Ortopædkirurgi Flashcards
(145 cards)
1
Q
Definér komminut fraktur
A
Ved en komminut fraktur er knoglen delt i flere dele.
2
Q
Definér avulsionsfraktur
A
Ved en avulsionsfraktur er der sket en knogleafrivning.
3
Q
Definér torus-fraktur (infraktion)
A
Ved en torus-fraktur er cortex blevet trykket/foldet.
4
Q
Definér green stick-fraktur
A
Ved en green stick-fraktur er cortex brudt på den ene side, men ikke på den anden.
5
Q
Definér en komplet fraktur
A
Ved en komplet fraktur er cortex er brudt hele vejen rundt.
6
Q
Definér epifysiolyse
A
Ved epifysiolyse er epifysen afgledet.
7
Q
Angiv hvornår en fraktur må belastes
A
Klinisk: Fravær af ømhed
Paraklinisk: Callusdannelse eller fusion af knoglefragmenter
Typisk opnås fuld belastningsstabilitet efter 2-3 måneder.
8
Q
Angiv indikation for relativ frakturstabilitet (sekundær knogleheling*)
*Knogleheling ved periostal callusdannelse (“knoglesky” af brusk, der mineraliseres)
A
- Diafysære frakturer (gælder dog ikke i underarmen, der funktionelt regnes som et led hos voksne)
9
Q
Angiv metoder til at opnå relativ frakturstabilitet (sekundær knogleheling*)
*Knogleheling ved periostal callusdannelse (“knoglesky” af brusk, der mineraliseres)
A
- Gibsbandage
- Ekstern fiksering
- Marvsøm
- Kirschner-tråd
10
Q
Angiv indikation for absolut frakturstabilitet (primær/direkte knogleheling*)
*Knogleheling ved medullær callus (remodellering)
A
Intraartikulære eller lednære frakturer (fordi du ikke ønsker periostal callusdannelse i/nær et led)
11
Q
Angiv metoder til at opnå absolut frakturstabilitet (primær/direkte knogleheling*)
*Knogleheling ved medullær callus (remodellering)
A
Kompressionsskrue (evt. med skinne)
12
Q
Angiv initialbehandling af muskuloskeletale skader
A
- RICE: Rest (immobilisation det første døgn), Ice (afkøling de første to døgn), Compression (støttebind) and Elevation
- Analgetika
- Røntgen
- Reponering (tjek neurovaskulære forhold før og efter)
- Stabilisering/immobilisering (bandager, gips)
- Kontrolrøntgen
- Bevægetræning og mobilisering påbegyndes efter de første 24-48 timer.
13
Q
Angiv ikke-operativ (konservativ) behandling af ortopædkirurgiske lidelser
A
- Aktiv aflastning
- Fysioterapi* (styrketræning, afspænding, koordination)
- Ergoterapi
- Hjælpemidler (proteser, indlæg, stok, rollator, kørestol)
- Psykologisk hjælp
*Hvis patienten er for smertepåvirket til at kunne gennemføre øvelserne, så kan en blokade komme på tale (f.eks. ved tendinit, hvor der injiceres glukokortkoid)
14
Q
Angiv indikation for akut henvisning af en knæpatient til en ortopædkirurgisk klinik
A
Relevant traume med nyopstået
- instabilitet
- aflåsning og/eller passiv strækkemangel
- intraartikulær ansamling
15
Q
Inddel lednære frakturer iht. AO-klassifikationen (www.AOsurgery.org)
A
A. Ekstraartikulær
B. Delvis intraartikulær
C. Komplet intraartikulær
16
Q
Angiv frakturer, der kan inddeles efter AO-klassifikation (www.AOsurgery.org)
A
- Suprakondylær femurfraktur
- Patellafraktur
- Femurfraktur
- Humerusfraktur
- Radiusfraktur
- Metakarpfraktur
- Phalanxfraktur
17
Q
Angiv indikation for subakut ortopædkirurgi (< 14 dage)
A
- LCL-læsion
- Quadricepsseneruptur
- Patellaseneruptur
- Aflåsning (f.eks. traumatisk meniskskade)
- Klumpfod
- Distal bicepsseneruptur
- Skafolunær ligament (SL)-skade og discus triangularis
(TFCC)-skade
18
Q
Angiv indikation for akut ortopædkirurgi
A
- Traumepatient (f.eks. knæluksation)
- Nekrotiserende fasciit
- Hoftenær fraktur (< 24 timer)
- Absces i en diabetesfod
- Åbne brud
- Truet hud
- Påvirkede neurovaskulære forhold (kompartmentsyndrom, ekstremitetsiskæmi, tværsnitssyndrom, mislykket reponering)
- Ustabile frakturer (herunder diastase >= 2 mm)
- Septisk artrit
- Tendinøs panaritium
Husk tromboseprofylakse!
