Jennings (2023) kap. 5 - Angst og angstrelaterede lidelser Flashcards
(116 cards)
1
Q
Hvad er angst, og hvordan adskiller det sig fra frygt? (s. 108)
A
Angst er en fremtidsorienteret bekymring og spænding, mens frygt er en øjeblikkelig følelsesmæssig reaktion på fare eller opfattet trussel i miljøet.
2
Q
Hvilke to systemer styrer frys, flygt eller kæmp-responsen?
A
Det autonome nervesystem (særligt det sympatiske) og hormonsystemet (adrenal-kortikal systemet).
3
Q
Hvad gør det autonome nervesystem ift. frys-flygt eller kæmp?
A
Udskiller glukose til musklerne, øger stofskiftet, blodtryk, hjerterytme og vejrtrækning.
4
Q
Hvad gør adrenal-kortikal systemet (hormoner) ift. frys-flygt eller kæmp? (s. 109)
A
Der udskilles adrenocorticotropic hormonet som stimulerer binyrene, til at udskille kortisol
5
Q
Forskning i de psykologiske reaktioner på tidligere epidemier og pandemier tyder på, forskellige psykologiske sårbarhedsfaktorer i corona fobi, herunder… (s. 110)
A
Intolerance over for usikkerhed, opfattet sårbarhed over for sygdom og angsttilbøjelighed
6
Q
Hvad er panik anfald (eng: panic attacks)? (s. 110)
A
Korte, men intense perioder hvor individet oplever mange symptomer af angst fx kraftig hjertebanken, svimmelhed, intens bekymring. Panik anfald kan opstå uden nogen miljømæssig trigger.
7
Q
Hvor mange mennesker oplever panik anfald? (s. 110)
A
Op mod 28% af voksne oplever lejlighedsvist panik anfald.
8
Q
Hvad er diagnosekriterierne for panic disorder (angstlidelse med panikanfald) ifølge DSM-5-TR? (s. 111)
A
A. tilbagevende uventede panikanfald, som inkluderer mindst fire symptomer fx hjertebanken, åndenød, svimmelhed, sveden, og frygt for at miste kontrol.
B. Mindst ét angstanfald efterfølges af en måned med 1) vedvarende bekymring eller 2) ændret adfærd for at undgå angstanfald.
C. Ikke forårsaget af stoffer eller medicinsk tilstand.
D. Ikke bedre forklaret af en anden psykisk lidelse (f.eks. social angst eller PTSD).
9
Q
Hvad er de vigtigste risikofaktorer for at udvikle panikangst?
A
Risikofaktorer inkluderer genetisk disposition, tidlige barndomstraumer, personlighedstræk som neuroticisme, og kronisk stress.
10
Q
Hvad er prævalensen af panikangst? (s. 111)
A
Prævalensen af panikangst er omkring 3-5% - livstidsprævalens.
11
Q
Er panikangst arveligt? (s. 112)
A
Ja der ses en genetisk komponent, hvor familie historie og tvillingestudier antyder en arvelighed på omkring 43-48%.
12
Q
Hvad fortæller neuroimaging forskning om panik angst? (s. 112)
A
Forskning viser forskelle mellem mennesker med panik angst og uden panik angst i dele af deres limibiske system. Herunder anormaliteter i det somasensoriske cortex og thalamus.
13
Q
Hvilke 3 pointer har kognitive teorier om menneske med tendens til panik anfald? (s. 112)
A
- Stor opmærksomhed på kropslige sensationer.
- Anskuer disse kropslige sensationer negative.
- Laver ”snowballing” katastrofe tænkning, overdriver symptomer og deres konsekvenser.
14
Q
Hvad er angst sensitivitet (eng anxiety sensitivity)? (s. 113)
A
Troen på at kropslige sensationer har skadelige konsekvenser.
15
Q
Hvad er interoceptiv bevidsthed (eng. interoceptive awareness)? (s. 113)
A
Øget bevidsthed om kropslige signaler.
16
Q
Hvad er interoceptiv betingning? (s. 113)
A
En process, hvor kropslige signaler er opstået i begyndelsen af tidligere panikanfald og er blevet betingede stimuli, der signalerer nye angreb.
