Graviditet er ikke en sygdom Flashcards

1
Q

Hvad er formålet med svangreomsorgen?

A

Formålet med svangreomsorgen er således at bidrage til øget folkesundhed i Danmark ved:
- at barnet fødes raskt med størst muligt sundhedspotentiale
- at kvindens helbred varetages i hele forløbet - før, umder og efter graviditet og fødsel
- at understøtte en sund og stærk familiedannelse
- at styrke sundhedskompetencerne hos kommende forældre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilken betydning har svangreomsorgen for folkesundheden?

A

Mange graviditetsrelaterede sygdomme og komplikationer hos mor og barn kan forebygges med den rette rådgivning, behandling og støtte gennem graviditeten. De senere års forskning har bibragt en tiltagende erkendelse af, at graviditet og fødsel i langt højere grad, end man tidligere var klar over, også har betydning for mor og barns helbred på lang sigt. Der er i dag mere viden om, hvordan det at blive mor kan påvirke kvindens helbred på sigt, og hvordan hendes kost, livsstil og psykiske tilstand kan præge barnets sundhed og risiko for sygdomme resten af livet. Der er derfor et særligt stort forebyggelsespotentiale lige præcis under graviditeten, og den sund hedsfremmende indsats i svangreomsorgen er særdeles vigtig i et langtidsperspektiv, både for den enkelte og for folkesundheden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er betegnelsen “svangreomsorg” et samlet begreb for?

A

Betegnelsen “svangreomsorg” anvendes som et samlet begreb for sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke principper er svangreomsorgen bygget på?

A

Lighed i sundhed: Det danske sundhedsvæsen bygger på et lighedsprincip med let og lige adgang til sundhedsvæsenet og behandling af høj kvalitet for alle.

En naturlig livsproces: Svangreomsorgen skal understøtte den naturlige livsproces, det er at få et barn, med de glæder og udfordringer det rummer. Udgangs punktet er sundhedsfremme, forebyggelse og mestring med den individuelle indsats, der er behov for.

Helhedsorienteret tilgang: Svangreomsorgen skal bygge på en helhedsorienteret tilgang ud fra f lere perspektiver. Indsatsen rummer tidsperspektivet fra før, under og efter graviditet og fødsel og omfatter både det fysiske, psykiske og sociale perspektiv.

Medinddragelse: Svangreomsorgen skal sikre respekt for kvindens integritet og selv bestemmelse. Individuelle valg skal respekteres i videst muligt omfang. Den gravides partner skal inddrages.

Familiecentreret omsorg: En familiecentreret omsorg som et bærende princip i svangreomsorgens tilbud betyder, at familien er i centrum, og der er en åbenhed for, at familier er forskellige, og at alle skal føle sig velkomne.

Evidensbaserede indsatser:Svangreomsorgens sundhedsfremmende, forebyggende og behand lende indsatser baserer sig på den tilgængelige videnskabelige evidens, hvor det er muligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilken betydning har kvindens livsvilkår og livsstil inden og i løbet af graviditeten for barnets helbred?

A

Kvindens livsvilkår og livsstil inden og i løbet af graviditeten kan have både positive og negative effekter på barnets helbred på både kort og lang sigt.

Livsbetingelserne i livmoderen – altså det fysiologiske miljø som fostret vokser i – præger fostrets vækst og udvikling og kan påvirke dets risici for sygdomme senere i barndommen og voksenalderen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke helbredsmæssige konsekvenser har graviditet og fødsel for kvinder?

A

For kvinder har graviditet og fødsel helbredsmæssige konsekvenser både på kort og lang sigt. Langt de fleste kvinder går sunde og raske ind i en graviditet, og et af svangreomsorgens vigtigste formål er at medvirke til, at de forbliver sunde og raske.
- Kræft
- Leddegigt
- Diabetes
- Hjerte-kar-sygdom
- Vægtøgning => infektioner, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og muskel-skelet-sygdomme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken betydning har familieperspektivet for barnet?