19
Q
Angiv den gennemsnitlige holdbarhed af total knæalloplastik
A
12-15 år, hvorfor operationen primært tilbydes patienter > 60 år
20
Q
Angiv differentialdiagnoser ved smerter i knæleddet (overordnet set kan et knæ fejle fire ting: smerter, hævelse, instabilitet og låsning)
A
Medfødte/arvelige sygdomme
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
- Fraktur
- Luksation
- Ligamentskade
- Muskel- og seneskade (f.eks. Osgood-Schlatters sygdom hos 10-14-årige drenge)
- Meniskskade
- Kar- og nerveskade
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
- Purulent artrit (invasiv procedure)
- Urinsur gigt (tidligere lignende tilfælde)
- Reaktiv artrit (uretrit, konjunktivit eller diarré)
- Kronisk kompartmentsyndrom (øget træningsintensitet)
- Skinnebensbetændelse (løbestilsanalyse)
- Springerknæ (smerter på spidsen af patella)
- Løberknæ (irriteret tractus ileotibialis)
- Tendinit (pes anserinus-syndrom: trykømhed tre fingerbredder under mediale ledlinje)
- Bursit (præpatellar bursit: ømhed foran knæskallen)
- Bakers cyste (hævelse i knæhasen)
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
- Knæartrose
- Patellofemoralt syndrom (forreste knæsmerter)
21
Q
Inddel columna iht. Denis’ 3-søjle-model
A
Forreste søjle: Forreste del af corpus vertebrae inkl. lig. longitudinale anterior
Midterste søjle: Bagerste del af corpus vertebrae inkl. lig. longitudinale posterior
Bagerste søjle: Arcus vertebrae
22
Q
Angiv hvornår frakturer i columna regnes for ustabile
A
- Fraktur i midterste søjle
- Mere end én søjle med fraktur
- Mere end to hvirvler med fraktur
23
Q
Angiv behandling af columnafrakturer
A
Stabile frakturer: Konservativ behandling
Ustabile frakturer: Operativ behandling
24
Q
Angiv differentialdiagnoser ved nakke- og rygsmerter
A
Medfødte/arvelige sygdomme
- Mb. Scheuermann (rundryg hos 12-18-årige drenge)
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
- Frakturer
- Luksationer (facetledssyndrom: belastningsrelaterede smerter)
- Ligamentskader (torticollis/lumbago: hold i nakken/ryggen, Whiplash injury)
- Muskel- og seneskade (myalgi)
- Diskusskade (diskusprolaps: radikulære smerter*, paræstesi, parese og refleksudfald)
- Kar- og nerveskade (medullært tværsnits- og cauda equina-syndrom)
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
- Morbus Bechterew: B-symptomer, morgenstivhed > 30 min., glutealsmerter, natlige lændesmerter, bedring ved fysisk aktivitet
- Spondylodiskit
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
- Metastase (prostata-, lunge- eller brystkræft)
Sygdomme af blandet/ukendt genese
- Skoliose (columna-deformitet i frontalplanet)
- Spondylolistese (fremadglidning af columna hos teenagere)
- Spinalkanalstenose (gangudløste smerter, forværring ved oprejst stilling, lindring ved foroverbøjning)
*Radix betyder “rod” - dvs. smerter svarende til en given nerverods innervationsområde (kaldes “iskias” ved lumbal diskusprolaps). Ved lumbal diskusprolaps forværres de radikulære smerter ved bugpresse (hoste, vandladning eller afføring).
25
Angiv behandling af mb. Scheuermann
Cobbs vinkel målt på røntgenbillede
< 50 grader: Fysioterapi
50-80 grader: Korset
> 80 grader: Operation
26
Angiv indikationer for henvisning til neurokirurgisk afdeling i tilfælde af diskusprolaps
1. Medullært tværssnitssyndrom,
2. Cauda equina-syndrom
3. Svær parese (grad 3 eller mindre)
4. Paralyse*
5. Forværring af symptomerne
6. Manglende bedring inden for 8 uger
*Samtidig indtrædende smertefrihed er et tegn på rodinkarceration
27
Angiv symptomer på medullært tværsnitssyndrom og cauda equina-syndrom
1. Parese*
2. Paræstesi (fx i ridebuksområdet**: Ændret følesans omkring balderne, endetarmsåbningen, mellemkødet, kønsorganerne og inderlårerne)
3. Urinretention (evt. med overløbsinkontinens) med manglende blærefyldningsfornemmelse
4. Afførings- og flatusinkontinens
5. Påvirket seksualfunktion (impotens, nedsat følelse i skeden og manglende orgasme)
*Afklemning rostralt for L2 giver medullært tværssnitssyndrom (spastisk parese), men afklemning kaudalt for L2 giver cauda equina-syndrom (slap parese, rygmarven ender ud for L2)
**
Karakteristisk for cauda equina-syndrom. Referencen stammer fra læderforstærkningen i et par ridebukser.
28
Angiv behandling af medullært tværsnitssyndrom
1. Højdosis glukokortikoidbehandling*
2. Laminektomi, evt. med spondylodese (stivgørende rygoperation)
3. Strålebehandling.
*100 mg oralt, hvilket virker inden for 1-1,5 time. I tilfælde af kvalme og forstoppelse kan det gives intravenøst. Vær opmærksom på at patienter med sukkersyge eller psykiske lidelser kan opleve opblussen af deres sygdom ved behandling med binyrebarkhormon.
29
Angiv symptomer og kliniske fund ved whiplash injury (posttraumatisk cervikalsyndrom, piskesmældslæsion)
Efter et frit interval af nogle timers eller dages varighed klager patienten over et eller flere af følgende symptomer:
1. Nakkesmerter
2. Nakkestivhed
3. Kvalme
4. Hovedpine
5. Svimmelhed
30
Angiv behandling af mb. Bechterew
1. Fysioterapi
2. NSAID
3. Immunsupprimerende behandling
4. Operation (hvis patienten ikke længere kan se lige frem eller lungefunktionen er reduceret)
31
Angiv forholdsregler ved mb. Bechterew
Patienter med mb. Bechterew skal altid mistænkes for at have pådraget sig en ustabil columnafraktur efter et fald. Mistanken afkræftes med en CT-scanning, da røntgen er usikker hos disse patienter. Indtil da må du IKKE foretage en rygundersøgelse af patienten.
