Domstolene

Question 1

Hvordan er domstolssystemet opbygget?

Answer 1

Hierarkisk

· Grundlovens klare udgangspunkt: En øverste domstol og række underordnede domstole. Består i appelsystem (en lavere myndigheds dom kan ankes til en højere domstol)

Question 2

Hvilke funktioner har domstolene?

Answer 2

Afgøre konflikter mellem private (grl. §3), afgøre straffesager (grl. §3), afgøre konflikter mellem private og offentlige myndigheder (grl. §63), kontrol med den lovgivende magt (retssædvane)

Question 3

I hvilke tre typer inddeles domstolenes uafhængighed i?

Answer 3

o Organisatorisk (…)

o Funktionel (…)

o Personelle (…)

Question 4

Hvad omhandler den organisatoriske uafhængighed?

Answer 4

Grl. §61, 1. pkt.: Reglerne om den udøvende magts udøvelse henhører under lovgivningsmagtens kompetence, og disse regler skal fastsættes direkte i lov. Dette indebærer et delegationsforbud.

Grl. §61, 2. pkt.: Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes

Question 5

Hvoraf følger det, at den dømmende magt er hos domstolene?

Answer 5

Grl. §3, 3. pkt.

Question 6

Hvilken af de tre uafhængigheder er den mest centrale?

Answer 6

Den funktionelle uafhængighed

Question 7

Hvad er en særdomstol?

Answer 7

o Domstole, som nedsættes til pådømmelse af en eller flere allerede foreliggende sager

o Man har først sagen - så finder man dommeren

Question 8

Hvori findes den organisatoriske uafhængighed, og hvad omhandler denne?

Answer 8

GRL §61, 1. pkt.: Reglerne om den udøvende magts udøvelse henhører under lovgivningsmagtens kompetence, og disse regler skal fastsættes direkte i lov.

Betydning: Reglerne om sagsbehandling og domstolenes organisation skal fremgå direkte af loven. Regeringen kan derfor ikke på egen hånd eller med bemyndigelse kan fremsætte regler i anordning/bekendtgørelse om den dømmende magts udøvelse. Dette indebærer således et delegationsforbud.

Grl. §61, 2. pkt.: Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes.

Question 9

Hvoraf følger det, at det er påkrævet, at der findes et hierarkisk system med én øverste myndighed, netop Højesteretten?

Answer 9

Grundloven forudsætter, at domstolene er organiseret således, at der er et system af underordnede domstole med en højesteret som øverste instans

Følger af grl. §59, stk. 1, §63, stk. 2 og §78, stk. 4, der nævner ”rigets øverste domstol”

Question 10

Hvordan foregår appelsystemet?

Answer 10

Flere bestemmelser forudsætter et appelsystem, dermed i hvert fald en toinstansordning: Følger af grl. §71, stk. 4 og §78, stk. 4.

Retsplejeloven bestemmer:
- Domstolssystemet er et treinstans-system med 24 byretter, to landsretter og Højesteret

Question 11

Hvad er forskellen på almindelige domstole og særdomstole?

Answer 11

Almindelige domstole: Byretterne, landsretten og Højesteret = almindelig kompetence. Har som udgangspunkt kompetence til at afgøre alle retstvister uanset, hvad sagen angår og, om det er en privatretlig eller offentligretlig tvist eller strafferetlig tiltale

Specialdomstole / særlige domstole: Nedsat permanent  derfor ikke samme betænkelighed som ved særdomstole, hvor dommeren vælger efter, at man har sagen.

Question 12

Hvilken bestemmelse giver hjemmel til oprettelse af specialdomstole?

Answer 12

Grl. §59 og §60 om Rigsretten.
Grl. §62, stk. 2.
Grl. §73, stk. 3.

Question 13

Nævn eksempler på specialdomstole

Answer 13

o Sø- og Handelsretten
o Boligretterne
o Arbejdsretten
o Den Særlige Klageret
o Til sådanne specialdomstole må der stilles samme krav om uafhængighed, som grundloven stiller til domstolene i almindelighed

Question 14

Hvad omhandler grl. §65, stk. 1?

Answer 14

Grl. §65: Offentlighed og mundtlighed skal gennemføres i videst muligt omfang i retsplejen

Hovedregel: Almindelig offentlig adgang til at overvære retssagsbehandling ved domstolene, og denne behandling sker ved en mundtlig proces, så tilhørere kan følge med

Undtagelse: Dørlukning og navneforbud  ikke i strid med grundloven, da det står ”i videst muligt omfang”

Formål: Muliggøre en åben, offentlig kontrol med, at alt går rigtigt til  offentlighedens tiltro til domstolene styrkes

Question 15

Hvad omhandler grl. §65, stk. 2?

