Hjertemedicin og -kirurgi Flashcards Preview

9. semester: Hjerte-lunge-kar > Hjertemedicin og -kirurgi > Flashcards

Flashcards in Hjertemedicin og -kirurgi Deck (100)
Loading flashcards...
1

Angiv indikation for langtids EKG-monitorering (telemetri på hospitalet og Holter derhjemme)

1. Anfald af hjertebanken, brystsmerter eller besvimelse
2. Akut hjertesvigt

2

Hvad indebærer Perkutan Koronar Intervention (PCI)

1. Ballonudvidelse af koronararteriestenoser med efterfølgende indsætning af stent

3

Angiv medicinsk behandling efter Perkutan Koronar Intervention (PCI)

1. Acetylsalisyre 75 mg dgl. livslangt
2. Ticagrelor* 90 mg × 2 det første år

*Trombocytfunktionshæmmende middel: ADP-receptor-antagonister. Herved hæmmes eksponeringen af glykoprotein IIb-IIIa (GP IIb-IIIa) receptorerne og dermed også trombocytaggregationen (GP IIb-IIIa er fibrinogenreceptor, der binder trombocytterne sammen med fibrinogen imellem dem)

4

Karakterisér hjertesvigt (= hjerteinsufficiens)

En tilstand af utilstrækkelig hjertepumpefunktion.

5

Angiv årsager til kronisk venstresidig hjertesvigt (= kronisk hjerteinsufficiens)

Kardiale årsager:
1. Iskæmisk hjertesygdom
2. Arteriel hypertension
3. Klapsygdomme
4. Kardiomyopati
5. Arytmi

6

Angiv symptomer og kliniske fund ved kronisk hjertesvigt (= kronisk hjerteinsufficiens)

1. Åndenød
2. Træthed
3. Væskeretention
a. Venstresidig hjerteinsufficiens: Lungestase
b. Højresidig hjerteinsufficiens: Halsvenestase, perifere ødemer og hepatomegali

7

Angiv graderingen af kronisk hjertesvigt (= kronisk hjerteinsufficiens)

Udfra symptomernes sværhedsgrad gradueres hjerteinsufficiens efter New York Heart Associations (NYHA) klassifikation i fire funktionsklasser I-IV

http://nbv.cardio.dk/chf#afs5_3

8

Angiv udredning af kronisk venstresidig hjertesvigt (= kronisk hjerteinsufficiens)

1. EKG
2. Forhøjet P-BNP*
3. Ekkokardiografi
4. Røntgen af thorax
5. NYHA-klassicifikation (hjertebanken, åndenød og/eller træthed ifm. trappegang til 2. sal, gang ad flad vej og/eller i hvile)

*BNP frigives fra atrierne ved stræk og har til funktion at nedsætte hjertets arbejde ved at øge udskillelsen af vand og salt i nyrerne, øge blodkarrenes permeabilitet samt modvirke vasokonstriktion. BNP er et præhormon, der efterfølgende skal fraspaltes et signalpeptid og den N-terminale ende (NT-proBNP) for at blive biologisk aktivt.

9

Angiv behandling af kronisk venstresidig hjertesvigt (= kronisk hjerteinsufficiens)

1. ACE-hæmmer (fx Enalapril)
2. Betablokker* (fx Metoprolol)
3. Aldosteronreceptor-antagonist** (fx Spironolacton eller Eplerenon)
4. Diuretika (hvis lungeødem eller perifere ødemer, fx Furosemid eller Bendroflumethiazid)
5. Digoxin*** (hvis atrieflimmer)
6. Biventrikulær pacing (Cardiac Resyncronization Therapy, CRT)
7. ICD-implantation (Implantable Cardioverter-Defibrillator)
8. Hjertetransplantation

*Du må ikke opstarte betablokker ved patienter med lungeødem og perifere ødemer. Vent til ødemerne er behandlet
**Aldosteronrecepter-antagonister nedsætter fibrosedannelse i hjertet og øger den vaskulære komplians. Sidstnævnte reducerer pre- og afterload, hvilket mindsker hjertets arbejde
***Digoxin er uden for Vaughan-Williams klassifikation, men anvendes til behandling af supraventrikulære arytmier

10

Angiv kontraindicerede lægemidler ved kronisk venstresidig hjertesvigt (= kronisk hjerteinsufficiens)

