Forskningsdesign

Question 1

Eksperimentelle forskningsdesign

Answer 1

Vi er kun interesseret i at se X’ets virkning på Y

Question 2

Typer af eksperimentelle designs:

Answer 2

1 Klassiske eksperimentelle design - X påvirker Y
2 Laboratorie eksperimenter – Ash eksperiment/ Milgram
3 Felt eksperimenter – Ude i felten, svær kontrollerbarhed
4 Naturlige eksperimenter – Afhænger af naturlige konsekvenser (fodlænke)

Question 3

Ulemper ved eksperimentelt design:

Answer 3

Etik

Metode problemer – Intern og ekstern validitet samt snævre generaliserbarhed

Praktiske udfordringer – Information til deltagerne, hvor mange deltager, lurer de mening med eksperimentet osv.

begrænset til simple årsagsforklaringer, samtidig kan vi kun se hvordan et X virker, men ikke hvorfor!

Question 4

Hvorfor har vi ikke eksperimentielt design?

Answer 4

Vi har ikke fokus på eksperimentet i sig selv, men delstudie 1 og 2 sammen. Vi har ikke en kontrolgruppe. Vores case udgør både surveyen og eksperimentet som repræsenterer det perceptuelle og faktuelle lag. Vores case er SAMMENHÆNGEN for at bidrage til fænomenet årsag bag handling.

Question 5

Longitudinelle forskningsdesign

Answer 5

Helt centralt for et longitudinalt design er TID. Særligt giver et longitudinalt design mulighed for at undersøge udvikling eller stabilitet over tid.

Question 6

Longitudinelle forskningsdesign - Dimensioner

Answer 6

Opsætning – hvor finder det sted? (laboratorium)

Tidsdimension – hvor lang tid strækker det sig over?

Antal tidsdimensioner – hvor mange gange indsamler man data?

Planlagte interventioner

Question 7

Longitudinelle forskningsdesign - Væsentlige formål

Answer 7

Bekrive mønstre af forandring eller stabilitet

Tidsmæssig orden

Udviklingsmæssige (alders-) effekter

Historiske (perioder) effekter

Livskurs karriere analyse

Question 8

Longitudinelle forskningsdesign - Udfordringer i intern validitet

Answer 8

• Manglen på kontrolgruppe
• Tidens tand - periodeeffekt
• Modning - alderseffekt
• Testeffekt – betydningen af, at folk kan huske tidligere spørgsmål
• Instrumentation – betydningen af metoderne anvendt;
• Målefejl
• Regression
• Skævt frafald

Question 9

Longitudinelle forskningsdesign - udfordringer i ekstern validitet

Answer 9

Frafald

Panel conditioning
o Hvis deltagernes holdninger ændrer sig over tid, kan det være svært at sige at disse ændringer også vil vise sig hos den resterende del af befolkningen

Ind- og udvandring
o Panelet kan være ikke repræsentativ hvis panelet ændres drastisk

Question 10

Hvorfor anvendes det longitudinelle forskningsdesign ikke?

Answer 10

Vi søger mere end bare at sige noget om udviklingen, vi søger at svare på hvorfor denne udviklingen forekommer og hvad grundlaget for udviklingen er.

Question 11

Tværsnitsforskningsdesign

Answer 11

‘Det definerende træk ved en tværsnitsundersøgelse er, at den kan sammenligne forskellige befolkningsgrupper på et enkelt tidspunkt. Tænk på det i form af at tage et øjebliksbillede.

Question 12

Tværsnitsforskningsdesign - tre særpræg

Answer 12

Ingen tidsdimension

Afhængighed af eksisterende forskelle snarere end ændringer efter intervention
- Fordi at man indsamler viden konkret på ét tidspunkt, er alt analyse afhængig af og giver udslag i hvad der sker ligenu og her

Grupper baseret på eksisterende forskelle snarere end tilfældig allokering ‘

Question 13

Tværsnitsforskningsdesign - svagheder

Answer 13

Problemer med at fastsætte kausalitet, da retningen ikke kan defineres.

Problemer med variablesociologien

1 Manglende fokus på interaktion (selve handlingen)
2 Manglende blik for individets fortolkning af interaktionen
3 Manglende blik for den kompleksitet som interaktionen (handlingen) indgår i

Question 14

Tværsnitsforskningsdesign - metodevalg

Answer 14

• Ofte kvantitativ forskningsstrategi, men også brugt i kvalitative undersøgelser
• Typisk kvantitativ form: Survey på en stikprøve på et bestemt tidspunkt. Indholdsanalyser på en stikprøve af dokumenter
• Typisk kvalitativ form: kvalitative interviews eller fokusgrupper på et bestemt tidspunkt. Kvalitative indholdsanalyser af et sæt dokumenter relateret til et bestemt tidspunkt

Question 15

Casestudie design

Answer 15

En case er en ’enhed’ (‘unit’), et ‘genstandsfelt’ eller et ‘fænomen’, vi studerer i dybden, for at forstå den i sin helhed.

Det er dybden, nuancerne, rigdommen i informationer, samt inddragelsen af konteksten, der er det karakteristiske.

Formålet med case-designet er, at forstå eller forklare en problemstilling, fordi den valgte case repræsenterer netop denne problemstilling. Det afgørende for et godt case studie er, at man klargør, hvad ‘casen er en case på’; med andre ord at man ved, hvad casen skal repræsentere.

