Eksamen

Question 1

Hvad er 3D matriklen?

Answer 1

3D matriklen er et system, der afgrænser ejendomsret både vertikalt og horisontalt for at kunne registrere ejendomme i flere dimensioner.

Question 2

Hvad er formålet med en 3D matrikel?

Answer 2

Formålet er at give juridisk afgrænsning af ejendomme i flere niveauer, især i forbindelse med byfortætning, hvor ejendomme strækker sig over flere etager.

Question 3

Hvad er air-space matrikler?

Answer 3

Air-space matrikler er ejendomme, hvor luftrummet over en grund opdeles i separate ejendomsenheder, der kan sælges eller lejes.

Question 4

Hvad er forskellen mellem air-space matrikler og ejerlejligheder?

Answer 4

Air-space matrikler opdeler ejendomme vertikalt i luftrummet, mens ejerlejligheder opdeler ejendommen horisontalt på grundniveau.

Question 5

Hvad er fordelen ved en 3D matrikel?

Answer 5

3D matrikler giver bedre muligheder for blandet brug af bygninger og sikrer større fleksibilitet ved ejendomsret.

Question 6

Hvordan adskiller 3D matrikler sig fra det traditionelle 2D ejendomssystem?

Answer 6

2D systemet registrerer ejendomme kun på jordoverfladen, mens 3D systemet også registrerer ejendomme over og under jordoverfladen.

Question 7

Hvilke lande bruger 3D-matrikler?

Answer 7

Lande som USA, Canada, Australien, Belgien og Sverige bruger 3D-matrikler i forskellige former.

Question 8

Hvordan håndterer Danmark 3D-matrikler?

Answer 8

Danmark har primært et todelt system med matriklen og tingbogen til at registrere ejendomsret, og 3D-matrikler er ikke fuldt implementeret.

Question 9

Hvilke juridiske udfordringer er der ved implementering af 3D matrikler?

Answer 9

Der er ingen eksisterende lovgivning, som fuldt understøtter 3D ejendomsret, hvilket kræver nye juridiske rammer og standardisering.

Question 10

Hvordan kan en landinspektør hjælpe ved udstykning af 3D matrikler?

Answer 10

En landinspektør kan sikre nøjagtig afgrænsning af ejendommen både horisontalt og vertikalt samt udarbejde visuelle planer og juridisk dokumentation.

Question 11

Hvad er hævd?

Answer 11

Hævd er en juridisk mekanisme, hvor man kan få ejendomsret eller brugsret til en anden mands ejendom gennem uafbrudt besiddelse over en længere periode.

Question 12

Hvilke typer hævd findes der?

Answer 12

Der er tre typer: ejendomshævd, servituthævd og frihedshævd.

Question 13

Hvor lang tid skal man bruge en ejendom for at opnå hævd?

Answer 13

For synbar hævd er perioden typisk 20 år, mens usynbar hævd kræver længere tid (40-50 år).

Question 14

Hvad er servituthævd?

Answer 14

Servituthævd giver ret til en begrænset brug af en ejendom, såsom en vej- eller brugsret over en andens ejendom.

Question 15

Hvad er forskellen på ordinær hævd og snighævd?

Answer 15

Ordinær hævd opstår ved synbar brug af en ejendom, mens snighævd sker ved skjult eller uopdaget brug, f.eks. om natten.

Question 16

Kan offentlig ejendom vindes ved hævd?

Answer 16

Nej, man kan ikke vinde hævd på offentlig ejendom, da brugen af offentlige arealer er underlagt offentligretlige regler
- Man kan, hvis det er blevet brugt før det blev offentligretligt

Question 17

Hvilke betingelser skal være opfyldt for at vinde hævd?

Answer 17

Der skal være kontinuerlig, uafbrudt og synbar besiddelse, råden skal være retsstridig, og råden skal have stået på i hævdstiden.

Question 18

Hvordan kan hævd tinglyses?

Answer 18

Hævd kan tinglyses, hvis der foreligger en erklæring fra ejeren eller en dom, der bekræfter hævden.