1. NSAID (bevirker øget vand og natrium reabsorption ved at hæmme prostaglandinsyntesen)
2. Antiarytmika, herunder kalciumkanalblokkere af non-dihydropyridintypen (Vaughan-Williams klasse IV: Verapamil, Diltiazem), fordi de har en negativ inotrop effekt, idet disse kalciumkanalblokkere ikke er karselektive, men derimod bevirker at mindre trigger-kalcium kommer ind i kardiomyocytten

11

Angiv udredning af lungeemboli (LE)

0. Arterierpunktur (viser hypoksi + hypokapni)
1. Well's LE-score* til vurdering af klinisk sandsynlighed for, at det drejer sig om en lungeemboli
2. D-dimer (ved lav klinisk sandsynlighed for lungeemboli)
3. CT-pulmonal angiografi med kontrast (ved høj klinisk sandsynlighed for lungeemboli og/eller positiv d-dimer) og samtidig opstart af LavMolekylært Heparin (LMH)
4. TransTorakalEkkokardiografi (TTE)**
5. Igangsætning af udredning for Kronisk TromboEmbolisk Pulmonal Hypertension (CTEPH) og ambulant udredning for trombofili

*http://www.nbv.cardio.dk/lungeemboli#1215-udredning
**Højresidig trykbelastning (dilateret højre ventrikel, hypokinesi af højre ventrikels frie væg eller øget returgradient over tricuspidalklap) øger risikoen for senere hæmodynamisk instabilitet

12

Angiv behandling af LungeEmboli (LE) uden hypotension (systolisk blodtryk > 90 mmHg: lav og intermediær risiko for død)

1. LavMolekylære Hepariner* (LMH)
2. Herefter kan der skiftes** til NOAK (behandlingsvarighed < 3 mdr.) eller VKA (behandlingsvarighed 3-12 mdr.)

*Pga. risikoen for udvikling af HeparinInduceret Trombocytopeni (HIT) anbefales det at kontrollere trombocyttallet en uge efter heparinbehandling og fire uger efter heparinbehandling
**Kræftpatienter skal dog forblive i LMH-behandling

13

Angiv behandling af LungeEmboli (LE) med hypotension (systolisk blodtryk < 90 mmHg: høj risiko for død)

1. Ilt
2. Morfin
3. Ufraktioneret heparin (UFH)* med APTT-monitorering
4. Fibrinolyse** (op til 14 dage efter symptomdebut)
5. Evt. embolektomi
6. Efter 1-2 døgn kan UFH skiftes til LMH*** + Warfarin uden APTT-monitorering

*UFH er i gennemsnit længere sukkermolekyler sammenlignet med lavmolekylært heparin (LMH), hvorfor UFH vil kunne hæmme koagulationsfaktorerne bredere end LMH (det ser vist også noget med, at UFH virker i kortere tid end LMH, hvorfor UFH foretrækkes, når der efterfølgende skal fibrinolyseres). Dog er UFH forbundet med en større risiko for trombocytopeni og osteoporose ift. LMH. Uanset anbefales det at kontrollere trombocyttallet en uge efter heparinbehandling og fire uger efter heparinbehandling
**Vævsplasminogenaktivator (t-PA), der omdanner plasminogen til plasmin, der nedbryder fibrin
***LMH fortsættes i mindst 5 dage og indtil INR har været i terapeutisk niveau i 48 timer. Warfarin fortsættes i et sted mellem 3-12 måneder

14

Angiv udredningen af pulmonal hypertension

1. Ekkokardiografi (dilaterede højresidige kamre)
2. Hjertekateterisation (forøget lungekarmodstand)
3. Lungefunktionsundersøgelse (lungesygdom)
4. Arteriepunktur (lungesygdom)

15

Angiv behandlingen af pulmonal hypertension

1. AK-behandling (fx Warfarin)
2. Diuretika (hvis højresidig hjertesvigt: Halsvenestase, perifere ødemer og hepatomegali, fx Furosemid + Spironolacton)
3. Vaccination imod influenza og pneumokokpneumoni
4. Evt. kalciumkanalblokker, prostacyclin, endothelinreceptor-antagonister eller PDE-5-hæmmere

16

Angiv årsager til akut hjertesvigt (= akut hjerteinsufficiens)

1. Akut myokardieinfarkt
2. Svær kronisk hjertesvigt

17

Angiv diagnosticering af akut hjertesvigt (= akut hjerteinsufficiens)