17
Q
Hvordan påvirker troen på kontrol over symptomer udviklingen af panikanfald? (s. 113)
A
En undersøgelse viste, at personer med panikangst, der troede de havde kontrol over symptomerne (f.eks. CO2-indånding), havde færre panikanfald sammenlignet med dem, der troede de ikke havde kontrol.
18
Q
Hvordan interagerer biologiske og psykologiske faktorer i udviklingen af panikangst ift. en integrerede model? (s. 113)
A
Ifølge den integrerede model, så kan en biologisk sårbarhed for en hypersensitiv “kamp-eller-flugt”-reaktion kombineret med en kognitiv sårbarhed ift. katestrofetænking og overvågenhed - udløse panikanfald.
19
Q
Hvad er de vigtigste behandlingsmetoder for panikangst? (s. 114)
A
Kognitiv adfærdsterapi (CBT), medicin som selektive serotonin reuptake hæmmere (SSRI’er)
20
Q
Hvordan anvendes kognitiv adfærdsterapi (CBT) til behandling af panikangst? (s. 115)
A
Involverer afslapnings- og åndedrætsøvelser, identifikation af katastrofale tanker, eksponering for angstprovokerende situationer, systematisk desensibilisering for at konfrontere frygtede situationer gradvist.
21
Q
Hvad er diagnosekriterier for separations angst (SAD)?
A
A. Udviklingsmæssigt uhensigtsmæssig og overdreven frygt eller angst ved separation fra tilknyttede personer, som viser sig ved mindst 3 af følgende:
1. Overdreven distress ved forventning eller oplevelse af separation.
2. Bekymring for at miste tilknyttede personer eller at de vil blive skadet.
3. Bekymring for at blive adskilt fra en tilknyttet person (f.eks. blive kidnappet).
4. Frygt for at forlade hjemmet, skole eller arbejde pga. separationsangst.
5. Frygt for at være alene uden tilknyttede personer.
6. Nægtelse af at sove væk fra hjemmet eller uden tilknyttede personer.
7. Mareridt om separation.
8. Fysiske symptomer (hovedpine, maveproblemer) ved separation.
B. Symptomerne varer mindst 4 uger hos børn og 6 måneder hos voksne.
C. Symptomerne medfører klinisk signifikant distress eller funktionsnedsættelse.
D. Forstyrrelsen kan ikke forklares bedre af en anden psykisk lidelse.
22
Q
Hvilken rolle spiller traumer i udviklingen af separationsangst hos børn? (s. 116)
A
Traumer (f.eks. tab af kæledyr, at blive væk, forældres sygdom) kan udløse symptomer på SAD.
23
Q
Hvor mange børn får separationsangst? (s. 116)
A
4-10% af børn - lige fordelt mellem kønnene
24
Q
Kan man få separationsangst som voksen? (s. 116)
A
Ja, man kan få det i alle aldre. Her vil der være færre somatiske symptomer, flere kognitive og følelsesmæssige symptomer.
25
Prævalens af separationsangst blandt voksne?
6,6%
26
Hvad er komorbide med SAD blandt voksne? (s. 116)
Komorbid med mange andre lidelser - depression, social fobi, panik angst, generaliseret angst, PTSD m.m.
27
Hvad er adfærdsmæssig hæmning (eng: behavioral inhibition) og hvordan relaterer det sig til angstlidelser hos børn? (s. 116)
Adfærdsmæssig hæmning er en egenskab, der kan arves. Børn med høj adfærdsmæssig hæmning er genert, bange og irritable som småbørn, og forsigtige, stille og introverte som skolebørn.
28
Hvad viser forskning om forholdet mellem forældres adfærd og separationsangst? (s. 117)
Streng og kontrollerende forældrestil gør børn mere ængstelige. Samtidig er forældre med høj angst eller neuroticisme mere tilbøjelige til at have en overbeskyttende opdragelsesstil.
29
Hvilke behandlinger er mest støttet empirisk for separationangst?
Kognitiv adfærdsterapi (CBT) og medicin.
30
Hvad er selektiv mutisme (SM)? (s. 119)
Selektiv mutisme (SM) er en angstlidelse, hvor personer, der ellers kan tale normalt, undgår at tale i specifikke sociale situationer.
31
Hvad er generaliseret angst (GAD)? (s. 119)
Ukontrollerbare bekymringer som drejer sig om flere aspekter af vedkommendes liv.
