Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Kognitionspsykologi > Introduktion til kognitionspsykologi > Flashcards

Introduktion til kognitionspsykologi Flashcards

1
Q

Hvilke teoretiske tilgange ligger historisk bag kognitionspsykologien?

A

Nativisme, empirisme, funktionalisme og strukturalisme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilken psykologisk retning havde størst betydning for etableringen af kognitionspsykologien?

A

Behaviorismen. Særligt behaviorismens fokus på systematik og stringens ses videreført til kognitionspsykologien.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvornår fik kognitionspsykologien sit gennembrud?

A

1950’erne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad forstås ved nativismen?

A

Metateoretisk baggrund som fokuserer på at mennesker fødes med dispositioner og kapaciteter som gør dem i stand til at tilegne sig viden. Lægger hovedvægt på biologi men anerkender at læring også har betydning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad forstås ved empirismen?

A

Metateoretisk retning som mener at viden baseres på erfaring og det sansede. Mener ikke at vi er født med bestemte evner, men at de udvikles på baggrund af læring og erfaringer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad forstås ved strukturalismen?

A

Fokus på at undersøge det mentales struktur via mindre bestanddele. Særligt Wundt hører herunder. Anvender introspektion (personer skal observere dem selv og deres tanker/følelser) = trænede forsøgspersoner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad forstås ved funktionalismen?

A

Er et alternativ til strukturalismen og forsøger i stedet at forstå indbyrdes relationer og processer end enkeltstrukturer. F.eks. Hvorfor vores hukommelse fungerer som den gør.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad betyder det, at den klassiske behaviorisme var antimentalistisk?

A

Man mente ikke at psykologi skulle beskæftige sig med mentale processer som perception og erindring, da de ikke er observerbare

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke øvrige begreber og forskningsresultater har haft betydning for kognitionspsykologien?

A

Kognitive kort, skemaer og gestalt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad forstås ved kognitive kort (Tolman) ?

A

indre mental repræsentation eller struktur som indeholder en organismers forståelse af fysiske omgivelsers layout.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvem står bag begrebet “kognitive kort”?

A

Tolman.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad forstås ved skemaer?

A

mental hukommelsesrepræsentation der lagrer en persons samlede viden indenfor et område.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvem står bag begrebet “skemaer”?

A

Bartlett (knyttes også til Piaget)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad forstås ved gestalt?

A

Dækker over fænomeners essens eller komplette form og konfiguration (f.eks. Rubins vase). Gestaltpsykologien fokuserede særligt på at forstå meningsfuld perception og problemløsning. Mener vores perception er baseret på formning af helheder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

På hvilken måde har kognitive kort, skemaer og gestalt påvirket kognitionspsykologien?

A

Har inspireret kognitionspsykologiens forståelse af at vi ikke passivt opfatter vores omgivelser, men aktivt forsøger at skabe mening i de perciperede stimuli.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Kognitionspsykologien opfattes ofte som en revolution, hvorfor?

A

Kognitionspsykologien omtales ofte som en revolution, da den gjorde op med den behavioristiske tænkning herunder anti-mentalismen. Tidlig kognitionspsykologi fremhævede at behaviorismen ikke kunne forklare komplekse fænomener som sprog og tænkning ved at reducere det til adfærd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad forstås ved mentale repræsentationer?

A

Indre byggeklodser som vores sind består af. Informationsbærende strukturer som afspejler hvad vi perciperer og/eller genkalder fra hukommelsen. F.eks. Når man forestiller sig en kat, vil der forekomme en mental repræsentation af en kat i ens tanker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad forstås ved propositionelle repræsentationer?

A

Repræsentationer som ikke er sansemæssige, men knyttet til anvendelse af sprog - f.eks. Ordet Demokrati.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad forstås ved mentale processer?

A

De bearbejdninger eller handlinger der udføres på repræsentationer. F.eks. Et forsøg på at finde sammenhæng i tanker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad forstås ved sekventiel bearbejdning?

A

Bearbejdning i stadier, hvor repræsentationer omformes fra stadie til stadie

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad forstås ved seriel informationsbearbejdning?

A

En mental proces skal færdiggøres før en ny kan igangsættes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan forholder man sig i dag til sekventiel og seriel bearbejdning?

A

I nyere tid er der kommet fokus på at mentale processer sjældent forløber sekventielt og serielt, men nærmere parallelt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad forstås ved bottom-up og top-down bearbejdning?