32
Angiv udredning af skoliose
Strukturelle skolioser har pukkeldannelse ved fremoverbøjning. Det har funktionelle skolioser ikke (f.eks. smerter, benlængdeforskel, hoftekontraktur). Ved strukturel skoliose måles Cobbs vinkel på røntgen af columna totalis
33
Angiv behandling af spinalstenose
1. Let til moderat stenose: Paracetamol
2. Svær stenose*: Laminektomi, evt. med spondylodese (stivgørende rygoperation)
*Kort gangdistance, kontinuerlige smerter eller urininkontinens
34
Inddel skaftfrakturer iht. AO-klassifikationen (www.AOsurgery.org)
A. Tværfraktur
B. Spiralfraktur
C. Fraktur med flere fragmenter
35
Angiv differentialdiagnoser ved smerter i hofteled hos voksne
Medfødte/arvelige sygdomme
- Hoftedysplasi
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
- Frakturer (forkortet og udadroteret ben)
- Luksationer (forkortet og indadroteret ben*)
- Ligamentskader
- Muskel- og seneskade
- Kar- og nerveskade
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
- Tendinit (m. ileopsoas-tendinit)
- Bursit (trochanter-bursit)
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
- Femoroacetabular impingement ("FAI", fleksions- og/eller belastningssmerter)
- Hofteartrose
- Aseptisk hoftenekrose (tiltagende belastningssmerter i lysken)
- Intern springhofte ("klonk" inde i hoften)
- Ekstern springhofte ("klonk" på siden af hoften)
*Gælder for bagerste luksation (hyppig). Ved forreste luksation (sjælden) ses forkortet og udadroteret ben ligesom ved hoftenær fraktur.
36
Angiv hvornår frakturer i bækkenet regnes for ustabile
Når ringstrukturen er brudt
37
Angiv behandling af bækkenfrakturer
Stabile frakturer: Konservativ behandling
| Ustabile frakturer: Operativ behandling
38
Angiv differentialdiagnoser ved hoftesmerter og/eller halten hos børn
```
Medfødte/arvelige sygdomme
· Hoftedysplasi
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
· Traume
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
· Septisk artritis
· Osteomyelitis (gruppe-B streptokokker)
· Coxitis simplex (2-8-årige)
· Juvenil idiopatisk artritis
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
· Calvé-Legg-Perthes' sygdom (aseptisk caput femoris-nekrose hos 5-10-årige)
· Epiphysiolysis capitis femoris (10-15-årige overvægtige drenge)
```
39
Angiv indikation for røntgen af bevægeapparatet
0. Aktuelt traume
1. Frakturer
2. Luksationer
3. Tumorer
4. Degenerative tilstande (f.eks. artrose)
40
Angiv indikation for UL-skanning af bevægeapparatet
1. Inflammation (væskeansamling, tendinit, bursit)
| 2. Muskel- og seneskader
41
Angiv indikation for CT-skanning af bevægeapparatet
1. Intraartikulær fraktur
2. Knogletumor
3. Morbus Becterew
42
Angiv indikation for MR-skanning af bevægeapparatet
1. Bløddelsskade (brusk, ledbånd, muskler, sener)
2. Bløddelstumor
3. Væskeansamlinger
4. Nekrose
5. Osteomyelitis
6. Klinisk mistanke om håndrodsfraktur trods negativt røntgen
43
Angiv symptomer ved artrose
1. Morgenstivhed af minutters varighed (ved reumatoid artrit varer morgenstivheden mere end 30 min.)
2. Bevægeindskrænkning
3. Igangsættelsessmerter-->Lindring-->Tiltagende smerter, der vedbliver i hvile, herunder også om natten
44
Angiv radiologisk fund ved artrose
1. Afsmallet ledlinje
2. Subkondral sklerosering
3. Cystedannelse
4. Osteofytdannelse (knogleudbygninger)
45
Angiv differentialdiagnoser ved smerter i ankel og fod
Medfødte/arvelige sygdomme
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
- Frakturer
- Luksationer
- Ligamentskader (distorsion/forstuvning)
- Muskel- og seneskade
- Hælpudelæsion
- Ligtorn
- Kar- og nerveskade
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
- Tendinit (achillessenen, m. flexor hallucis longus, m. tibialis posterior, m. peroneus)
- Bursit (bursitis calcanei: ømhed over hælen)
- Fasciitis (hælspore: ømhed under tuber calcanei)
- Apophysitis calcanei (belastningsrelaterede hælsmerter hos børn)
- Podagra
Vaskulære sygdomme
- Morbus Köhler (avaskulær nekrose i os naviculare og caput af 2. metatars)
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
- Artrose
- Hallux valgus (knystdannelse)
- Kontraktur (hammertå og klotå)
- Platfod (fleksibel vs. rigid)
- Nedsunken forfod (ømhed under forfoden)
- Tarsaltunnelsyndrom
- Ganglion
- Nedgroet negl
46
Angiv indikation for røntgenundersøgelse af underben
1. Patienten kan ikke gå fire skridt* eller
2. Palpationsømhed på caput fibula
*Hverken nu eller lige efter traumet. Halten er ikke indikation for røntgenundersøgelse.
47
Angiv indikation for røntgenundersøgelse af ankler (Ottawa ankle rules)
1. Patienten kan ikke gå fire skridt* eller
2. Palpationsømhed på spidsen eller bagkanten af laterale eller mediale malleol (mærk fra spidsen og 6 cm proksimalt)
*Hverken nu eller lige efter traumet. Halten er ikke indikation for røntgenundersøgelse.
48
Angiv indikation for røntgenundersøgelse af fødder (Ottawa ankle rules)
1. Patienten kan ikke fire skridt* eller
2. Palpationsømhed over os naviculare eller på proksimale del af 5. metatars
*Hverken nu eller lige efter traumet. Halten er ikke indikation for røntgenundersøgelse.
49
Angiv indikation for operation af ankelfraktur
Brud/ruptur på begge sider af anklen (= instabil, modificeret Lauge-Hansens klassifikation)
50
Forklar baggrunden for intoeing hos børn
Det er normalt at have indaddrejet fødder som barn. I takt med længdevæksten roterer femur og tibia, så fødderne får den korrekte orientering inden 10-årsalderen. Ved fortsat indaddrejede fødder kan korrektion komme på tale.
