Studiesal Uge 1 Flashcards
(34 cards)
Hvor lang tid efter fertilisationen dannes de tre kimblade?
Efter fertilisationen dannes de tre kimblade efter 3 uger i en proces kaldet gastrulationen.
De tre primære kimblade hedder ektoderm, mesoderm og endoderm. Hver af disse kimblade spiller en vigtig rolle i dannelse af forskellige væv og organer i kroppen.
- Ektoderm er det yderste kimblad og er ansvarlig for dannelse af nervesystemet, huden, håret og negle, samt en del af øjnene og ørerne.
- Mesoderm er det midterste kimblad og danner muskler, knogler, bindevæv, blodkar, nyrer og reproduktive system.
- Endoderm er det inderste kimblad og danner indre organer som fordøjelsessystemet, leveren, bugspytkirtlen og luftvejene.
Forklar hvorfor den embryonale periode er vigtigt for den normale udvikling og er den mest følsomme i forhold til forekomsten af medfødte misdannelser?
Det er i den embryonale periode at alle organer anlægges, hvorfor denne periode er særlig følsom i forhold til forekomsten af medfødte misdannelser.
- Den embryonale periode omfatter 3-8 uger
Definer betegnelsen organogenesen
Organogenesen betegner dannelsen af organer
Beskriv processen, der danner grundlag for dannelsen af centralnervesystemet?
Her er en beskrivelse af de vigtigste trin i neurulationen:
1. I det tidlige stadium af neurulationen tykner en strimmel af ektoderm på embryoets dorsale overflade kaldet den neurale plade.
2. Efter dannelse af den neurale plade begynder den at folde sig langs den midterste akse af embryoet. Først bukkes den neurale plade opad langs midterlinjen og danner en struktur kaldet det neurale rør.
3. Det neurale rør lukker gradvist fra hovedenden (rostralt) mod halespidsen (kaudalt).
4. Det neurale rør differentierer og deler sig efterhånden som neurulationen fortsætter. Den del, der forbliver åben i hovedenden, udvikler sig til hjernen, mens den resterende del langs længden af embryoet bliver til rygmarven.
5. Under neurulationen dannes der også en gruppe celler kaldet neuralcrestceller langs grænsen mellem det neurale rør og det omgivende væv. Disse differentierer sig for at danne komponenterne i det perifere nervesystem.
Benævn de højfølsomme perioder for de forskellige organer
- CNS: uge 3-32: Neuralrørsdefekter og mental retardering
- Hjerte: uge 3,5-7: tricuspidal atresi (TA), Atrieseptumdefekt (ASD), ventrikelseptumdefekt VSD
- Overekstremiteter: Uge 3,5-6
- Underekstremiteter: Uge 4-6
- Overlæben: Uge 5-7: Læbespalte
- Øre: Uge 3,5-8,5: Døvhed
- Øjne: Uge 3,5-7,5
- Tænder: Uge 6-9
- Ydre kønsorganer: Uge 7,5-16
Fra hvilket kimlag dannes det cardiovaskulære system?
Det kadiovaskulære system dannes ud fra mesodermen
Hvornår dannes det kardiovaskulære system og hvad er årsagen til dette?
Karsystemet opstår i midten af tredje uge, når embryonet ikke længere er i stand til at få dækket sit nærringsbehov udelukket via diffusion fra placenta .
Beskriv funktionen af endocardiepuderne
- Under embryogenesen (slut uge 5) vokser den superiore og den inferiore endocardiepude sammen → deler atrioventrikulærkanalen i en højre og venstre åbning
- Deltager i dannelsen af den membranøse del af septum interventriculare og i lukning af ostium primum.
Hvilke cardiale misdannelser skyldes abnorm morfogenese af endocardiepuderne?
Atrioventrikulær septum defekt:
- Når endokardiepuderne ikke vokser sammen medfører det en persisterende atrioventrikulær kanal kombineret med en defekt i hjertets septum
- Denne septum defekt har en atrial og en ventrikulær komponent, adskilt af abnorme klapper i den fælles atrioventrikulærkanal
Ostium primum defekt:
- Når endokardiepuderne vokser delvist sammen i atrioventrikulærkanalen ses en defekt i atrieseptum men septum interventriculare er lukket
Hvilke udviklingsmæssige forskelle er der mellem den embryonale og føtale udviklingsperiode?
