mand med mangeårig diabetes type-2 indlægges akut på sårcentret på grund af et inficeret og ildelugtende sår på venstre forfod, der er rød, øm og hævet. Legemstemperaturen er 39,4°C. Man vurderer, at der er et akut behandlingsbehov.
I hvilken rækkefølge skal behandlingen af en sådan tilstand foregå (et rigtigt svar)?
a. Akut amputation under antibiotikadække, karkirurgisk vurdering, immobilisering
b. Immobilisering, antibiotika intravenøst, karkirurgisk vurdering, evt. amputation
c. Immobilisering, karkirurgisk vurdering, amputation under antibiotikadække
d. Ingen af ovennævnte
b. Immobilisering, antibiotika intravenøst, karkirurgisk vurdering, evt. amputation
124
E14
De sidste nye præparater på markedet til behandling af hyperglykæmi hos type 2 diabetes patienter er inden for stofgruppen SGLT2 hæmmere. Beskriv med få ord hvorledes mekanisme bag disse præparater er.
Øger den renale glucose udskillelse
125
E14
Hvor står en andel af personer med impaired glucose tolerance (IGT) vil udvikle diabetes over 5 år?
svar: Ca. 1/4
126
E14
En 17-årig ung mand kommer til lægen. Hvilke af nedenstående symptomer/tegn kan være tegn på diabetes mellitus? Der er 3 korrekte svar.
1. Keton foetor
2. Vægttab
3. Vægtstigning
4. Sløret syn
1. Keton foetor
2. Vægttab
3. 4. Sløret syn
127
E14
Hvilken blodprøve benyttes til vurdering af den endogene insulin produktion
Fastende c-peptid
128
E14
En 37-årig mand med type-1 diabetes der behandles med 4-gangs-insulinterapi har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som NovoRapid til måltiderne (NR) og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE) samt Lantus til natten (L). Hvilken ændring i patientens insulin-behandling er den mest hensigtsmæssige i første omgang (et rigtigt svar)?
1. Øge insulin-dosis med 2 IE til alle tidspunkter
2. Reducere NR insulin-dosis til morgenmaden, og øge NR insulin dosis til aftensmåltid,
3. Ophøre med Novorapid og sætte patienten på human hurtigtvirkende insulin i samme dosis.
4. Øge Lantus insulin dosis til natten og sætte NR insulin dosis om til morgenmaden ned.
5. Ændre således at patient skal have Lantus både morgen og aften. Uændret NR dosis til måltiderne.
2. Reducere NR insulin-dosis til morgenmaden, og øge NR insulin dosis til aftensmåltid,
129
E14
Nævn faktorer af betydning for det individuelle valg af behandling af patienter med type 2 diabetes
Forventninger omkring effekt på HbA1c, ønsker om gunstige effekter udover effekt på blodglukose, bivirkningsprofil, pris
130
E14
**I en undersøgelse af 771 odenseanske børn fra tredje klasse (alder, 8-10 år) måltes plasma- insulin koncentrationen efter faste natten over samt plasma-koncentrationen af polychlorerede biphenyler (PCB). På figuren er børnene inddelt i deciler efter stigende eksponering, og faste-insulin er korrigeret for køn, BMI, etnisk baggrund, moders uddannelse, og moderens BMI.**
**[Der er et korrekt svar]**
1. PCB er lipofilt og ophobes i fedtvævet, så den fundne sammenhæng med faste-insulin kan tilskrives, at begge parametre påvirkes af forhøjet BMI.
2. Sammenhængen skyldes næsten udelukkende tendensen blandt de 30% af børnene med lav eksponering og må derfor være tilfældig.
3. Faste-insulin hos børn i 8-10 års alderen er ustabil, så sammenhængen kan ikke tillægges nogen vægt.
4. Et beskedent fald i faste-insulin er ikke patologisk, så resultatet er uden klinisk betydning.
5. PCB må mistænkes for at virke toksisk på beta-cellerne.
E. PCB må mistænkes for at virke toksisk på beta-cellerne.
131
E14
En 62-‐årig mand henvender sig hos lægen med symptomer på hypoglykæmi samt tilfælde med bevidsthedstab. Der mistænkes insulinom. Hvilken test bruges til biokemisk påvisning af insulinom og hvilken billeddiagnostik anvendes til lokalisation af et insulinom i pancreas.
Korrekt svar: 72-‐timers faste med måling af glukose, insulin, C-‐peptid og proinsulin, samt endoskopisk ultralydsundersøgelse (EUS)
132
E14
**Normalområdet for Body Mass Indeks (BMI) afhænger af nedenstående parametre.** Afkryds korrekte svar (flere svar kan være korrekte).