51
Angiv behandling af medfødt klumpfod
1. Udretning vha. gipsbandager, skinner og specialsko
| 2. Kirurgisk korrektion
52
Angiv differentialdiagnoser ved skuldersmerter
```
Medfødte/arvelige sygdomme
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
- Frakturer
- Luksationer
- Ligamentskader
- Muskel- og seneskade
- Kar- og nerveskade
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
- Tendinit (m. supraspinatus: subakromiel impingement; forkalkning i rotator cuff'en: tendinitis calcaria)
- Bursit (bursa subacromialis: subakromiel impingement)
- Artrit
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
- Artrose
- Frossen skulder
```
53
Angiv indikation for operation af proksimale humerusfrakturer
Instabilitet (3- og 4-delte frakturer)
54
Angiv indikation for operation af akromioklavikulær luksation
Luksation (Tossy- og Rockwood-klassifikation grad 3-6)
55
Angiv indikation for operation af skulderluksation
1. Mislykket reponering
| 2. Alder < 20 år (skulderstabiliserende operation pga. stor risiko for reluksation)
56
Angiv hvilke muskler, der indgår i rotator cuff'en
```
TISS:
M. teres minor
M. infraspinatus
M. supraspinatus
M. subscapularis
```
57
Angiv indikation for operation af rotator cuff-læsion
Kraftnedsættelse
58
Angiv indikation for operation af subakromiel impingement
Persisterende smerter efter mere end 3 måneders relevant træning
59
Angiv symptomer og kliniske fund ved frossen skulder
1. Smerter ved aktiv såvel som passiv abduktion
| 2. Passiv abduktion til 30-50 grader (180 grader er normalt) og ingen udadrotation (40-60 grader er normalt)
60
Angiv symptomer og kliniske fund ved subakromiel impingement
1. Smerter ved aktiv såvel som passiv abduktion
| 2. Passiv abduktion til 90 grader (180 grader er normalt) og udadrotation til 40-60 grader (normalt)
61
Angiv symptomer og kliniske fund ved rotator cuff-læsion
1. Smerter ved aktiv abduktion
| 2. Passiv abduktion til 180 grader (normalt) og udadrotation til 40-60 grader (normalt)
62
Angiv indikation for røntgenundersøgelse af knæ (Ottawa knee rules)
Relevant traume inden for 7 dage og mindst én af følgende:
1. Alder >= 55 år
2. Isoleret patellaømhed
3. Ømhed ved caput fibula
4. Ude af stand til at flektere knæet til 90 grader
5. Patienten kan ikke gå fire skridt*
*Hverken nu eller lige efter traumet. Halten er ikke indikation for røntgenundersøgelse.
63
Angiv differentialdiagnoser ved smerter i albue, underarm og håndled
```
Medfødte/arvelige sygdomme
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
- Frakturer
- Luksationer
- Ligamentskader
- Muskel- og seneskade
- Kar- og nerveskade
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
- Tendinit (epikondylitis lateralis et medialis humeri)
- Bursit (bursitis olecrani)
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
Sygdomme af blandet/ukendt genese
- Artrose
```
64
Beskriv et normalt røntgenbillede af en albue i sideplan
1. En linje langs humerus’ forkant skal gå gennem den midterste tredjedel af trochlea humeri.
2. En linje i radius’ længdeakse skal ramme capitulum humeris omdrejningspunkt på sideplan.
3. Ingen "hajfinne" (en løftet fedtpude med form som en hajfinne, der indikerer ansamling i albueleddet)
65
Angiv indikation for operation af distal radiusfraktur
1. Mere end 10 graders dorsal vinkling af radius’ ledflade på røntgen i sideplan i forhold til en linje vinkelret på radius’ længdeakse
2. Mere end 2 mm længdeforskel mellem ulna og lunatumfacetten på radius
3. Mere end 2 mm ledfladespring i radius' ledflade
4. Inkongruens af det distale radioulnare led.
Demente og patienter med lavt funktionsniveau bør man være særdeles tilbageholdende med
at tilbyde operation.
66
Angiv hvornår refleksdystrofi (Complex Regional Pain Syndrome) typisk forekommer
Ved traume mod hænder og/eller fødder.
67
Angiv symptomer og kliniske fund ved refleksdystrofi (Complex Regional Pain Syndrome)
Budapest-kriterierne:
1. Kontinuerlige smerter ude af proportioner med det initiale traume
2. Mindst ét symptom i minimum tre af følgende kategorier:
a. Sensorisk: hyperæstesi, allodyni
b. Vasomotorisk: ændring af temperatur eller hudfarve
c. Sudomotorisk: ændring eller asymmetri af svedtendens eller ødem
d. Motorisk/trofisk: reduceret Range of Movement (ROM), motorisk dysfunktion (tremor, svaghed eller dystoni), trofiske forandringer i hud, hår eller negle.
68
Angiv differentialdiagnoser ved smerter i hænder
Medfødte/arvelige sygdomme
- Dupuytrens kontraktur (ømme knuder i fascia palmaris med senere strengdannelse)
Traume-/fremmedlegemebetingede sygdomme
- Frakturer
- Luksationer
- Ligamentskader
- Muskel- og seneskade
- Kar- og nerveskade (karpaltunnelsyndrom)
- Negleskader
Infektiøse/inflammatoriske sygdomme
- Purulent artrit
- Tendovaginit (De Quervains sygdom)
- Reumatoid artrit
- Arthritis urica
Vaskulære sygdomme
Benigne/maligne sygdomme
- Ganglion (cyste udgået fra ledkapsel eller seneskede)
Sygdomme af blandet/ukendt genese
- Artrose
- Mb. Kienböck (avaskulær nekrose af os lunatum)
- Springfinger (ømhed over A1-pulley og låsning)
- Refleksdystrofi (Complex Regional Pain Syndrome)
69
Angiv symptomer og kliniske fund ved karpaltunnelsyndrom
Smerter og sovende fornemmelse i fingrene (især om natten, hvor patienten vågner for at ryste hånden)
70
Angiv symptomer og kliniske fund ved akut ekstremitetsiskæmi
De fem P'er:
1. Pain (smerte)
2. Paleness (bleghed)
3. Pulselessness (manglende puls)
4. Paresthesia (brænden og stikken)
5. Paralysis (perifere lammelse)
71
Angiv udredning af scaphoideum-fraktur
1. Triadeømhed
2. Røntgen-undersøgelse
3. MR-skanning, hvis der er triadeømhed, men røntgenundersøgelsen er negativ
72
Definér lavenergifraktur
Frakturer, der opstår i forbindelse med almindelig daglig belastning eller fald fra samme niveau.