A

Kvaliteten af tilknytningen mellem forældre og barn er af afgørende betydning for barnets følelsesmæssige udvikling, personlighedsdan nelse, robusthed og evne til at klare sig i livet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan inkluderer svangreomsorgen fædre/partnere?

A

Den kommende far/partner inviteres til at deltage i graviditetsunder søgelser og fødsels og familieforberedelse, og de fleste fædre/ partnere ønsker at være til stede under fødslen. De har brug for at indgå aktivt og deltagende i processen, ligesom de har behov for at blive forberedt på deres rolle under fødslen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan er sundhedskompetence defineret?

A

Sundhedskompetence er defineret som individets evne til at tilegne sig, forstå og anvende sundhedsrelateret information.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvorfor er det vigtigt, at sundhedspersonalet skal understøtte forældrenes sundhedskompetence?

A

Sundhedskompetence er defineret som individets evne til at tilegne sig, forstå og anvende sundhedsrelateret information, og det er sundhedspersonalets ansvar at sikre sig, at vejledning og information bliver forstået og er meningsfuld.
- Ved at understøtte forældrenes sundhedskompetence styrkes parrets autonomi, selvværd, selvtillid og mestringsevne og er en forudsætning for meningsfuld involvering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvorfor er det vigtigt, at brugere af sundhedsvæsenet deltager aktivt i egen behandling, også når det gælder forebyggende indsatser som i svangreomsorgen?

A

Gennem involvering og aktiv deltagelse kan behandlingskvaliteten øges, der sker færre fejl på grund af bedre kommunikation, og forløbene opleves mere sammenhængende. Det er desuden mere effektivt at planlægge et individuelt forløb, når det sker i et samarbejde, hvilket også kan medvirke til, at eventuelle uønskede undersøgelser og behandlinger måske kan undgås.

Når brugere af sundhedsvæsenet bliver involveret i egen behandling, bidrager det til øget tilfredshed, højere patientsikkerhed og bedre resultater. Større involvering af de kommende forældre er derfor et vigtigt element i at styrke kvaliteten i svangreomsorgen og skal bidrage til en oplevelse af et godt samlet graviditets, fødsels og bar selsforløb og god behandling såvel medicinsk som menneskeligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvorofr er en fælles beslutningstagen vigtig?

A

Fælles beslutningstagen er en systematisk og evidensbaseret patientinddragelsesmetode, hvor både patienten – her den gravide og hendes partner – og behandleren deltager aktivt i beslutninger om omsorg og behandling.

Begge parter skal opleve, at der er respekt for, at den beslutning, der er blevet truffet, er den bedste på det pågældende tidspunkt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan har udviklingen i fødselstallet været i de seneste år?

A

Den har siden 1990 ligget på i gennemsnit mellem 1,7 og 1,9 barn pr. kvinde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan er fordelingen af fødsler i forhold til ambulante fødsler og hjemmefødsler?

A

Langt de fleste fødsler i Danmark foregår på sygehus, og andelen af hjemme- og klinikfødsler ligger på cirka 3%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvorfor har man set en stigning i genindlæggelse af nyfødte?

A

Gennem de seneste 20 år er indlæggelsestiden i forbindelse med en fødsel faldet støt, men den ser ud til at have stabiliseret sig fra 2015. De ukomplicerede fødsler foregår nu enten ambulant eller med en enkelt overnatning. I 2018 kom 30 % hjem inden for 12 timer efter fødslen, og godt halvdelen (56 %) var hjemme inden for 2 døgn, mens 17 % var indlagt mere end 3 døgn efter fødslen.

Som følge af den ændrede praksis med hurtig udskrivelse efter fødslen så man i starten af 2010’erne en stigning i genindlæggelse af nyfødte. En del af genindlæggelserne skyldtes, at barnet ikke fik mad nok på grund af vanskeligheder med etablering af amning. Genindlæggelser af denne karakter kan i høj grad forebygges med den rette støtte til forældrene i dagene efter udskrivelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er gennemsnitalderen for førstegangsfødende i Danmark?

