Lovgivningsprocessen

Question 1

Hvilke fire stadier er der i lovgivningsprocessen?

Answer 1

Fremsættelse af lovforslag
Forslagenes behandling i Folketinget
Stadfæstelse af de vedtagne forslag
Kundgørelse af loven

Question 2

Hvem er indehaver af den lovgivende magt?

Answer 2

Grl. §3, 1. pkt.: Den lovgivende magt er hos Folketinget og kongen (regeringen) i for-ening

Question 3

Hvad er private lovforslag?

Answer 3

Lovforslag fremsat af menige folketingsmedlemmer

Question 4

Er Folketinget forpligtet til at behandle lovforslag fra private borgere?

Answer 4

Indsamling af 50.000 underskrifter til borgerforslag medfører, at lovforslaget skal fremsættes og behandles i Folketinget som et beslutningsforslag.
Dette er ikke en ret, som er givet ved grl.

Question 5

Kan Folketinget pålægge regeringen at fremsætte lovforslag om et bestemt emne?

Answer 5

Regeringens ret til at fremsætte et lovforslag er et regeringsprærogativ, hvorfor det ikke kan begrænses gennem lov eller folketingsbeslutninger.

Det gøres ofte i praksis, men er ikke retligt bindende for regeringen.

Jf. MAL §5 skal regeringen dog orientere Folketinget, hvis ikke de agter at følge Folketingets vedtagelser.

Question 6

Hvem kan fremsætte lovforslag?

Answer 6

Grl. §21: Kongen (regeringen) - regeringsprærogativ
- Primær

Grl. §41, stk. 1. Ethvert medlem af Folketinget.

Question 7

På hvilket område begrænses regeringens ret til at fremsætte lovforslag?

Answer 7

Det fremgår af grl. §45, stk. 1, at regeringen er forpligtet til at fremsætte forslag til en finanslov

Question 8

Hvori findes de nærmere regler om fremsættelse af lovforslag?

Answer 8

Nærmere regler findes i Folketingets forretningsorden §10

Question 9

Hvilke krav er der til lovforslag?

Answer 9

Nærmere regler findes i Folketingets forretningsorden §10. Hvis ikke formkravene er opfyldt, afvises forslaget af Folketingets formand

• Lovforslag skal være affattet i lovsform (inddelt i paragraffer, normal dansk praksis)
• Titlen skal angive emnet for lovens indhold
• Skal fremgå af titlen, om forslaget ændrer eller ophæver allerede eksisterende lov
• Fremsættes normalt skriftligt (kan også mundtligt) - undtagelse: Finanslovsforslaget kan kun fremsættes ved Folketingsmøde

Question 10

Er lovforslag, der er fremsat, bindende?

Answer 10

Jf. FFO §22, stk. 1

Den, der fremsætter lovforslaget, kan på ethvert tidspunkt trække dette tilbage under Folketingets behandling

Ønsker andre ministre, at det skal opretholdes, kan forslaget overtages af disse umiddelbart efter, jf. Folketingets forretningsorden §22, stk. 1

Question 11

Hvad følger af grl. §41, stk. 2 (om behandling af lovforslag i Folketinget)?

Answer 11

Lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, før de kan vedtages.

Dette er grl.’s eneste regel på dette område.

Question 12

Hvor findes nærmere regler om behandling af lovforslag i Folketinget?

Answer 12

Yderligere findes i Folketingets forretningsorden §§11-13.

Question 13

Hvornår kan behandling af lovforslag tidligst finde sted?

Answer 13

FFO §11, stk. 1: Tidligst to dage efter lovforslagets fremsættelse.

Question 14

Hvordan foregår 1. behandlingen af lovforslagene?

Answer 14

FFO §11, stk. 1: Tidligst to dage efter lovforslagets fremsættelse.

Lovforslaget drøftes principielt, uden at man kommer ind på forslagets enkeltheder, og der kan ikke stilles ændringsforslag til lovforslaget

Det afgøres, om lovforslaget skal overgå direkte til 2. behandling, eller om forslaget skal behandles i et af Folketingets udvalg, jf. Folketingets forretningsorden §11, stk. 2

I praksis sendes alle lovforslag til udvalgsbehandling i et stående Folketingsudvalg

Question 15

Beskriv udvalgsbehandlingen.