1. Højde.
2. Komorbiditet.
3. Alder.
4. Etnicitet.
5. Talje/hofte ratio.
c og d
133
E14
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati.
*Hvad er den mest sandsynlige diagnose (et rigtigt svar)?*
1. Træthedsbrud i os naviculare
2. Charcot neuroarthropati
3. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
4. Osteomyelitis
c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
134
E14
En 56-årig kvinde med diabetes type-1 igennem 32 år henvises til sårcentret med et ikke- helende sår. Hun har nogle uger forinden fået fjernet en bursa ud for 5. metatars bilateralt. På venstre fod ses pæn heling, men på højre persisterer såret. Røntgenundersøgelse af foden ses nedenfor.
*Hvad er den mest sandsynlige diagnose?*
osteomyelitis
135
E14
60-årig mand med DM 1 igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.
*Hvad ser du på dette billede:*
mediasclerose i håndarterier
136
E14
60-årig mand med type 1 diabetes igennem ca. 50 år. Svært dysreguleret, meget svingende BG, men god compliance (måler BG 30 gange dgl.). Grad 4 retinopati, svær neuropati (perifer og autonom), veludtalt albuminuri og stigende S-creatinin. Når dialysegrænsen og vurderes med henblik på adgangsvej til hæmodialyse. Anlæggelse af fistel volder problemer og en tidligere røntgenoptagelse (i forbindelse med forstuvning af håndleddet) afslører en mulig forklaring på de tekniske vanskeligheder med fistelanlæggelse.
* *Hvad ser du på dette billede:*
1. Svær atherosclerose i underarmen
2. Halisterese
3. Udslettet Lisfranc ledlinie
4. Mediasclerose
5. Luxation af os naviculare
D. Mediasclerose
137
F18
En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden. Hvad er den sandsynlige diagnose ?
a. Kavernøst angiom
b. Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden
c. Kroniske vaskulitis forandringer
d. Necrobiosis lipoidica
e. Hæmophili
d. Necrobiosis lipoidica
138
F18
En 34-årig somalisk kvinde med type-2 diabetes, der behandles med 2-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard (langsomtvirkende insulin) og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
1. Øge insulin-dosis morgen og aften
2. Øge insulin-dosis til aften, og reducere morgen
3. Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
4. Reducere insulin-dosis til både morgen og nat
5. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften
2. Øge insulin-dosis til aften, og reducere morgen
139
F18
En 57 årig kvinde med type-2 diabetes igennem 6 år har i konsultationen et BT på 156/94. Hun er i behandling for hypertension med tbl Amlodipin (calciumblokker), 10 mg dagligt. Hun har ingen albuminuri og er uden tegn til makrovaskulær sygdom. Hendes se-kreatinin er 62 (normal). Hendes fødder se ud som anført i nedenstående illustration.
Hvilken strategi mener du vil være den mest korrekte
1. Supplere behandlingen med Thiazid (diuretika)
2. Supplere med Labetalol (betablokker)
3. Seponere amlodipin, og starte behandling med thiazid, evt efterfulgt af ACE-hæmmer behandling
4. Seponere amlodipin og starte behandling med Spironolacton
5. Supplere behandling med ACE-hæmmer
3. Seponere amlodipin, og starte behandling med thiazid, evt efterfulgt af ACE-hæmmer behandling
140
F18
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål:
*Hvad er den mest sandsynlige diagnose?*
1. Træthedsbrud i os naviculare
2. Charcot neuroarthropati
3. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
4. Osteomyelitis
5. Udtalt osteoporose
b. Charcot neuroarthropati
141
K6 14/15
Nævn mindst 3 årsager til metabolisk acidose
Ketoacidose, laktat acidose, renal acidose, acetylsalisylsyre forgiftning.
142
K6 14/15
Angiv 3 forskellige måder at stille diagnosen diabetes på samt de diagnostiske grænser
Hbac1 \> 48 (6,5%) målt to gange
Faste PG \> 7,0 mmol/l målt to gange
2 timers PG efter OGTT på 11,1 mmol/l målt to gange
tilfældigt målt PG over 11 mmol/l og diabetiske symptomer.
143
K6 14/15
En 36-årig kvinde med kendt Type 1 diabetes bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, blodketoner måles til 4,5 mmol/l. Øvrig blodprøver og a-gas som anført nedenfor.
Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time?
