Lungemedicin Flashcards Preview

9. semester: Hjerte-lunge-kar > Lungemedicin > Flashcards

Flashcards in Lungemedicin Deck (51):
1

Angiv årsager til Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

Inflammation og tab af elastin pga.:
1. Rygning
2. Arbejdsrelateret støv (f.eks. korn- og foderstoffer) og røg (f.eks. svejsning)

2

Angiv symptomer og kliniske fund ved Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

1. Tiltagende åndenød* med brummende vejrtrækning (= sonore rhonchi)
2. Hoste og opspyt
3. Forlænget eksspirium
4. Cyanose

*Bedømt vha. Medical Research Council (MRC) åndenødsskala (dette kan godt gøres før behandling opstartes): https://www.lungemedicin.dk/fagligt/faglige-dokumenter/skemaer/140-medical-research-councils-dyspno-skala.html

3

Definér kronisk bronkit

Kronisk bronkit er definéret som hoste og opspyt i mere end 3 måneder om året i mindst to på hinanden følgende år

4

Angiv udredningen af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

0. Anamnese
1. LungeFunktionsUndersøgelse* (LFU = spirometri)
2. Spørgeskema vedr. daglige symptomer og aktivitetsniveau: http://www.catestonline.org/images/pdfs/DanishCATest.pdf
3. Gangdistance på seks minutter

*FEV1/FVC <0,7

5

Angiv behandling af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

1. Rygeophør (vareniclin + rygestopkursus)
2. Lungerehabilitering (fysisk træning og undervisning i sygdomshåndtering)
3. Langtidsvirkende beta2-agonist* og/eller langtidsvirkende antikolinergikum**
4. Evt. inhalationssteroid
5. Influenza- og pneumokokvaccination
6. Hjemmeilt
7. Lungevolumenreducerende kirurgi (LVRS)
8. Lungetransplantation.

*LABA: salmeterol, formoterol
**LAMA: tiotropium

6

Angiv symptomer og kliniske fund ved exacerbation af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

1. Feber
2. Purulent opspyt
3. Takypnø
4. Brug af accessoriske respirationsmuskler
5. Sløret bevidsthed
6. Evt. respirationsstop

7

Angiv behandling af exacerbation af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

1. Iltbehandling (behandlingsmål: pO2 > 8 kPa og perifer saturation 88-92%)
2. Korttidsvirkende beta2-agonist* og/eller korttidsvirkende antikolinergikum**
3. Peroral steroidbehandling og/eller antibiotika***
4. Evt. opioid
5. Non-Invasiv Ventilation (NIV)
6. Intubation og respiratorbehandling

*SABA: terbutalin, salbutamol
**SAMA: ipratropium
***H. influenzae, S. pneumoniae og M. catarrhalis er hyppigst forekommende og behandles med cefuroxim

8

Karakterisér LungeFunktionsUndersøgelse (LFU) af obstruktive lungesygdomme (KOL, astma)

Ved obstruktive lungesygdomme (KOL, astma) er luftvejene forsnævrede pga. inflammation og derfor tager det længere tid at puste luften ud. Det kommer til udtryk som nedsat FEV1. Efter seks sekunder har patienten stadig ikke pustet al luften ud, hvorfor også FVC er nedsat. Faktisk kan patienten fortsat puste luft ud selv efter seks sekunder, hvilket ses som en fortsat stigende kurve (L som funktion af tid). Fordi FEV1 er mere nedsat end FVC er FEV1/FVC<70 %. Denne patientgruppe kan ikke få luften ud, men har rigeligt af den.

9

Angiv symptomer og kliniske fund ved astma

1. Hoste- og åndenødsanfald med pibende vejrtrækning (= sibilerende rhonchi), typisk sent på natten eller tidligt om morgenen
2. Forlænget eksspirium

10

Angiv årsager til anfald af astma

Inflammation og bronkospasme pga:
1. Kold luft
2. Fysisk anstrengelse
3. Psykisk stress
4. Luftvejsinfektioner
5. Inhalationsallergener (husstøvmider, dyrehår, pollen, mel)*
6. NSAID**

*Mål Peak Expiratory Flow (PEF) før og efter eksposition
**NSAID hæmmer COX-enzymer involveret i omdannelsen af arakidonsyre til bl.a. prostaglandin. Det kan føre til ophobning af arakidonsyre, som i stigende grad vil omdannes til leukotriener, der bevirker inflammation og bronkokonstriktion

11

Beskriv den allergiske march

Velkendt sygdomsprogression hos atopikere:
0-2: Børneeksem (atopisk dermatit) og fødevareallergi
2-5 år: Bronkitis, der kan forværres til astma
5-10 år: Høfeber (rhinoconjunctivitis)

12

Angiv behandlingen af astma

1. Korttidsvirkende beta2-agonist* ved behov
2. Inhalationssteroid fast ved brug af korttidsvirkende beta2-agonist* mere end to gange ugentligt
3. Evt. langtidsvirkende beta2-agonist**

*SABA: terbutalin, salbutamol
**LABA: salmeterol, formoterol

13

Angiv behandlingen af svære astmaanfald

1. Ilt*
2. Berodual på maske (SAMA + SABA forstøvet på maske)
3. Systemisk steroid

*Det er kun patienter med ild i, man ikke må give ilt (dvs. også ilt til KOL-patienter - men hold øje med hypercapni vha. hyppig arteriepunktur)

14

Karakterisér LungeFunktionsUndersøgelse (LFU) af restriktive lungesygdomme (lungefibrose pga. interstitielle lungesygdomme)

Ved restriktiv lungesygdom (lungefibrose pga. interstitielle lungesygdomme) er lungerne stive og derved er den totale mængde luft i lungerne nedsat. På et hospital kan man måle den totale lungekapacitet. I almen praksis kan man få en mistanke om restriktiv lungesygdom, hvis FEV1/FVC>85 %. Det vil sige, at både FEV1 og FVC er nedsat, men at FVC er forholdsvis mest nedsat. Denne patientgruppe kan godt få luften ud, men har ikke så meget af den

15

Angiv årsager til interstitiel lungesygdom

Fibrosedannelse i alveoler og omkringliggende bindevæv pga.:
1. Asbest (pneumokoniose)
2. Allergisk alveolitis (bl.a. svampesporer [skimmelsvamp], bakterier, dyreproteiner [fugle: bird fancier's lung, landbrug: farmer's lung] og andet animalsk støv)
3. Amiodaron
4. Senfølge efter stråleterapi*
5. Sklerodermi
6. Reumatoid artrit
7. Sarkoidose

*Forekommer måneder til år efter endt strålebehandling

16

Angiv symptomer og kliniske fund ved interstitiel lungesygdom

1. Tiltagende åndenød
2. Tør hoste
3. Krepitationer
4. Urglasnegle* (= clubbing) og trommestikfingre

*Ses også ved cystisk fibrose

17

Angiv udredningen af interstitiel lungesygdom

1. LungeFunktionsUndersøgelse* (LFU = spirometri)
2. Saturationsmåling ifm. gang (klassisk ses udtalt desaturation)
3. HR-CT (matglas- eller bikagetegning)
4. Bronkoskopi med transbronkial biopsi

*FEV1/FVC >0,85

18

Angiv behandling af interstitiel lungesygdom

1. Pirfenidon (antifibrotisk lægemiddel)
2. Systemisk steroid
3. Evt. cytostatika

19

Karakterisér sarkoidose

En systemsygdom af ukendt årsag, der kan give anledning til granulomer rundt omkring i kroppen (granulomatøs inflammation)

20

Angiv udredningen af sarkoidose

1. Røntgen-thorax (viser hilusadenit, der er forstørrelse af lymfeknuder omkring lungehilus, hvor kar og bronkier træder ind i lungen)
2. Bronkoskopi med transbronkial biopsi
3. P-Peptidyldipeptidase (ACE)

21

Angiv symptomer og kliniske fund ved sarkoidose

1. Generelt: Feber og vægttab
2. Lunger: Tør hoste og dyspnø (interstitiel lungesygdom)
3. Øjne: Iridocyklitis (inflammation omkring iris, hvilket giver et rødt øje)
5. Hud: Erythema nodosum* (røde plamager i huden, typisk på underbenets forside)
4. Led: Artrit

*Er desuden en ekstraintestinal manifestation til Crohns sygdom og colitis ulcerosa

22

Angiv behandling af sarkoidose

1. Systemisk steroid
2. Cytostatikum (azathioprin/methotrexat) eller TNF-alfa-hæmmer (infliximab)

23

Angiv symptomer på lungekræft

1. Hoste i mere end seks uger
2. Hæmoptyse
3. Åndenød pga. pleuraekssudat
4. Brystsmerter
5. B-symptomer*

*B-symptomer:
1. Feber
2. Nedsat appetit
3. Vægttab
4. Træthed
5. Nattesved
6. Evt. hudkløe

A-symptomer er fravær systemiske symptomer. B-symptomer til tilstedeværelsen af systemiske symptomer. Bruges ifm. stadieinddelingen af lymfomer.

24

Giv en oversigt over lungecancere

1. Småcellede lungecancere (SCLC, 15 % af alle lungekarcinomer)
- Ligger ofte centralt

2. Non-småcellede lungecancere (NSCLC):
a. Adenokarcinom* (45%)
- Ofte perifert
b. Planocellulært karcinom (30 %) - skyldes metaplasi fra respirationsvejsepitel til pladeepitel og i den proces kan der ske dysplasi.
- Ofte centralt
c. Storcellet karcinom (10 %)
- Både centralt og perifert

*20 % af patienterne med lungeadenokarcinom er ikke-rygere.

25

Angiv udredning af lungekræft

1. Røntgen-thorax
2. CT-skanning af thorax og øvre abdomen, evt. kombineret med en PET-skannning
3. Bronkoskopi med biopsitagning (ved centralt beliggende tumorer)
4. Transtorakal biopsitagning (ved perifert beliggende tumorer)

26

Angiv behandling af SmåCellet LungeCancer (SCLC)

Kemoterapi, fordi disse celler deler sig hastigt

27

Angiv behandling af Non-SmåCellet LungeCancer (NSCLC)

Kirurgisk fjernelse

28

Angiv hvortil SmåCellet LungeCancer (SCLC) ofte metastaserer

1. CNS*
2. Knoglemarv

*Symptomer og kliniske fund ved hjernemetastaser:
1. Hovedpine
2. Kvalme og opkastning
3. Bevidsthedspåvirkning
4. Krampeanfald
5. Evt. kraftnedsættelse, føleforstyrrelser,
Ved metastaser i cerebellum ses udtalt svimmelhed og ataksi.

29

Angiv hvortil Non-SmåCellet LungeCancer (NSCLC) ofte metastaserer

1. Knogler

30

Angiv symptomer og kliniske fund ved tuberkulose

0. Træthed, feber og vægttab
1. Lungetuberkulose* (hoste, hæmoptyse, apikalt lungeinfiltrat)
2. Tuberkuløs meningitis (kvalme/opkast, hovedpine, feber, nakkerygstivhed)
3. Glandeltuberkulose** (symptomfattig hævede klavikulære glandler)
4. Tuberkuløs spondylitis (betændelse i ryghvivlerne)
5. Gastro-intestinal tuberkulose (kan imitere Crohn***)
6. Urogenital tuberkulose (steril pyuri)
7. Tuberkuløs infektion i huden (brunfarvning af huden)

Dissemineret tuberkulose betegnes "milier"

*Hyppigste form i Danmark
**Næsthyppigste form i Danmark
***Intermitterende diarré og udfyldning i højre fossa iliaca (morbus Crohn er hyppigst lokaliseret til ileocecalregionen). Ligesom for Crohn er intestinal obstruktion en komplikation til gastrointestinal tuberkulose.

31

Karakterisér bronkiektasi

Irreversibel destruktion og dilatation af bronkievæggen som følge af infektion

32

Angiv symptomer på bronkiektasi

1. Hoste med gulligt/grønligt ekspektorat
2. Tilbagevendende luftvejsinfektioner

33

Angiv udredning af bronkiektasi

1. Immunologisk udredning
2. Ekspektorat til dyrkning og resistens
3. Røntgen-thorax
4. HR-CT

34

Angiv behandling af pneumothorax

1. Luftbræmme < 3 cm bred og respiratorisk upåvirket: Spontan remission
2. Luftbræmme > 3 cm bred og/eller respiratorisk påvirket: Pleuradræn i 4.-5. interkostalrum i forresten axillærlinje og føres apikalt i pleurahulen

35

Angiv symptomer og kliniske fund ved pneumoni

1. Feber og kulderystelser
2. Åndenød
3. Hoste med ekspektoration
4. Respirationssynkrone brystsmerter
5. Krepitationer
6. Forhøjet d-dimer

36

Angiv udredningen af pneumoni

1. CURB65*
2. Røntgen-thorax

*Et scoresystem til vurdering af sværhedsgraden af en samfundserhvervet pneumoni (hvorvidt der er behov for indlæggelse): https://www.lungemedicin.dk/fagligt/71-pneumoni.html#udredning

37

Angiv behandling af pneumoni

1. Ilt pga. hypoxi
2. Væske
3. Opsamling af ekspektorat til dyrkning
4. Antibiotika*

*Penicillin er førstevalg ved samfundserhvervet pneumoni (det hyppigste agens er Streptococcus Pneumoniae). Ved svær samfundserhvervet pneumoni behandles dog initialt med penicillin og ciprofloxacin. Hospitalserhvervet pneumoni (= nosokomiel pneumoni) kan også behandles med penicillin og ciprofloxacin

38

Angiv årsager til malignt pleural mesotheliom

1. Asbest (fx tømrevirksomhed)
2. Automekaniker

39

Angiv symptomer og kliniske fund ved malignt pleuralt mesotheliom

1. Længerevarende træthed
2. Åndenød pga. pleuraeffusion (= pleuravæske)
3. Torakale smerter pga. indvækst i thoraxvæggen

