Druer

Question 1

Hvilken krydsning er Pinotage

Answer 1

Pinotage er en krydsning mellem Pinot noir og Cinsault

Question 2

En meget aromatisk drue, der er blevet eksperimenteret meget med de senere år i nordportugal, lidt sydligere i dao og i det spanske galicien.

kan give formidable vine, hvis udbyttet holdes lavt. Af de fleste kendes den nok som den friske drue
i vinho verde produktionen, hvor den på grund af meget høje udbytter give friske neutrale hvidvine med lavt alkoholindhold.

Answer 2

Alberina

Question 3

Oprindelig en Bourgogne-drue, der de seneste 20 år er blevet stadig mere udspillet af Chardonnay. i dag er der kun få ha. tilbage i Bourgogne.

populær drue i østeuropa og i rusland, hvor den blandt andet bruges til mousserende vin.

Answer 3

Aligoté - de bedste vine

produceres i appellationen Bourgogne Aligoté-Bouzeron, hvor udbyttes er begrænset til 45 hl. pr. ha.

Question 4

Grøn druesort fra piemonte, hvor dens tilhængere kalder den Barolo Bianco.
Bruges blandt til hvidvine som roero eller som monovarietal vin under navnet druens navn, der fik
doC-status i 1990.

Answer 4

Arneis

Question 5

Græsk drue med en lille udbredelse. dyrkes fortrinsvis på øen santorini og i det
nordlige gækenland. Blandes ofte med andre lokale druer hvor den værdsættes på
grund af sit høje syreindhold.

Answer 5

Assyrtiko

Question 6

Hvidvinsdrue der hos enkelte producenter i Alsace erstatter pinot Blanc helt eller
delvist. må markedsføres som pinot Blanc, selvom den ofte giver tættere og mere
kompakte vine.

Answer 6

Auxerrois

Question 7

Tysk hvidvinsdrue der er et resultat af en krydsning mellem silvaner, riesling og
müller-thurgau. giver eksotiske vine i Beeren- eller trockenbeerenauslese udgaver.

Answer 7

Bacchus

Question 8

Næstefter sangiovese den mest udbredte blå drue i italien. Bruges primært i piemon-
te og lombardiet. lavt tanninindhold. giver meget frugtige vine.

Answer 8

Babera

Question 9

Det tyske navn for pinot noir.

Answer 9

Blauburgunder

Question 10

En mellemeuropæisk drue der i høj grad minder om druen bag Beaujolais – gamay.
dyrkes fortrinsvis i østrig, tyskland, slovakiet og ungarn. østrigske vinproducenter
eksperimenter i høj med druen gennem fadlagring og opnår gode resultater.

Answer 10

Blaufränkisch

Question 11

En gammel druesort der giver et lavt udbytte men markante vine.
Det er en boblende dessertvin med smag af jordbær.

en rød druesort der mest dyrkes i piemonte i italien omkring byerne Asti, roero og Alessandria.

Answer 11

Brachetto - mest kendt er Brachetto d’Acqui

Question 12

Det lokale navn for den afart af sangiovese som bruges til fremstilling af Brunello di
montalcino og rosso di montalcino.

Answer 12

Brunello

Question 13

Den tredje blå drue i Bordeaux, hvor den indgår i mange blandinger med merlot og
Carbernet sauvignon. indeholder mindre garvesyre end Carbernet sauvignon.

Answer 13

Cabernet Franc

Question 14

En kraftig drue med et højt indhold af garvesyre. har de seneste årtier opnået interna-
tional status ligesom Chardonnay. dyrkes nu overalt i verden – selv i det traditionsrige
toscana. Basis for medocvinene. giver en aroma af solbær og har et højt indhold af
fenoler, der gør den egnet til lang tids lagring.

Answer 14

Cabernet Sauvignon

Question 15

En gammel fransk rødvinsdrue, der i dag mest forbindes med Chile. i mange år blev
den betragtet som synonym med merlot.

Answer 15

Carmenère

Question 16

En traditionsrig makker til sangiovese i de fleste Chianti-vine. Blødgører den barske
struktur i sangiovesedruen. Bruges kun som blandingsdrue. kun ca. 4000 ha. med
denne drue i hele italien.

