Diverse Flashcards

1
Q

Definér primær forebyggelse

A

Primær forebyggelse er rettet mod raske og forhindrer sygdom i at opstå. Eksempel: Vaccination.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Definér sekundær forebyggelse

A

Sekundær forebyggelse er rettet mod patienter med begyndende sygdom og opsporer sygdom på et tidligt stadie. Eksempel: Screening

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Definér tertiær forebyggelse

A

Tertiær forebyggelse er rettet mod syge og hindrer forværring af sygdom. Eksempel: Behandlingsoptimering og rehabilitering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv udredning af geriatriske patienter

A
  1. Hvad er patientens problem? (patienten, pårørende)
  2. Hvad fejler patienten? (journal)
  3. Hvad er patientens hovedproblem, og hvilke problemer afledes heraf?*
  4. Hvad tager patienten af medicin? (interaktioner, bivirkninger)
  5. Har patienten lidt et funktionstab? (fysisk/psykisk*, akut/kronisk)
  6. Har patienten sociale problemer?
  7. Har patienten behov for profylakse?
  8. Objektiv, paraklinisk og billeddiagnostik undersøgelse iht. ABCDE

Aldersbetingede symptomer er en udelukkelsesdiagnose!

*Eksempel på en kædereaktion:
Sammenfald i ryggen-->
Immobilisation og behov for morfin-->
Obstipation-->
Urinretention-->
Urinvejsinfektion-->
Konfusion-->
Fald-->
Hoftefraktur.

**Mobilitet, af- og påklædning, personlig hygiejne, toiletbesøg samt spisning.

***Hukommelse, abstrakt tankegang, kommunikation og orientering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv faldgrupper ved udredning af ældre

A

Sammenlignet med yngre:

  1. Har ældre en lavere temperaturstigning ved infektion
  2. Er ældre mindre smertepåvirkede selv ved alvorlig sygdom (ulcus ventriculi et duodeni, akut abdomen, AMI)
  3. Kan hypo- og hyperthyroidisme hos ældre kan let forveksles*
  4. Har ældre nedsat kreatininclearance

*Patienter med lavt stofskifte kan have vægttab og diarré betinget af obstipation og omvendt kan patienter med forhøjet stofskifte have vægtøgning forårsaget af kardial inkompensation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv tommelfingerregel ved behov antibiotika

A

Som tommelfingerregel skal alle patienter med behov for antibiotika ses af en læge inden behandlingen opstartes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved delir

A

Akut indsættende og fluktuerende forløb med forstyrret:

  1. Bevidsthed (nedsat evne til at fastholde opmærksomheden)
  2. Kognition (svækket hukommelse)
  3. Psykomotorik (nedsat eller øget aktivitetsniveau)
  4. Nattesøvn
  5. Evt. synshallucinationer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv årsager til delir

A
  1. Dehydrering
  2. Infektion
  3. Kardiovaskulær sygdom (akut myokardie infarkt, lungeemboli, apopleksi)
  4. Smerter
  5. Obstipation
  6. Urinretention
  7. Hypoxi
  8. Lægemidler (specielt NSAID, anticholinerge farmaka, psykofarmaka, digoxin, steroider, morfika)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv behandling af delir

A

De seks S’er:

  1. Specifik behandling af udløsende årsag(er)
  2. Skærmning (reducér stimuli)
  3. Syn (og hørelse)
  4. Søvn
  5. Sol
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved demens

A

Kronisk indsættende og stabilt forløb med forstyrret:

  1. Kognition (svækket hukommelse, abstraktionsevne, dømmekraft samt evne til at planlægge)
  2. Følelsesliv (emotionel labilitet, irritabilitet, apati og/eller forgrovet social adfærd)

Til forskel fra deliriøse er demente bevidsthedsklare.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv differentialdiagnoser ved demens

A
  1. Depression: Apati og tænke- eller koncentrationsbesvær. Nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, tanker om død/selvmord, søvnforstyrrelse og vægtændring.
  2. Normaltrykshydrocephalus: Demens. Ataktisk gang (usikker, bredsporet, kortskridtet) og urininkontinens (urge).
  3. Hjernetumor: Demens. Morgenhovedpine, epilepsi og bevidsthedssvækkelse.
  4. Kronisk subduralt hæmatom: Svækket hukommelse.
    Hovedpine, konfusion, hemiparese og afasi.
  5. Sederende lægemidler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv udredningen af demens

A

Anamnestisk (hovedtraume, medicin, screening vha. MMSE, urskivetesten** og GDS**)
Objektivt (neurologisk undersøgelse)
Paraklinisk (lipidprofil, vitaminstatus, evt. lumbalpunktur)
Billeddiagnostisk (CT-cerebrum, evt. SPECT/PET-skanning)

  • https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/skemaer/geriatri/mms-mini-mental-status/
  • *https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/geriatri/undersoegelser/urskivetesten/
  • **https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kalkulatorer/geriatrisk-depressionsskala/
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv behandlingen af demens