A

Gennemsnitalderen for førstegangsfødende i Danmark ligger omkring 27,4-30,4 år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv de tre trimestere og deres tilsvarende gestationsalder

A
  1. trimester: 0-12+0 uger
  2. trimester: 12+1-27+6 uger
  3. trimester 28+0 til fødslen (indtræder normalt mellem 37+0 og 42+0 uger)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvorfor er sikker terminsfastsættelse vigtig?

A

Sikker terminfastsættelse er vigtig for at kunne vurdere barnets tilvækst ift. graviditetsalderen samt træde til ved komplikationer som præterm fødsel (< 37+0) eller gravidarum prolongata (>42+0)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er gennemsnitlig graviditetslængde?

A

280 dage fra sidste menstruations 1. dag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er Neagels regel?

A

Neagels regel: Sidste menstruation + 9 måneder og 7 dage (forudsætter regelmæssig cyklus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er abort defineret som?

A

Fødsel før 22 fulde uger (22+0)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er fødsel før 22 fulde uger (22+0) defineret som?

A

Abort (ingen barselsorlov)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er præterm fødsel defineret som?

A

Fødsel før fulde 37 uger betegnes overordnet præterm fødsel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er fødsel før fulde 37 uger defineret som?

A

Præterm fødsel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad kan præterm fødsel underinddeles i?

A
  • Ekstrem præterm fødsel: Fødsel mellem 22+0 og 28+0
  • Meget præterm fødsel: Fødsel mellem 28+0 og 32+0
  • Præterm fødsel: Fødsel mellem 32+0 og 37+0
26
Q

Hvad er ekstrem præterm fødsel defineret som?

A

Fødsel mellem 22+0 og 28+0

27
Q

Hvad er meget præterm fødsel defineret som?

A

Fødsel mellem 28+0 og 32+0

28
Q

Hvad er fødsel mellem 37+0 og 42+0 defineret som?

A

Fødsel til termin

29
Q

Hvad er fødsel til termin defineret som?

A

Fødsel mellem 37+0 og 42+0

30
Q

Hvad er fødsel efter 42+0 defineret som?

A

Post-term fødsel (Graviditas prolongata)

31
Q

Hvad sker der i 1. trimester?

A

I 1. trimester sker fosterets dannelse, og her er den største risiko for tab, da 20-25% af alle fostre aborteres spontant før udgangen af 12. uge.

1/1000 graviditeter udvikler sig forkert og bliver til e molagraviditet
- Trofoblasten udviklser sig forkert til blærefyldt væv
- Kliniske tegn: uterus er større end svarende til gestationsalderen

32
Q

Hvad sker der i 2.-3. trimester?

A

I 2.-3.- trimester sker der vækst af fostret og modning af organer, der kan derfor opstå centrale problemer ved præterm fødsel.

33
Q

Angiv centrale problemer ved præterm fødsel

A
  • Mave/tarm: nedsat absorption af næringsstoffer
  • CNS: apnøer, umoden kapillær-permeabilitet
  • Lever: hypoglycæmi og icterus
  • Nyrer: nedsat evne til koncentration af urin
  • Respiration: respiratorisk distress syndrom (udtrætning/apnø) særlig før 34 uger
  • Karsystemet: hjerneblødning, blødning i øjets nethinde
  • Ringe resistens mod infektioner
34
Q

Hvordan er overlevelseschancerne ved præterm fødsel?

A

Overlevelseschance ned til 23-24 uge, men høj risiko for handicap

Rigtig god chance for overlevelse uden mén efter uge 34

Barnets vækst accelererer fra uge 36 (250g ugentligt)

35
Q

Angiv generelle informationer om det danske svangreomsorgsprogram

A

Det danske svangreomsorgsprogram er sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel.

Det er ganske gratisk og vældig populært, idet det er den største forebyggelsesindsats overhovedet med en tilslutning på >99% af de godt 60.000 gravide årligt.

Sundhedsvæsenet udsender anbefalinger og regioner implementerer og laver egne fødselsplaner ud fra anbefalinger.

36
Q

Hvad er formålet med det danske svangreomsorgsprogram?