32
Hvad er kriterierne for Generaliseret Angstlidelse (GAD) ifølge DSM-5-TR? (s. 120)
A. Overdreven angst og bekymring, der forekommer mange dage, i mindst 6 måneder om forskellige begivenheder eller aktiviteter (f.eks. arbejde eller skole).
B. Vanskeligheder med at kontrollere bekymringen.
C. Angsten og bekymringen er forbundet med tre (eller flere) af følgende symptomer
1. Rastløshed eller følelse af at være "på kanten"
2. Let træthed
3. Vanskeligheder med at koncentrere sig eller tankerne går i stå.
4. Irritabilitet
5. Muskelspændinger
6. Søvnforstyrrelser (svært ved at falde i søvn eller vågner ofte)
D. Angsten, bekymringen eller fysiske symptomer forårsager klinisk signifikant stress eller nedsat funktion.
E. Forstyrrelsen kan ikke forklares af direkte fysiologiske virkninger af stoffer eller medicinske tilstande.
F. Forstyrrelsen kan ikke bedre forklares af en anden mental lidelse.
33
Hvad er prævalensen af generaliseret angstlidelse (GAD)? (s. 120)
Livstidsprævalensen af GAD er omkring 5-6%.
34
Hvordan påvirker følelsesmæssige og kognitive faktorer personer med generaliseret angstlidelse? (s. 121)
Personer med GAD oplever intense negative følelser og er meget reaktive over for negative begivenheder.
De har ofte en følelse af, at deres følelser er ukontrollerbare og udvikler maladaptive antagelser, såsom altid at forvente det værste.
35
Hvad forklarer den kognitive undgåelsesmodel om bekymring hos personer med GAD? (cognitive avoidance model of GAD) (s. 121)
Modellen siger, at personer med GAD bruger bekymring til at undgå opmærksomhed på interne og eksterne trusler - hvilket hjælper dem på deres reaktivitet ift. negative begivenheder.
Bekymringen opretholder et konstant, velkendt niveau af angst, som de foretrækker frem for pludselige, kraftige følelsesmæssige udsving.
36
Hvilke biologiske faktorer er forbundet med GAD? (s. 122)
GAD er forbundet med øget aktivitet i amygdala og anormaliteter i GABA-neurotransmittersystemet. Desuden ses nedsat forbindelse mellem amygdala og præfrontal cortex hos personer med GAD.
37
Hvordan kan GABA-mangel bidrage til GAD?
Mangel på GABA eller GABA-receptorer kan føre til overdreven neuronal aktivitet, især i det limbiske system, hvilket resulterer i kroniske, diffuse angst symptomer.
38
Hvad er hovedmålet med kognitiv-adfærdsterapi (CBT) for generaliseret angstlidelse (GAD)? (s. 124)
CBT hjælper personer med GAD med at konfrontere deres bekymringer, udfordre deres negative katastrofetænkning og udvikle mestringsstrategier.
39
Hvilke typer medicin bruges til behandling af GAD? (s. 124)
Benzodiazepiner giver kortvarig lindring af angst, men kan føre til afhængighed. Antidepressiva, som SSRI og SNRI, er en mere effektiv langtidsbehandling.
40
Hvad er social angst? (s. 124)
Mennesker med social angst lidelse bliver ængstelige i sociale situationer og er bange for afvisning og bedømmelse. Nogle gang i så høj grad, at deres bekymringer fører til undgåelse af sociale situationer.
41
Hvad er de centrale diagnostiske kriterier for social angstlidelse (socialfobi)?
A. Markant frygt eller angst for sociale situationer, hvor man kan blive vurderet af andre.
B. Frygt for at handle pinligt eller blive negativt evalueret.
C. Sociale situationer udløser næsten altid angst.
D. Situationer undgås eller udholdes med intens angst.
E. Frygten er ude af proportion med truslen.
F. Vedvarende i mindst 6 måneder.
G. Forårsager betydelig stress eller funktionsnedsættelse.
H. Ikke forårsaget af stofbrug eller medicinsk tilstand.
I. Ikke bedre forklaret af en anden psykisk lidelse.
J. Hvis en anden medicinsk tilstand er til stede, er frygten uforholdsmæssig stor.
Specificér: Performance-only, hvis frygten kun gælder præstationer i offentligheden.
42
Hvad er livstidsprævalens for social angst?
Social angstlidelse har en livstidsprævalens på ca. 12 % i USA og 1-7 % internationalt.