Question 19

Hvad sker der, hvis en ejer ikke gør indsigelse mod hævd?

Answer 19

Hvis ejeren ikke gør indsigelse mod en uafbrudt og synbar brug af ejendommen i hævdstiden, kan brugeren opnå ejendomsret ved hævd.

Question 20

Hvordan fastslås hævd ved en skelforretning?

Answer 20

Ved skelforretning kan en landinspektør afklare, om der er opnået hævd ved at måle skel og gennemgå historiske data samt parternes brug af ejendommen.

Question 21

Hvad er bruttoareal?

Answer 21

Bruttoareal er det samlede areal af en bygning inklusive ydervægge og eventuelle tekniske installationer.

Question 22

Hvad er nettoareal?

Answer 22

Nettoareal er det areal, der er til rådighed inde i en bygning, eksklusiv ydervægge og tekniske installationer.

Question 23

Hvad er grundareal?

Answer 23

Grundareal er det samlede areal af den jord, hvorpå bygningen står.

Question 24

Hvordan beregnes bebyggelsesprocenten?

Answer 24

Bebyggelsesprocenten beregnes som etagearealets procentvise andel af grundens samlede areal.

Question 25

Hvad er etageareal?

Answer 25

Etageareal er summen af bruttoarealerne for alle etager i en bygning, inklusive kælder og tagetager.

Question 26

Hvad er BBR, og hvordan bruges det i arealopgørelse?

Answer 26

BBR (Bygnings- og Boligregistret) er et offentligt register, der indeholder oplysninger om ejendommes areal, anvendelse og tekniske installationer, som bruges til tinglysning og ejendomsvurdering.

Question 27

Hvilke arealer medregnes ikke i etagearealet?

Answer 27

Kældre under 125 cm, altaner, hemse og åbne tagterrasser medregnes ikke i etagearealet.

Question 28

Hvad er betydningen af DS 13000 i arealopgørelse?

Answer 28

DS 13000 fastsætter standarder for areal- og volumenberegninger, hvilket sikrer ensartethed og nøjagtighed i ejendomsopmålinger.

Question 29

Hvilke krav stiller Bygningsreglementet (BR) til opmåling af tagetager?

Answer 29

Tagetager medregnes i etagearealet, hvis loftshøjden er mindst 1,5 meter over gulvet i et vandret plan.

Question 30

Hvad er forskellen på konstruktionsareal og nettoareal?

Answer 30

Konstruktionsareal refererer til den del af bruttoarealet, der optages af bygningens konstruktion, mens nettoareal er det faktiske gulvareal, der kan benyttes.

Question 31

Hvad er en ejerlejlighed?

Answer 31

En ejerlejlighed er en selvstændig bolig eller erhvervsenhed i en større bygning, hvor ejeren ejer sin lejlighed og deler fællesarealer med andre ejere.

Question 32

Hvordan opdeles en bygning i ejerlejligheder?

Answer 32

En bygning opdeles i ejerlejligheder ved at registrere hver enhed som en selvstændig ejendom i tingbogen, hvor fordelingstal og arealoplysninger tinglyses.

Question 33

Hvad er fordelingstal, og hvordan bruges det i ejerlejligheder?

Answer 33

Fordelingstal er en talværdi, der angiver den enkelte ejerlejligheds andel af fællesarealer og omkostninger i ejerforeningen.

Question 34

Kan landbrugsejendomme opdeles i ejerlejligheder?

Answer 34

Nej, landbrugsejendomme kan ikke opdeles i ejerlejligheder ifølge ejerlejlighedsloven.

Question 35

Hvad er positiv- og negativlisten i ejerlejlighedsloven?

Answer 35

Positivlisten angiver ejendomme, der kan opdeles i ejerlejligheder, mens negativlisten angiver ejendomme, der ikke kan opdeles, såsom almennyttige boligselskaber og private andelsboligforeninger.

Question 36

Hvilke ændringer kan påvirke ejerlejlighedens fordelingstal?