Answer 15

De egentlige politiske forhandlinger om lovforslagets indhold

Ændringsforslag fremsættes

Udvalget afgiver en betænkning til Folketinget, jf. Folketingets forretningsorden §8a, stk. 2

Question 16

Hvornår kan 2. behandling tidligst finde sted?

Answer 16

Lovforslaget kan tidligst 2. behandles 2 dage efter, at betænkningen er offentliggjort (jf. §8a, stk. 2) eller 2 dage efter 1. behandling (jf. §12, stk. 1)

Question 17

Hvordan foregår 2. behandlingen?

Answer 17

Lovforslaget kan tidligst 2. behandles 2 dage efter, at betænkningen er offentliggjort (jf. §8a, stk. 2) eller 2 dage efter 1. behandling (jf. §12, stk. 1)

Alle dele af lovforslaget kan drøftes, herunder også stillede ændringsforslag

Der stemmes afslutningsvist om de stillede ændringsforslag

Lovforslaget kan gå til fornyet udvalgsbehandling inden 3. behandling.

Question 18

Hvornår kan den fornyede udvalgsbehandling eller 3. behandling finde sted?

Answer 18

Lovforslaget kan få til fornyet udvalgsbehandling inden 3. behandling, som ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen og 2 dage efter afslutningen af 2. behand-ling, jf. Folketingets forretningsorden §8a, stk. 2 og §13, stk. 1

Question 19

Hvordan foregår 3. behandlingen?

Answer 19

Lovforslaget kan få til fornyet udvalgsbehandling inden 3. behandling, som ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen og 2 dage efter afslutningen af 2. behand-ling, jf. Folketingets forretningsorden §8a, stk. 2 og §13, stk. 1

De nye ændringsforslag drøftes, og der stemmes om disse, jf. ff §13, stk. 3

Det samlede lovforslag drøftes, og der stemmes om det (med ændringsforslagene)

Grl. §50 (quorumreglen): Mindst halvdelen af Folketingets medlemmer skal deltage i afstemningen, for at denne er gyldig (medregnet medlemmer, som tilkendegiver, at de hverken stemmer for eller imod)

Question 20

Hvad udtrykker quorumreglen i grl. §50?

Answer 20

Mindst halvdelen af Folketingets medlemmer skal deltage i afstemningen, for at denne er gyldig (medregnet medlemmer, som tilkendegiver, at de hverken stemmer for eller imod)

Question 21

Kan tidsfristerne ifm. behandlingerne fraviges?

Answer 21

De kan fraviges i medfør af FFO §42, hvis 3/4 af medlemmerne, der deltager i afstemningen, går ind for det.

Question 22

Hvad følger af identitetsproblemet?

Answer 22

I hvor høj grad det er muligt at ændre et lovforslags indhold uden, at det kommer i konflikt med grl.’s krav om tre behandlinger

Lovforslagets emneområde og overordnede formål skal fastholdes

Question 23

Hvem kan afvise et lovforslag som følge af identitetsproblemet?

Answer 23

Det er i første omgang Folketingets formand, der skal vurdere, om ændringsforslag overskrider identitetsgrænsen, jf. FFO §16, stk. 3.

Både formanden og medlemmer kan stille forslag om afvisning. Folketinget afgør herefter afvisningsspørgsmålet.

Også regeringen har i forbindelse med stadfæstelse af loven mulighed for at vurdere, om kravet om tre behandlinger er overholdt (da de bare kan lade være at stadfæste)

Kan i sidste ende indbringes for domstolene til endelig afgørelse i forbindelse med prøvelse af en lovs grundlovsmæssighed, jf. retssædvane på grundlovsniveau.

Question 24

Hvad kunne et eksempel på identitetsproblemet være?

Answer 24

Forslag om lukning af seminarier i folketingsåret.

I det oprindelige lovforslag var det foreslået at nedlægge seks konkrete seminarier. Efter behandlingerne blev kun tre af de foreslåede nedlagt samt yderligere tre andre nedlagt. Dette var ikke i strid med identitetskravet, da emneområdet og formålet (besparelser og administrative forenklinger) var opretholdt.

Question 25

Hvad sker der med lovforslag, der ikke er endeligt vedtaget inden udgangen af folketingsåret?

Answer 25

De bortfalder, jf. grl. §41, stk. 4 Vil man fortsat arbejde for forslagets vedtagelse, skal lovgivningsproceduren påbegyndes på ny.