43
Er der kønsforskelle i social angst? (s. 125)
Ja, ses oftest hos kvinder.
44
Hvornår opstår social angst? (s. 125)
Social angstlidelse udvikler sig typisk i barndommen eller ungdommen.
45
Hvordan kan genetiske og biologiske faktorer påvirke udviklingen af social angstlidelse? (s. 125)
Genetiske faktorer kan øge sårbarheden for social angst gennem hjernens områder som amygdala, hippocampus og præfrontal cortex.
46
Hvordan forklarer kognitive teorier udviklingen af social angstlidelse? (s. 126)
Mennesker med social angstlidelse har høje standarder for social præstation og fokuserer på negative signaler i interaktioner, hvilket forstærker deres angst. De overevaluerer social bedømmelse og udviser sikkerhedsadfærd fx undgår øjenkontakt og hæmmer sociale interaktioner.
47
Hvilken behandling bruges for social angst?
Medicin fx SSRI og CBT fx eksponerings terapi, ændring af negative tanker.
48
Hvad er de vigtigste diagnosekriterier for en specifik fobi ifølge DSM-5-TR? (s. 127)
A. Markeret frygt eller angst for en specifik genstand eller situation.
B. Genstanden eller situationen udløser næsten altid frygt eller angst.
C. Aktiv undgåelse eller udholdelse med intens angst.
D. Frygten er ude af proportion med den faktiske fare.
E. Vedvarende symptomer (mindst 6 måneder).
F. Forårsager klinisk signifikant distress eller nedsat funktion.
G. Kan ikke forklares bedre af en anden mental lidelse.
+ specificere hvilken type.
49
Hvilke fem kategorier af specifikke fobier findes ifølge DSM-5-TR?
1. Dyretype (fx frygt for hunde, edderkopper).
2. Natur (fx højder, storme).
3. Situationsbestemt (fx flyvning, elevatorer).
4. Blod-injektion-skade (fx frygt for blod, nåle).
5. Andre (fx frygt for opkastning, høje lyde).
50
Hvad er prævalens for specfikke fobier? (s. 128)
Den gennemsnitlige livstidsprævalens for specifikke fobier er globalt mellem 3-15%.
51
Hvad er de mest normale fobier?
Højder og fobi for dyr er de mest almindelige.
52
Hvad er agorafobi?
En generaliseret frygt af situationer, hvor de kan have svært ved at undslippe eller få hjælp, i tilfælde af at de skulle få et panikanfald (fx i offentlig transport).
53
Hvad beskriver Mowrer’s to-faktor teori om udviklingen af fobier? (s. 129)
Ifølge Mowrer’s to-faktor teori hører klassisk betingning til frygten for den fobiske genstand, mens operant betingning hjælper med at vedligeholde frygten gennem undgåelse og negativ forstærkning (undgåelse reducerer angst).
54
Hvad er den evolutionære forklaring på, hvorfor mennesker udvikler fobier for visse objekter eller situationer? (s. 130)
Evolutionær teori antyder, at frygt for visse farlige objekter (som slanger og edderkopper) har været adaptivt i menneskets historie, da personer, der hurtigt undgik disse farer, havde større overlevelseschancer.
55
Hvad er en væsentlig udfordring ved klassisk betingning i forhold til fobier? (s. 130)
Mange mennesker med fobier kan ikke identificere et specifikt traumatiserende event, der udløste deres fobi, hvilket gør det svært at forklare fobiers udvikling udelukkende gennem klassisk betingning eller observationel læring.
56
Hvilke tre grundlæggende teknikker bruges i adfærdsterapi til behandling af fobier? (s. 131)
De tre grundlæggende teknikker er systematisk desensibilisering, modellering og flooding.
57
Hvordan virker systematisk desensibilisering i behandlingen af fobier?
Systematisk desensibilisering indebærer, at klienter rangerer deres frygtsituationer fra mindst til mest frygtsom. De lærer afslapningsteknikker og udsætter sig gradvist for frygtede objekter/situationer, mens de bruger afslapningsteknikker for at reducere angst.
58
Hvad er flooding, og hvordan virker det til behandling af fobier?
Flooding involverer intens eksponering af klienten for deres frygtede objekt, indtil angsten er udslukket. Det kan være ubehageligt, men det er ofte hurtigere og lige så effektivt som systematisk desensibilisering.