A

Formål med svangreomsorgen er at bidrage til øget folkesundhed i Danmark ved:
- at barnet fødes raskt med størst muligt sundhedspotentiale
- at kvindens helbres varetages i hele forløbet - før, under og efter graviditet og fødsel
- at understøtte en sund og stærk familiedannelse
- at styrke sundhedskompetence hos kommende forældre

37
Q

Hvad er svangreomsorgens principper?

A
  1. Lighed i sundhed
  2. En naturlig livsproces
  3. En helhedprienteret tilgang
  4. Medinddragelse
  5. Familiecentreret omsorg
  6. Evidensbaserede indsatser
38
Q

Hvem er svangreomsorgens kerneaktører?

A

Basistilbuddet varetages af:
- Praktiserende læge
- Jordemoder
- Sundhedsplejerske

For de kvinder, som har kendt eller opstået høj risiko for obstetriske komplikationer deltager også:
- Obstretriker (+ evt. medicinske specialiser)

For de kvinder, som har psykosociale risiko/sårbarhedsfaktorer deltager også:
- Yderligere specialiseret tværsektoriel indsats fra jordemoder/sundhedsplejerske
- Evt. kommunalt tværfagligt team (primær sektor indsats)
- Evt. sagsbehandler mv. (kontakt med myndighedsafdelingen i kommunen)

39
Q

Hvilke medicinske undersøgelser skal der være fokus på i dette kursus?

A

Perinatale tilstande
- Den føtale tilvækst (de fire håndgreb, symfyse-fundus mål, klinisk skøn, fosterbevægelser - for at opstpore evt. IUGR)
- Fosterets position i livmoderen ift. fødselsvejen (udvendig undersøgelse/de fire håndgreb)

Maternalle tilstande
- Diabetes/gestationel diabetes (3%) - tjek af urin for glukose
- Hypertension/præeklampsi (2-8%) - BT og tjek urin for protein
- Resus-immunisering hos Resus D-negative flergangsfødende
- Tegn på for tidlig fødsel (fx smertefulde kontraktioner)

40
Q

Hvilke niveauer kan tilbydes i svangreomsorgen?

A

Niveau 1: Det basale tilbud om graviditetsundersøgelser, fødselshjælp, barselspleje til kvinder uden øget risiko for obstetriske komplikationer.

Niveau 2: Udvidet tilbud, som varetages af faggrupper inden for svangreomsorgen. Det kan være pga. gestationel diabetes, præeklampsi, fødselsangst, tidligere dårligt ammeforløb, gemelli osv.
- Tilbuddene kan være til rygere eller overvægtige eller til kvinder med tidligere dårlig fødselsoplevelse/mislykket amning

Niveau 3: Udvidet tilbud, som involverer tværfagligt samarbejde med faggrupper uden for svangreomsorgen (fx psykolog) og/eller tværsektorielt samarbejde med kommunen.
- Tilbydes ved sociale, psykologiske og/eller medicinske problemstillinger af kompleks karakter

Niveau 4: Udvidet tilbud som ud over ovenstående involverer samarbejde med specialiserede institutioner som fx familieambulatorium, familieinstitutioner mv.
- Tilbydes ved misbrug, alvorlig social belastning og tvivl om forældreevne

41
Q

Angiv elementerne i det danske basistilbud til gravide (niveau 1 tilbuddet)

A

Prækonceptionel rådgivning => Par med arbelige sygdomme mv.

Prænatal diagnostik/screening => Alle uanset paritet og risikostatus

Tre graviditetsundersøgelser hos egen læge => Alle uanset paritet og risikostatus

Fem til seks kontakter til jordemoder => Afhængigt af paritet og risikostatus

Kommunal sundhedspleje => Stor lokal variation i tilbud

En til to efterfødselsbesøg hos egen læge => Alle uanset paritet og risikostatus

42
Q

Hvad skal det generelle tilbud om fosterdiagnostiske undersøgelser for alle danske kvinder sikre?

A

Det danske forsterdiagnostiske tilbud skal sikre:
- at gravide har adgang til viden, selvbestemmelse (fx ift. abort) og retten til ikke at vide
- bedst mulig behandling af et evt. sygt eller handicappet barn fra fødslen (samt forberedelse af forældrene)

43
Q

Hvad omfatter det generelle tilbud om fosterdiagnostiske undersøgelser?

A

Standardtilbuddet omfatter:

1. trimester skanning (mellem 11+0-13+6 uger
- Bekræfte liv
- Bestemme antal fostre
- Fastsætte termin
- Hvis kvinden ønsker det: måle nakkefoldens tykkelse som led i risikovurdering for kromosomafvigelse

Mulighed for en risikovurdering for kromosomafvigelser
- Baseret på kombination af doubletest (blodprøve) og nakkefoldsmåling undersøges primært kromosom 21, 18 og 13

2. trimester-skanning
- Gennemskanning for misdannelser
- Placentas placering

44
Q

Hvornår ligger 1. trimesterskanning?

A

Mellem 11+0 og 13+6 uger

45
Q

Hvad er risikovurdering for kromosomafvigelse baseret på?

A

Risikovurdering for kromosomafvigelse er baseret på:

Kvindens alder, > 45 år øger risikoen

Måling af tykkelsen på fosterets nakkefold, > 3 millimeter indikerer en øget risiko for kromosomale og genetiske problemer

Double test (blodprøve mellem 8+0 og 13+6 uger som måler:
- Maternel serumkoncentration af Pregnancy-Associated Plasma Protein A (PAPP-A): Risiko for misdannelse hvis lav
- Human Chorion Gonadotropin (HCG): Risiko for trisomi 21 hvis høj

Ved risikovudering >1:300 tilbydes kromosomundersøgelse ved hjælp af enten:
- Non-Invasiv Prænatal Test (NIPT): analyse af frit føtalt DNA i mors blod fra uge 10
- Invasiv test i form af Chorion villus biopsi (abort risiko 0,5%)

46
Q

Hvad er en Doubletest?

A

En doubletest er en blodprøve mellem 8+0 og 13+6 uger som måler:
- Maternel serumkoncentration af Pregnancy-Associated Plasma Protein A (PAPP-A): Risiko for misdannelse hvis lav
- Human Chorion Gonadotropin (HCG): Risiko for trisomi 21 hvis høj

47
Q

Hvad er en Non-Invasiv prænatal test?

A

En Non-Invasiv prænatal test er en analyse af frit føtalt DNA i mors blod fra uge 10.

Her identificeres primært trisomi 21, 18 og 13, som omfatter >80% af alle kromosomafvigelser.

Der er en gennesmnitlig svartid på 6 dage og 4% af prøverne har for lidt DNA til analyse.

48
Q

Hvornår ligger 2. trimesterskanning?

A

Anden trimesterskanning udføres normalt mellem 18+0 og 20+0

49
Q

Hvad undersøges ved 2. trimesterskanning?

A

Ved 2. trimesterskanning undersøges og gennemskannes for misdannelser og placentas placering

50
Q

Hvilke fosterdiagnostiske tilbud tilbydes i 2. trimester?

A

En triple test ved 15+0-22+0 (hvis kvinden ønsker screening, men er for langt i graviditeten til en double test)
- Maternel Serup-Koncentration af AFP (alfa-føto protein)
- Human Chorion Gonadotropin (HCG)
- Ukonjugeret østriol (uØ3)

Fostervandsprøbe (amniocentese) ved > 16 uge ved høj risiko for kromosomfejl (1% abortrisiko)

51
Q

Beskriv det samlede tilbud til lavrisikogravide (gr. 1)

A

Første konsultation hos egen læge: Uge 6-10
- Grundig anamnese og identifikation af risikofaktorer
- Svangre og vandrejournal
- Rådgivning og information
- Anbefaling af kosttilskud
- Objektiv undersøgelse
- Blodprøvetest

De to efterfølgende graviditetskonsultationer hos egen læge: Uge 25 + Uge 32
- Grundig bjektiv undersøgelse

Konsultationer hos jordemoder:
- Samtale om graviditet og belastninger
- Information om graviditet, fødsel, amning, forældrerollen mv.
- Objektiv undersøgelse (Undtagen ved de to første konsultationer ved Uge 13-15 og Uge 21)