40

Angiv udredningen af malignt pleuralt mesotheliom

1. CT-thorax evt. kombineret med PET-skanning
2. Perkutan pleurabiopsi

Husk at anmelde tilfælde til Arbejdsskadestyrelsen

41

Angiv behandlingen af malignt pleuralt mesotheliom

1. Pleuradræn
2. Smertebehandling
3. Onkologisk behandling (kirurgi, kemo- og stråleterapi)

42

Angiv behandling af bronkiektasi

1. Motion
2. PEP-fløjte
3. Antibiotika ved exacerbationer
4. Kirurgisk resektion

43

Karakteriser sklerodermi

Kronisk autoimmun bindevævssygdom. Ætiologien er ukendt

44

Angiv kliniske fund ved sklerodermi

1. Fibrose (lunger, tarm)
2. Karforandringer (hypertension, nefropati)
3. Sekundært Sjögrens syndrom

Desuden ses CREST-syndrom:
- Calcinose (calciumaflejringer i huden, ses som hvide blærer)
- Raynaud-fænomener (kuldepåvirkning bevirker, at blodforsyning kortvarigt standser til fingre og/eller tæer, der bliver hvide og følelsesløse)
- Esophagusdysmotilitet
- Sklerodaktyli (fortykkelse og opstramning af huden på fingre og tæer)
- Teleangiektasier (udvidning af de små blodkar i huden)

45

Angiv normalværdien for Forced Vital Capacity (FVC)

FVC = 4 L
FVC skal være mere end 80 % af den forventede værdi for at betegnes som normal

46

Angiv normalværdien for Forced Expiratory Volumen per 1st second (FEV1)

FEV1 = 3 L
FEV1 skal være mere end 80 % af den forventede værdi for at betegnes som normal

47

Angiv behandling af en klassisk stor lungeabces

1. Antibiotika (fordi udtømning er forbundet med risiko for fisteldannelse til huden)
2. Lungefysioterapi
a. Instruktion i hensigtsmæssig hoste- og vejrtrækningsteknik
b. PEP-fløjte
c. Stillingsdrænage (skrå lejring, således at overkroppen er lavere placeret end underkroppen mhp. at tømme lunger og bronkier for slim og materie)
3. Understøttende ernæring

48

Angiv udredning af tuberkulose

1. IGRA (Interferon-gamma Release Assay)*
2. Dyrkning og resistens

*Quantiferon- eller T-spot-test. Er afhængige af et fungerende immunsystem, hvorfor de – som Mantouxtesten – kan være falsk negative hos svært immunsupprimerede patienter.

49

Angiv udredningen af astma

0. Anamnese og objektiv undersøgelse
1. LungeFunktionsUndersøgelse (LFU = spirometri) med reversibilitetstest*
2. Provokationstest (hvis lungefunktionsundersøgelsen er normal, men du fortsat mistænker astma):
a. Metakolin
b. Mannitol
c. Anstrengelse (hvis astmaanfaldene er anstrengelsesudløste)
3. Monitorering vha. Peak Expiratory Flow (PEF) målinger
4. Allergiudredning med priktest (standard panel)

*Inhalation af 1 mg terbutalin eller 0,4 mg salbutamol. En stigning i FEV1 på > 12 procentpoint, dog mindst 200 ml, anses for at være signifikant. Alternativt kan reversibilitet for steroid (inhaleret såvel som systemisk) forsøges, men det kræver længere tids indledende steroidbehandling

50

Angiv udregningen af pakkeår

Pakkeår = (#antal cigaretter røget dagligt/20 cigaretter i én pakke) x antal år, hvor man har været ryger

51

Redegør for overvejelser ifm. valg af inhalatortype til lungesyge

1. Kraftig inspiration: Pulverinhalatorer (DPI = Dry Powder Inhalers)
2. God koordination: Spray (MDI = metered dose inhalers)
3. Svag inspiration og dårlige koordination: Spray på spacer

Målet skal være at tilstræbe et så simpelt og ensartet behandlingsregime som muligt med hensyn til antallet af inhalatorer og sug. Man bør til den enkelte patient holde sig til enten spray eller pulver. Ilt- eller trykluftdrevne forstøvere (nebulisatorer) foretrækkes i hospitalsafdelinger af praktiske grunde, da mindre kooperation og patientinformation er påkrævet. Ved valg af behandling bør patient-præference og fortrolighed med inhalatorer vægtes meget højt, ligesom en fornuftig balance mellem effekt og pris bør tilstræbes.

Alle inhalatorer er i udgangspunktet svære at anvende, og patienten må antages at anvende sin(e) inhalator(er) forkert, indtil korrekt inhalationsteknik er eftervist.