73
Inddel hoftenære frakturer efter deres lokalisation
1. Collum femoris (subcapital, transcervikal, basocervikal)
2. Pertrokantær
3. Subtrokantær
74
Inddel hoftenære frakturer efter deres klassifikation
Garden-klassifikation: Intrakapsulær (collum femoris-frakturer). Klassificere frakturen efter forskydning.
Evans klassifikation: Ekstrakapsulær (per- og subtro-
kantær frakturer). Klassificerer frakturen efter stabilitet.
75
Inddel hoftenære frakturer efter energiniveau
Lavenergitraume (> 95 %): Ældre
| Højenergitraume: Yngre
76
Angiv symptomer og kliniske fund ved hoftenær fraktur
1. Direkte og indirekte ømhed
2. Ved forskudt fraktur: Forkortet og udadroteret ben*
*Ses også ved forreste hofteluksation (sjælden). Ved den hyppige bagerste hofteluksation er benet forkortet og indadroteret.
77
Angiv diagnostik ved hoftenær fraktur
1. Røntgen af bækken
| 2. Røntgen af hoften i to planer
78
Angiv behandling af hoftenær fraktur
1. Operation i regional anæstesi (spinal, epidural) inden for 24 timer iht. Hvidovre-algoritmen*
2. Cefuroxim 1,5 g i.v. præoperativt og gentaget efter 8 og 16 timer.
*
- Intrakapsulære frakturer behandles med to parallele, kanylerede skruer medmindre patienten er over 70 år og frakturen er forskudt eller caput femoris tilter mere end 20 grader posteriort. Da vælges alloplastik: Total hoftealloplastik til dem, der i forvejen har artrose, og hemialloplastik til dem, der har stor risiko for luksation (f.eks. demente).
- Ekstrakapsulære frakturer: Pertrochantære frakturer behandles med glideskrue fikseret til lateral skinne, hvis de er stabile (ikke-komminut), og glideskrue fikseret til marvsøm, hvis de er ustabile (komminut). Subtrochantære frakturer behandles med glideskrue fikseret til marvsøm.
79
Angiv andelen, der reopereres efter operation for hoftenær fraktur
20 % reopereres (f.eks. pga. aseptisk caputnekrose)
80
Angiv andelen, der før inden for det første år efter operation for hoftenær fraktur
20 % dør inden for det første år
81
Angiv Wells' score til vurdering af sandsynlighed for dyb venetrombose (DVT) - modificeret af dig
Disponerende faktorer
- Tidligere tromboemboli
- Nylig kirurgi (øger niveauet af koagulationsfaktorer og skader karvægge)
- Immobilisation (mindsker blodflowet)
- Aktiv cancer
Symptomer og kliniske fund
- Læghævelse
- Lægømhed
Klinisk vurdering
- Alternativ diagnose er mere sandsynlig (erysipelas mv.)
82
Angiv Wells' score til vurdering af sandsynlighed for lungeemboli (LE) - modificeret af dig
Disponerende faktorer
- Tidligere tromboemboli
- Nylig kirurgi (øger niveauet af koagulationsfaktorer og skader karvægge)
- Immobilisation (mindsker blodflowet)
- Aktiv cancer
Symptomer og kliniske fund
- Hæmoptyse
- Takykardi
- Kliniske tegn på DVT (læghævelse og -smerte)
- Hypoxi + hypocapni
Klinisk vurdering
- Alternativ diagnose mindre sandsynlig end LE
83
Angiv udredning af DVT
Lav Wells score og negativ D-dimer → Ingen DVT/LE, og billeddiagnostik kan undlades.
Intermediær/høj Wells score eller positiv D-dimer → UL-scanning.
Positiv UL-scanning af vene → DVT.
Negativ UL-scanning af vene → Gentag ultralydsskanning efter én uge (dvs. at modsat udredning af LE opstartes LMH IKKE før diagnosen er verificeret)
84
Angiv udredning af LE
0. Arterierpunktur (viser hypoksi + hypokapni)
1. Well's LE-score* til vurdering af klinisk sandsynlighed for, at det drejer sig om en lungeemboli
2. D-dimer (ved lav klinisk sandsynlighed for lungeemboli)
3. CT-pulmonal angiografi med kontrast (ved høj klinisk sandsynlighed for lungeemboli og/eller positiv d-dimer) og samtidig opstart af LavMolekylært Heparin (LMH)
4. TransTorakalEkkokardiografi (TTE)**
5. Igangsætning af udredning for Kronisk TromboEmbolisk Pulmonal Hypertension (CTEPH) og ambulant udredning for trombofili
* http://www.nbv.cardio.dk/lungeemboli#1215-udredning
* *Højresidig trykbelastning (dilateret højre ventrikel, hypokinesi af højre ventrikels frie væg eller øget returgradient over tricuspidalklap) øger risikoen for senere hæmodynamisk instabilitet
85
Beskriv administration af Lav Molekylært Heparin (LMH) ved hoftenær fraktur
Fragmin 5.000 IE s.c. 1 x dgl. så længe patienten er immobiliseret. Det anbefales at første dosis af LMH tidligst gives 6-9 timer postoperativt og senest næste morgen.