59
Hvad er modellering i forbindelse med behandling af fobier? (s. 131)
En teknik, hvor terapeuten viser den adfærd, som klienten skal lære at udføre i relation til deres frygt. Det indebærer, at terapeuten først udfører den frygtede adfærd i en kontrolleret og rolig måde, for at klienten kan observere og efterfølgende efterligne denne adfærd.
60
Er medicinsk behandling effektivt i behandlingen af fobier?
Nej, man kan få midlertidig lindring fra benzodiazepiner, men dette indebærer også risiko for afhængighed. Det kan skabe flere problemer end det løser.
61
Hvad hører ind under "Obsessive-compulsive and related disorders (OCRDs)"? (s. 132)
Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD), samlermani (eng: hoarding), kropsdysmorfisk lidelse (BDD), trikotillomani (hårtrækningsforstyrrelse) og ekskoriation
(hudplukning) lidelse. Disse lidelser er forbundet med gentagen adfærd og svækket adfærdshæmning.
62
Hvad er obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)? (s. 132)
OCD er karakteriseret ved vedvarende, uønskede tanker (obsessioner) og gentagne handlinger (kompulsioner), som udføres for at reducere angst.
63
Hvad er obsessioner i OCD?
Obsessioner er gentagne, uønskede tanker eller billeder, der forårsager angst, f.eks. frygt for snavs eller at forårsage skade.
64
Hvad er kompulsioner i OCD?
Kompulsioner er gentagne handlinger eller mentale handlinger, der udføres for at reducere angst, f.eks. rengøring, tælle eller kontrollere ting.
65
Hvad er DSM-5-TR kriterier for OCD?
Tilstedeværelse af obsessioner, kompulsioner eller begge:
Obsessioner:
1. Gensidigt tilbagevendende, vedvarende, intrusive og uønskede tanker, der forårsager angst.
2. Forsøg på at undertrykke eller neutralisere med en anden tanke eller handling (kompulsion).
Kompulsioner:
1. Repetitive handlinger eller mentale handlinger (fx vask, bønner, tælling), som personen føler sig tvunget til at udføre som respons på en obsession.
2. Målet er at reducere angst eller forhindre en frygtet hændelse, men handlingerne er overdrevne eller urealistiske.
B. Tidskrævende eller betydelig nedsat funktionsevne.
C. Ikke forårsaget af stoffer eller medicinsk tilstand.
D. Ikke bedre forklaret af en anden psykisk lidelse.
66
Hvordan er OCD ift. sygdomsindsigt?
Personer med OCD varierer i deres indsigt. Nogle erkender, at deres obsessioner og kompulsioner er irrationelle, mens andre er overbeviste om, at de er rationelle.
67
Hvilke kønsforskelle ses der ift. OCD debut?
OCD opstår oftest mellem 6-15 år for mænd og 20-29 år for kvinder.
68
Hvilken sammenhæng mellem OCD og andre psykiske lidelser?
OCD har høj komorbiditet med angst- og stemningslidelser, især depression, hvor op mod 66% af personer med OCD også har en depression.
69
Hvad er livstidsprævelens for OCD?
1-3% vil udvikle OCD i løbet af deres liv.
70
Hvad er samlermani (eng. hoarding)?
En psykologisk lidelse der involverer en ukontrollerbar lyst til at beholde ting uden værdi. Mennesker med denne diagnose giver genstande en sentimental værdi.
71
Hvilke kriterier skal være opfyldt for at diagnosticere samlermani?
A. Vedvarende vanskeligheder med at adskille sig fra ejendele, uanset deres værdi.
B. Vanskelighederne skyldes et behov for at gemme tingene og den stress, der er forbundet med at kassere dem.
C. Akkumulering af ejendele, der skaber rod og forhindrer normal brug af opholdsarealer.
D. Forårsager betydelig distress eller nedsættelse af funktion i vigtige områder.
E. Kan ikke forklares af en anden medicinsk tilstand.
F. Kan ikke forklares af symptomer på en anden psykisk lidelse, som OCD eller depression.
Specificér, hvis:
- Med overdreven erhvervelse af ting.
- Med god eller fair indsigt (individet erkender problemet).
- Med dårlig indsigt (individet er overbevist om, at der ikke er et problem).
- Med fraværende indsigt (individet tror, at adfærden ikke er problematisk, på trods af modbevis).
