Kvalitetskriterier + det løse

Question 1

Intern validitet

Answer 1

Intern Validitet (’validitet’ oversættes nogle gange til ’gyldighed’) refererer til, hvorvidt et studies procedure, måleudstyr, spørgsmål, analyser osv. tillader forskeren at måle det, som studiet er designet til at måle. 
-	En høj intern validitet betyder, at et studies resultater er troværdige inden for studiets egne præmisser.

Question 2

Intern validitet - i projekt

Answer 2

Omhandler gyldigheden af undersøgelsens kausalslutning: Vi giver ikke respondenterne betænkningstid i eksperimentet, hvilket styrker den økologiske validitet, men som også kan skabe en udfordring med vores C. Fordi når respondenten skal handle på affekt, så kan vi ikke udelukke andre x, som kan påvirke handlingen, eksempelvis som angst eller chok.

Question 3

Intern validitet - i oplæg

Answer 3

Her har vi til gengæld et målbart C. Men mange andre ting end diskursen kan ændre sig over 5 år. Kan der være nogle ting her som påvirker handlingen? Det er umiddelbart ligegyldigt, fordi vi anerkender jo, at diskursen ændrer sig i takt med andre faktorer, som tiden medfører. Derfor er det vigtige egentlig bare, om handlingen ændrer sig, hvis diskursen også ændre sig.

Question 4

Ekstern validitet

Answer 4

Ekstern validitet (’validitet’ oversættes nogle gange til ’gyldighed’) refererer til, hvorvidt et studies resultater kan generaliseres til de situationer og befolkningsgrupper, som studiet forsøger at undersøge ude i den virkelige verden. 
-	En høj ekstern validitet betyder, at et studies resultater fortæller os noget om det fænomen

Question 5

Ekstern validitet - Oplæg

Answer 5

For at styrke den eksterne validitet kunne man vise tilfældige danskere VR-optagelserne for at observerer deres diskurs derom, for at tjekke en slags kryds økologisk validitet (om andre danskere kan genkende dem selv i respondenternes handlinger). På den måde validerer vi igen diskursen men også handlingen.

Question 6

Målingsvaliditet

Answer 6

Bruges mest inden for kvantitative studier og betegner i hvor høj en grad, vi måler det koncept, som vi ønsker at måle.
- Man kan sikre målingsvaliditeten igennem operationalisering

Question 7

Intern reliabilitet

Answer 7

Reliabilitet kan oversættes med pålidelighed eller konsistens, og henviser til målingens nøjagtighed.
- Er særligt gældende, hvis man benytter skalaer som måleværktøjer. Refererer til den interne sammenhæng mellem svarene.
Social disability

Question 8

Inter-rater reliabilitet

Answer 8

For at undgå subjektive bias i analysen, benytter man ofte mere end en person til at indkode den indsamlede data.
- Formålet er at undersøge, om der er en fælles forståelse af det samme fænomen, og om denne forståelse er konsistent.

Question 9

Statistisk generaliserbarhed

Answer 9

Hvor man ønsker at generalisere fra en udvalgt stikprøve til befolkningen som helhed. Dette kan lade sig gøre, hvis stikprøven er udvalgt tilfældig, og er repræsentativ.

Question 10

Statistisk generaliserbarhed - Projekt

Answer 10

• Det faktum, at vi arbejder case-centreret og dermed har fokus på årsagen bag danskernes handling i vores opstillede kontekst, medfører, at vi søger en statistisk generaliserbarhed
• Med vores omfattende stratificerede sampling med fokus på repræsentativitet samt størrelsen af stikprøven vil resultaterne kunne generaliseres ud på populationen den danske befolkning.

Question 11

Statistisk generaliserbarhed - Oplæg

Answer 11

• Vi sampler repræsentativt, hvilket styrker den statiske generaliserbarhed. Dog anvender vi de samme respondenter i 2020 og 2025 for at kontrollerer andre x’er væk, hvilket dog mindsker vores statistiske generaliserbarhed. Men da vi konstruerer en diskursanalyse af både respondenterne men også en bred vifte af medier, styrker vi alligevel generaliserbarheden af diskursen isoleret set (inden for dk og i vores kontekst).