86
Angiv behandling af dyb venetrombose og lungeemboli uden hypotension
1. Fragmin 200 IE/kg legemsvægt s.c. x 1 (højst 18.000 IE/døgn!)*
2. Herefter kan der skiftes til NOAK (behandlingsvarighed < 3 mdr.) eller VKA (behandlingsvarighed 3-12 mdr.)**
* Pga. risikoen for udvikling af HeparinInduceret Trombocytopeni (HIT) anbefales det at kontrollere trombocyttallet én og fire uger efter heparinbehandling.
* *Kræftpatienter skal dog forblive i LMH-behandling.
87
Karakterisér en tidlig proteseinfektion mht. debuttidspunkt og behandling
Debut: < 6 uger efter operation (forurening ifm. operationen)
Behandling: Bløddelsrevision, udskiftning af udskiftelige protesedele og antibiotika i 4-6 uger
88
Karakterisér en sen proteseinfektion mht. debuttidspunkt og behandling
Debut: > 6 uger efter operation
Behandling: Bløddelsrevision, udskiftning af hele protesen og antibiotika i op til 12 uger
89
Angiv indikation for brug af cement ifm. alloplastik
Dårlig knoglekvalitet (typisk associeret til høj alder). Knogler af dårlig kvalitet kan ikke holde til at proteser sættes i spænd, hvilket ellers sikrer solid sammenvoksning af knogle og protese. I stedet anvendes cement til at fæstne protesen. Ulempen ved cement er, at det "kun" holder i ca. 20 år.
90
Angiv proteseoverlevelsen efter 10 år (f.eks. knæ og hofte)
Den gennemsnitlige proteseoverlevelse efter 10 år er 95 %. Hofteproteser har en gennemsnitlig holdbarhed på ca. 17 år.
91
Angiv protesematerialekombinationer
1. Metal-polyetylen (mindre slidstærk-->bruges til ældre)
2. Metal-metal (meget slidstærk-->god til yngre)
3. Keramik-keramik (meget slidstærk-->god til yngre)
92
Angiv årsager til hofteartrose
```
Primær artrose: Idiopatisk
Sekundær artrose:
- Hoftetraume
- Femoroacetabular impingement (FAI)
- Artrit (septisk, reaktiv, reumatoid)
- Børnesygdomme (hoftedysplasi, epiphysiolysis capitis femoris, mb. Calvé-Legg-Perthes)
```
93
Angiv differentialdiagnoser ved hofteartrose
1. Lumbal diskusprolaps
2. Trokanterbursit
3. Femoroacetabular impingement (FAI)
94
Angiv differentialdiagnoser ved hoftenær fraktur
Hofteluksation (særligt den sjældne forreste luksation)
95
Angiv differentialdiagnoser ved hoftenær fraktur
Hofteluksation (særligt den sjældne forreste luksation, hvor der ses opadrykket og udadrotere ben)
96
Angiv årsager til knæartrose
```
Primær artrose: Idiopatisk
Sekundær artrose:
- Overbelastning (varusfejlstilling, overvægt, hård fysisk belastning*, eliteidræt)
- Traume (ledbånds- og meniskskade)
- Artrit (septisk, reaktiv, reumatoid)
```
*Knæartrose kan være en arbejdsskade, hvis patienten har knæliggende arbejde)
97
Angiv symptomer og kliniske fund ved knæartrose
1. Morgenstivhed af minutters varighed (ved reumatoid artrit varer morgenstivheden mere end 30 min.)
2. Bevægeindskrænkning
3. Igangsættelsessmerter-->Lindring-->Tiltagende smerter, der vedbliver i hvile, herunder også om natten
4. (Varus)fejlstilling
5. Hævelse af knæet
6. Knasende/skurrende lyde ved bevægelse.
7. Ledlinjeømhed
8. Ømhed over pes anserinus
9. Menisktest er ofte positive
98
Angiv differentialdiagnoser ved knæartrose
1. Traume-->Meniskskade
2. Pes anserinus syndrom
3. Reumatoid artrit
99
Angiv behandling af knæartrose
1. Genoptræning
2. Vægt-/belastningsreduktion
3. Smertebehandling
4. Aflastende bandager
5. Osteotomi/kileoperation (isoleret medial/lateral ledkammerartrose)
6. Hemialloplastik (isoleret medial ledkammerartrose)
7. Total knæalloplastik** (isoleret lateral ledkammerartrose samt to- og trekammerartrose)
**Fordi en proteses gennemsnitlige levetid er begrænset (12-15 år), bør patienten være ældre end 60 år.
100
Angiv tidlige komplikationer ved alloplastik
1. Sårnekrose
2. Dyb infektion (sterilitet, antibiotikadække)
3. Delir (skærmning, sol, søvn, sanser, behandl specifik udløsende årsag*)
4. Dyb venetrombose (mobilisation***, heparin)
5. Decubitus (vending, trykaflastende madras, ren og tør hud)
6. Caputnekrose (hofte)
6. Benlængdeforskel (hofte)
7. Luksation (hofte)
8. Bursit (hofte)
9. Dropfod (knæ)
*
1. Dehydrering (mad og drikke tilbydes præ- og postoperativt)
2. Infektion (cefuroxim gives præ- og postoperativt)
3. Kardiovaskulær sygdom (akut myokardie infarkt, lungeemboli, apopleksi)
4. Smerter
5. Obstipation
6. Urinretention
7. Hypoxi (nasal ilt gives postoperativt, transfusion med erytrocytsuspension ved kliniske symptomer på anæmi** eller Hb < 6 mmol/l)
8. Lægemidler (specielt NSAID, anticholinerge farmaka, psykofarmaka, digoxin, steroider, morfika)
**Kliniske symptomer på anæmi: Brystsmerter, ortostatisk hypotension eller takykardi, der ikke responderer
på væskebehandling)
***Det anbefales at patienten mobiliseres med belastning efter evne inden for det første postoperative døgn uanset operationstypen. Faktisk må patienter med THA udøve fuld belastning på protesen fra dag ét.