Efterfødsels tilbud:
- Åben rådgivning de første 7 dage
Dagen efter fødsel:
- Førstegangsfødende udskrevet under 24 timer efter og hjemmefødsler: Hjemmebesøg af jordemoder
- Flergangsfødende med tvungen ambulant fødsel: Telefonisk kontakt af jordemoder
2-3 dage efter fødsel:
- Konsultation hos jordemoder
4-5 dage efter fødsel eller senest efter 7 dage
- Hjemmebesøg af sundhedsplejerske
5 uger efter fødsel: Børneundersøgelse
8 uger efter fødsel: Konsultation hos egen læge

52
Q

Beskriv første konsultation hos egen læge

A

Første konsultation hos egen læge: Uge 6-10
- Grundig anamnese og identifikation af fysiske, psykiske og sociale risikofaktorer
- Udfyldelse af svangre og vandrejournal med fokus på kvindens sociale forhold, levekår, arbejdsmiljø og ekspositioner
- Information om svangreomsorgens tilrettelæggelse og evt. henvisninger
- Rådgivning og information ift. tilbud om prænatal diagnostik
- Rådgivning og information ift. livsstil (KRAM)

Anbefaling af kosttilskud:
- Jern 40-50 mg dagligt fra uge 10
- Folsyre 40 mikrogram dagligt fra ca. 3 mdr. før konception og til fulde 12 uger
- D-vitamin 10 mikrogram dagligt under hele graviditeten
- Calcium 1/2L mælkeprodukt eller 500 mg dagligt under hele graviditeten

Fysisk undersøgelse:
- Almen tilstand og blodtryk
- Urin bakteruri (cystitis), glukose (gestationel diabetes) og protein (præeklampsi)
- Vægt (normal vægtøgning på 7-18 kg, hvor 10-15 kg er anbefalet)
- INGEN RUTINEMÆSSIG gynækologisk undersøgelse, ingen smear tagning

Blodprøvetest for:
- Blodtype: En blodprøve tages for at bestemme moderens blodtype, herunder ABO-blodtype (A, B, AB eller O) og RhD-faktor (positiv eller negativ). Dette er vigtigt for at vurdere eventuel risiko for blodtypekonflikt mellem moderen og fosteret.
- Irregulære blodtypeantistoffer: Hvis moderens blodtype er RhD-negativ, kan en blodprøve udføres for at undersøge tilstedeværelsen af irregulære blodtypeantistoffer. Dette er vigtigt for at identificere mulige risici for blodtypekonflikter mellem moderen og fosteret.
- Hepatitis B: En blodprøve udføres for at kontrollere moderens hepatitis B-status. Dette er vigtigt for at vurdere eventuel risiko for overførsel af hepatitis B-viruset til fosteret under fødslen.
- HIV: En blodprøve tages for at undersøge moderens HIV-status. Dette er afgørende for at identificere eventuel risiko for overførsel af HIV til fosteret under graviditeten, fødslen eller amning.
- Syfilis: En blodprøve udføres for at kontrollere moderens syfilis-status. Dette er vigtigt for at opdage og behandle syfilis hos moderen, da ubehandlet syfilis kan have alvorlige konsekvenser for fosteret.

53
Q

Beskriv de to efterfølgende graviditetskonsultationer hos egen læge

A

De to efterfølgende graviditetskonsultationer hos egen læge kommer i uge 25 og uge 32:
Objektiv undersøgelse:
- Almen tilstand og blodtryk
- Urin (bakteuri, glukose og protein)
- Vægtmåling ved behov
- Livmoderens vækst (symfyse-fundus mål) og fosteraktivitet
- ALDRIG GYNÆKOLOGISK RUTINEUNDERSØGELSE ELLER VED TEGN PÅ PRÆTERM FØDSEL
- Lyt kun efter hjertelyd ved 32 ugers undersøgelsen!