72
Hvordan adskiller samlermani sig fra OCD?
Hos personer med samlermani er tanker om deres ejendele en del af deres naturlige tankestrøm, ikke som intrusive og uønskede tanker, som det er tilfældet i OCD.
73
Hvad er forskellen på "automatisk" og "fokuseret" hårtrækning i trichotillomania? (s. 136)
Automatisk hårtrækning sker uden bevidsthed om adfærden, mens fokuseret hårtrækning opstår, når en person føler, at et hår er unormalt eller ubehageligt.
74
Hvad karakteriserer hudpilningslidelse?
Repetitiv pilning af hud, som ofte fører til sår, ar og infektioner, og som forårsager funktionelle problemer i dagligdagen.
75
Hvad er trichotillomania, og hvilken kropsdel er oftest berørt?
Trichotillomania er en tvangsmæssig hårtrækning, der oftest rammer hovedbunden, men også kan påvirke øjenbryn og pubis.
76
Hvad er relationen mellem trichotillomania, hudpilningslidelse og OCD?
Disse lidelser deler repetitiv adfærd, problemer med adfærdsinhibering og høj komorbiditet med OCD.
77
Prævalens af trichotillomania?
0,5-2%.
78
Hvad karakteriserer body dysmorphic disorder (BDD)?
Overdrevet bekymring om en opfattet fysisk defekt, som andre ikke ser eller kun ser som mindre unormal. Ofte med fokus på hud, hår, næse, øjne, læber og ansigt, men det kan omfatte flere områder fx mangel på symmetri i ansigt.
79
Hvilke kønsforskelle ses der ift. BDD?
Kvinder fokuserer oftere på ansigt, vægt og bryster, mens mænd fokuserer på kropsbygning, kønsorganer og hår.
80
Hvilke kompulsive adfærdsformer er almindelige hos personer med BDD?
Spejltjek, røring, inspektion af problemområder, overdreven pleje, og søgen efter beroligelse fra andre. Det kan de bruge 3-8 timer på dagligt.
81
Hvad er risikoen for selvmord ved BDD?
Personer med BDD har høj risiko for selvmord, med ca. 80 % der oplever selvmordstanker, og 21-28 % der forsøger selvmord.
82
Hvad er muskel dysformia (MD)?
En subtype af BDD, som ofte påvirker mænd, hvor de ser deres kroppe som små og svage på trods af at de har normal eller over normal muskelmasse.
83
Hvilket hjernesystem er involveret i OCD og relaterede lidelser?
Systemet involverer den frontale cortex, basalganglierne thalamus og anterior cingulate cortex som er impliceret i motorisk adfærd, kognition og emotion.
84
Hvordan hænger stress sammen med OCD-symptomer?
Stressende livsbegivenheder kan gå forud for udviklingen af OCD, og OCD-symptomerne forværres ofte i stressede perioder.
85
Har OCD en arvelig komponent?
Familiehistorieundersøgelser og tvillingestudier viser, at OCD, hårtrækning og hudplukning ofte går i arv, hvilket indikerer en genetisk disposition.
86
Hvordan udvikles tvangshandlinger i OCD ifølge kognitiv adfærds teori?
Igennem operant betingning - handlingerne reducerer deres angst.
87
Hvilken type medicin er blevet fundet effektiv til behandling af OCD?
Antidepressiva, især SSRIs (som fluoxetin og sertralin) som øger serontonin, er blevet fundet effektive i behandlingen af OCD.
88
Hvordan fungerer kognitiv adfærdsterapi (CBT) i behandlingen af OCD?
CBT bruger eksponering og responsforebyggelse for at hjælpe personer med at konfrontere deres tvangstanker uden at engagere sig i tvangshandlinger - leder til forbedring hos 60-90% af patienter med OCD.
89
Hvad er de diagnostiske kriterier for posttraumatisk stresslidelse (PTSD) i DSM-5-TR?
For at diagnosticere PTSD skal følgende kriterier være opfyldt:
A. Eksponering for traume: Direkte oplevelse, vidne til hændelsen, høre om den, eller gentagen eksponering for detaljer om traumet.
2. Intrusive symptomer: Ufrivillige minder, mareridt, flashbacks, psykologisk og fysisk distress ved påmindelser om traumet.