Svar:
1. Glucose isotonicum ca. 125 ml/time og K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
2. NaCl isotonicum ca. 125 ml/time
3. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
4. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
5. K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
4. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
144
K6 14/15
En 85-årig mand med diabetes, behandles med 2-gangs-insulinterapi med Insulatard (NPH insulin, intermediært virkende insulin). Patienten har nedenstående blodglukose-målinger (mmol/l) som ligner en typisk dag for patienten. Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
1. Reducere insulin-dosis morgen og aften
2. Reducere insulin-dosis til morgen og øge til aften
3. Øge insulin-dosis til aften og uændret til morgen
4. Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
5. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften
2. Reducere insulin-dosis til morgen og øge til aften
145
K6 14/15
Angiv kort virkningsmekanismen for SGLT-2 hæmmere
Rigtigt svar – hæmmer SGLT 2 receptorerne i nyrerne hvorved glukose udskillelsen i urinen øges og blodglukose falder
146
K6 14/15
Insulinpræparater inddeles klassisk i - (Der er to rigtige svar)
1. Baseret på virkningsvarighed
2. Humane eller analog insulin præparater
3. Om præparaterne skal gives subkutant eller intramuskulært
4. Om præparaterne produceres af Novo Nordisk eller Sanofi Avensis
5. Om præparater bruges til Type 1 eller Type 2 diabetes
1. Baseret på virkningsvarighed
2. Humane eller analog insulin præparater
147
K6 14/15
Hvilken af nedenstående situationer kan ledsages af falsk for lave værdier af HbA1c?
Der er 2 korrekte svar.
Svar:
1. Behandling med SGLT2-hæmmer
2. Uræmi med dialyse
3. Insulinbehandling hos ældre
4. Hæmolytisk anæmi
5. Behandling med panodil
2. Uræmi med dialyse
4. Hæmolytisk anæmi
148
K6 14/15
Angiv tilstande og symptomer, hvor den praktiserende læge med god grund kan forventes at måle HbA1c på patienter uden kendt diabetes, såkaldt opportunistisk screening
Symptomløse højrisiko-patienter (BMI over 30 kg/m2, type 2 DM hos mindst 2 førsteleds slægtninge, tidligere gestationel diabetes) Træthed, hypertension, dyslipidæmi, candidainfektioner (svampeinfektioner), bakterielle infektioner (rosen, abces, mm).
149
K6 14/15
Angiv hvilke 2 mål du vil anvende i den daglige klinik til at vurdere, om din patient har fedme.
Beregne BMI ud fra højde og vægt og måle taljeomfang.
150
E19
En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden. Hvad er den sandsynlige diagnose?
Kavernøst angiom
b. Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden
c. Kroniske vaskulitis forandringer
d. Necrobiosis lipoidica
e. Hæmophili
d. Necrobiosis lipoidica
151
E19
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål: Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Træthedsbrud i os naviculare
b. Charcot neuroarthropati
c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
d. Osteomyelitis
e. Udtalt osteoporose
b. Charcot neuroarthropati
152
E19
Ticagrelor (Brilique) er et antitrombotisk præparat. Ticagrelor blev adderet til behandling med aspirin til patienter med type 2 diabetes, der ikke tidligere havde haft kardiovaskulær sygdom i et randomiseret blindet studie. Primære outcome var udvikling af kardiovaskulær sygdom.Som led i studiet blev der set på safety, herunder udvikling af alvorlig blødninger. Nedenstående Kaplan Meier analyse viser resultater for safety analysen.Baseret på denne analyse, hvor mange patienter skal behandles over 54 måneder, før en patient får bivirkning af præparatet i form af en alvorlig blødning (numbers needed to harm)?
a. Ca. 4 patienter
b. Ca. 2 patienter
c. Ca. 150 patienter
d. Ca. 50 patienter
e. Ca. 25 patienter
d. Ca. 50 patienter
153
E19
En ældre, lettere dement patient med type 2 diabetes er i behandling med 2-gangs insulinterapi med blandingsinsulin (NovoMix 30, indeholder 30 % hurtigtvirkende insulin) givet til morgen- og aftensmad. Dosis af insulin er angivet i nedenstående skema, der samtidig angiver, hvad patientens plasma glukose har været over to dage. Baseret på disse oplysninger, hvad vil dit forslag til evt. ændring i behandlingen være?
a. Ændring af insulinbehandling fra NovoMix til et rent langsomtvirkende præparat, fx Lantus, i uændret dosis
b. Øgning af dosis om aftenen, uændret dosis om morgenen
c. Øgning i dosis om morgenen og seponering af insulin til aftensmaden
d. Omstilling til 4 gangs terapi
e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.
e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.
154
F17
Når patienten diagnosticeret med type 2 diabetes er udredt med en samlet risikovurdering, og der er lagt en plan for behandlingen, anbefales det, at der fremover fortsættes med opfølgning, som individualiseres efter patientens behov mht. antal og indhold, fx opfølgning 2-4 gange årligt inkl. den årlige opfølgning. Hvad bør den praktiserende læge vurdere ved den årlige opfølgningskonsultation?