A

Henviser til om informationsbearbejdning primært styres af udefrakommende stimuli (Bottom-up) eller indre forventninger og repræsentationer (Top-down).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad forstås ved højniveaukognition?

A

Komplekse processer som typisk er intentionelle og bevidste. Indeholder tænkning og beslutningstagen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad forstås ved lavniveaukognition?

A

Simple processer som typisk forløber automatisk og uden den store opmærksomhed

26
Q

På hvilket niveau (høj- eller lavniveaukognition) anvender man oftest Bottom-up bearbejdning?

A

Spiller ofte en rolle for lavniveaukognition. Ses f.eks. Ifm. Rutine- og vanebaserede handlinger. Dækker over mange dagligdagsaktiviteter.

27
Q

På hvilket niveau (høj- eller lavniveaukognition) anvender man oftest Top-Down bearbejdning?

A

Spiller ofte en rolle ifm. Kompleks kognition, men kan også ses ved lavniveaukognition.

28
Q

Hvilke tilgange anvendes inden for kognitionspsykologien?

A

Eksperimentel kognitionspsykologi, computermodellering, kognitiv neurovidenskab, kontekstuel kognitiv psykologi

29
Q

Hvad kendetegner eksperimentel kognitionspsykologi?

A

Undersøger kognitive fænomener via kontrollerede eksperimenter. I eksperimenterne forsøger man at afdække en sammenhæng mellem to eller flere variable med henblik på at styrke eller svække en hypotese. Forsøgene udføres ofte i laboratorier, hvor man har en høj grad af kontrol over ydre faktorer. Samtidig ønsker man at få et isoleret svar upåvirket af øvrige faktorer.

30
Q

Hvad kendetegner kognitiv neurovidenskab?

A

Tæt knyttet til neurovidenskab. Ønsker at finde neurale korrelationer til kognitive fænomener. F.eks. Hvilke dele af hjernen der er aktive under perception. Anvender typisk hjernescanning som gør det muligt at se hvad der foregår i den levende hjerne under forskellige stimuli.

31
Q

Hvad kendetegner kontekstuel kognitiv psykologi?

A

Anvendes om de dele af den kognitive psykologi som lægger vægt på at kognition ikke kun skal studeres under iscenesatte forhold men også bør studeres i under realistiske omstændigheder - altså indenfor konteksten.
Anvendes i bogen (N&N) som samlet betegnelse for den evolutionære tilgang og den naturalistiske eller økologiske tilgang.

32
Q

Hvad vejer hjernen?

A

Ca. 2 % af den samlede kropsvægt

33
Q

Hvor meget energi forbruger hjernen?

A

Ca. 20 % af den indtagede energi

34
Q

Hvilke dele af hjernen hører til baghjernen?

A

Her hører bl.a. lillehjernen (Cerebellum) og dele af hjernestammen til.

35
Q

Hvad dele af hjernen hører til midthjernen?

A

den øverste del af hjernestammen.

36
Q

Hvilke funktioner varetager forhjernen?

A

Understøtter langt de fleste kognitive processer (selv om lillehjerne og hjernestammen kan være involveret)

37
Q

Hvilken hjernedel (bag, for, eller midthjerne) undersøges mest ifm. kognitionspsykologi?

A

Forhjernen

38
Q

Hvilke vigtige funktioner varetager hjernestammen og rygmarven (medulla)?

A

Involveret i basale livsvigtige processer såsom vejrtrækning.

39
Q

Forhjernen inddeles i 2 dele hvad hedder disse?

A

Diencefalon (sidder indest omsluttet af telencefalon) og telencefalon

40
Q

Hvad består diencefalon af?

A

Thalamus og hypothalamus

41
Q

Hvad kaldes telencefalon også?

A

Storhjernen eller cerebrum

42
Q

Hvad består telencefalon af?

A

2 cerebrale hemisfærer som deles af en dyb midtliggende kløft. En stor del af hemisfærerne udgøres af Kortex (den furede overflade)

43
Q

Hvad inddeles hemisfærerne i?

A

Frontallappen
Parietallappen (isselappen)
Occipitallappen (nakkelappen)
Temporallappen (tindingelappen)

44
Q

Dele af kortex er inddelt efter de funktioner den varetager, nævn 4 forskellige kortex og hvor disse får deres information fra.

A

Visuel kortex - information fra øjne
Auditiv kortex - information fra ører
Somatosensorisk kortex - information fra krop
Olfaktorisk kortex - information fra næsen

45
Q

Hvad forstås ved det limbiske system?

A

Netværk af subkortikale og kortikale områder der især varetager sammenkobling af signaler fra indre organer og emotioner til kognition og adfærd.