Den embryonale periode (3-8 uger): Organerne udvikles (organogense) og hvert enkelt organ har således en højfølsom periode
Den føtale periode (9-38 uger): Perioden med aftagende følsomhed og med funktionel modning
Hvad er et teratogen?
Et teratogen er et stof, som har potentiale til at skade et foster/fremkalde misdannelser.
Det inddeles i:
- Infektiøse agenser
- Fysiske agenser
- Kemiske agenser
- Hormoner
Teratogene substanser er årsag til 7-10% af de medfødte misdannelser, hvilke andre årsager er der til misdannelser?
- Miljøfaktorer: 15%
- Multifaktorielle (samspil mellem miljøet og et individs genetiske følsomhed): 55%
- Genetiske faktorer: 30%
Hvilke faktorer bestemmer om et agens medfører misdannelser? (Beskriv principperne i teratologien)
- Modtagelighed for teratogenese afhænger af conceptus’ genotype samt moderens genom (hendes evne til at optage og omsætte teratogenet)
- Ekspositionstidspunktet - følsomheden varierer heraf
- Dosis og varighed af udsættelse for teratogenet
- Teratogener har specifikke cellulære virkningsmekanismer
- Manifestationerne af abnorm udvikling er død, misdannelse, væksthæmning eller funktionelle forstyrrelser
Folsyre (folinsyre) forbygger misdannelse af hjerne og rygmarv (neuralrørsdefekter), hvor tidlige skal dette kosttilskud tages og i hvilken dosis?
Sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud af folsyre på 400 mikrogram dagligt fra graviditeten overvejes og de første 12 uger af graviditeten. Gerne med opstart tre måneder før graviditeten .
- Folinsyre kan reducere forekomsten af neuralrørsdefekter med 50-70%
Hvilke andre kosttilskud (end folinsyre) anbefales gravide at tage? Hvornår og hvor meget?
- Jern: 40-50 mg/dag fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten
- D-vitamin: 10 mg/dag hele graviditeten
- Calcium: ½ liter mælkeprodukt eller 500 mg tilskud igennem hele graviditeten.
En kvinde med insulinkrævende diabetes (type 1) planlægger at blive gravid, men er nervøs for om hendes sygdom og medicin (insulin) kan skade fosteret – hvad kan du sige til hende?
Insulin er et stof som nedbrydes/metaboliseres af placenta og derfor passerer insulin ikke placenta og vil ikke nå/skade fosteret. Kvinden skal derfor ikke bekymre sig.
Behovet for insulin i løbet af graviditeten svinger meget. Indtil 20. Graviditetsuge er behovet insulin lavere, mens behovet stiger kraftigt efter 20. Uge. Derfor er det vigtigt med mange blodsukkerkontroller og tæt samarbejde med lægen.
- Øget behov for insulin efter 20. Uge skyldes vægtøgning (tab af muskler og øgning af fedt) samt hormonel påvirkning, der også øger insulinresistens .
Hvilke konsekvenser kan dårlig diabetesregulering senere i graviditeten have for fosteret?
I modsætning til insulin kan glukose passere placentabarrieren frit, hvorfor maternel hyperglykæmi ledsages af føtal hyperglykæmi med deraf følgende fotal hyperinsulinæmi - fører til:
- Vækst af fedtvævet stimuleres → fosteret stor, tyk især på overkroppen, makrosomt
- Organsystemers udvikling og modning forsinkes (lunge og lever) → umodne organfunktioner
- Øget risiko for at blive overvægtig, udvikle diabetes type 2 senere i livet
- Mere insulin pga. det høje niveau af blodglukose der overføres
- Efter fødslen varer det noget tid før insulinproduktionen igen er normal → hypoglykæmi, forebygges med hyppige tilskud af mælk, early feeding
- Kongenitte misdannelser (dårlig diabetes regulering i de første 8-10 uger i graviditeten)
- Hypoksisk foster med kompensatorisk øget produktion af erytrocytter til følge
En kvinde med epilepsi planlægger at blive gravid, men er bekymret for om hendes sygdom og medicin (Valproat) kan skade det ufødte barn - hvad kan du anbefale hende?