Question 26

Hvad indebærer stadfæstelsen, jf. grl. §22, 1. pkt.?

Answer 26

Grl. §22, 1. pkt.: Et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse, stadfæstes af kongen (regeringen) Først når stadfæstelsen har fundet sted, bliver et lovforslag til lov.

Question 27

Kan man fortryde et vedtaget lovforslag?

Answer 27

Hvis et flertal i Folketinget fortryder vedtagelsen af lovforslaget, kan regeringen bare undlade at stadfæste, så bortfalder forslaget efter 30 dage

Question 28

Er regeringen pålagt at stadfæste et vedtaget lovforslag?

Answer 28

Stadfæstelsen er et regeringsprærogativ, og regeringen har derfor ikke pligt til at stadfæste et vedtaget lovforslag. - Dog pligt til at orientere Folketinget, hvis ikke den ønsker at stadfæste et vedtaget lovforslag, jf. MAL §5, stk. 1 - I praksis dog altid stadfæstelse (da evt. mistillidsvotum efter grl. §15)

Question 29

Kan loven anvendes ift. borgerne lige efter stadfæstelse?

Answer 29

Grl. §22, 2. pkt.: Kundgørelse af et stadfæstet lovforslag er normalt en betingelse for, at loven kan træde i kraft ift. borgerne. Retsvirkningen af stadfæstelsen er således, at den er gældende inden for statsforvaltningen, men ikke over for borgerne.

Question 30

Hvilke retsvirkninger følger med stadfæstelsen? Og kan du nævne et eksempel på den praktiske betydning af stadfæstelsen?

Answer 30

Loven er fra stadfæstelsestidspunktet gældende inden for statsforvaltningen. Eksempel: Finanslovens bemyndigelser til at afholde udgifter kan anvendes fra stadfæstelsestidspunktet, selv om loven endnu ikke er kundgjort.

Question 31

Hvor i grundloven findes mindretalsgarantierne?

Answer 31

Grl. §20 (overladelse af suverænitet) - kræver folkeafstemning, hvis et lovforslag herom ikke opnår 5/6 flertal i Folketinget Grl. §29, stk. 2 (ændringer i valgretten) - kræver folkeafstemning som en del af lovgivningsproceduren Grl. §73, stk. 2 (ekspropriationslove) Grl. §88 (vedtagelser af eller ændringer i grundloven) - kræver folkeafstemning som en del af lovgivningsproceduren Grundloven indeholder yderligere to andre mindretalsgarantier, hvorefter et mindretal i Folketinget kan kræve fravigelse af den normale lovgivningsprocedure (grl. §41, stk. 3 og grl. §42)

Question 32

Hvad er blandede lovforslag? Og hvornår er de omfattet af mindretalsgarantien om udsættelse af 3. behandling, jf. grl. §43, stk. 1?

Answer 32

Definition: Når et lovforslag indeholder bestemmelser, der er omfattet af undtagelserne, og samtidig indeholder bestemmelser, der ikke er omfattet af undtagelserne Blandede lovforslag er kun undtaget fra §41, stk. 3, hvis de i alt væsentligt er omfattet af undtagelseskategorierne

Question 33

I hvilke tilfælde gælder mindretalsgarantien om udsættelse af 3. behandling, jf. grl. §43, stk. 1, ikke?

Answer 33

Udsættelse kan ikke finde sted for så vidt angår finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødsret (omhandler enkeltpersoner, der ikke skal indgå i offentlig debat), love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål (primært økonomiske lovforslag) Muligheden for udsættelse gælder ikke i påtrængende tilfælde - hvis lovens ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål I første omgang er det Folketingets formand, der tager stilling til, om der er tale om et påtrængende tilfælde Kan i sidste ende afgøres af domstolene (dog tilbageholdende med at underkende formandens vurdering på grund af den vage bestemmelse)

Question 34

Hvorfor er ekspropriationslove ikke omfattet af mindretalsgarantien ekspropriationslove?

Answer 34

Fordi de allerede er omfattet af mindretalsgarantien i grl. §73, stk. 2 om følgende. "Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing."

Question 35

Hvorfor er indfødsretslove ikke omfattet af mindretalsgarantien?

Answer 35

Omhandler konkrete enkeltpersoners forhold, som man ikke har ønsket skulle blive genstand for offentlig debat.

Question 36

Nævn et eksempel på et påtrængende tilfælde, hvor mindretalsgarantien i grl. §43, stk. 1 ikke finder anvendelse.

Answer 36

Hvis en lov skal forlænge en overenskomst på arbejdsmarkedet for at afværge en truende strekje.

Question 37

Hvad omhandler mindretalsgarantien i grl. §42?

Answer 37

Grl. §42, stk. 1: Når et lovforslag er vedtaget af Folketinget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse over for formanden begære folkeafstemning om lovforslaget Undtagelser følger af grl. §42, stk. 6 og 7

Question 38

Hvilke undtagelser er givet ved grl. §42, stk. 6?

Answer 38

Primært økonomisk karakter Vedrørende skatter Opfyldelse af traktatmæssige forpligtelser Kongehusets forhold (jf. §§8-11)

Question 39

Ift. mindretalsgarantien i grl. §42, stk. 1: I hvilke tilfælde kan man stadfæste straks efter vedtagelsen?

Answer 39

Undtagelser, grl. §42, stk. 7: I særdeles påtrængende tilfælde, er det muligt at stadfæste straks efter vedtagelsen, hvis lovforslaget indeholder en bestemmelse herom Loven er gældende, indtil den eventuelt er blevet forkastet ved folkeafstemning I dette tilfælde skal statsministeren senest 14 dage efter folkeafstemningen kundgøre resultat af folkeafstemningen, hvorefter loven bortfalder fra kundgø-relsesdagen Loven er gældende i perioden fra dens kundgørelse og frem til kundgørelsen af resultatet af folkeafstemningen, og lovens regler skal anvendes ift. kendsgerninger, der er indtruffet i denne periode

Question 40

Er blandede lovforslag omfattet af grl. §42 (om folkeafstemning af vedtagne lovforslag)? Og hvilke løsninger kan man anvende i praksis?

Answer 40

Blandede lovforslag, hvis hovedindhold kan undergives folkeafstemning, er omfattet af mindretalsgarantien. En praktisk løsning: Grl. §42, stk. 3: Folketingsflertal beslutter inden for fem hverdage, at lovforslaget skal bortfalde - Det oprindelige lovforslag opdeles i to lovforslag - De dele af forslaget, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, udskilles til et selvstændigt lovforslag - De andre sendes til folkeafstemning

Question 41

Hvordan foregår folkeafstemningen efter grl. §42?

Answer 41

Bindende negativ folkeafstemning, jf. grl. §42, stk. 5 For at forkaste lovforslaget, skal et flertal af de deltagende vælgere stemme nej til forslaget, og dette flertal skal endvidere udgøre mindst 30 procent af samtlige stemme-berettigede vælgere

Question 42

Kan Folketinget lade lovforslaget bortfalde efter begræring af folkeafstemning?

Answer 42

Grl. §42, stk. 3. Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde

Question 43

Hvornår skal folkeafstemning senest være afholdt?

Answer 43

Grl. §42, stk. 4: Folkeafstemning skal afholdes tidligst 12 og senest 18 hverdage efter, at statsministeren har bekendtgjort, at der skal afholdes folkeafstemning om lovforslaget

Question 44

Hvordan afgøres tvivlsspørgsmålet ift., om en bestemmelse er omfattet af undtagelserne?

Answer 44

Ved tvivl om, hvorvidt et lovforslag er omfattet af undtagelsesbestemmelserne 1. Statsministeren skal tage stilling til, om begæring af folkeafstemning skal imødekommes, eller om vedkomende vil stadfæste lovforslaget, jf. grl. §42, stk. 4 2. Mindretallet kan indbringe sagen for domstolene 3. Hvis domstolene vurderer, at en begæring om folkeafstemning uretmæssigt er blevet afvist, vil dette medføre, at den pågældende lov bliver ugyldig (jf. Første Håndskriftssag)

Question 45

Har mindretalsbeskyttelsen i grl. §42 været anvendt?

Answer 45

Kun været anvendt i ét tilfælde. Et lovkompleks om fire jordlove blev forkastet af vælgerne af et nej-flertal.

Question 46

Kan der afholdes bindende folkeafstemninger ud over de tilfælde, som er reguleret i grundloven?

