Studiesal Uge 1 Flashcards
Hvor lang tid efter fertilisationen dannes de tre kimblade?
Efter fertilisationen dannes de tre kimblade efter 3 uger i en proces kaldet gastrulationen.
De tre primære kimblade hedder ektoderm, mesoderm og endoderm. Hver af disse kimblade spiller en vigtig rolle i dannelse af forskellige væv og organer i kroppen.
- Ektoderm er det yderste kimblad og er ansvarlig for dannelse af nervesystemet, huden, håret og negle, samt en del af øjnene og ørerne.
- Mesoderm er det midterste kimblad og danner muskler, knogler, bindevæv, blodkar, nyrer og reproduktive system.
- Endoderm er det inderste kimblad og danner indre organer som fordøjelsessystemet, leveren, bugspytkirtlen og luftvejene.
Forklar hvorfor den embryonale periode er vigtigt for den normale udvikling og er den mest følsomme i forhold til forekomsten af medfødte misdannelser?
Det er i den embryonale periode at alle organer anlægges, hvorfor denne periode er særlig følsom i forhold til forekomsten af medfødte misdannelser.
- Den embryonale periode omfatter 3-8 uger
Definer betegnelsen organogenesen
Organogenesen betegner dannelsen af organer
Beskriv processen, der danner grundlag for dannelsen af centralnervesystemet?
Her er en beskrivelse af de vigtigste trin i neurulationen:
1. I det tidlige stadium af neurulationen tykner en strimmel af ektoderm på embryoets dorsale overflade kaldet den neurale plade.
2. Efter dannelse af den neurale plade begynder den at folde sig langs den midterste akse af embryoet. Først bukkes den neurale plade opad langs midterlinjen og danner en struktur kaldet det neurale rør.
3. Det neurale rør lukker gradvist fra hovedenden (rostralt) mod halespidsen (kaudalt).
4. Det neurale rør differentierer og deler sig efterhånden som neurulationen fortsætter. Den del, der forbliver åben i hovedenden, udvikler sig til hjernen, mens den resterende del langs længden af embryoet bliver til rygmarven.
5. Under neurulationen dannes der også en gruppe celler kaldet neuralcrestceller langs grænsen mellem det neurale rør og det omgivende væv. Disse differentierer sig for at danne komponenterne i det perifere nervesystem.
Benævn de højfølsomme perioder for de forskellige organer
- CNS: uge 3-32: Neuralrørsdefekter og mental retardering
- Hjerte: uge 3,5-7: tricuspidal atresi (TA), Atrieseptumdefekt (ASD), ventrikelseptumdefekt VSD
- Overekstremiteter: Uge 3,5-6
- Underekstremiteter: Uge 4-6
- Overlæben: Uge 5-7: Læbespalte
- Øre: Uge 3,5-8,5: Døvhed
- Øjne: Uge 3,5-7,5
- Tænder: Uge 6-9
- Ydre kønsorganer: Uge 7,5-16
Fra hvilket kimlag dannes det cardiovaskulære system?
Det kadiovaskulære system dannes ud fra mesodermen
Hvornår dannes det kardiovaskulære system og hvad er årsagen til dette?
Karsystemet opstår i midten af tredje uge, når embryonet ikke længere er i stand til at få dækket sit nærringsbehov udelukket via diffusion fra placenta .
Beskriv funktionen af endocardiepuderne
- Under embryogenesen (slut uge 5) vokser den superiore og den inferiore endocardiepude sammen → deler atrioventrikulærkanalen i en højre og venstre åbning
- Deltager i dannelsen af den membranøse del af septum interventriculare og i lukning af ostium primum.
Hvilke cardiale misdannelser skyldes abnorm morfogenese af endocardiepuderne?
Atrioventrikulær septum defekt:
- Når endokardiepuderne ikke vokser sammen medfører det en persisterende atrioventrikulær kanal kombineret med en defekt i hjertets septum
- Denne septum defekt har en atrial og en ventrikulær komponent, adskilt af abnorme klapper i den fælles atrioventrikulærkanal
Ostium primum defekt:
- Når endokardiepuderne vokser delvist sammen i atrioventrikulærkanalen ses en defekt i atrieseptum men septum interventriculare er lukket
Hvilke udviklingsmæssige forskelle er der mellem den embryonale og føtale udviklingsperiode?