Diagnosen stilles vha. fire kriterier:
1. Ekkokardiografi, der viser kardial dysfunktion
2. Systolisk blodtryk < 90 mmHg, som persisterer efter forsøg på korrektion
3. Tegn på organhypoperfusion (fx kølighed, oliguri, konfusion)
4. Tegn på sympaticusstimulation (fx sinustakykardi)

18

Angiv behandling af akut hjertesvigt (= akut hjerteinsufficiens)

1. Siddende stilling
2. Ilt
3. Adrenoceptor-agonist (fx Dobutamin, Noradrenalin)
4. Evt. antiarytmika ved arytmi (fx Amiodaron, Digoxin)

Efter normalisering af blodtrykket kan diuretika (fx Furosemid) og vasodilator (fx Nitroglycerin) forsøges mhp. afvanding og aflastning af hjertet.

19

Angiv monitorering af patienter med akut hjertesvigt (= akut hjerteinsufficiens)

1. Telemetri
2. Arteriepunktur
3. Blærekateter med urinmåling

20

Angiv diagnosticering af hjertetamponade

1. Ekkokardiografi

21

Angiv behandling af hjertetamponade

2. Drænage

22

Angiv årsager til akut perikarditis

1. Virusinfektion (ofte yngre mænd)
2. Postinfarktsyndrom (Dresslers syndrom)*
3. Uræmi
4. SLE

*Autoimmun pleuroperikardit, som optræder fra 1-2 uger og op til 2 måneder efter et infarkt.

23

Angiv behandling af akut perikarditis

Behandlingen er symptomatisk
1. Ibuprofen
2. Evt. colchicin

24

Angiv inddelingen af SupraVentrikulære Takykardier (SVT)

Takykardi med udgangspunkt proksimalt for His-bundtet:
1. Atrieflimren
2. Atrieflagren
3. Wolff-Parkinson-White (WPW) takykardi
4. AV-nodal re-entry takykardi (AVNRT)
5. Ektopisk atrial takykardi

25

Hvad er CHADS-VASc-score?

Et scoringssystem, der bruges til vurdering af risikoen for tromboembolisk komplikation sekundært til atrieflimren og -flagren

http://nbv.cardio.dk/af#afs15_5_1

26

Angiv behandling af atrieflimmer og -flagren

1. DC-konvertering
2. Hvis atrieflimmer- og -flagren kommer igen efter DC-konvertering: Antiarytmika, der sænker hjertefrekvensen* (fx metoprolol, digoxin til inaktive ældre) og konverterer hjerterytmen (fx amiodaron)
3. Evt. RadioFrekvensAblation (RFA), der er symptomatisk behandling til patienter med oplevelsen af hjertebanken
4. NOAK bør overvejes ved CHADS-VASc score = 1 og skal ordineres hvis CHADS-VASc score er på 2 eller derover
5. Alternativt venstre aurikellukning (hvis AK-behandling er kontraindiceret)

*Det er vigtigt at foretage ekkokardiografi forud for behandlingen med betablokker for at sikre sig, at hjertet kan klare inotropi-tabet

27

Angiv behandlingen af Wolff-Parkinson-White (WPW) takykardi, AV-nodal re-entry takykardi (AVNRT) og ektopisk atrial takykardi

1. Carotismassage*
2. Adenosin
3. Radiofrekvensablation (RFA)

*Massage på halspulsåren fører til et øget tryk i sinus caroticus, hvilket aktiverer n. vagus og giver anledning til nedsat hjertefrekvens, forsinket overledning i AV-knuden og perifer vasodilation. Kontraindiceret ved aortastenose. Bør ikke udføres i almen praksis. Kræver PVK. Start med at have patienten liggende og give massage på højre side i 5-10 sekunder under EKG- og BT-overvågning. Hvis dette ikke har effekt så prøv på venstre side. Hvis dette ikke har effekt så prøv med patienten stående.

28

Angiv behandling af ventrikulær takykardi (VT)

Amiodaron
DC-konvertering

29

Angiv behandling af ventrikelflimmer (VF)

Advanceret genoplivning

30

Angiv indikation for permanent pacemaker

1. 2. grads AV-blok (permanent såvel som intermitterende)
2. 3. grads AV-blok (permanent såvel som intermitterende)
3. Sinusknude dysfunktion (= syg sinusknude)
4. Atrieflimren med ventrikulær bradykardi
5. Bifascikulært blok (fx højresidigt grenblok og venstresidigt anteriort fascikelblok)

http://nbv.cardio.dk/pacemakerbehandling#afs19_1