Answer 15

Grl. §65, stk. 2: Lægmænd (dvs. almindelige borgere) skal medvirke i strafferetsplejen (overlades til lovgivningsmagten at udforme den nærmere ordning).

Hovedregel: Der medvirker lægmænd som domsmænd i byret og landsret i straffesager, hvor højere straf end fængsel i 30 dage kan komme på tale. I straffesager, hvor straf af fængsel i 6 år eller derover kan komme på tale, medvirker der som hovedregel lægmænd i form af nævninger. I Højesteret medvirker der ikke lægdommere.

Question 16

Hvad omfatter begrebet “loven” i grl. §64, stk. 1 (den funktionelle afhængighed)?

Answer 16

Al gældende ret (lov, forarbejder, retskilder, anordninger, osv.)

Question 17

Hvad omhandler den funktionelle uafhængighed, og hvilken bestemmelse hjemler denne?

Answer 17

Grl. §64, stk. 1: Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven

Negativt
- Dommerne kan ikke forpligtes ved nogen tjenestebefaling af generel eller konkret art fra andre ministre om, hvorledes retssager skal afgøres
-Uafhængig statsmagt
-Folketinget er afskåret fra ved vedtagelse af folketingsbeslutninger at instruere dommerne om, hvorledes en konkret sag skal afgøres - ingen singulære love, der træffer afgørelse (følger også af grl. §3, 3. pkt.)

Positivt
- Dommeren skal træffe afgørelse i overensstemmelse med gældende ret, når han udøver dømmende magt

Question 18

Er det i strid med grundloven, at ministre og folketingsmedlemmer kritiserer domstolenes konkrete afgørelser? (ift. den funktionelle afhængighed)

Answer 18

Domstolene er ikke hævet over kritik

Det følger dog af retsplejelovens §1017, stk. 2, nr. 3, at det er strafbart, så længe endelig dom i en straffesag ikke er afsagt, at fremsætte udtalelser, der er egnet til på uforsvarlig måde at påvirke dommerne, domsmændene eller nævningerne med hensyn til sagens afgørelse

Politiske udtalelser kan ikke forpligte domstolene, jf. grl. §64, 1. pkt.

Der er ikke noget grundlovsstridigt i, at der ytres en sådan kritik

Question 19

Hvad omhandler den personelle uafhængighed, og i hvilken bestemmelse hjemles denne?

Answer 19

Grl. §62, 2. og 3. pkt.

Bestemmelsen fastslår, at dommeren - når han først er udnævnt - ikke kan afsættes eller forflyttes

Formål: At understøtte deres funktionelle afhængighed - værn mod indirekte påvirkningsmulighed (ingen trussel mod afskedigelse eller forflyttelse)

Question 20

Indeholder grundloven bestemmelser om udnævnelsen af dommere?

Answer 20

Nej. Det forudsættes dog i grl. §27, stk. 2, at de ansættes som tjenestemænd.

Question 21

Hvordan udnævnes dommere?

Answer 21

Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af stillinger som dommer, jf. retsplejeloven §43 a

Justitsministerens kompetence = begrænset, da ministeren ikke selv kan udpege en kandidat, men enten skal følge eller forkaste dommerudnævnelsesrådets indstilling. I bemærkningerne til lovforslaget: Justitsministeren kan kun helt undtagelsesvist ikke følge rådets indstilling - i dette tilfælde, skal Folketingets Retsudvalg orienteres herom

Question 22

Hvordan er Dommerudnævnelsesrådet opbygget?

Answer 22

Består af 6 medlemmer: En højesteretsdommer (formand), en landsretsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter fra offentligheden

Question 23

Hvilke kvalifikationer tages i betragtning ifm. udnævnelse af dommere?

Answer 23

Der skal ske en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer med vægt på juridiske og personlige kvalifikationer + erfaringsgrundlag, jf. rpl. §43

Question 24

Hvordan er udnævnelsen af dommere særlig for Højesteretten?

Answer 24

Retsplejeloven §45, stk. 5: Den, der indstilles af Dommerudnævnelsesrådet til ansættelse som højesteretsdommer, før udnævnelsen, skal prøvevotere i fire sager i retten.

Her vil Højesterets udtalelse om besættelse af denne stilling vægte særligt højt.

Denne proces omfatter ikke udnævnelsen af højesteretspræsidenten. Denne udpeges af de øvrige dommere.

Question 25

Kan dommere ansættes på åremål?

Answer 25

Nej. Dommeren ville i så fald kunne lade sine afgørelser påvirke af, hvilke interesser ansættelsesmyndigheden eller andre kan forvente at have. Det antages derfor, at dommerstillinger som hovedregel skal besættes uden anden tidsbegrænsning end den, der måtte følge af en generel aldersgrænse. Hvis det skal accepteres, skal det være meget langt og uden mulighed for genudnævnelse.