Den embryonale periode (3-8 uger): Organerne udvikles (organogense) og hvert enkelt organ har således en højfølsom periode
Den føtale periode (9-38 uger): Perioden med aftagende følsomhed og med funktionel modning
Hvad er et teratogen?
Et teratogen er et stof, som har potentiale til at skade et foster/fremkalde misdannelser.
Det inddeles i:
- Infektiøse agenser
- Fysiske agenser
- Kemiske agenser
- Hormoner
Teratogene substanser er årsag til 7-10% af de medfødte misdannelser, hvilke andre årsager er der til misdannelser?
- Miljøfaktorer: 15%
- Multifaktorielle (samspil mellem miljøet og et individs genetiske følsomhed): 55%
- Genetiske faktorer: 30%
Hvilke faktorer bestemmer om et agens medfører misdannelser? (Beskriv principperne i teratologien)
- Modtagelighed for teratogenese afhænger af conceptus’ genotype samt moderens genom (hendes evne til at optage og omsætte teratogenet)
- Ekspositionstidspunktet - følsomheden varierer heraf
- Dosis og varighed af udsættelse for teratogenet
- Teratogener har specifikke cellulære virkningsmekanismer
- Manifestationerne af abnorm udvikling er død, misdannelse, væksthæmning eller funktionelle forstyrrelser
Folsyre (folinsyre) forbygger misdannelse af hjerne og rygmarv (neuralrørsdefekter), hvor tidlige skal dette kosttilskud tages og i hvilken dosis?
Sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud af folsyre på 400 mikrogram dagligt fra graviditeten overvejes og de første 12 uger af graviditeten. Gerne med opstart tre måneder før graviditeten .
- Folinsyre kan reducere forekomsten af neuralrørsdefekter med 50-70%
Hvilke andre kosttilskud (end folinsyre) anbefales gravide at tage? Hvornår og hvor meget?
- Jern: 40-50 mg/dag fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten
- D-vitamin: 10 mg/dag hele graviditeten
- Calcium: ½ liter mælkeprodukt eller 500 mg tilskud igennem hele graviditeten.
I 6. uge fremkalder tarmslynger et stort hernie (brok) i narvlesnoren, hvornår trækkes slyngene tilbage i abdominalhulen? Hvilken defekt opstår, hvis tarmen ikke vender tilbage i abdominalhulen?
I en periode er bughulen for lille til at indeholde de hurtigt ekspanderende tarmslynger og nogle af dem skubbes ud i det ektraembryonale rum i navlesnoren (uge 6).
Udpressede tarmslynger kaldes det fysiologiske navlebrok, som i slutnignen af tredje måned (uge 10) trækkes tilbage i bughulen.
Når tarmen ikke vender tilbage til bughulen efter den fysiologiske tarmbrok, er viscera beliggende udenfor kropshulen og dækket af amnion = kaldes omphalocele.
- Kan omfatte lever, tyndtarm, tyktarm, ventrikel, milt eller galdeblære
Omphalocele optræder 2,5/10000 fødsler og er forbundet med høj dødelighed på 25 % og er oftest ledsaget af andre alvorlige misdannelser som hjertefejl og neuralrørsdefekt
Tredje til ottende uge (den embryonale periode) efter befrugtning, er den periode, hvor risikoen for misdannelser er stor, men hvilket større organsystem tror du stadig er særlig sårbart over for teratogener i fosterperioden?
CNS
Beskriv det føtale cirkulationssystem inden fødslen
Blod fra placenta (80% mættet med ilt) →** V. Umbilicalis**→ Føtus → ved leveren shuntes udenom gennem ductus venosus (en mindre del går til leveren hvor det blandes med blod fra portalkredsløbet) → v. cava inferior (placentablod blandes med deoxygenerede blod fra underekstremiteter) → Højre atrium (en lille del afbøjes ved septum secundums underkant, crista dividens, og bliver i højre atrium, hvor det blandes med desatureret blod som vender tilbage fra hoved og arme via v. cava superior) → Foramen ovale → **Venstre atrium **(blodet opblandes med desatureret blod fra lungerne) → Venstre ventrikel → Aorta ascendens → aa. Coronarie og arterier til hoved, hals og overekstremiteter, de første grene fra aorta
Desatureret blod fra v. cava superior strømmer via højre ventrikel til truncus pulmonalis, trykket i dette blod er højt → ductus arteriosus → Aorta descendens (opblandes med blod fra den proksimale aorta) →** aa. Umbilicalis** (58% mættet med ilt) → Placenta
Beskriv de steder, hvor oxygenerede blod blander sig med deoxygenerede blod i det føtale cirkulationssystem
Under passagen fra placenta til fosterets organer mister v. umbilicalis gradvist sit høje ilt-indhold på 80% idet det blandet med desatureret blod
Blandingen af blodet sker følgende steder:
- I leveren ved blanding med en lille mængde blod fra portalsystemet
- I v. cava inferior som transporterer desatureret blod tilbage fra underekstremiteterne, bækkenet og nyrerne
- I højre atrium blodet blandes blandes med blod som vender tilbage fra hoved og overekstremiter
- I venstre atrium ved at blandes med blod fra lungerne
- Ved ductus arteriosus’ indmunding i aorta descdens
Før fødslen vender blod fra placenta tilbage til foetus via v. umbilicalis, hvordan passerer blodet til v. cava inferior?