Answer 36

Ændringer som sammenlægning, arealoverførsel og renovering af lejligheder kan påvirke fordelingstallet og kræver tinglysning.

Question 37

Hvilke omkostninger er forbundet med oprettelse af ejerlejligheder?

Answer 37

Oprettelse af ejerlejligheder koster 1.590 kr. pr. enhed, mens sammenlægning eller arealoverførsel koster 795 kr. pr. lejlighed.

Question 38

Hvad er ejerlejlighedslovens formål?

Answer 38

Formålet er at regulere opdelingen af ejendomme i selvstændige enheder for at sikre boligejere rettigheder, som f.eks. optagelse af lån og vedligeholdelse af ejendom.

Question 39

Hvad er en ejerforening?

Answer 39

En ejerforening opstår automatisk ved oprettelsen af ejerlejligheder og er ansvarlig for vedligeholdelse og drift af fællesarealer i ejendommen.

Question 40

Hvordan håndteres pant og adkomst ved ejerlejligheder?

Answer 40

Pant og adkomst tinglyses for hver ejerlejlighed individuelt, hvilket kræver koordinering med panthavere ved ændringer som arealoverførsel eller sammenlægning.

Question 41

Hvad er konfliktmægling?

Answer 41

Konfliktmægling er en frivillig proces, hvor en neutral tredjepart hjælper parterne med at løse en konflikt gennem dialog og forhandling.

Question 42

Hvad er den refleksive model i konfliktmægling?

Answer 42

Den refleksive model fokuserer på at balancere individuelle og fælles behov gennem åbne og cirkulære spørgsmål, så parterne kan finde en fælles løsning.

Question 43

Hvad er forskellen mellem konfliktmægling og retsmægling?

Answer 43

Konfliktmægling foregår uden for retssystemet, mens retsmægling foregår inden for retssystemet og ledes af en dommer eller advokat.

Question 44

Hvad er girafsprog?

Answer 44

Girafsprog er en metode til ikke-voldelig kommunikation, hvor man udtrykker følelser og behov på en ikke-konfronterende måde for at fremme dialog.

Question 45

Hvad er ulvesprog?

Answer 45

Ulvesprog er en aggressiv kommunikationsform, hvor man angriber, dømmer og beskylder modparten uden at tage hensyn til deres behov.

Question 46

Hvordan anvendes konfliktmægling i landinspektørfaget?

Answer 46

Landinspektører kan anvende konfliktmægling til at løse tvister om skel eller arealfordeling uden at eskalere konflikten til en retssag.

Question 47

Hvad er forskellen mellem mediation og konfliktløsning ved domstole?

Answer 47

Mediation er en frivillig og dialogbaseret proces, hvor parterne selv finder en løsning, mens en domstol træffer en juridisk bindende afgørelse.

Question 48

Hvilke typer af konflikter kan landinspektører møde?

Answer 48

Landinspektører kan møde konflikter om skelafsætning, ejendomsgrænser, arealoverførsler og servitutrettigheder.

Question 49

Hvilken rolle spiller neutralitet i konfliktmægling?

Answer 49

Neutralitet betyder, at mægleren ikke har nogen interesse i konfliktens udfald og derfor kan hjælpe begge parter med at finde en løsning uden at tage parti.

Question 50

Hvordan kan en landinspektør forberede sig på en konfliktsituation?

Answer 50

En landinspektør kan forberede sig ved at forstå parternes interesser, undersøge ejendomshistorik og anvende mediationsteknikker som åben dialog og empati.

Question 51

Hvad er en skelforretning?

Answer 51

En skelforretning er en proces, hvor en landinspektør fastlægger eller ændrer ejendomsskel mellem to eller flere ejendomme.

Question 52

Hvordan rekvireres en skelforretning?

Answer 52

En skelforretning rekvireres ved, at en part anmoder en landinspektør om at afholde en skelforretning for at fastslå skellets korrekte placering.

Question 53

Hvilken lov regulerer skelforretninger i Danmark?