Paraklinik: Vægt, blodtryk HbA1c, lipidstatus S-kreatinin/eGFR, urinalbumin
Livstil: Samtale om egenomsorg, livsstilsfaktorer og livsstilsintervention efter behov.
Komplikationer: Vurdering af komplikationsstatus og sikre at patienten har fået tilbud om forebyggende øjenlægevurdering og fodpleje.
Medicin: Medicingennemgang og ajourføring af FMK
Øvrigt: Vurdering af behov for fx diætist og diabetesskole
155
F17
En 58-årig kvinde henvender sig i skadestuen med hævelse af venstre fod. Erindrer ikke noget traume. Hun er kendt med diabetes igennem ca. 12 år, er aktuelt dårligt reguleret og har komplikationer i form af retinopati og neuropati. Ud fra nedenstående røntgenbillede skal du svare på nedenstående spørgsmål: Hvad er den mest sandsynlige diagnose (et rigtigt svar)?
a. Træthedsbrud i os naviculare
b. Charcot neuroarthropati
c. Svær osteoporose med lokaliseret osteolyse
d. Osteomyelitis
b. Charcot neuroarthropati
156
F17
Pt indlagt med SU-induceret hypoglykæmi. Medicin seponeret.
Kan du sende patienten hjem fra skadestuen, når patienten er vågnet op, og patienten er i habitual tilstand eller bør du indlægge patienten og hvorfor vælger du som du gør?
Indlægge patienten, forgiftet med SU præparat
157
F17
En 23-årig kvinde med type-1 diabetes behandlet med 4-gangs-insulinterapi har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus til natten og Novorapid til måltiderne og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
a. Øge insulin-dosis til morgen måltidet og øge til middag
b. Øge insulin-dosis til middag og reducere til aftensmaden
c. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til middag
d. Øge insulin-dosis til morgen, og øge insulin til natten
e. Reducere insulin-dosis til både morgen og nat
c. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til middag
158
F17
En 52-årig kvinde med diabetes type-1 har igennem 15 år haft dårligt reguleret blodglucose. Ved fundusfoto påvises proliferativ retinopati. Hvilken behandling bør overvejes?
a. Peroral AK-behandling (warfarin)
b. Laserbehandling
c. Vitrectomi
d. Prednisolon
e. Cyclokapron
b. Laserbehandling
159
F17
En 54-årig mand indbringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l. Hvilke blodprøver vil være nødvendige for at stille diagnosen diabetisk ketoacidose? Der er to rigtige svar
a. C-peptid
b. Væsketal
c. A-gas
d. Blodketoner
e. CRP
c. A-gas
d. Blodketoner
160
F17
Ovenstående patient udkommer med følgende blodprøver. Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient?
a. Insulin actrapid 2 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time indtil normalt blodglucose.
b. Insulin actrapid 50 IU i.v. straks, derefter 6 IU i.v. pr. time indtil normalt blodglucose.
c. Insulin actrapid 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil normalt blodglucose.
d. Insulin Lantus 20 IU s.c. straks, derefter 20 IU s.c. 2 gange i døgnet indtil normalt blodglucose.
e. Insulin Lantus 20 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time indtil normalt blodglucose
c. Insulin actrapid 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil normalt blodglucose.
161
F17
Efter 12 timers behandling af ovenstående patient er blod glucose faldet til 11 mmol/l. Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i de næste timer?
a. Glucose isotonicum ca. 125 ml/time plus K-Na-Cl justeret efter serum K
b. NaCl isotonicum ca. 125 ml/time
c. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
d. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum justeret efter serum K
e. 20% glucose 100 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
a. Glucose isotonicum ca. 125 ml/time plus K-Na-Cl justeret efter serum K
162
F17
Hvilke undersøgelser vil du foretage for at verificere, at ovenstående patient har Type 1 diabetes?
Faste C-peptid og GAD antistof
163
F17
Hvilke 2 udsagn er korrekte?
a. Glukagon hæmmer glukoneogenese
b. Hjernen skifter til forbrænding af frie fede syrer ved hypoglykæmi
c. Kortisol stimulerer glukoseoptagelse i muskler
d. Alkohol blokerer virkningen af glukagon i leveren
e. Insulin hæmmer lipolysen i fedtvæv
d. Alkohol blokerer virkningen af glukagon i leveren
e. Insulin hæmmer lipolysen i fedtvæv
164
F17
En patient har forhøjet blodtryk med et vedvarende niveau på omkring 150/92 trods behandling med max dosis ACE-hæmmer. Hvilke af nedenstående medikamenter kan tillægges herefter? (Der er 2 rigtige svar)
a. Betablokker
b. Thiazid
c. Alfa blokker
d. Aldosteron hæmmer
e. Calciumblokker
b. Thiazid
e. Calciumblokker
165
F20
En 64-årig kvinde med type-2 diabetes behandlet med 1-gangs-insulinterapi har nedenstående blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard til aftensmaden og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE).