- Valporat er et teratogent stof og medfører risiko for misdannelser som atrieseptumdefekter, ganespalte, hypospadia, polydactylia (overtallige fingre) og carniosynostosis (for tidlig lukning af kraniets suturer)
- Valporat medfører stor risiko for neuralrørsdefekter.
- Jeg vil derfor anbefale kvinden at hun skifter præparat og dosering af hensyn til hende selv og barnet inden en graviditet.
Kvinden bør helst undgå Valproat, da dette medikament har størst skadelig virkning på foster, og der rådes at benytte lamotrigin og levetiracetam.
I hvilken uge har genitalia externa udviklet sig i en sådan grad at kønnet kan bestemmes ved ultralydsscanning?
Udviklingen starter i 3. udviklingsuge men kønnet kan først bestemmes ved en ultralydsscanning i uge 14 og kvinder kan derfor vælge at gå til en privatklinik for at få kønnet at vide.
- I det offentlige kan kønnet bestemmes ved 2. trimesterscanning i uge 20-22.
I 6. uge fremkalder tarmslynger et stort hernie (brok) i narvlesnoren, hvornår trækkes slyngene tilbage i abdominalhulen? Hvilken defekt opstår, hvis tarmen ikke vender tilbage i abdominalhulen?
I en periode er bughulen for lille til at indeholde de hurtigt ekspanderende tarmslynger og nogle af dem skubbes ud i det ektraembryonale rum i navlesnoren (uge 6).
Udpressede tarmslynger kaldes det fysiologiske navlebrok, som i slutnignen af tredje måned (uge 10) trækkes tilbage i bughulen.
Når tarmen ikke vender tilbage til bughulen efter den fysiologiske tarmbrok, er viscera beliggende udenfor kropshulen og dækket af amnion = kaldes omphalocele.
- Kan omfatte lever, tyndtarm, tyktarm, ventrikel, milt eller galdeblære
Omphalocele optræder 2,5/10000 fødsler og er forbundet med høj dødelighed på 25 % og er oftest ledsaget af andre alvorlige misdannelser som hjertefejl og neuralrørsdefekt
I slutningen af det intrauterine liv er huden dækket ad et hvidt fedtlag (vernix caseosa), hvor dannes vernix caseosa og hvilken effekt har vernix caseosa?
Vernix caseosa er dannet af sekret fra talgkirtler, afstødte epidermalceller og hår
- Det består af vand (81 %), lipider (9 %) og proteiner (10 %)
Funktion:
- Beskytter huden mod amnionvæskens macererende (opløsende/udblødende) virkning
- Kraftig antibakteriel aktivitet pga. defensiner og andre antibakterielle peptider
- Beskyttende biofilm som beskytter mod friktion under fødslen
Tredje til ottende uge (den embryonale periode) efter befrugtning, er den periode, hvor risikoen for misdannelser er stor, men hvilket større organsystem tror du stadig er særlig sårbart over for teratogener i fosterperioden?
CNS
Hvornår begynder fosterets hjerte at slå?
- Karsystemet opstår i midten af 3. uge når embryonet ikke længere er i stand til at tilfredsstille sine næringssbehov alene ved difussion.
- Hjertet begynder at slå i uge 5
Hvilke mål af fosterets størrelse anvendes? Og hvornår?
Symfyse-fundus målet er afstanden mellem den gravides kønsben og den øvre begrænsning af livmoderen uden på maven. Det er et udvendigt mål på livmoderens størrelse og dermed fostrets vækst. Symfyse-fundus målet kan måles fra omkring midten af graviditeten. Det aftager fra uge 36 pga. at barnet begynder at barnet begynder at vende sig.
Klinisk skøn: Undersøgeren benytter sine hænder til vurdering af primært vægt - baseret på klinisk erfaring og generelt en usikker metode. Benyttes som oftest i tredje trimester. Klinisk fostervægt (fosterskøn) er en del af den udvendige undersøgelse sidst i graviditeten.
Ultralyd: Kan foretages mhp. vurdering af fosterets vægt. Der måles også længder (f.eks. femurlængde og abdominaldiameter).
- Ultralyd benyttes når symfyse-fundus mål er mindre end forventet og abdominalomfang ikke ser ud til at øges.
