Lovgivningskompetence Flashcards
(39 cards)
Hvem besidder lovgivningskompetencen?
Grl. §3, 1. pkt.: Kompetencen til at lovgive ligger hos regeringen og Folketinget i forening
Hvad vil det sige, at lovgivningsmagten er omnipotent?
Lovgivningsmagtens kompetence er kun begrænset af bestemmelser (inkl. uskrevne) på grundlovsniveau, der indskrænker denne kompetence
Kan lovgivningsmagten udstede singulær lovgivning?
Det følger af grundloven, at der kan lovgives med konkret indhold, bl.a. grl. §10 og §11 om statens ydelser til kongehuset, grl. §44, stk. 1 om indfødsret, osv.
Lovgivningsmagten kan også udover de grundlovshjemlede tilfælde vedtage singulær lovgivning, dog ikke ubegrænset.
Begrænsning i grl. §3, 3. pkt.: Ingen singulær lovgivning med dømmende myndighed, da denne kompetence henhører under domstolene.
Begrænser grl. §3, 2. pkt. lovgivningsmagtens kompetence?
Nej.
Der er dog enighed om, at lovgivningsmagten bør være tilbageholdende med anvendelse af singulær lovgivning.
Begrænser regeringsprærogativerne lovgivningsmagtens kompetence?
Ja, dette omfatter:
Grl. §14 (fastlæggelse af antallet af ministre og disses forretningsområder)
Grl. §19 (retten til at handle på rigets vegne i udenrigspolitiske spørgsmål)
Grl. §21 (retten til at fremsætte lovforslag)
Grl. §22 (retten til at stadfæste lovforslag
Grl. §23 (udstedelse af foreløbige love under ekstraordinære omstændigheder)
Grl. §24 (retten til at benåde og give amnesti)
Grl. §32, stk. 2 (retten til at udskrive folketingsvalg)
Kan der lovgives på områder inden for regeringsprærogativerne?
Ikke ualmindeligt, at der lovgives på disse emner
Fx angivet i de fleste love, hvilket ministerium, der administrerer reglerne i den pågældende lov - en ændring heraf kan blot gennemføres ved statsministerens beslutning og kræver ikke en lovændring
Eksempel: Havmiljøplanen, vedtaget ved lov. I loven var administrationen placeret ved Miljøministeriet, men blev overflytte til Landbrugsministeriet.
Udgør grl. §3, 3. pkt. en begrænsning i lovgivningsmagtens kompetence?
Ja, dette er utvivlsomt.
Hovedområdet for dømmende magt = afgørelse af retstvister + ikendelse af straf, bør træffes ved domstolene. Lovgivningsmagtens kompetence til at placere disse funktioner hos andre statsorganer er derfor stærkt begrænset.
Beskriv Tvind-sagen. Hvad kan vi udlede af denne?
Tvind-loven blev erklæret grundlovsstridig, idet det den reelt var en endelig afgørelse af en konkret retstvist.
Det kan derfor udledes, at singulær lovgivning med det formål eller den virkning at afskære en ellers nærliggende domstolsprøvelse af et konkret retsspørgsmål, kan være i strid med grl. §3, 3. pkt.
Grundloven indeholder en række bestemmelser, der giver domstolene særlig kompetence til at prøve forskellige typer af retsspørgsmål. Begrænser disse lovgivningsmagtens kompetence? Og findes der undtagelser til dette?
Disse sætter grænser for lovgivningsmagtens kompetence, idet domstolene ikke kan fratages disse kompetencer uden ændring af grundloven. Dette er bl.a. grl. §63 om prøvelse af administrative afgørelser.
Undtagelse til §63: Det er anerkendt som retssædvane, at lovgivningsmagten kan indsætte endelighedsbestemmelser, der afskærer domstolsprøvelsen i be-stemte sagstyper
Domstolenes ret til at prøve loves overensstemmelse med grl. er hjemlet i en retssædvane på grundlovsniveau = kan derfor ikke afskaffes gennem alm. lov.
Begrænser Folketingsprærogativerne lovgivningsmagtens kompetence?
Ja.
Grl. §33: Folketinget afgør selv spørgsmålet om gyldigheden af medlemmernes valg og om for-tabelse af valgbarhed
Grl. §48: Folketinget fastsætter selv sin forretningsorden
Nævn grundlovsprocedureregler, der begrænser lovgivningsmagtens kompetence.
Grl. §88: Grundloven kan ikke ændres af lovgivningsmagten alene
Grl. §29, stk. 2: Ændring af valgretsalderen indeholder krav om obligatorisk folkeafstemning
Grl. §20: Ved suverænitetsoverladelse vil det ofte være nødvendigt at afholde folkeaf-stemning
I ovenstående tilfælde er den lovgivende magt placeret hos den alm. lovgivningsmagt og de stemmeberettigede vælgere i forening
Hvilke materielle begrænsninger findes der?
Materielle begrænsninger: Grænser for, hvilken lovgivning lovgivningsmagten gyldigt kan gennemføre, selv om kompetencen til at regulere det pågældende emne ikke er henlagt til andre statsorganer.
Grl. §28: Lovgivningsmagten kan ikke fastsætte Folketingets medlemstal til mere end 179 medlemmer
Grl. §71, stk. 3: Fristen for at blive stillet for en dommer ifm. anholdelse kan ikke fastsættes til mere end 24 timer
Grl. §77: Der kan ikke indføres censur ved lov
Grl. §82: Lovgivningsmagten kan ikke afskaffe det kommunale selvstyre helt (det er dog lovgivningsmagten, der i øvrigt fastlægger indholdet og rækkevidden heraf)
Er grl. §70 og §71 udtryk for et generelt lighedsprincip?
Grl. §70 og §71, stk. 1 indeholder et lighedsprincip, der gælder på de nævnte områder.
U 1965.293 H (Huslejestop-dommen)
Synspunktet om et lighedsprincip på grundlovsniveau fandt ikke tilslutning hos domstolene.
Dog anført, at ”hvis et sådant lighedsprincip skulle være gældende, kunne det kun finde anvendelse i tilfælde af grov og vilkårlig forskelsbehandling af borgerne” - ikke afvisende over for mulighed for anvendelse af lighedsprincip
U 1986.898/3 H (HT-sagen)
En række chauffører påberåbte sig en generelt lighedsgrundsætning. Ikke medhold i påberåbelse om lighedsprincip
Også åbne over for mulighed for anvendelse af lighedsprincip: ”yderst tvivlsomt, om et sådant princip var gældende i dansk forfatningsret”
Også påberåbt i Tvind-sagen -> dog ikke taget stilling hertil. Blev bragt på banen under votering, men vandt ikke støtte hos de fleste voterende.
Konklusion på diskussion om lighedsprincip: Det kan ikke udelukkes, at domstolene i helt ekstraordinære tilfælde ville gøre brug af et sådant princip, men det forekommer meget usandsynligt, at denne situation skulle opstå
Gælder der et proportionalitetsprincip eller en magtfordrejningsgrundsætning på grundlovsniveau?
Ikke været genstand for prøvelse i retspraksis endnu.
Argumenter imod:
- Grundlovens ordning er, at lovgivningsmagtens kompetence kun er begrænset af grundlovens udtrykkelige bestemmelser
- Det ville ligge fjernt fra dansk forfatningsret, hvis domstolene hævder eksistensen af uskrevne og indholdsmæssigt ganske usikre principper
Hvad vil det sige, at lovgivningsmagten på mange områder er enekompetent?
Enekompetent = udelukket, at administrative myndigheder uden bemyndigelse kan fastsætte regler.
Enekompetencen kan følge af legalitetsprincippet eller udtrykkelige grundlovsbestemmelser.
Hvad indebærer legalitetsprincippet?
Det formelle lovs princip: Love har forrang frem for administrative retsakter (den retlige trinfølge) samt, at eksisterende lovgivning kun kan ændres gennem ny lovgivning. For-hold, der én gang har været reguleret ved lov, kan kun senere reguleres ved lov, selvom der ikke aktuelt er eksisterende lovgivning på området.