Question 12

Analytisk generaliserbarhed

Answer 12

Søger man at generalisere sine resultater til andre kontekster.
- Hvor man ønsker at generalisere fra et udvalg til nogle idealtyper, ex. forskellige brugerprofiler eller personaer. For at sige, hvorledes lignende situationer eller målgrupper kunne tænkes at se ud eller opføre sig.

Question 13

Økologisk validitet

Answer 13

Hvis vi kan applicere de videnskabelige resultater på folks hverdag, er den økologiske validitet høj.
- Således er den økologiske validitet ofte lavere ved eksperimenter foretaget i laboratorier, da situationen her er kunstigt opstillet.

Question 14

Økologisk validitet - Projekt

Answer 14

• Respondenterne kommer til at få kendskab til VR-omgivelserne, som repræsenterer et ”normalt” hjem.
• For at styrke den økologiske validitet kunne man vise tilfældige danskere VR-optagelserne for at observerer deres diskurs derom, for at tjekke en slags kryds økologisk validitet (om andre danskere kan genkende dem selv i respondenternes handlinger). På den måde validerer vi igen diskursen men også handlingen.

Question 15

Økologisk validitet - Oplæg

Answer 15

• Her kan der være en udfordring i, om ’hjemmet’ skal være det samme i 2020 og 2025, for hvis der er sket nogle signifikante indretningsændringer i løbet af de 5 år, er det på den ene side vigtigt, at indretningen af fulgt med tiden, så det netop fremstår så naturligt som muligt – men på den anden side vil det også forstørre chancen for, at noget andet kan påvirke vores y.

Question 16

Probabilistisk kausalitet:

Answer 16

• Probabilistisk kausalitet betyder, at X med en vis sandsynlighed medfører Y

Question 17

Abduktion

Answer 17

Starter med en vis mængde viden om det man ønsker at undersøge.

• Denne viden er ikke nødvendigvis videnskabelig i traditionel forstand, men er noget vi har erfaret på den ene eller anden måde.
• Vi skal med andre ord stille en forklarende hypotese om det, vi undersøger, ud fra den viden, vi allerede har
• Metoden til at finde den bedste forklaring

Question 18

Genstandsfelt

Answer 18

Der der ønskes undersøgt. Fagligt område som en, især videnskabelig, beskæftigelse retter sig mod eller udfolder sig på

Question 19

Genstandsfelt - Projekt

Answer 19

Projektet: Værdier:
Kritisk realisme:

Definitionen af værdier er betinget af den videnskabelige tilgang til feltet. Det er den fordi, at værdier inden for KR’s ontologi er noget, som subjektet ikke nødvendigvis selv er bevidst om.

Question 20

Genstandsfelt - Oplæg

Answer 20

diskurs:

Question 21

Genstandsfelt i projekt med SK

Answer 21

• Havde vi arbejdet med værdier inden for SK, så vil undersøgelsen havde set anderledes ud, idet vores ontologi vil have haft en antagelse om, at vi kun besidder værdier, som vi selv erkender – fordi virkeligheden kun eksisterer i det omfang, som subjektet erkender. Derfor vil det ikke på samme måde give mening at undersøge værdier som noget latent uden for subjektets erkendelsesproces, idet et sådant fænomen ikke vil påvirke subjektets handling – da det er subjektets erkendelse, som virkeligheden er betinget af.

Question 22

Genstandsfelt i oplæg med KR

Answer 22

o Hvis vi omvendt skulle have taget KR’s briller på ved en undersøgelse med diskursen som genstandsfelt, så vil undersøgelsen også se anderledes ud. Her kunne man evt. have undersøgt diskurser om flere emner, som alle på sin måde kan relateres til selvtægt, for så at se, hvilket diskurs, som vinder frem som mekanisme i samme kontekst.
o Udfordringen vil her være, at en diskurs måske ikke er konkret nok, når vi ikke kan observere diskursernes samspil direkte på det transfaktuelle lag: Lad os sige, at vi opfanger en negativ ladet diskurs inden for vold, en positiv diskurs inden for materialisme og en negativ diskurs inden for retssystemet.

Question 23

Utraditionelle valg

I projektet:

Answer 23

Her har vi casedesign og repræsentativ generaliserbarhed. Vi anerkender, at det ikke er den typiske generaliserbarhed at søge med et case design. Men grundet vores stratificeret sampling mener vi alligevel, at vi kan opnå denne generaliserbarhed inden for konteksten! Vi mener ikke at opnå analytisk generaliserbarhed, idet vores ontologi har en antagelse om, at de underliggende mekanismers samspil er kontekstafhængig, hvorfor det samspil, som mekanismerne gør sig i netop vores opstillet kontekst, ikke nødvendigvis vil være ens i en anden opstillet kontekst.

Question 24

Utraditionelle valg

I oplægget

Answer 24

• Ligger i, at vi med en årsagsforklaring vil sige noget om et årsag-virkningsforhold, og med SK’s ontologi antager, at virkeligheden er flertydig og med SK’s erkendelsesinteresse ønsker udforske hvordan et fænomen konstitueres på en bestemt måde og ikke så meget om det rent objektivt gør det.
• Vi vidste på forhånd, at vi i delstudie 3 stadig ønskede at bidrage til det overordnet fænomen: ”årsag bag handlingen”. Som vi skrev i projektet, opfordrede vi til videre forskning til, at man anvendte samme design og logik til at undersøge hvilken årsag der kunne være bag handlingen i samme kontekst.

Question 25

Ideografisk

Answer 25

Ideografisk fokuserer på én case – søger kun forklaring på præcis denne case.

Question 26

Ideografisk - projekt

Answer 26

• Undersøgelsen af værdier er ideografisk, idet de er betinget af konteksten. Undersøgelsen af Y er også ideografisk, da handlingen i sig selv kun er, som den er, grundet de underliggende mekanismers samspil – som spiller sammen på den måde, som de gør, grundet den opstillet kontekst. Men hvis hypotese 1 vinder frem, så er undersøgelses resultatet alligevel probabilitsisk nomotetisk inden for konteksten – sandsynligvis, idet vi ikke kan sige med sikkerhed, om det i virkeligheden er værdierne, som har vundet frem, eller en anden lignende mekanisme. Derfor kritik af, at man aldrig kan gå fra ”the context of discovery” til ”the context of justification”.

Question 27

Ideografisk - i oplæg

Answer 27

• Undersøgelsen af X og Y er ideografisk, men med casens prospektive dimension gør C, at årsagsprincippet mellem X og Y bliver nometetisk inden for konteksten.

Question 28

Nomotetisk

Answer 28

Nomotetisk fokuserer på årsager og konsekvenser, med henblik på at bidrage med en delvis forklaring- undersøger kausale faktorer.

Question 29

Nomotetisk - projekt

Answer 29

• Undersøgelsen af værdier er ideografisk, idet de er betinget af konteksten. Undersøgelsen af Y er også ideografisk, da handlingen i sig selv kun er, som den er, grundet de underliggende mekanismers samspil – som spiller sammen på den måde, som de gør, grundet den opstillet kontekst. Men hvis hypotese 1 vinder frem, så er undersøgelsesresultatet alligevel probabilitsisk nomotetisk inden for konteksten – sandsynligvis, idet vi ikke kan sige med sikkerhed, om det i virkeligheden er værdierne, som har vundet frem, eller en anden lignende mekanisme. Derfor kritik af, at man aldrig kan gå fra ”the context of discovery” til ”the context of justification”.

Question 30

Nomotetisk - oplæg

Answer 30

• Undersøgelsen af X og Y er ideografisk, men med casens prospektive dimension gør C, at årsagsprincippet, hvorfor vores case the ”context of discovery” kan bidrage til ”the context of justification” – det overordnet fænomen.

Question 31

Hegemoniske

Answer 31

En situation hvor en enkelt fast defineret diskurs udkonkurrerer alle andre. En bestemt diskurs kan dermed opnå hegemoni