101
Angiv sene komplikationer ved alloplastik
1. Slid og svigt af protesekomponenter
2. Protesenær fraktur
3. Proteseløsning
4. Dyb infektion
102
Karakterisér hoftedysplasi
Umodent hofteled med tendens til luksation
103
Angiv symptomer og kliniske fund ved hoftedysplasi
1. Positiv Barlow og Ortolanis test
2. Benlængdeforskel (forskel i knæhøjde, asymmetriske femorale og gluteale hudfolder)
3. Reduceret hofteabduktion
4. Halten (efter 1-årsalderen)
5. Hoftesmerter (adolescens)
104
Angiv udredning af hoftedysplasi
1. Ultralydsskanning (< 3 måneder)
| 2. Evt. røntgen (> 3 måneder)
105
Angiv behandling af hoftedysplasi
< 2 måneder: Dennis-Brown-skinne
Mellem 2 måneder og 4 år: Regnbuestræk og bækkengips
> 4 år: Åben kirurgi
Voksne: Osteotomi eller alloplastik
106
Angiv hyppigste agens ved septisk knæartrit
S. aureus
107
Angiv traumatiske tilstande i hånden
1. Distal radiusfraktur
2. Scaphoideumfraktur
3. Fraktur 1. metakarp
4. Lunatum-luksation
5. UCL-læsion 1. finger
6. Ligamentlæsion ved PIP-led
7. SL-ligament-læsion
8. Dropfinger
9. Panaritium
108
Angiv ikke-traumatisk tilstande i hånden, der er præget af smerter
1. Rodledsartrose
2. Mb. De Quervain
3. Karpaltunnelsyndrom
4. Tidligere scaphoideumfraktur (SNAC-wrist og sekundær radiokarpal artrose)
5. Lunatum-malaci
109
Angiv ikke-traumatisk tilstande i hånden, der er præget af funktionsnedsættelse
1. Dupuytrens kontraktur
2. Springfinger
3. Ganglier
110
Angiv de forskellige distal radiusfrakturer
1. Colles’ fraktur (dorsalvinklet)
2. Smiths fraktur (volarvinklet)
3. Bartons fraktur (horisontal intraartikulær fraktur)
4. Chauffeur’s fracture (intraartikulær fraktur i processus styloideus radii)
111
Angiv symptomer og kliniske fund ved distal radiusfraktur
1. Smerter
2. Hævelse
3. Fejlstilling
4. Direkte og indirekte ømhed
5. Karpaltunnelsyndrom
112
Angiv billeddiagnostisk udredning af distal radiusfraktur
1. Røntgen i to planer
| 2. Evt. CT-skanning ved mistanke om intraartikulær fraktur
113
Angiv behandling af udislocerede Colles' fraktur
1. Gipsbandagering
| 2. Afbandagering efter 3-4 uger hos egen læge
114
Angiv behandling af dislocerede Colles' fraktur
1. Lokalbedøvelse
2. Reposition
3. Gipsbandagering
4. Kontrolrøntgen*
5. Gentaget kontrolrøntgen efter 10-12 dage*
6. Afbandagering efter 5 uger
*Hvis frakturen ikke er reponeret tilfredsstillende, så overvejes operation med åben reposition og volar vinkelstabil skinne. Alternativt K-trådsosteosyntese eller ekstern fiksering.
115
Angiv varigheden af sygemelding og funktionsnedsættelse ved distal radiusfraktur
Sygemelding: 2-3 måneder
| Funktionsnedsættelse: 4-6 måneder
116
Angiv komplikationer til distal radiusfraktur
1. Karpaltunnelsyndrom
2. Ruptur af m. extensor pollicis longus-senen (tommelfingerens yderled kan ikke ekstenderes)
3. Refleksdystrofi (Complex Regional Pain Syndrome)
117
Angiv differentialdiagnoser ved distal radiusfraktur
1. Scaphoideumfraktur
2. Lunatumluksation
3. SL-læsion
118
Karakterisér De Quervains sygdom
Kompression af EPB* og APL** i 1. kulisse som følge af tendovaginitis (overbelastningsreaktion)
* M. extensor pollicis brevis
* *M. abductor pollicis longus
119
Angiv symptomer og kliniske fund ved De Quervains sygdom
1. Radiale håndledssmerter og -hævelse
| 2. Positiv Finkelsteins test
120
Angiv disponerende faktorer til De Quervains sygdom
1. Diabetes
2. Hypothyroidisme
3. Reumatoid artrit
121
Angiv behandling af De Quervains sygdom
1. RICE
2. Blokade
3. Håndledsbandage, udstrækning og muskeltræning
4. Kirurgisk spaltning af kulissen
122
Angiv komplikationer til operation af De Quervains sygdom
Føleforstyrrelser i relation til arret pga. af den tætte relation til den dorsale radialisgren.
123
Angiv differentialdiagnoser ved De Quervains sygdom
1. Rodledsartrose (røntgen)
2. Radiokarpalartrose (røntgen)
3. Karpaltunnelsyndrom (føleforstyrrelser)
124
Angiv årsager til rodledsartrose
Primær artrose: Idiopatisk
Sekundær artrose:
- Tidligere fraktur i basis af 1. metakarp (Bennett fraktur)
- Artrit (septisk, reaktiv, reumatoid, urinsur)