Answer 53

Skelforretninger reguleres af udstykningsloven, der fastlægger reglerne for ejendomsgrænser og landinspektørers rolle i processen.

Question 54

Hvad er skelafsætning?

Answer 54

Skelafsætning er den fysiske markering af ejendomsskel i terrænet, udført af en landinspektør som led i en skelforretning.

Question 55

Hvad sker der, hvis parterne er uenige ved en skelforretning?

Answer 55

Hvis parterne er uenige, kan de inden for 8 uger anlægge retssag for at få afgjort skellets placering, ellers bliver skelafsætningen bindende.

Question 56

Hvordan registreres skel efter en skelforretning?

Answer 56

Skellet registreres i matriklen, når det er fastlagt af landinspektøren og godkendt af begge parter eller efter en retssag.

Question 57

Hvordan påvirker hævd en skelforretning?

Answer 57

Hævd kan ændre ejendomsskel, hvis en part har brugt et areal uafbrudt i hævdstiden, hvilket landinspektøren skal tage højde for i skelforretningen.

Question 58

Hvad skal en landinspektør vurdere ved en skelforretning?

Answer 58

Landinspektøren skal vurdere historiske måledata, tingbogsoplysninger og ejendomshistorik for at fastlægge det korrekte skel.

Question 59

Hvilken dokumentation udarbejder en landinspektør ved skelforretning?

Answer 59

Landinspektøren udarbejder en skelforretningsrapport, som indeholder måleblade, billeder og andre relevante data om skellets placering.

Question 60

Hvad sker der, hvis en skelforretning ikke fører til enighed?

Answer 60

Hvis der ikke opnås enighed ved skelforretningen, bliver landinspektørens afsætning bindende, medmindre der anlægges retssag inden for 8 uger.

Question 61

Hvad er jordfordeling?

Answer 61

Jordfordeling er en proces, hvor landbrugsjord omfordeles mellem lodsejere for at skabe mere sammenhængende og produktive jordlodder.

Question 62

Hvad er formålet med jordfordeling?

Answer 62

Formålet er at forbedre landbrugsstrukturer, optimere arealanvendelsen og fremme bæredygtig forvaltning af natur og miljø.

Question 63

Hvilken lov regulerer jordfordeling i Danmark?

Answer 63

Jordfordeling reguleres af udstykningsloven, som fastlægger regler for omfordeling af jord og landinspektørens rolle i processen.

Question 64

Hvilke fordele har jordfordeling for lodsejere?

Answer 64

Fordele inkluderer større, mere sammenhængende jordlodder, øget landbrugsproduktivitet og bedre adgang til infrastrukturen.

Question 65

Hvordan kan jordfordeling forbedre miljøet?

Answer 65

Jordfordeling kan bidrage til at skabe naturkorridorer, beskytte vandløb og optimere arealudnyttelsen for at reducere miljøbelastningen.

Question 66

Hvilken rolle spiller landinspektører i jordfordeling?

Answer 66

Landinspektører analyserer, planlægger og gennemfører jordfordelingsprocessen ved at sikre korrekte opmålinger og overholde lovgivningen.

Question 67

Kan jordfordeling gennemføres frivilligt?

Answer 67

Ja, jordfordeling kan ske frivilligt, hvis lodsejerne er enige om at omfordele deres jordlodder.

Question 68

Hvordan påvirker jordfordeling landbrugsproduktiviteten?

Answer 68

Jordfordeling reducerer fragmenterede jordlodder, hvilket gør det lettere at drive landbrug og kan øge effektiviteten og udbyttet.

Question 69

Hvad er den økonomiske fordel ved jordfordeling?

Answer 69

Jordfordeling kan reducere omkostningerne ved landbrugsdrift og øge værdien af ejendommene ved at skabe mere funktionelle og tilgængelige jordstykker.

Question 70

Hvilken betydning har jordfordeling for offentlig infrastruktur?

Answer 70

Jordfordeling kan forbedre adgangen til veje og vandingskanaler samt optimere infrastrukturen for landbruget, hvilket kan reducere transportomkostninger og forbedre driften.