Hvilken tilgang til insulin behandlingen er mest hensigtsmæssig i første omgang?
A. Seponere insulin om aftenen og starte Insulatard (20 IE) til morgenmad
B. Øge dosis af insulin til aftensmaden fx til 24 IE.
C. Omlægge lantus fra aftensmaden til sengetid med uændret dosis
D. Giver 6 IE hurtigtvirkende insulin til frokost
E. Supplere Insulatard til aftensmaden med 6 IE hurtigtvirkende insulin
A. Seponere insulin om aftenen og starte Insulatard (20 IE) til morgenmad
166
167
F17
Hvilke muligheder har diabetespatienter for at få støtte til testmateriale (glukose/keton teststrimler, fingerprikkere og blodsukkerapparat) efter Servicelovens § 112?
a. Støtten afhænger af patientens indkomst.
b. Støtten afhænger af om patienten er diagnosticeret med diabetes type 1 eller diabetes type 2.
c. Støtten afhænger af sagsbehandlers vurdering af patientens samlede situation herunder økonomi, det såkaldte skønsprincip.
d. Støtten afhænger af patientens behandling
e. Støtten afhænger af en samlet vurdering af alle ovenstående parametre
d. Støtten afhænger af patientens behandling
168
F17
En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder. HbA1c måles til 107 mmol/mol; GAD antistoffer ikke målbar, faste C-peptid 79. Bicarbonat 19. Der påbegyndes modificeret ketoacidoseregime. Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol. To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp.
Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?
a. Akut sensomotorisk polyneuropati
b. Bilateral peroneus entrapment
c. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
d. Median total discusprolaps i lænden
a. Akut sensomotorisk polyneuropati
169
F17
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Gastro-esophageal refluks
b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
b. Diabetisk gastroparese
170
F17
Hvilke 2 antidiabetika kan give svær hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes?
a. Metformin
b. Insulin
c. Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog
d. Sitagliptin (Januvia) som er en DPP4 hæmmer
e. Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
f. Både b og e
f. Både b og e
171
F17
En 52-årig kvinde henvender sig hos lægen med symptomer på hypoglykæmi samt tilfælde med bevidsthedstab. Der mistænkes insulinom. Hvilken test bruges til biokemisk påvisning af insulinom?
a. 5-timers oral glukose belastning (OGTT)
b. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
c. ACTH-test
d. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof
e. Insulinantistoffer
b. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
172
F17
Hvilke modregulatoriske hormoner stiger under insulin-induceret hypoglykæmi for at genoprette et normalt blodsukker?
a. Glukagon, kortisol, adiponectin og vasopressin
b. Kortisol, C-peptid, proinsulin og GLP-1
c. Katekolaminer, væksthormon, kortisol og TSH
d. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
d. Glukagon, katekolaminer, kortisol og væksthormon
173
F17
En 77-årig mand indbringes i bevidstløs tilstand til skadestuen. Det forlyder at han skulle have diabetes, men ikke skulle være i behandling med insulin. Hvilke objektive tegn vil være forenelige med hypoglycæmi hos denne patient?
a. Bradycardi, kramper og hemiparese
b. Miosis, tachycardi og hemiparese
c. Dyb og frekvent vejrtrækning, hypotension
d. Svedudbrud, tachycardi og kramper
e. Dyb og frekvent vejrtrækning, nedsat hudturgor og keton-foetor
d. Svedudbrud, tachycardi og kramper
174
F17
Hvilke tiltag bør iværksættes straks på mistanke om hypoglycæmi hos patienten?
a. Iv glukose infusion
b. Måling af plasma glukose
c. Im glukagon injektion
d. Telemetri
e. Måling af blod ketoner
b. Måling af plasma glukose
175
F20
En 67-årig passioneret mandlig ornitolog er henvist med epigastriske mavesmerter, Han har haft et vægttab på 3 kg det sidste ½ år.
Smerterne stråler undertiden ud i ryggen og er værst i liggende stilling. Der kan være forværring når han spiser.
Fik for ¾ år siden påvist type II DM og er i behandling med Janumet (metformin og sitagliptin).
Tager ingen medicin herudover. Ryger ca 5 cigaretter om dagen og har tidligere haft et alkoholforbrug på mindst 2-3 genstande dagligt.
Den bedste plan er nu:
A. B-Hb1Ac, F-Elastase og CT af pancreas.
B. B-Hb, P-CRP, P-Amylase, P-Basisk fosfatase, B-Hb1Ac og ERCP.
C. Gastroskopi, F-Calprotectin, P-Transglutaminase og F-Elastase.
D. F-Fedt, P-INR, P-vitamin D, P-Amylase, F-Elastase og P-CRP.
E. Behandling med pankreasenzymer og Kalk/vit-D tilskud samt vægtkontrol om 2 uger.
A. B-Hb1Ac, F-Elastase og CT af pancreas.
176
F20
Hassan Muhammed 63 år oprindeligt fra Syrien ønsker at faste i forbindelse med Ramadan med resten af familien.
Ved Ramadan fastes fra solopgang til solnedgang i en måned. Du har kendt Hassan siden han kom til Danmark som flygtning for ca 5 år siden.
Han har haft kendt diabetes siden 50 års alder. Var allerede i velfungerende tablet behandling i Syrien.
Ved ankomst til Danmark havde han i længere tid været uden medicin. Diabetes har været vanskelig at regulere i Danmark indtil behandling med insulin blev iværksat. Patienten har de seneste par år været velreguleret uden tilfælde af hypoglycæmi. HgA1c for 3 mdr siden var 57 mmol/mol
Medicin:
Tabl. Metformin 500 mg 2 x2 dgl
Tabl Atorvastatin 40 mg dgl
Tabl LosartanHClthiazid 100-25 mg x 1 dgl
Inj Insulin Insulatard 20 ie mane og 14 ie vesp
A. Patienter i insulin behandling må stærkt frarådes at faste.
B. Patienten kan faste, men bør ikke tage insulin samtidigt.
C. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør vanlig morgeninsulin tages om aftenen og afteninsulin reduceres med 50% og tages om morgenen. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
D. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør morgeninsulin ikke tages, mens afteninsulin tages i vanlig dosis. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
E. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør insulin dosering midlertidigt skiftes til hurtigtvirkende insulin, der tages i henhold til blodsukkermåling før måltid og forventet kulhydratindtag ved måltidet.
C. Patienten bør rådes til ikke at faste. Hvis han alligevel vælger at faste, bør vanlig morgeninsulin tages om aftenen og afteninsulin reduceres med 50% og tages om morgenen. Blodsukker bør kontrolleres morgen og aften.
177
F20
Du er uddannelseslæge i almen praksis og er på besøg på plejehjemmet hos Kirstine Pedersen på 85 år med henblik på årlig opfølgning af diabetes. Hun har boet på plejehjemmet i 3 år efter hun for ca. 5 år siden fik konstateret demens af Alzheimer type. Er svært hukommelsessvækket og skal have hjælp til spisning og personlig hygiejne, men fungerer i øvrigt godt på plejehjem. Har siden 70 års alderen været i behandling for diabetes type 2.
Medicin:
Tabl metformin 500 mg 2x2 dgl
Tabl losartan 100 mg x1 dgl
Tabl atorvastatin 40 mg x 1 dgl.
Tabl Aricept 10 mg dgl.
Paraklinisk:
Blodtryk 142/83, eGFR 76 ml/min/1,73 m2 Lipidprofil og væsketal er indenfor referenceinterval. HbA1c er siden mellemliggende opfølgning steget fra 57 mmol/l til 65 mmol/mol.
Plejehjemmets sygeplejerske spørger om den antidiabetiske behandling skal strammes op?
A. Alle patienter med diabetes uanset alder bør reguleres så stramt som medicinsk muligt
B. Behandlingsmål for denne patient bør være \<53 mmol/mol
C. For denne patient bør mindre stram glykæmisk kontrol (HbA1c 53-70 mmol/mol) accepteres
D. Antidiabetisk behandling bør intensiveres med tillæg af insulin.
E. Antidiabetisk behandling bør intensiveres med tillæg af andet peroralt antidiabetikum
C. For denne patient bør mindre stram glykæmisk kontrol (HbA1c 53-70 mmol/mol) accepteres
178
F20
Hvor ofte anbefales at måle blodglukose hos patienter med type 2 diabetes og tilfredsstillende HbA1c-niveau?
A. Så længe HbA1c er under 53 mmol/mol ved kvartårlige målinger, er der ingen grund til også at måle blodglukose uanset behandling.
B. Udover ved mistanke om hypoglykæmi bør patienter, der er i behandling med antidiabetika, der kan medføre hypoglykæmi, anbefales at måle blodglukose regelmæssigt 2 gange ugentligt hver 2. uge og i 3 dage før opfølgning ved egen læge.