125
Angiv symptomer og kliniske fund ved rodledsartrose
1. Morgenstivhed < 30 min.
2. Igangsættelsessmerter-->Lindring-->Forværring (smerterne vedbliver i hvile og om natten)
3. Bevægeindskrænkning
4. Fejlstilling
5. Hævelse
6. Direkte ømhed
7. Positiv "grinding test"
126
Angiv udredning af rodledsartrose
Røntgen
127
Angiv behandling af rodledsartrose
1. Ortose (støttebind)
2. Smertestillende (paracetamol, NSAID, blokade)
3. Ledresektion (artroskopisk ledfladeresektion eller komplet fjernelse af os trapezium, så der dannes et bindevævsled)
4. Alloplastik (samme princip som ved total hoftealloplastik)
128
Angiv differentialdiagnoser ved rodledsartrose
1. Reumatoid artrit
2. De Quervains sygdom
3. SNAC-wrist med pseudoartrose efter tidligere scaphoideumfraktur
129
Karakterisér karpaltunnelsyndrom
Kompression af n. medianus i karpaltunnelen (afgrænset af håndrodsknoglerne og fleksorretinaklet)
130
Angiv symptomer og kliniske fund ved karpaltunnelsyndrom
1. Smerter og sovende fornemmelse i fingrene (især om natten, hvor patienten vågner for at ryste hånden)
2. Nedsat kraft ved opposition
3. Positiv Tinels test
4. Positiv Phalens test
5. Negativ Allens test
6. Hypotrofi af thenars muskulatur
Det er god skik at lave foramenkompressionstest for at udelukke en cervikal årsag til generne.
131
Angiv paraklinisk udredning af karpaltunnelsyndrom
ENG
132
Angiv disponerende faktorer til karpaltunnelsyndrom
1. Distal radiusfraktur
2. Reumatoid artrit
3. Familiær disposition
4. Hypotyroidisme
5. Diabetes
6. Graviditet
7. Arbejde med vibrerende værktøj
8. Cykling (håndleddet bøjes bagover)
133
Angiv behandling af karpaltunnelsyndrom
Akut: Operativ spaltning af fleksorretinaklet*
Mindre akut: Håndledsskinne, der hindrer volarfleksion om natten
*Foregår i lokalanalgesi enten som åben eller endoskopisk operation.
134
Angiv komplikationer til operation for karpaltunnelsyndrom
Ømhed i håndfladen 4-6 uger efter operationen
135
Angiv differentialdiagnoser til karpaltunnelsyndrom
1. Pronatorsyndrom* (n. medianus klemmes ved passage af m. pronator teres ved albuen)
2. Cervikal diskusprolaps
3. Perifer neuropati (symptomer fra begge hænder og evt. fødder)
*Generne forværres ved aktivitet og lindres oftest om natten (i modsætning til karpaltunnelsyndrom).
136
Angiv diabetiske senkomplikationer
1. Neuropati
2. Angiopati (nefropati, retinopati, øvrige små kar)
Ovenstående disponerer til fodsår med ringe helingspotentiale.
137
Karakterisér diabetisk ulcus cruris (lokalisation, antal, varighed, smerter, lokale forhold, ankel-arm-indeks og tåtryk)
Lokalisation: Tæer
Antal: Flere små, dybe sår
Varighed: Længe
Smerter: Ingen smerter pga. den diabetiske neuropati Lokale forhold: Necrobiosis lipoidica (rødbrunt, infiltreret plaque med telangiektasier og central hudatrofi)
138
Angiv behandling af bensår
1. Oprensning: Vask og bad
2. Opheling: Sårsalve og bandagering*
3. Ødem: Kompression** og evt. diuretikum
4. Staseeksem: Lokalsteroid***
5. Klinisk infektion****: Antibiotika
6. Anæmi: Jern, B12 og/eller folat
7. Livsstil: KRAM (anæmi, hypoalbuminæmi og diabetes forsinker sårheling)
* Generelt gælder for sårbehandling, at der tilstræbes fugtig sårheling.
* *Langstræksbind yder et konstant tryk og anvendes til immobile patienter. Kortstræksbind yder kun et tryk ved aktivitet, hvorfor det anvendes til mobile patienter og patienter med arteriel insufficiens.
* **Udredning med lappeprøver/epikutantest anbefales, idet kontakteksem pga. behandlingsmidler kan ses hos patienter med ulcus cruris og staseeksem. ****Tilstedeværelse af bakterier uden samtidige kliniske holdepunkter for infektion (rødme, varme, hævelse og smerte) giver ikke grundlag for antibiotisk behandling.
139
Angiv symptomer og kliniske fund ved Charcots fod
1. Rødme, varme og hævelse (ingen smerte!)
| 2. Platfod
140
Angiv behandling af Charcots fod
1. Støvleortose mhp. af-inflammation
| 2. Evt. kirurgisk resektion
141
Angiv forebyggelse af diabetiske komplikationer
1. Sund kost, fysisk aktivitet og rygestop
2. Velreguleret diabetes, hypertension og cholesterolniveau
3. Fodpleje
4. Kontrol hos øjenlæge
142
Angiv årsager til amputation
1. Aterosklerose og diabetes
2. Infektion (kronisk osteomyelit, nekrotiserende fasciit)
3. Traume
4. Knogletumor
143
Angiv udredning ved nekrotiserende fasciitis
1. Stik med kanyle (bløder det ikke?)
| 2. Skær med skalpel (ses tromboserede kar og "opvaskevand"?)
144
Angiv symptomer og kliniske fund ved plantar fasciitis
1. Smerter under hælen, specielt på medialsiden, som i begyndelsen kun er til stede ved belastning, men efterhånden også i hvile
2. Smerterne er ofte værst om morgenen, for så at aftage i løbet af dagen
3. Palpationsømhed i forkanten af tuber calcanei, mest udtalt på hælens medialside
4. Dorsalfleksion af tæerne kan forværre smerten ved palpation (Windlass effekt)
145
Angiv behandling af plantar fasciitis
1. Aflastning (undgå langvarig stand eller gang på hårdt underlag)
2. Hensigtsmæssigt fodtøj (regelmæssig skorotation, indlæg støddæmpende hæl og med støtte af svangbuen)
3. Udstrækning*
*https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/oevelsesfilm/underben-og-fodoevelser/underben-og-fodoevelser-introduktionsfilm/