3. Undgåelsessymptomer: Undgåelse af ubehagelige minder, tanker, følelser og eksterne påmindelser som steder eller personer relateret til traumet.
4. Negative ændringer i kognition og humør: Manglende evne til at huske hændelsen, negative tanker om sig selv eller verden, følelser af skyld, skam, og nedsat interesse i aktiviteter.
5. Ændringer i arousal og reaktivitet: Irritabilitet, vrede, selvdestruktiv adfærd, hypervigilance, søvnproblemer.
6. Varighed: Symptomerne skal vare mere end 1 måned.
7. Medføre klinisk signifikant ubehag eller funktionsnedsættelse.
8. Symptomerne skal ikke skyldes stoffer eller andre medicinske tilstande.
Specifikationer:
Med dissociative symptomer (depersonalisation eller derealisation) eller med forsinket udtryk (symptomer vises først 6 måneder efter).
90
Hvad er prævalens af PTSD, og hvem er i større risiko?
Cirka 7% af voksne udvikler PTSD på et tidspunkt i deres liv, og kvinder er i større risiko på grund af højere udsættelse for seksuelt overgreb, misbrug og voldtægt.
91
Hvilke 4 typer symptomer skal være tilstede for at kunne få en PTSD-diagnose ifølge DSM-5?
1) Genoplevelse af den traumatiske hændelse, 2) undgåelse, 3) negative ændringer i tanker eller humør og 4) hyperovervågenhed eller kronisk arousal.
92
Hvad er flashbacks ved PTSD?
Flashbacks er levende, sensoriske oplevelser, hvor individet genoplever traumatiske hændelser. De kan udløses af miljømæssige stimuli og varer kun få sekunder, men de følelsesmæssige eftervirkninger kan vare længere.
93
Hvilke symptomer er almindelige ved undgåelse ift. PTSD?
Vedvarende undgåelse af aktiviteter, steder, personer eller tanker relateret til traumet, hvilket fører til social isolation og nedsat interesse i aktiviteter.
94
Hvad er hyperovervågenhed og kronisk arousal ved PTSD?
Hyperovervågenhed refererer til at være konstant på vagt, have en øget startle-reaktion, irritabilitet, søvnproblemer og ofte føle sig udmattet. Det kan have en alvorlig indvirkning på dagligdagen.
95
Hvad er dissociation ved PTSD?
Dissociation er, når dele af en persons selvforståelse, hukommelse eller bevidsthed bliver adskilt. Almindelige symptomer inkluderer depersonalisering (at føle sig adskilt fra sin egen krop) og derealisering (at føle, at verden er uvirkelig).
96
Hvad er akut stresslidelse (ASD)?
Det er en respons som sker efterfølgende en traumatisk begivenhed, hvor symptomerne kommer inden for en måned, men er væk igen efter 4 uger. Samme symptomer som PTSD, hvor dissociative symptomer er almindelige - blot kortere varighed.
97
Hvad er en tilpasningsforstyrrelse (eng: adjustment disorder)? (s. 147)
Forstyrrelsen opstår som følge af en identificerbar stressor (skilsmisse, mistet job m.m.) og resulterer i følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer, som f.eks. depressive symptomer, angst og/eller antisocial adfærd - hvor reaktionen går langt ud over den normale tilpasningsreaktion.
98
Hvad karakteriserer en reaktiv tilknytningsforstyrrelse (RAD) (eng: Reactive Attachment Disorder)?
RAD opstår som følge af alvorlig forsømmelse eller misbrug i barndommen (9 måneder-5 år) og resulterer i vanskeligheder med at danne følelsesmæssige tilknytninger. Børn med RAD er ofte følelsesmæssigt tilbagetrukne og søger ikke trøst ved stress.
99
Hvad karakteriserer disinhiberet social engagement lidelse?
Børn med disinhiberet social engagement lidelse udviser upassende og alt for familiær adfærd med voksne fremmede. De interagerer uden frygt med voksne og er derfor særligt sårbare.
100
Mange oplever traumatiske begivenheder i deres liv, men det er ikke alle der får PTSD, hvorfor man må kigge på individuelle forskelle. Hvilke traumer er mest forbundet med PTSD? (s. 147)
Forskning viser, at risikoniveauet for PTSD varierer afhængigt af traumetypen, med de højeste risici forbundet med interpersonel vold, seksuel vold og/eller gentagne oplevelser med vold.
