Social ulighed Flashcards
Hvordan påvirker den sociale status forekomsten af sygdom?
For langt de fleste sygdomme og risikofaktorer er forekomsten højest i de socialt dårligst stillede grupper.
Er der sociale uligheder i Danmark?
Der er i Danmark og i de øvrige nordiske lande fundet betydelige sociale uligheder i forekomsten af en række graviditets- og fødselskomplikationer som dødfødsel, lav fødselsvægt, for tidlig fødsel, misdannelser og i børnedødeligheden.
- Disse sammenhænge består, uanset om man måler social status på moderens uddannelsesniveau, beskæftigelse eller indkomst
Hvorfor finder man ugunstige graviditetsudfald hos socialt dårligere stillede?
Man kender ikke alle årsager til forekomsten af ugunstige graviditetsudfald hos socialt dårligere stillede, men en række kendte risikofaktorer er overrepræsenteret i disse grupper.
Dette gælder især rygning, men også overvægt, uhensigtsmæssige kostvaner, fysisk inaktivitet og anden sundhedsadfærd, der har negativ betydning for graviditetsudfaldet.
Hvordan er kort uddannelse associeret med dårligere sundhedskompetence?
Kort uddannelse er associeret med dårligere sundhedskompetence, ikke kun som følge af mindre viden om sundhed og hvordan kroppen fungerer, men også fordi begrænset skolegang kan medføre skjulte barrierer, som vanskeliggør kommunikationen og en fælles forståelse mellem sundhedspersonalet og den gravide, og dermed forringes disse kvinders muligheder for at navigere i sundhedsvæsenet.
Hvorfor har højtuddannede kvinder generelt bedre sundhed end lavtuddannede kvinder?
Højtuddannede kvinder efterspørger oftere sundhedsråd- og ydelser, hvilket socialt dårligt stillede kvinder generelt gør mindre brug af sundhedsvæsenets tilbud herunder svangreomsorgen.
Hvordan kan svangreomsorgen mindske den sociale ulighed i reproduktiv sundhed?
Svangreomsorgen etablerer et bedre grundlag for at føde sunde børn i rubuste, velfungerende familier. Det inkluderer tidlig opsporing af sociale problemstillinger eller andre vanskeligheder hos de kommende forældre og tilrettelæggelse af systematiske, forebyggende sundheds- og socialfaglige indsatser med støtte til sårbare og socialt udsatte forældre og nyfødte børn.
Hvilke migranter har øget risiko for psykiske lidelser?
Migranter der har oplevet traumatiske forhold som krig, forfølgelser, tortur og seksuelle overgreb, hvilket øger risikoen for psykiske lidelser som depression og postraumatisk stress syndrom.
Hvilke øget risici har gravide migranter i Danmark?
Gravide migranter i Danmark har øget risiko for obstetriske komplikationer så som sygdom under graviditeten, akut kejsersnit samt perinatalt dødsfald.
Nogle immigrantgrupper har en øget risiko for præterm fødsel, og for at barnet fødes small-for-gestational-age (SGA).
Blandt immigranter fra Afrika, Latinamerika og Caribien ses en øget risiko for…
Blandt immigranter fra Afrika, Latinamerika og Caribien ses en øget risiko for præekampsi og eklampsi.
Gravide fra Pakistan, Tyrkiet og Sydøstasien har en øget risiko for…
Gravide fra Pakistan, Tyrkiet og Sydøstasien har en øget risiko for gestationel diabetes (GDM).
Der er øget risiko for … blandt immigranter fra ikkevestlige lande
Der er øget risiko for dødfødsel og fødsel af et barn med svære medfødte misdannelser blandt immigranter fra ikkevestlige lande.
Mødre, som er migranter fra ikkevestlige lande, har markant øget risiko for…
Mødre, som er migranter fra ikkevestlige lande, har markant øget risiko for fødselsdepression.
Undersøgelser viser, at almen helbredsstatus herunder også tidligere depression og angst samt social isolation, manglende familiært net værk, dårlige boligforhold, racisme og sprogbarrierer er medvirkende faktorer til den markant øgede risiko for postpartum depression hos disse kvinder.
Der bør derfor være særlig opmærksomhed på tidlig opsporing og behandling af depression hos kvinder med migrantbaggrund kombineret med dårlige sociale for hold og sprogbarrierer.
Hvilken genetisk rådgivning anbefales til forældre, der er beslægtede (fætter-kusine-ægteskaber)?
Genetisk rådgivning anbefales også til forældre, der er beslæg tede (fætterkusineægteskaber), da der er øget risiko for sygdomme med autosomal recessiv arvegang, omend den absolutte risiko er lille.
Beskriv social ulighed for fødsel før uge 37
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen af børn, der er født før uge 37, således at andelen af børn, der er født før uge 37, er lavere med moderens højere igang værende eller fuldførte uddannelsesniveau.
Beskriv social ulighed for børn født små i forhold til gestationsalder
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen af børn, der fødes små i forhold til gestationsalder, således at andelen af børn, der fødes små i forhold til gestationsalder, er lavere med moderens hjere igangv rende eller fuldførte uddannelsesniveau.
Beskriv social ulighed i forhold til fuldamning
Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af børn, der fuldammes til de er mindst fire måneder således, at andelen af børn, der fuldammes til de er mindst fire måneder er højere med moderens højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau.
Beskriv den sociale ulighed i forhold til gennemførelse af børnevaccinationsprogrammet
Der ses moderat til høj grad af social ulighed i andelen af børn, der har gennemført børnevaccinationsprogrammet, således at andelen af børn, der har gennemført børnevaccinationsprogrammet, er højere med højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau hos forældrene.
Beskriv social ulighed i forhold til gennemførelse af HPV-vaccinen
Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen af piger, der har gennemført HPV-vaccination således, at andelen af piger, der har gennemført HPV-vaccination er højere med højere igangværende eller fuldførte uddannelsesniveau hos forældrene.
Beskriv figuren
En fundamental årsag/distal risikofaktor involverer adgangen til et bredt udsnit af ressourcer, som det har indflydelse på:
- Flere forskellige årsager/proksimale risikofaktorer
- Flere forskellige sygdomsudfald
Social conditions er fundamentale årsager/distale risikofaktorer til sygdom, som er udenfor den enkeltes kontrol
Proksimale årsager som livstil ændrer sig over tid og afhænger af de fundamentale årsager/distale risikofaktorer, som også kan være årsag til sygdom