A
  1. Socialt: Organisering af hjælp og omsorg
  2. Medicinsk:
    - Acetylkolinesterasehæmmere (fx rivastigmin) til let/moderat Alzheimers demens
    - NMDA-receptorantagonist (fx memantin) til moderat/svær Alzheimers demens
    - Antihypertensiva, cholesterolsænkende og trombocytfunktionshæmmere til vaskulær demens (og rygestop!)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv årsager til fald

A
  1. CNS (synsproblemer, demens)
  2. C-P (ortostatisk hypotension, svimmelhed, neuropati, synkope)
  3. G-I (ernærings- og væskeunderskud)
  4. BA (nedsat muskelstyrke, knæ- og hofteartrose)
  5. KRAM (alkohol)
  6. Medicin (antipsykotika, sedativa/hypnotika, antidepressiva, antiarytmika, antihypertensiva)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv risikofaktorer for udvikling af delir

A
  1. Nedsatte kognitive evner
  2. Høj alder
  3. Nedsat funktionsniveau
  4. Høj grad af comorbiditet
  5. Nedsat syn og hørelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Giv en oversigt over hyponatriæmi

A
  1. Hypervolæmisk hyponatriæmi
  2. Hypovolæmisk hyponatriuæmi
  3. Euvolæmisk hyponatriæmi
    - Koncentreret urin
    - Fortyndet urin
17
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved hyponatriæmi

A

De fem K’er:

  1. Kvalme
  2. Kramper
  3. Konfusion
  4. Koma
  5. inKarceration
18
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved hypervolæmisk hyponatriæmi

A
  1. Symptomer og kliniske fund ved hyponatriæmi (kvalme, kramper, konfusion, koma og inkarceration)
  2. Hævede ben
  3. Lungeødem
  4. Ascites
19
Q

Angiv årsager til hypervolæmisk hyponatriæmi

A
  1. Leverinsufficiens
  2. Nyreinsufficiens
  3. Hjerteinsufficiens
20
Q

Angiv behandling af hypervolæmisk hyponatriæmi

A
  1. Væske- og saltrestriktion

2. Furosemid

21
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved hypovolæmisk hyponatriæmi

A
  1. Symptomer og kliniske fund ved hyponatriæmi (kvalme, kramper, konfusion, koma og inkarceration)
  2. Tørre slimhinder
  3. Nedsat hudturgor
  4. Kølig hud
22
Q

Angiv årsager til hypovolæmisk hyponatriæmi

A
  1. Gastrointestinale tab (opkast, ileus*, diarré)
  2. Furosemid

*Ileus kan give dehydring pga. manglende reabsorption af sekret fra mave-tarm- kanalen.

23
Q

Angiv behandling af hypovolæmisk hyponatriæmi

A

Isoton NaCl (0,9 %)

24
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved euvolæmisk hyponatriæmi

A
  1. Symptomer og kliniske fund ved hyponatriæmi (kvalme, kramper, konfusion, koma og inkarceration)
25
Q

Angiv årsager til euvolæmisk hyponatriæmi med fortyndet urin

A
  1. Hypothyroidisme
  2. Binyrebarkinsufficiens
  3. Polydipsi
  4. Thiazid
26
Q

Angiv årsager til euvolæmisk hyponatriæmi med koncentreret urin (U-Osmolalitet >100 mmol/l)

A
  1. SIADH (Syndrome of Inappropriate AntiDiuretic Hormone secretion)
  2. Hypothyroidisme
  3. Binyrebarkinsufficiens
27
Q

Angiv årsager til SIADH (Syndrome of Inappropriate AntiDiuretic Hormone secretion)

A
  1. Infektion (særligt pneumoni)
  2. Malign sygdom (særligt lungekræft)
  3. Medicin (SSRI, carbamazepin)
28
Q

Angiv behandling af euvolæmisk hyponatriæmi

A
  1. Hyperton NaCl (3 %)

2. Furosemid

29
Q

Karakterisér svimmelhed

A
  1. Egentlig svimmelhed: Bevægelsesillusion (buegangsbetinget, balancenervebetinget, lillehjerne/hjernestammebetin get)
  2. Usikkerhed: Ustabilitet (synsbetinget, kraftbetinget)
  3. Bevidsthedstab: Nærbesvimelse (psykisk betinget, blodtryksbetinget, blodsukkerbetinget, blodprocentbetinget)
30
Q

Angiv udredningen af svimmelhed i almen praksis

A
  1. Generel undersøgelse
    - Psykisk vurdering (angst, uro)
    - Blodprøver (Hb, glukose, HbA1c)
    - Blodtryk, EKG
  2. Otologisk undersøgelse
    - Auris externa
    - Otoskopi
    - Stemmegaffelprøver
  3. Otoneurologisk undersøgelse
    - Kranienerver
    - Koordination (finger-næse- forsøg, diadokokinese, knæ- hæl-skinneben-forsøg)
    - Romberg
    - HINTS*
    HI = Head Impulse
    N = Nystagmus**
    a. Spontan
    b. Bartels brille***
    c. Evt. head-shake, men det kan være ubehageligt for patienten (2 hoveddrejninger i vertikalplanet per sekund i 20 sekunder)
    d. Fiksation skiftevis til højre og til
    venstre
    TS = Test of Skew
    (cover test)
    - Dix-Hallpike (diagnostisk for BPPV udløst af en sten i posteriore buegang)
    - Supine-roll-test (diagnostisk for BPPV udløst af en sten i laterale buegang)