Hjemmelskravet: Indgreb i borgernes retsforhold skal kunne legitimeres (have hjemmel) direkte eller indirekte i lovgivning, som er vedtaget efter de regler, der fremgår af grundloven
Hvilke undtagelser findes der til legalitetsprincippets hjemmelskrav?
Anstaltsforhold og retssædvaner
Hvilke formuleringer i grl. indebærer et delegationsforbud?
Enekompetencen indebærer, at regulering af det pågældende område kun kan gennemføres ved lovgivning.
”uden ved lov” (§43, 1. pkt.) eller ”kun ved lov” (§61, stk. 1)
”ved lov” (nogle gange, grl. §20 og §29, stk. 2)
“ifølge lov”, ”uden ifølge lov”, ”kun ifølge lov” –> lovgivningsmagten kan godt delegere!!!!
Beskriv Gebyr-sagen, U 1993.757 H.
Skat: Pligtmæssige ydelser til det offentlige, som ikke medfører direkte mod-ydelser.
Gebyr: Direkte sammenhæng ml. betaling og den modtagne ydelse.
Sagens faktum: Justitsministeriet havde opkrævet gebyrer for kørekort, pas, nummerplader uden at det fremgik af loven, hvilken størrelse disse gebyrer skulle have. Dette fremgik af en bekendtgørelse. Gebyrernes størrelse dækkede mere end de direkte omkostninger. Sagsøger mente, at der var tale om en skat, jf. grl. §43, hvorfor det ville være grundlovsstridigt at fastlægge størrelsen i en bekendtgørelse fremfor lov.
Højesteret: Grundlovens §43 er ikke til hinder for, at der ved fastsættelsen tages hensyn til de udgifter, der af mere general art og som efter et rimeligt skøn medgår til administrationen af de pågældende forvaltningsområder.
Gebyr-begrebet skal forstås bredt, og skattebegrebet tilsvarende snævert.
Beskriv Scharla Nielsen-sagen, U 2007.788 H.
Vedrørende beregning af satsreguleringsprocent af overførselsindkomster, som også blev anvendt til at regulere personfradraget ifm. betaling af indkomstskat
Højesteret fastslog derfor, at satsreguleringsloven skulle betragtes som en skattelov i grl. §43’s forstand
Det fremgik af loven, at mere teknisk prægede forhold kunne delegeres
Sagsøger påstod, at delegation var i strid med grl. §43, 1. led.
Højesteret fastslog, at lovens delegation ikke var i strid med grl. §43, da loven fastlægger de grundlæggende regler for beregningen.
På trods af delegationsforbud kan der derfor godt udstedes teknisk prægede gennemførselsanordning på skatteområdet
Gælder der et delegationsforbud for fastlæggelse af den kommunale udskrivningsprocen?
Nej.
Kommuner er dog stadig omfattet af grl. §43, 1. led.
Har Grønland og Færøerne fået delegeret beføjelser?
Grønland og Færøerne har fået delegeret vidtgående beføjelser til selvstændigt at fastsætte skatteregler for deres egne områder, som også rækker ud over delegationsforbuddet i grl. §43, 1. led. (led i adgangen til at etablere hjemme- og selvstyreordninger)
Gælder der et skærpet hjemmelskrav på skatteområdet?
Der gælder ikke et grundlovsbestemt skærpet hjemmelskrav på skatteområdet, men hjemmelskravets styrke er varierende (afhænger af indgrebets karakter og intensitet).
Hvilke begrænsninger kan der udledes af grl. §3, 1. pkt. ift. delegation?
- Delegation kan ikke gøres uigenkaldelig eller tidsubegrænset, da lovgivningsmagten herved vil bryde med den grundlæggende kompetencefordeling i grl. §3. Dette ville i princippet være en kompetence til at ændre grundloven.
- Delegationer skal være sagligt afgrænsede, idet ubegrænsede delegationer (generalfuldmagter) ville være i modstrid med grundlovens grundlæggende kompetencefordeling.