Answer 46

Folkeafstemningen vil ikke være bindende, men vejledende. Undtagelserne i grl. §42, stk. 6 er ikke gældende ved vejledende folkeafstemninger. Usandsynligt, at Folketinget ikke vil følge resultatet af en vejledende folkeafstemning. --> Danmarks tilslutning til EF-pakken: Et flertal af Folketinget var imod tilslutning. Blev underlagt vejledende folkeafstemning, hvor borgerne stemte ja. Tilslutningen blev derfor vedtaget af et flertal i Folketinget.

Question 47

I hvilken bestemmelse fastlægges lovgivningskompetencen?

Answer 47

Grl. §3, 1. pkt.: Den lovgivende magt er hos Folketinget og kongen i forening.

Question 48

Har "kongen" personlige kompetencer?

Answer 48

Nej. Kongen skal forstås som regeringen, da kongen er ansvarsfri.

Question 49

Hvor i grundloven fremgår det, hvem der kan fremsætte lovforslag?

Answer 49

Grl. §21: Regeringen Grl. §41, stk. 1: Lovforslag kan fremsættes af folketingsmedlemmer

Question 50

Hvad skal regeringen huske, hvis de ikke agter at følge en folketingsbeslutning om fremsættelse af et lovforslag?

Answer 50

I medfør af MAL §5 skal regeringen orientere Folketinget derom.

Question 51

På hvilket område er regeringens kompetence til at fremsætte lovforslag ikke fri?

Answer 51

Grl. §45, stk. 1 medfører, at regeringen er forpligtet til at fremsætte forslag til en finanslov, og af grl. §45, stk. 2 om midlertidig bevillingslov.

Question 52

Kan den, der fremsætte et lovforslag trække dette tilbage?

Answer 52

Det følger af Folketingets Forretningsorden §22, stk. 1, at forslagsstillere til enhver tid kan trække dette tilbage, men ønsker andre, at forslaget skal opretholdes, kan det overtages af disse umiddelbart efter tilbagekaldelsen.

Question 53

Hvor findes grundlovens to andre mindretalsgarantier?

Answer 53

Grl. §41, stk. 3 samt grl. §42.

Question 54

Hvad følger af grl. §41, stk. 3?

Answer 54

To femtedele af Folketingets medlemmer kan begære, at tredjebehandling tidligst kan finde sted 12 hverdage efter forslagets vedtagelse ved anden behandling. Undtagelse: Finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, indfødsret, ekspropriation, skatter, påtrængende love, osv.

Question 55

Hvad er formålet med grl. §43, stk. 1?

Answer 55

At give mulighed for en mere grundig behandling af lovforslagene og skabe offentlig debat om kontroversielle lovforslag og dermed påvirke lovforslagets udformning.

Question 56

Hvorfor gælder grl. §41, stk. 3 ikke ekspropriationslove?

Answer 56

De er undergivet en særlig mindretalsbeskyttelse i grl. §71, stk. 2.

Question 57

Hvorfor er indfødsretslovene undtaget fra grl. §41, stk. 3?

Answer 57

Vedrører konkrete enkeltpersoners forhold, som ikke skal blive genstand for offentlig debat.

Question 58

Hvem tager stilling til, om der foreligger et påtrængende tilfælde?

Answer 58

I første omgang: Folketingets formand. I sidste ende: Domstolene. Pga. den vage formulering, må det forventes, at domstolene vil være tilbageholdende med at tilsidesætte formandens vurdering.

Question 59

Hvad sker der, hvis lovforslagene ikke opfylder "formkravene" i folketingets forretningsorden §10?

Answer 59

hvis ikke formkravene er opfyldt, afvises forslaget af Folketingets formand

Question 60

Hvad følger af FFO §10?

Answer 60

Lovforslag skal være affattet i lovsformTitlen skal indeholde lovens emneTitlen skal angive, om loven ændrer eller ophæver en tidligere lo

Question 61

Hvordan foregår 1. behandlingen?

Answer 61

Folketingets forretningsorden §11, stk. 1: Behandling af lovforslaget kan tid-ligst finde sted 2 dage efter lovforslagets fremsættelse

Question 62

Hvorfor udgør grl. §3, 2. pkt. ikke en begrænsning i lovgivningsmagtens kompetence?

Answer 62

den mulighed for at udøve magt, som følger af stadfæstelsen af en lov, kan igen fjernes af lovgiver, da dette ikke er udtryk for en enekompetence.