101
Hvad er vedvarende sorglidelse (eng: Prolonged Grief Disorder)?
Vedvarende sorglidelse som omfatter intens længsel efter og optagethed med den afdøde. Denne indebærer stærk følelsesmæssig smerte i over et år (6 måneder for børn og unge) og forårsager funktionsnedsættelse i dagligdagen.
102
Hvad viser forskning om masseskyderier ift. udvikling af PTSD?
Forskning viser, at masseskydnings-vidner har en højere risiko for PTSD end dem, der oplever andre traumer. 28% af dem udvikler PTSD.
103
Hvordan påvirker eksponering for flere traumer risikoen for PTSD?
Forskning viser, at risikoen for at udvikle PTSD øges med antallet af traumatiske begivenheder, der opleves.
104
Hvad er sekundær traume?
Sekundær traume opstår, når folk oplever et traume indirekte, f.eks. gennem førstehåndsberetninger eller medieeksponering. Personer i højt stressede eller traume-eksponerede job, som socialarbejdere og sundhedspersonale, er særligt udsatte.
105
Hvordan påvirker medieeksponering af kollektive traumer, som fx terrorangreb, udviklingen af PTSD?
Hyppig medieeksponering af traumatiske begivenheder kan forstærke følelsesmæssig nød og gøre folk mere modtagelige for psykiske problemer.
106
Hvilke faktorer øger sandsynligheden for at udvikle PTSD, hvis man har været direkte eller indirekte vidne til en traumatisk begivenhed?
Faktorer inkluderer traume-type, intensitet og varighed, individets nærhed til hændelsen, samt sociale og psykologiske forhold som evner til stresshåndtering og social støtte.
107
Hvilke former for coping-strategier øger risikoen for PTSD?
Selvdestruktive eller undgående coping-strategier, som alkoholforbrug, dissociation og social isolation, øger risikoen for at udvikle PTSD.
108
Hvilke forskelle i hjerneaktivitet er der hos mennesker med PTSD?
Der er mere aktivitet ved emotionelle stimuli i amygdala, mens der er mindre aktivitet i det præfrontale cortex.
109
Hvordan er kortisolniveauer hos personer med PTSD sammenlignet med personer uden PTSD?
Personer med PTSD har ofte lavere hvileniveauer af kortisol sammenlignet med personer uden PTSD, hvilket er overraskende.
110
Hvordan påvirkes hjernens respons på stress ved hos personer med PTSD?
Hos personer med PTSD fungerer stressresponsens komponenter ikke synkront. HPA-aksen kan ikke nedregulere den sympatiske nervesystems respons tilstrækkeligt, hvilket fører til overeksponering af hjernen for epinephrin og norepinephrin, og dermed en forstærket hukommelse af traumet.
111
Hvad tyder forskningen på om tidligt barndomstraume og PTSD?
Forskning tyder på, at et tidligt barndomstraume kan føre til unormale kortisol-responser hvilket øger sårbarheden for PTSD senere i livet.
112
Hvad er en genetisk risikofaktor for PTSD?
Abnormalt lave kortisolniveauer er en genetisk risikofaktor for PTSD, som kan ses hos fx børn af PTSD-ramte.
113
Hvad er systematisk desensibilisering i CBT-behandling af PTSD?
Systematisk desensibilisering indebærer, at klienten identificerer angstprovokerende tanker og situationer, som rangordnes fra mest til mindst angstprovokerende. Klienten udsættes for disse traume-relaterede stimuli for at reducere angsten.
114
Hvilken type terapi er effektiv for PTSD, når klienter ikke kan tåle eksponering af deres traumatiske minder?
Stress-inokulations terapi - her lærer terapeuten klienten visse skills til at overkomme den stress de måtte leve med i dagligdagen, som resultat af deres PTSD.
115
Hvad er de mest almindelige angstlidelser hos ældre mennesker, og hvor mange estimeres at have en angstlidelse?
15% over 65 år har en angstlidelse. Oftest er det generaliseret angstlidelse (GAD) og PTSD, som ofte er relateret til sundhed og tab af nære personer.
116
Hvilken behandling er effektiv for angst hos ældre?
Kognitiv adfærdsterapi (CBT) og antidepressiva som SSRIs er effektive, mens benzodiazepiner kan give alvorlige bivirkninger.