Question 16

Beskrivende casestudier

Answer 16

• Case studier kan være mere eller mindre beskrivende i sin tilgang. Narrativer er et grundelement i alle.
• Skriver ikke om hvad som helst - udvælger altid visse aspekter ved den case, vi fokuserer på

Question 17

Forklarende casestudier

Answer 17

Tre tilgange:

Teoricentrerede tilgange:

1. Teoritestende studier (”to test theory”) (A&S: ‘teoritestende’)
   - Vi starter med en teori. Vælger en relevant case. Finder vi, hvad vi forventer? (deduktiv tilgang)
2. Teoribyggende studier (”to develop theory”) (A&S: ‘teorigenererende’)
   - Vi starter med en case. Hvad finder vi? Udvikler teoretiske elementer til at forklare og forstå casen ud fra (induktiv tilgang)

Case-centrerede tilgange:

3. ‘Kliniske’ cases (”to use existing theory”) (A&S: ‘teorifortolkende’)
4. Selve casen står i centrum. Teori (eller teorielementer) fungerer som en støtte til at forstå og forklare casens udfald

Question 18

Single eller multiple case?

Answer 18

En enkeltstående case analyseret i dybden kan være et stærkt design, hvis den er ‘samplet’ (dvs. udvalgt) godt.

Multiple designs har andre fordele. De giver bedre mulighed for komparation og dermed bedre generaliseringsmuligheder.

Question 19

Retrospektive vs. Prospektive case design

Answer 19

Retrospektive – tilbageskuende – vi går baglæns i tid og samler al den information, vi kan komme i nærheden af.
– Svagheder: ‘recall bias’, mangel på systematiske data

Prospektive designs – fremadskuende – vi følger en case fremover i tid – fx evalueringen af frivilligcentrene.
– Fordele: vi ved på forhånd, hvad vi gerne vil vide noget om; vi har mere klarhed over casen; og umiddelbar tilgængelighed. Vi kan følge casen som den udvikler sig over tid og har adgang til mange datakilder.
– Ulempen er, at det kan være ressourcekrævende og tage meget lang tid.

Question 20

Case studie - Intern validitet

Answer 20

• God intern validitet i casestudier - mange informationer om casen som helhed, dens forskellige dele, og den kontekst som omgiver casen og har betydning for den.
• Casestudier giver ofte bedre adgang til viden om de MEKANISMER, der kan være årsag til bestemte resultater. Altså forklaring!
• Men typisk om mere afgrænsede, fokuserede problemstillinger.
• De Vaus siger, at case studier typisk har en ‘ideografisk approach’ – de fokuserer på den konkrete case. I modsætning til ‘nomotetiske tilgange’, der fokuserer på få dimensioner med henblik på at kunne generalisere til en bestemt klasse af fænomener.

Question 21

Case design - Ekstern validitet

Answer 21

• Den mere afgrænsede, fokuserede tilgang i casestudier har ført til kritik af mulighederne for generalisering
• En begrænset ekstern validitet - usikkert, om man kan drage de samme konklusioner i andre sammenhænge.
• Klassiske kritik af casestudiet: Case studiet er netop BARE én case – en specifik fortælling, historie – hvis fund og konklusioner vi ikke med sikkerhed kan vide, om vi også ville finde i andre sammenhænge.
• Mulighederne for at generalisere ud fra case-studier afhænger af, hvor omhyggelige vi er med at udvælge vores cases, og hvor bevidste vi er om, hvad de skal være et eksempel på.

Question 22

Kvalitative forskningsdesign

Answer 22

Design hvor man går kvalitativ tilværks

Question 23

Kvalitative forskningsdesign - de 3 former for kvalitativ

Answer 23

Spørgende undersøgelsesmetoder

Dokumentarisk undersøgelsesmetode

Eksperimenter (i feltet eller i laboratorium)

Question 24

Kvalitative forskningsdesign - Spørgende undersøgelsesmetoder

Answer 24

• Interviews (mere eller mindre struktureret, ofte personlig kontakt)
• Hviler på et fænomenologisk (fokus på bevidsthed, refleksion og kondensering) eller hermeneutisk grundlag (fokus på fortolkning)

Question 25

Kvalitative forskningsdesign - Dokumentarisk undersøgelsesmetode

Answer 25

• Anvendelse af eksisterende materiale til indirekte studier af sociale fænomener (arkivmaterialer, bøger, tidsskrifter, statistikker m.m.)
• Observerende undersøgelsesmetode
• Observation af hændelsesforløb (kan være mere eller mindre systematisk, deltagende, ikke-deltagelse)

Question 26

Kvalitative forskningsdesign - Eksperimenter (i feltet eller i laboratorium)

Answer 26

• Tests, holdningsskalaer, socio-metri
• Hviler ofte på et interaktionistisk, behavioristisk eller ethnometodologisk grundlag (selvopfundne brud på normer og adfærdsregler)
• Interesseret i handlinger og adfærd
• God til lyssky og afvigende adfærd
• Psykologisk variant

Question 27

Kvalitative forskningsdesign særegenhed

Answer 27

Fælles tilgang til metodologi, ontologi, epistemologi, validitet, objektivitet etc.

Question 28

Kvalitative forskningsdesign - Rekontekstualiserende metode

Answer 28

• Organisering af (nyt) empirisk felt jf principperne i kendt model eller teori – ny kontekst til kendt fænomen.
• Fremadskridende udvikling af forståelse ved hjælp af empiriske datas spejling i modellen. Anvendelse af ’nye’ (komplementære) tolkningsrammer i afdækningen af forskellige betydningslag
• Kreativ abduktion: Iagttagelsen af et fænomen ud fra en overraskende og ny tolkningsramme. Modellen/teorien organiserer data på en ny måde, erkendelse af empiriske forholds ’oversete’ betydning