Answer 16

Canaiolo

Question 17

En af de mest udbredte grønne druer i italien, hvor den i dag fortrinsvis anvendes
destilleret eller som most. indgår i marsala og en række andre sicilianske doC-vine.

Answer 17

Catarratto

Question 18

Uden diskussion den mest kendte grønne drue i vinverdenen. en drue der kan modne
og leve selv under forholdsvis kolde og varme forhold. en drue der ikke stiller store
krav til næring og klima, men som i høj grad donerer sin frugt i forhold til de bet-
ingelser man byder den

Answer 18

Chardonnay

Question 19

Den vigtigste hvidvinsdrue i schweiz, hvor den i høj grad giver udbytter der former
sig efter områdets “terroir”. kendes i tyskland under navnet gutedel

Answer 19

Chasselas

Question 20

En meget alsidig hvid drue, der i europa (frankrig) bruges til søde hvide med et langt
liv, mens den i Amerika anvendes til ordinær konsumvin. i sydafrika laves der gode
vine på druen.

Answer 20

Chenin udgør i dag ca. 30 % af det sydafrikanske vinareal.

Question 21

En mørk blå drue der er modstandsdygtig mod tørke. meget udbredt i sydfrankrig,
hvor den blandes med grenache og syrah. kræver lavt udbytte pr. ha. for at træde i karakter.

identisk med den syditalienske ottavianello-drue.

Answer 21

i frankrig er der 40.000 ha. med Cinsault.

Question 22

Ofte et fællesnavn for mange grønne sydfranske druer.

Ingrediens i mange sydfranske appellationer ex. rhône, languedoc og provence.

Answer 22

Clariette

Question 23

Grøn drue der er i fremgang i sydafrika og Australien. god syre og ferskenagtig i smagen. Benyttes i frankrig mest i blandinger. Anvendtes tdl. mest som destillat til
Cognac.

Answer 23

Colombard

Question 24

Den grønne druesort i piemonte. Bruges til doCg vinen gavi men indgår også i blandinger i veneto og lombardiet. i slutningen af 80’erne var der kun 300 hektarer

Answer 24

Cortese

Question 25

Den vigtigste blå drue til fremstilling af valpolicella og Amarone. dyrkes fortrinsvis i veneto i norditalien. Blandes som regel med molinara og rondinella

Answer 25

Corvina

Question 26

En blå druesort fra piemonte, der giver bløde, runde, frugtige og duftende vine. formentlig identisk med den franske douce noire i savoie og Charbono i Californien.

Answer 26

Dolcetto

Question 27

Blåt afkom af en krydsning i 1955 mellem helfensteiner og heroldrebe. i dag er den en af de dominerende druer i tysk rødvinsproduktion. giver frugtige vine, der skal drikkes unge. er druen bag nogle af de bedste engelske rødvine.

Answer 27

Dornfelder

Question 28

Rød druesort fra piemonte der bruges til produktion af to doC-vine og til den regionale freisa del piemonte. Den normale vintype er en let perlende vin i både en let og sød udgave. de seneste år har en helt tør og stille type vin vundet indpas hos producenterne. den lagres på tank, store træfade (botte) eller små egefade (barriques eller tonneaux).

Answer 28

Freisa

Question 29

Druen der er hovedingrediensen i den berømte ungarnske vin – tokaji. sorten er yderst modtagelig for ædel råddenskab, men mosten har også et højt syreindhold, der giver den et godt gemmepotentiale. dyrkes også i slovenien under navnet sipon og i kroatien under navnet posip.

Answer 29

Furmint

Question 30

Druen bag al rød Beaujolais. en drue med en forfriskende lethed og en stor frugtsmag. indeholdet af garvesyre er lavt.

Answer 30

Gamay i 1990 var der 33.600 ha. med gamaydruer i Beaujolais. druen forekommer kun få steder udenfor frankrig – heriblandt Californien og schweiz

Question 31

Grøn drue fra veneto. vigtigste ingrediens i soave vinene. ved lavt udbytte kan den producere fine vine med det strejf af citrus og mandler som har givet soave sit ry. er den femtemest dyrkede drue i italien.

Answer 31

Garganega

Question 32

Lyserød drue der giver meget aromatiske hvidvine med duft af blommer og roser. dyrkes internationalt men er især forbundet med Alsace.

Answer 32

Gewürztraminer

Question 33

En af de bedre grønne druer i spanien. formentlig identisk med den portugisiske verdelho. var tæt på udslettelse i 1970’erne, men blev reddet af få entusiastiske producenter.

Answer 33

Godello

Question 34

Formentlig den vigtigste og meste markante hvidvinsdrue i den mellemitalienske region umbrien. giver urteagtige vine med en god nøddesmag. er druen bag hvidvinene fra orvieto. Bruges også til vin santo produktion.

Answer 34

Grechetto

Question 35

Verdens næstmest plantede druesort, der er rygraden i de fleste spanske rødvine her kommer den fra under navnet garnacha. identisk med sardiniens cannonau. ved lavt udbytte giver den stor sød frugtsmag men blandes som regel med druer med mere garvesyre og farve.

Answer 35

Grenache

Question 36

En af de mest udbredte druer i frankrig. giver fede, bløde hvidvine med frugtsmag. kendes i spanien som garnacha Blanc.

Answer 36

Grenache Blanc

Question 37

Grøn drue der bruges til marsala produktion. flere producenter har de seneste år startet en egentlig hvidvinsproduktion på druen. giver robust vin med struktur.

Answer 37

Grillo

Question 38

Fransk hvidvinsdrue, der hovedsagelig dyrkes i den sydvestlige del af landet. ved omhyggeligt behandling i vineriet kan den give blomsteragtige vine med krydret smag. Anvendes også til søde vine.

Answer 38

Gros Manseng

Question 39

En drue der har erobret mange hvidvin-drikkeres hjerter. dens hjemsted er østrig, hvor stadig flere producenter viser druens store potentiale. dens særlige kendetegn er smagen af hvid peber og selleri.

Answer 39

Grüner Veltliner

Question 40

Blå drue der hovedsagelig bruges til vinen af samme navn. en brusende frugtig rød vin, der skal drikkes ung.

Answer 40

Lambrusco

Question 41

En grøn druesort der spiller en større rolle i italien. optræder ofte i blandinger med trebbiano. på grund af sit store sukkerindhold er den meget velegnet som sparringspartner i dessertvinen vin santo.

Answer 41

Malvasia Bianca

Question 42

En grøn drue der kan give fyldige og karakterfulde vine. er stigende i popularitet. stammer oprindeligt fra det nordlige rhône. dyrkes i dag i det meste af verden.

Answer 42

Marsanne

Question 43

Blå drue der er basis for vinene fra st-Èmilion og pomerol. har de seneste tyve år opnået stor popularitet som blandingselement i vine over hele verden.

Answer 43

Merlot

Question 44

En blå druesort fra mellem- og syditalien, der giver kraftige og robuste vine. i hele. er kroppen bag den ofte fremragende vin – montepulciano di Abruzzo.

Answer 44

Montepulciano

Question 45

Det italienske navn for muscat. en grøn druesort med et betydeligt naturligt sukkerindhold.

Answer 45

Moscato

Question 46

Den næstvigtigste drue i spanien, hvor den kaldes monastrell. i frankrig dyrkes den blandt andet i det sydlige rhône, hvor den værdsættes for dens struktur, intense frugtsmag og solbærduft. den spiller ofte en mindre rolle i blandinger men betragtes generelt som mere kødrig end syrah, strammere end grenache og mere charmerende end Carignan.

Answer 46

Mourvedre

Question 47

Grøn tysk druesort der generelt giver middelmådige vine. dens problem er, at producenterne ofte bliver fristet af dens evne til at give endog meget store udbytter.

Answer 47

Müller-Thurgay

Question 48

En tykskallet blå drue med et stort potentiale. er druen bag vine som ghemme, valtellina, Albugnano, gattinara og fara. dyrkes næsten udelukkende i piemonte i det nordlige italien, andet navn for druen er spanna og Chiavennasca (valtellina i lombardiet).

Answer 48

Nebbiolo

Question 49

en grøn druesort der bruges til sherrylignende vine i Andalusien og montilla-moriles regionen i spanien. er de seneste år blevet fortrængt en del af palomino fino.