Når blodet fra v. umbilicalis nærmer sig leveren, shuntes det meste af det uden om leveren gennem ductus venosus og direkte ind i vena cava inferior.
Hvilken struktur tillader blodet passere fra højre atrium til venstre atrium i det føtale cirkulationsystem?
Efter et kort forløb i vena cava inferior, hvor placentablod blander sig med deoxideret blod, der vender tilbage fra underekstremiteterne, passerer det ind i højre atrium – her ledes det mod foramen ovale og hovedparten går derefter direkte ind i venstre atrium.
- Strukturen der tillader dette er derfor: Foramen ovale
Hvor passerer blodet til efter højre ventrikel ud over lungerne og hvilket struktur tillader dette?
- Noget af det iltede blod fra v. cava inferior blandes med deoxygeneret blod fra v. cava superior i højre atrium -> passerer ind i højre ventrikel og ud i lungerne.
- Da de føtale lunger ikke ilter blodet, er lungearterierne indsnævret og kun lidt blod strømmer til lungerne.
- Eftersom at trykket i pulmonalkarrene er højt i fostertilstanden, passerer hovedparten af dette blod direkte gennem ductus arteriosus ind i aorta descendens hvor det blandes med blod fra den proksimale aorta
Det iltede blod fra venstre atrium passerer til venstre ventrikel og forlader hjertet via aorta
- Hvilke organer modtager dette iltrige blod, før det blandes med blodet med lavere iltindhold fra lungerne?
Tre grene afgår fra arcus aorta; truncus brachiocephalicus, a. carotis communis sin. og a. subclavica sin.
- Truncus brachiocephaliscus deler sig i a. subclavicula dxt. og a. carotis communis dxt. forsyner højre overekstremitet og hovedet
- A. carotis communis sin. forsyner halsen og hovedet (hjernen)
- A. subclavia sin. forsyner venstre overekstremitet
Hvor føres blodet i den nedadgående aorta (aorta descendens) til?
Aorta thoracica => aorta abdominalis => deler sig i to a. iliaca communis dxt. og a. iliaca communis sin.
- Aorta descendens forsyner derved underekstremiteterne og organer i truncus
Efter passagen gennem aorta desendens strømmer blodet mod placenta via de to aa. Umbilicalis
Hvordan løber blodet fra aorta descendens det tilbage til placenta?
Gennem aa. Umibilcalis (iltmætning er på 58 %)
Prænatalt forsynes fosteret med ilt via placentakredsløbet, men efter fødslen finder gasudvekslingen sted i lungerne. I kredsløbet indtræffer 5 forandringer lige efter fødslen og i de første måneder efter – nævn og tegn disse?
1. Lukning af aa. Umbilicales ved kontraktion i den glatte muskulatur
- De distale dele danner ligamenta umbilicales mediales
- De proksimale dele forbliver åbne som aa. Vesicales superiores
2. Lukning af v. umbilicalis
- V. umbilicalis danner efter lukning ligamentum teres hepatis
3. Lukning af ductus venosus
- Ductus venosus danner efter lukning ligamentum venosum
4. Lukningen af ductus arteriosus ved kontaktion af den muskulære væg
- Processen formidles af bradykinin (et stof der frigøres fra lunger, når disse folder sig ud)
- Hos den voksne danner resterne af ductus arteriosus ligamentum arteriosum
5. Lukning af foramen ovale grundet øget tryk i venstre atrium kombineret med et trykfald på højre side
- Ved det første åndedrag presses septum primum mod septum secundum og fossa ovalis dannes