Under egen læges pligter hører desuden at tale med kvinden om:
- (Uge 25) Kvindens graviditetsbelastning, arbejdsmiljø, barselsorlov, parrets samliv, reaktionsmønstre og konflikter samt valg af fødested
- (Uge 32) Hjemkomsten med barnet, amning, genoptagelse af seksualliv, partnerens barselsorlov samt rolle i forhold til barnets fødsel

54
Q

Beskriv konsultationer hos jordemoder

A

Konsultationer hos jordemoder omfatter samtale med kvinden/parret om oplevelse af graviditet og fødsel samt fysiske, psykiske og sociale ressourcer og belastninger.
- Information og dialog om graviditet, fødsel, amning, forældrerollen mv.
- Ingen objektiv undersøgelse ved de to første undersøgelser (uge 13-15 + uge 21)

Objektiv undersøgelse ved alle senere konsultationer:
- Blodtryk
- Urintest for albumin og lgukose
- Vægt efter behov
- “Udvendig undersøgelse” herunder de fire håndgreb med henblik på undersøgelse af fosterets vækst, lejring og hjertelyd (obs. fosteraktivitet)

55
Q

Angiv hvorledes risikograviditeter kan identificeres

A

Risikograviditeter kan identificeres gennem en række screenings- og vurderingsmetoder under graviditeten. Nogle af de almindelige metoder til identifikation af risikograviditeter inkluderer:

  • Anamnese og sygehistorie: Lægen eller jordemoderen indsamler information om kvindens tidligere graviditeter, medicinsk historie, familiens medicinske historie og eventuelle tidligere komplikationer under graviditet eller fødsel.
  • Kliniske undersøgelser: Regelmæssige prænatale undersøgelser, der inkluderer måling af blodtryk, urintest, vægtkontrol og maveundersøgelse, kan afsløre tegn på potentielle risikofaktorer.
  • Ultralydsscanning: Ultralydsscanning kan bruges til at vurdere fosterets udvikling, placeringen af moderkagen, fostervandsmængde og strukturelle anomali. Det kan også hjælpe med at identificere eventuelle mulige komplikationer eller risici.
  • Prænatale screenings- og diagnostiske tests: Screeningstests som nakkefoldsscanning og blodprøver kan identificere risiko for kromosomale abnormiteter. Diagnostiske tests som fostervandsprøve eller moderkagebiopsi kan bekræfte eventuelle genetiske eller kromosomale problemer.
56
Q

Angiv de fire omsorgsgrupper

A

I dansk svangreomsorg anvendes et system med fire omsorgsgrupper til at organisere og tilpasse den prænatale omsorg til den enkelte kvindes behov. Disse grupper er som følger:
1. Gruppe 1: Kvinder med normal graviditet og lav risiko. Disse kvinder har ingen kendte medicinske eller obstetriske komplikationer og følger den normale svangreomsorgsplan.
2. Gruppe 2: Kvinder med moderat risiko. Disse kvinder kan have nogle medicinske eller obstetriske faktorer, der kræver tættere opfølgning og overvågning under graviditeten. De får ekstra opmærksomhed og muligvis specialiseret støtte fra sundhedspersonale.
3. Gruppe 3: Kvinder med høj risiko. Disse kvinder har specifikke medicinske eller obstetriske problemer, der kræver intensiv overvågning og pleje under graviditeten. De kan blive henvist til specialiserede enheder eller konsultation hos speciallæger for yderligere undersøgelser og behandling.
4. Gruppe 4: Kvinder med komplekse og højrisiko forhold. Disse kvinder har komplekse medicinske eller obstetriske tilstande, der kræver specialiseret pleje og behandling fra et multidisciplinært team af specialister. De kan blive henvist til specialiserede enheder med ekspertise inden for håndtering af komplicerede graviditeter.

Disse omsorgsgrupper sikrer en individuel og tilpasset tilgang til svangreomsorgen baseret på kvindens risiko.

57
Q

Hvad er de væsentligste årsager til mortalitet og morbiditet?

A

Den perinatale mortalitet er lav i DK (stagneret på et niveau) MEN der ses stor og stigende social ulighed i perinatal mortalitet og morbiditet (og I øvrigt også maternel mortalitet og morbiditet).