Question 26

Hvad er Den Særlige Klageret?

Answer 26

Den Særlige Klageret er en dansk specialdomstol, der blev oprettet i 1939. Klageretten træffer afgørelser i disciplinære sager vedrørende dommere og andet juridisk personale ansat ved domstolene. Klageretten består af en højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en jurist med særlig videnskabelig uddannelse og en advokat. Genudnævnelse kan ikke finde sted. Udnævnelsen sker for et tidsrum på 10 år. Der er tale om et bierhverv, og de er uafhængige i deres hovedstilling.

Question 27

Er reglerne om Rigsretten i overensstemmelse med det anførte om, at der ikke må være mulighed for genudnævnelse?

Answer 27

Nej. Der er dog tale om en særskilt grundlovsmæssig reguleret ordning. Grl. §59 bestemmer, at Rigsretten består af op til 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal medlemmer valgt af Folketinget blandt personer, der ikke selv er medlemmer af Folketinget. Disse folketingsmedlemmer vælges for 6 år, og genvalg er ikke udelukket.

Question 28

Gælder kravet om ubegrænset ansættelse også lægdommere? Og hvad er lægdommere?

Answer 28

Lægdommere: Ikke-juridiske dommere. Dette hverv er ikke uden tidsbegrænsning.

Question 29

Beskriv det særlige ved specialdomstolsordningen ved Arbejdsretten.

Answer 29

En særlig voldgiftsordning mellem arbejdsmarkedets parter, der har aldrig har været anset for værende i strid med grl. §64. Der er gennemført regler, der tager sigte på, at Arbejdsretten skal leve op til en uafhængig og upartisk domstol i henhold til EMRK art. 6.

Question 30

Hvordan afsættes dommere?

Answer 30

1. Afsættelse ved dom Det følger af grl. §64, 2. pkt., at dommere som hovedregel kun kan afsættes ved dom. Der er ikke noget til hinder for, at afgørelsen træffes af en specialdomstol (så længe den opfylder de respektive krav til uafhængighed). Den Særlige Klageret. Dette kan ankes til Højesteret. 2. Afsættelse i forbindelse med omordning af domstolene. Domstolene kan ifølge §64, 2. pkt. afskediges administrativt, hvis en omordning af domstolene finder sted. Det er kun de dommere, der direkte berøres af en omordning, der vil kunne afskediges således. 3. Afskedigelse pga. alder Grl. §64, 3. pkt.: Den dommer, der har fyldt sit 65. år, kan afskediges, men uden tab af indtægter, indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget pga. alder. I dag er aldersgrænsen 70 år, jf.,

Question 31

Hvad omhandler Dommerlov-sagen U 1935.1 H?

Answer 31

Omhandler aldersgrænsen for dommere samt, hvorvidt denne er i strid med grundloven fra 1920 (hvor der ikke var nogen henvisning til en aldersgrænse). Sagen blev anlagt mod Finansministeriet af seks dommere, der blev afskediget pga. aldersgrænsen på 70 år. Højesteret: Grundlovens regel om, at afskedigelse kun kan ske ved dom, må åbne en plafs for, at det ved lov kan bestemmes, at dommere ubetinget skal gå af ved en bestemt alder. Påvirkede ikke dommernes uafhængighed, da der er tale om en generel regel, hvor den gennemsnitlige borger ikke skal arbejde igen efterfølgende.

Question 32

I hvilket omfang kan den faste aldersgrænse ændres eller afskaffes?

Answer 32

Det vil utvivlsomt være i overensstemmelse med grundloven at hæve aldersgrænsen yderligere. Aldersgrænsen vil kunne sænkes, hvis det vurderes, at dommernes egnethed til at foretage deres arbejde svækkes. Måske vil en aldersgrænse kunne fastsættes lavere end 65 år. Aldersgrænsen kan ikke fastsættes så lavt, at dommerne vil være nødt til at tænke på anden ansættelse efter dommerkarrieren.

Question 33

Vil det være i overensstemmelse med grundloven, hvis den generelle aldersgrænse helt afskaffes?

Answer 33

På den ene side kan man argumentere for, at det vil være grundlovsstridigt, da grl. §64, 3. pkt. kan antages at indeholde en forudsætning om, at der ved lov skal fastsættes en grænse. Det vil dog ikke få betydning for den personelle uafhængighed, om aldersgrænsen afskaffes, da dommeren fortsat vil være sikret fuld løn frem til sin død, hvis denne afskediges efter de 65 år. Ud fra dette hensyn synes der ikke at være noget til hinder for, at denne afskaffes.

Question 34

Hvilken betydning kunne det have, hvis vi afskaffer aldersgrænsen?

Answer 34

- Flere dommere med fuld løn - Flere sager vedr. alderdomssvækkelse

Question 35

Omfatter den personelle uafhængighed kun afskedigelse?

Answer 35

Nej, også forflyttelse. Dommeren vil kunne modsætte sig forflyttelse og blive i sin hidtidige stilling. Undtagelse: Omordning.

Question 36

Hvad omhandler Dommer Grundtvig-sagen U 1923.821 H?

Answer 36

Det blev besluttet, at en underretsdommer på Frederiksberg ikke kunne pålægges at acceptere ændringerne, som blev pålagt ham. Han håndterede almindeligvis små borgerlige sager og skulle nu i stedet varetage straffesager. Da hans embede ville være væsentligt anderledes og mere byrdefuldt, kunne det ikke accepteres som en omordning. Han skulle dog acceptere mindre vidtgående ændringer.

Question 37

Hvad kan en dommer, der forflyttes som led i omordning gøre?

Answer 37

En dommer, der forflyttes som led i en omordning af domstolene, kan kræve sig afskediget med pension i medfør af grl. §27, stk. 3.

Question 38

Hvad er konstituerede dommere?

Answer 38

Ikke-juridiske dommere, der ikke er udnævnt i en fast dommerstilling. Dels et led i uddannelse, dels mere permanent.

Question 39

Hvad omhandler Dommerkonstitutions-sagen U 1994.536 H?

Answer 39

Hvorvidt konstituerede dommere er i strid med grl. En retsformands sag i byretten, som var konstitueret som dommer 25 dage om året. Højesteret: Det er ikke grundlovsstridigt.

Question 40

Er det grundlovsstridigt at bruge konstituerede dommere?

Answer 40

Ingen grundlovssikret beskyttelse Anvendelsen hviler på mangeårig praksis Tvivlsomt, om den er i overensstemmelse med Europæiske Menneskerettighedskonvention

Question 41

Hvad er betænkeligheden ved særdomstole?

Answer 41

Man kan udpege dommere, hvis holdning/syn på sagen, man kender således, at regeringen vil have mulighed for få indflydelse på afgørelsen af en sag.

Question 42

Hvad omhandler Tamil-sagen, U 1994.409 R?

Answer 42

Rigsretssag mod justitsminister Erik Ninn-Hansen. Tiltalt for ulovlig embedførelse. Særdomstol med undersøgelsesformål (ingen dømmende myndighed)

Question 43

I hvor mange afdelinger arbejder Højesteret i praksis?

Answer 43

To. de indkomne sager behandles tilfældigt mellem afdelingerne, og dommerne sidder på skift i de to afdelinger

Question 44

Hvad er en specialdomstol?

Answer 44

Nedsat permanent  derfor ikke samme betænkelighed som ved særdomstole, hvor dommeren vælger efter, at man har sagen. GRL § 63, stk. 2, giver mulighed for at oprette en speciel forvaltningsdomstol, hvis afgørelse dog skal kunne prøves af Højesteret GRL § 73, stk. 3, giver mulighed for at oprette speciel ekspropriationsdomstol

Question 45

Kan Arbejdsrettens afgørelser indbringes for Højesteret?

Answer 45

Nej. De står uden for domstolssystemet.

Question 46

Hvad er Domstolsstyrelsen?

Answer 46

Varetager domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold Selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør. Justitsministeren har ingen instruktionsbeføjelser over for Domstolsstyrelsen. Størrelsen af bevillinger til domstolen afhænger af finansloven. Styrelsen kan fremsende sit budgetforslag direkte til Folketinget, hvis de ikke finder de afsatte ressourcer tilstrækkelige. (aldrig benyttet)

Question 47

Af hvilken bestemmelse fremgår det, at domstolene har den dømmende magt?

Answer 47

Grl. §3, 3. pkt.

Question 48

Hvorfor henlægges den dømmende magt til domstolen?

Answer 48

Domstolene er uafhængige. Dette er for at sikre, at opgaverne varetages på en uafhængig måde. Tvisterne afgøres udelukkende på baggrund af gældende ret.

Question 49

I hvilke bestemmelser er domstolenes mest centrale forfatningsretlige forhold reguleret?

Answer 49

Grl. §§59-65

Question 50

Hvilke tre uafhængigheder inddeles domstolens uafhængighed i, og hvad omhandler de (kort)?

Answer 50

Den organisatoriske: Domstolenes uafhængighed vedr. opbygning og processuelle regler. Den funktionelle: Den enkelte dommers uafhængighed i hans funktion, når han udøver dømmende magt. Den personelle: Dommerens beskyttelse mod afskedigelse og forflyttelse.

Question 51

Hvad er formålet med den personelle og den organisatoriske afhængighed?

Answer 51

At understøtte den funktionelle uafhængighed.