Answer 49

Pedro Ximénez

Question 50

Druen der spiller en større rolle i røde Bourgognevine. dyrkes i dag over det meste af verden, hvor den ofte skifter karakter i forhold til levebetingelserne. indeholder mindre garvesyre end syrah og Cabernet sauvignon.

Answer 50

Pinot Noir

Question 51

Er identisk med den amerikanske drue zinfandel. Bruges i italien primært i Calabrien og puglien, hvor den kan skabe fyldige, aromatiske vine med gemmepotentiale.

Answer 51

Primitivo

Question 52

Oprindelig en tysk drue med potentiale til hvidvine med skarp kraftig blomsteraroma og stort gemmeportentiale. findes også i botrytiserede udgaver og som den specielle eiswein.

Answer 52

Riesling

Question 53

Blå drue der anvendes i tyskland og benyttes af danske vinavlere. modner allerede sidst i september.

Answer 53

Rondo

Question 54

Den vigtigste drue i savoie i det østlige frankrig. Bruges til vine med gemmepotentiale, der fremstår eksotisk parfumerede og med en god syre.

Answer 54

Rousette

Question 55

Det er klonvarianter af druen, der er basis for Chiantivine, Brunello og vinene fra montepulciano. en hård syreholdig drue med en barsk struktur. dens fremragende egenskaber træder frem ved blanding med andre sorter eller ved fadlagring.

Answer 55

Sangiovese

Question 56

En hvid drue der giver fede vine. Blandes derfor ofte med den syreholdige sauvignon Blanc. dyrkes fortrinsvis i frankrig – Bourdeaux og provence – men tillige i Chile og i særlig grad i kroatien.

Answer 56

Sémillon

Question 57

Hvid drue der dyrkes i tyskland og Alsace. giver generelt middelmådige neutrale vine men kan med det rigtige terroir give store smagsoplevelser – eksempelvis fra dele af Alsace

Answer 57

Silvaner

Question 58

En ædel blå drue med et højt indhold af garvesyre. Bruges ofte til vine med lang levetid, som franske hermitage. er stamfaderen til den australske shiraz og den argentinske Balsamina. i frankrig dyrkes den primært i rhône-området. stammer formentlig oprindelig fra syracusa på sicilien.

Answer 58

Syrah

Question 59

Meget hårdfør og garvesyreholdig blå drue der er hovedingrediensen i vinene fra madiran i det sydlige frankrig nær pyrenæerne. vinene kræver lang tids lagring.

Answer 59

Tannat

Question 60

Spaniens svar på Cabernet sauvignon. den vigtigste drue i rioja og navarra. giver kraftige og dybt farvede vine, som kan leve længe. modner tidligere end grenache, som den ofte blandes med. på portugesisk hedder druen blandt andet Aragonez.

Answer 60

Tempranillo

Question 61

Den mest værdsatte blå drue til portvin. giver meget garvesyreholdige vine. Anvendes også til fremstillingen af egentlige rødvine – ofte af høj kvalitet.

Answer 61

Touriga Nacional

Question 62

Den mest udbredte grønne drue i italien og i frankrig, hvor den hedder ugni Blanc. giver lette og lidt neutrale vine, der skal drikkes unge.

Answer 62

Trebbiano

Question 63

Den hvide drue bag en af de klassiske vine i italien – verdicchio dei Castelli di jesi vest for Ancona. kendetegnet ved citronagtig syre og mandelsmag.

Answer 63

Verdicchio

Question 64

En meget aromatisk grøn drue der bruges på sardinien og i ligurien. Anvendes også i roussillon-languedoc. giver livlige og karakterfulde vine.

Answer 64

Vermentino

Question 65

I dag er den sjælden selvom enkelte franske producenter stadig producerer rene vine . vinene har normalt kraftig farve, et højt alkoholindhold og en aroma, der minder om abrikoser, ferskner og blomster. dens unåde skyldes i høj grad, at den ikke er særlig produktiv.

Answer 65

Viognier

Question 66

En blå druesort der især dyrkes i Californien, hvor der i dag dyrkes tunge, korpøse og meget frugtige vine på denne drue, der er synonym med den italienske primitivodrue.

Answer 66

Zinfandel