Præterm fødsel og intra uterine growth retardation (IUGR ) er de to tilstande som bidrager mest til perinatal morbiditet og mortalitet.
- De to tilstande er nogle gange relaterede
- De to tilstande er stærkt knyttet til social ulighed i sundhed

Præterm fødsel skyldes:
- cervix insufficiens eller
- for tidligt indsættende vandafgang/vearbejde

Intrauterin væksthæmning (=intrauterin growth restriktion- IUGR) skyldes:
- dårlig placentarfunktion (ofte i forbindelse m præeklampsi),
- dårlig ernæring af mater (hyperemesis gravidarum eller anorexi)
- sygdom hos fosteret

Både præterm fødsel og IUGR medfører:
- øget risiko for asfyksi (iltmangel) under fødslen
- øget risiko for neonatale problemer, særligt lavt blodsukker
- øget mortalitet (især hvis GA < 28), morbiditet og flere handicaps

58
Q

Hvad er præterm fødsel og IUGR associeret med?

A

Både præterm fødsel og IUGR er associeret med:
* Dårlige levekår
* Lav social positition
* Social marginalisering
* Mangel på social støtte
* Dårlige opvækstforhold
* Mentale sundhedsproblemer

59
Q

Angiv risikofaktorer ved præterm fødsel og IUGR

A

Risikofaktorer:
* Ung alder
* Rygning
* Alkoholindtag
* Overvægt
* Dårlige kostvaner
* Fysisk inaktivitet
* Infektioner

60
Q

Beskriv typiske komplikationer for tidligt fødte kan opleve ved fødslen, neonatalt samt på længere sigt

A

Tidligt fødte børn, der fødes før 37. graviditetsuge, kan opleve forskellige komplikationer ved fødslen, i neonatalperioden og på længere sigt. Her er nogle typiske komplikationer, der kan opstå:

Ved fødslen:
1. Åndedrætsbesvær: Tidligt fødte børn kan have umodne lunger og derfor opleve problemer med at trække vejret selvstændigt. De kan have brug for ekstra ilt eller mekanisk ventilation for at hjælpe dem med at trække vejret.
2. Temperaturregulering: Da tidligt fødte børn har mindre underhudsfedt, kan de have svært ved at opretholde en stabil kropstemperatur. De kan have brug for varmeenheder eller specielle inkubatorer for at holde dem varme.
3. Infektioner: Tidligt fødte børn har et umodent immunsystem og er mere sårbare over for infektioner. De kan kræve forebyggende antibiotika eller behandling for at undgå eller håndtere infektioner.

I neonatalperioden:
1. Åndedrætsbesværssyndrom (ARDS): Dette er en almindelig komplikation hos tidligt fødte børn, hvor lungerne ikke producerer nok overfladeaktivt stof, hvilket gør det svært at trække vejret. Det kræver ofte behandling med kunstigt overfladeaktivt stof og hjælp til vejrtrækning.
2. Nekrotiserende enterocolitis (NEC): Dette er en alvorlig tarmsygdom, der kan påvirke tidligt fødte børn. Det skyldes betændelse og nekrose i tarmvævet og kræver omhyggelig overvågning og behandling, herunder antibiotika og i nogle tilfælde kirurgisk indgreb.
3. Intraventrikulær hæmoragi (IVH): Dette er en blødning i hjernens ventrikler, der kan forekomme hos tidligt fødte børn på grund af den umodne blod-hjerne-barriere. IVH kan have langsigtede konsekvenser, herunder neurologiske problemer.

På længere sigt:
1. Neurologiske problemer: Tidligt fødte børn har øget risiko for neurologiske komplikationer, herunder cerebral parese, motoriske forstyrrelser og indlæringsvanskeligheder.
2. Følger for lungernes udvikling: Tidligt fødte børn kan opleve nedsat lungefunktion og have øget risiko for astma og åndedrætsbesvær senere i livet.
3. Vækst- og ernæringsmæssige udfordringer: Tidligt fødte børn kan have vanskeligheder med vægtøgning, fordøjelse og ernæring.