C. Alle patienter i medicinsk behandling af diabetes type 2 bør regelmæssigt måle blodglukose, for at forebygge langvarig hyperglykæmi, der medfører forøget risiko for senkomplikationer.
D. Alle patienter med type 2 diabetes i behandling med insulin bør måle blodglukose inden insulininjektion.
E. Patienter i medicinsk behandling for type 2 diabetes bør måle blodsukker inden alle dagens måltider indeholdende kulhydrater.
B. Udover ved mistanke om hypoglykæmi bør patienter, der er i behandling med antidiabetika, der kan medføre hypoglykæmi, anbefales at måle blodglukose regelmæssigt 2 gange ugentligt hver 2. uge og i 3 dage før opfølgning ved egen læge.
179
F20
En 47-årig kvinde med mangeårig type 1 diabetes følges ambulant og ved seneste kontrol konstaterer man progression i patientens retinopati. Man tilbyder laserbehandling.
I hvilken af nedenstående situationer er laserbehandling indiceret?
A. Ved simplexretinopati med synspåvirkning
B. Ved proliferativ retinopati
C. Ved tegn på AMD
D. Ved cornealæsion med synshandicap
E. Ved episcleral blødning
B. Ved proliferativ retinopati
180
F20
En 59-årig mand henvender sig i Sårcentret med et sår på 1. tå højre fods yderstykke. Han er kendt med mangeårig type 2 diabetes og er dysreguleret. Der påvises veludtalt perifer neuropati. Såret er med betydelig substanstab og røntgen viser tegn til osteomyelitis.
Patienten er velbefindende, afebril og har palpabel puls i foden. CRP og leucocyttal er hhv. 23 mg/liter og 11,3x109
Hvilket af nedenstående behandlingstiltag er det mest realistiske?
A. Subakut amputation
B. Røde bade (Kaliumpermanganat)
C. Dicloxacillin igennem en 3 måneders periode
D. Karkirurgisk vurdering forud for amputation af 1. stråle
E. Lokalbehandling med sølvnitrat i bactericidt øjemed
C. Dicloxacillin igennem en 3 måneders periode
181
F20
En 29-årig mand henvender sig til sin praktiserende læge med symptomer i form af hyppig vandladning og træthed. Der måles HbA1c på 56mmol/mol. Patienten er stærkt disponeret til diabetes med flere søskende, mater og dennes to søstre. Der måles GAD antistof, som er negativ og fastende c-peptid på 456picomol/l.
Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige?
A. Type 1 diabetes
B. Type 2 diabetes
C. MIDD (Maternally Inherited Diabetes and Deafness)
D. MODY (Maturity Onset Diabetes in the Young)
E. LADA (Latent Autoimmune Diabetes in Adults)
D. MODY (Maturity Onset Diabetes in the Young)
182
F20
En 48-årig mand med diabetes igennem 24 år kommer til statusundersøgelse hos praktiserende læge.
Heri indgår undersøgelse af urinen for albumin på spoturin.
Denne viser forhøjet udskillelse og den praktiserende læge starter patienten i behandling med Lisinopril (ACE–hæmmer) 10mg dgl. S-kreatinin ved start var på 97mikromol/l.
Ved kontrol 2 måneder senere er S-kreatinin på 115mikromol/l, men proteinurien er aftagende.
Hvad vil du gøre?
A. Foranstalte renografi indenfor få uger
B. Bestille en Chrom-EDTA clearance
C. Bestemme døgnudskillelsen af protein
D. Ophøre med Lisinopril behandling og skifte til en Ca-antagonist
E. Fortsætte behandlingen med Lisinopril og følge op på S-kreatinin et par måneder senere
E. Fortsætte behandlingen med Lisinopril og følge op på S-kreatinin et par måneder senere
183
F20
En 47-årig mand henvender sig hos lægen med symptomer på hypoglykæmi samt tilfælde med bevidsthedstab.
Der mistænkes insulinom.
Hvilken klassisk test bruges til biokemisk påvisning af insulinom?
A. 5-timers oral glukose belastning (OGTT)
B. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
C. ACTH-test
D. Undersøgelse af urin for sulfonylurinstof
E. Insulinantistoffer
B. 72 timers faste med måling af glukose, insulin, C-peptid og proinsulin
184
F20
En 18-årig ung mand indlægges med utilpashed og hyperventilation. Få uger forud for dette har han haft tiltagende tørst og hyppig vandladning, vægttab på 7 kg.
Hvilken kombination af pH, pCO2 og standard bikarbonat støtter diagnosen diabetisk ketoacidose?
A.Høj PH, høj PCO2, lav bikarbonat
B.Lav pH, lav PCO2, høj bikarbonat
C. Lav ph, høj PCO2, lav bikarbonat
D. Lav pH, lav PCO2, lav bikarbonat
E. Høj pH, lav PCO2, lav bikarbonat
D. Lav pH, lav PCO2, lav bikarbonat
185
F20
En 34-årig mand bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, og blodketoner er på 5,3 mmol/l.
Hvilken intravenøs væsketerapi vil du iværksætte i den første time?
A. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
B. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
C. Glucose isotonicum ca. 125 ml/time
D. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time
E. K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
B. NaCl isotonicum ca. 1000 ml/time plus K-Na-Cl isotonicum ca. 250 ml/time
186
F20
En 34-årig mand bringes til skadestuen pga. mavesmerter og feber. P-glucose måles i skadestuen til 31 mmol/l, og blodketoner er på 5,3 mmol/l.
Hvilken insulinbehandling vil du påbegynde hos ovenstående patient?
A. Hurtigtvirkende insulin 2 enheder s.c. straks, derefter 2 enheder s.c. pr. time indtil blodglucose er ca 10-12 mmol/l.
B. Hurtigtvirkende insulin 50 IU i.v. straks, derefter 6 IU i.v. pr. time indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l.
C. Hurtigtvirkende insulin 10 IU i.v. plus 6 IU i.m. straks, derefter 6 IU i.m. pr. time indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l.
D. Insulin insulatard (langtsomtvirkende) 20 IU s.c. straks, derefter 20 IU s.c. to gange i døgnet time indtil blodglucose er ca 10-12 mmol/l.
E. Insulin insulatard (langtsomtvirkende) 20 IU s.c. straks, derefter 2 IU s.c. pr. time, indtil blodglucose er ca. 10-12 mmol/l
---
En patient med Type 2 diabetes har gennem et stykke tid haft et HbA1c niveau på omkring 63 mmol/mol (normalt \< 48 mmol/mol).
Han har et BMI på 32, er 67 år og i øvrigt ikke i væsentlig grad syg, fraset hypertension hvor man modtager Losartan (AT2 antagonist) 100 mg dagligt. Blodtrykker på dette er velreguleret.
For diabeten modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han har et udtalt ønske om at komme længere ned vægt.
Hvilke af nedenstående behandlingsforslag vil være mest hensigtsmæssigt i denne sammenhæng?
A. Tillægge insulin behandling
B. Tillægge glitazon behandling
C. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling
D. Tillægge GLP-1 analog behandling
E. Tillægge acarbose behandling
D. Tillægge GLP-1 analog behandling
187
F20
En patient med Type 2 diabetes har gennem et stykke tid haft et HbA1c niveau på omkring 63 mmol/mol (normalt \< 48 mmol/mol). Han har et BMI på 31, er 57 år og i øvrigt ikke i væsentlig grad syg.
For diabeten modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han mener ikke han kan opnå mere med livsstilsintervention.
Han er indstillet på at intensivere den antidiabetiske farmakologiske behandling, men som han siger, det skal være så billigt som muligt!
Hvis patientens ønske om en billig behandling skal efterkommes, hvad er så den relevante af nedenstående behandlingsforslag?
A. Tillægge insulin behandling
B. Tillægge glitazon behandling
C. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling
D. Tillægge GLP-1 analog behandling
E. Tillægge SGLT2 hæmmer behandling
C. Tillægge SU (sulfonylurinstof) behandling
188
F20
En patient med Type 2 diabetes har et HbA1c på 52 mmol/mol (normalt \< 48 mmol/mol).
Han har et BMI på 32, er 64 år og havde for 2 år siden et AMI med efterfølgende EF på 40% bestemt ved ekkokardiografi.
For diabetes modtager han metformin 1 gr x 2 dagligt.
Han har en et velreguleret blodtryk og LDL kolesterol på medicinsk behandling.
Hvilken antidiabetika vil du supplere med for at reducere patientens risiko for udvikling af hjertesvigt?
A. GLP1 behandling
B. Insulin behandling
C. SGLT2 hæmmer behandling
D. SU (Sulfonylurinstof) behandling
E. Glitazon behandling
C. SGLT2 hæmmer behandling
189
F20
En 19-årig kvinde bliver bragt til skadestuen ukontaktbar. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi.
Der er fundet en insulin-pen af typen Insuman Rapid (human insulin), og der mistænkes injektion med insulin.
Hvordan kan det påvises biokemisk?
A. Lav glukagon, normal insulin og forhøjet C-peptid
B. Forhøjet glukagon, lav insulin, og normal C-peptid
C. Lav glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
D. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
E. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
E. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