*
HINTS to INFARCT (indikationer for akut MR- cerebrum):
IN = Impulse Negative (dvs. patientens blik fastholdes på undersøgerens næse)
FA = Fast-phase Alternating (dvs. patientens blik rammer ved siden af ved blik til skiftevis højre og venstre)
RCT = Refixation on Cover Test (dvs. patientens blik refikseres til undersøgerens næse efter afdækning)
**
Centralt betinget nystagmus er horisontal/vertikal med langsomme, store udsving i modsætning til perifert betinget nystagmus, der er horisontal/rotatorisk med hurtige, små udsving. Nystagmus har retning mod det vestibulære apparat med mest aktivitet (aktiviteten er højere end baseline ved BPPV og lavere end baseline ved neuritis vestibularis)
***
Syns- og ligevægtssansen fikserer øjnene. Undersøgelsen slører synet og isolerer dermed ligevægtssansen. Sygdom i ligevægtsapparatet afsløres derved som nystagmus.

31
Q

Angiv parakliniske fund ved jernmangelanæmi

A
  1. Nedsat MCV (dvs. mikrocytær)
  2. Nedsat MCHC (dvs. hypokrom)
  3. Lav P-Jern
  4. Høj P-Transferrin (analysen måler jernhungrende transferrin)
  5. Lav P-Ferritin (analysen måler jernmættet ferritin)

Adskiller sig kun fra anæmi ved kronisk sygdom ved lav P-Ferritin (ved anæmi udløst af kronisk sygdom er P- Ferritin høj)

32
Q

Angiv parakliniske fund ved vitamin B12- og folinsyremangel

A
  1. Forhøjet MCV (dvs. makrocytær)
  2. Normal til nedsat MCHC (dvs. norme- til hypokrom)
  3. Lav P-B12 eller lav P-folat
  4. Høj P-LDH
  5. Pancytopeni (dvs. anæmi, trombocytopeni og granulocytopeni)

Erytrocytforstadierne lægger an til at dele sig, men bliver aldrig færdige, fordi de mangler DNA-replikationen undervejs. Pga. manglende deling findes erytrocytterne store. Vitamin B12- og folinsyremangel kan skyldes ensidig kost (fx alkoholikere*), malabsorption (fx Crohns sygdom) eller øget behov (fx graviditet). Hvis B12-manglen skyldes mangel på intrinsic factor, så er der tale om perniciøs anæmi (= “ondartet blodmangel”).

*Desuden påvirker alkohol knoglemarven direkte, hvilket ligeledes giver anledning til makrocytær anæmi.

33
Q

Angiv parakliniske fund ved anæmi udløst af kronisk sygdom

A
  1. Nedsat MCV (dvs. mikrocytær)
  2. Nedsat MCHC (dvs. hypokrom)
  3. Lav P-Jern
  4. Høj P-Transferrin (analysen måler jernhungrende transferrin)
  5. Høj P-Ferritin (analysen måler jernmættet ferritin)

Skyldes utilstrækkelig tilgængelighed af jern til erytropoiesen trods rigeligt jern intracellulært i makrofager. Cytokinudløst (primært IL-6) dannelse af hepcidin i leveren nedsætter jernfrigørelsen fra makrofager.

Adskiller sig kun fra jernmangelanæmi ved at P- ferritin er høj. (ved jernmangelanæmi er P- Ferritin lav)

34
Q

Angiv parakliniske fund ved hæmolytisk anæmi

A
  1. Forhøjet P-Bilirubin
  2. Forhøjet P-LDH
  3. Nedsat P-Haptoglobin*
  4. Evt. frit hæmoglobin i plasma og urin
  5. Retikulocytose (retikulocytter har et større volumen end modne erytrocytter, hvorfor retikulocytose kan medføre forhøjet MCV)

*Haptoglobin er et glykoprotein som produceres i leverceller og danner komplekser med frit hæmoglobin i plasma eller ekstracellulærvæsken. Dannelsen af komplekserne har to vigtige betydninger:
- Det beskytter nyrerne ved intravaskulær hæmolyse, fordi komplekserne i modsætning til frit hæmoglobin er så store, at de ikke filtreres i glomeruli.
- Komplekserne optages hurtigt i leveren, så indholdet af bl.a. jern i hæmoglobin kan genbruges
Da haptoglobin bliver forbrugt ved kompleksdannelse med frit hæmoglobin, vil plasmakoncentrationen falde ved tilstande med hæmolyse.

35
Q

Angiv non-farmakologisk behandling af ortostaltisk hypotension

A
  1. Forbedring af almentilstand
  2. Konditionstræning ved gang- og cykeløvelser
  3. Elastisk støttestrømpe strækkende sig til lysken
  4. Elevation af hovedgærde
  5. Større kulhydratholdige måltider undgås