46
Q

Hvad forstår man ved asymmetriske hemisfærer/hemisfærespecialisering?

A

De to hemisfærer ser umiddelbart ens ud, men der er forskel på hvilke kognitive funktioner der varetages i hvilken halvdel. Kaldes Hemisfærespecialisering.
Venstre hemisfære modtager information fra højre ben, hånd og højre del af synsfelt - modsat med højre hemisfære.
Højre hemisfære er bedre til ansigtsgenkendelse og rumlige opgaver.
Venstre er bedre til sprog.

47
Q

Hvad forstås ved Broca’s område?

A

Område for sprogproduktion

48
Q

Hvad forstås ved Wernickes område?

A

Område for sprogforståelse

49
Q

Hvordan sker der kommunikation mellem de 2 hemisfærer?

A

Sker via fibre kaldet commisurer

50
Q

Hvad forstås ved modularitet?

A

at kognitive funktioner varetages af bestemte moduler som kan lokaliseres i hjernen

51
Q

Hvad forstås ved distribueret bearbejdning?

A

Selvom hjernens funktioner i nogen grad er adskilte og lokaliserede i bestemte områder, så involverer alle funktioner aktivitet i flere områder.

52
Q

Hvilken kognitionspsykologisk metode/tilgang er mest anvendt?

A

Den eksperimentelle metode/tilgang

53
Q

Hvad betegner adfærdsmål?

A

Adfærd på baggrund af et stimuli - f.eks. reaktionstid eller svarnøjagtighed.

54
Q

Hvad betegner fysiologiske mål?

A

Mål af fysiologiske processer som svedproduktion, puls, pupiludvidelse mv.

55
Q

Hvornår er det en fordel at anvende fysiologiske mål frem for adfærdsmål?

A

Fysiologiske mål er ofte automatiske og udenfor individets kontrol. Derfor anvendes de ofte hvor adfærdsmål bliver upræcise fordi forsøgspersonerne reagerer strategisk på forsøget.

56
Q

Hvad forstås ved læsionsmetoden?

A

Studier af individer som har erhvervet sig en hjerneskade og deres evne til at løse opgaver. Forsøger f.eks. At forstå hvilke delfunktioner der påvirkes ved læsion.

57
Q

Hvilke udfordringer er der ved læsionsmetoden?

A
  • Hjernen udvikler ofte kompensatoriske strategier der kan skjule kognitive vanskeligheder
  • Hjernen er plastisk og kan regenerere dele af skader
  • Individets biologiske skade kan ændre sig løbende
  • Hjerneskader er sjældent afgrænset til det område forskeren ønsker at undersøge
  • Typisk kommer der flere vanskeligheder ifm. Hjerneskade som kan influere øvrige vanskeligheder
58
Q

Hvad forstås ved strukturelle scanningsteknikker og hvornår kan de anvendes?

A

Dækker over CT og MRI. Giver et billede af hjernens fysiske udseende. Meget anvendelige ift. Læsionsmetoden. Giver dog ikke indblik i hjerneaktivitet.

59
Q

Hvad forstås ved EEG og hvornår er den anvendelig?

A

Metode til at måle hjernens aktivitet via elektriske impulser fra hjernen til elektroder udenpå kraniet. Når mange neuroner udsender signaler samtidig, skabes der en kraftfuld elektrisk ladning - det er denne man måler på.
Metoden er ikke så god til at finde frem til hvor aktivering kommer fra. Siger mest noget om hvornår der sker aktivitet.

60
Q

Hvad forstås ved enkeltcellemålinger?

A

Her placeres mikroelektroder under kraniet i kortex. Kan måle meget få neuroner og er derfor præcis ift. Tidlig og rumlig opløsning. Meget invasiv metode, derfor er de fleste af disse målinger lavet på dyr.

61
Q

Hvad forstås ved en funktionel scanning?

A

Scanningen måler på energiforbrug da man ved, at en aktiv hjerne bruger mere energi. Den mest anvendte er funktionel MRI (fMRI), som synliggør hvor i hjernen der er aktivitet.
Anvender det faktum at blod har magnetiske egenskaber som ændres når oxygenniveauet i blodet ændres (under energiforbrug). Målet kaldes også BOLD-signalet.

62
Q

Hvad forstås ved PET?

A

metode der måler på blodgennemstrømning, her bruger man dog radioaktivt stof som vil akkumuleres i forskellige områder af hjernen alt efter aktivitet. Er et mere indirekte mål for aktivitet i hjernen.

Kognitionspsykologi (14 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions