Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

Klinisk voksen > Jennings (2023) kap. 7 - Affektive lidelser og selvmord > Flashcards

Jennings (2023) kap. 7 - Affektive lidelser og selvmord Flashcards

(119 cards)

Start Studying
1
Q

Hvad er depressive lidelser? (s. 186)

A

Et sæt af lidelser karakteriseret ved depressivt humør og/eller anhedoni (eng: anhedonia) (ingen interesse i aktiviteter, man tidligere har kunnet lide).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad kendetegner depression? (s. 186)

A

Stadier markeret enten af trist humør eller en tab af interesse i ens typiske aktiviteter samtidig med følelsen af håbløshed, selvmordstanker, psykomotorisk-agitation (hurtige bevægelser) eller retardering (langsommere bevægelser) og koncentrationsbesvær.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilket træk/symptom deler alle depressive lidelser? (s. 187)

A

Dysfori (eng: dysphoria) som er karakteriseret af intense følelser af tristhed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan defineres en svær depressiv lidelse (eng: Major depressive disorder) (MDD)? (s. 187)

A

Lidelse der involverer trist humør eller anhedoni + fire mere af de følgende symptomer: Vægttab/svækkelse i appetit, søvnløshed, psykomotorisk agitation eller retardering, svimmelhed, følelsen af værdiløshed eller skyld, koncentrationsbesvær og selvmordstanker. Symptomerne skal være til stede i 2+ uger og skal forårsage funktionsnedsættelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvis depressive episoder ikke bliver behandlet, kan de så forsvinde af sig selv? Hvis ja, hvor længe tager det oftest? (s. 188)

A

Ja, depressive episoder er tidsbegrænsede, og forsvinder typisk af sig selv inden for 2 uger til 9 måneder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilken lidelse har man hvis man kun oplever én depressiv episode? (s. 188)

A

Svær depressiv lidelse (MDD), enkelt episode.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken lidelse har man hvis man oplever to eller flere depressive episoder? (s. 188)

A

Svær depressiv lidelse (MDD), tilbagevendende episoder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Oplever størstedelen af individer, der har været igennem én depressiv episode, gentagne episoder? Hvis ja, hvor stor en procentdel? (s. 188)

A

Ja. Mindst 50% af dem som har oplevet én depressiv episode, vil opleve flere i løbet af deres liv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er DSM-5-TR kriterierne for en svær depressiv lidelse (eng: Major Depressive Disorder) (MDD)? Hint: A) Symptomer og varighed, B) funktionsnedsættelse, C) andre medicinske lidelser, D) andre mentale lidelser og E) mani. (s. 188)

A

A) 5+ symptomer i 2+ uger, mindst 1 af symptomerne skal være enten 1) trist humør eller 2) mangel på lyst. Symptomerne kan være trist humør, mangel på lyst, vægttab eller vægtøgning, søvnløshed, følelser af værdiløshed, psykomotorisk agitatio/retardering, koncentrationsbesvær m.m. B) Funktionsnedsættelse i 1+ område. C) Skyldes ikke stoffer eller anden medicinsk lidelse. D) Der ses ikke skizoaffektiv lidelse, skizofreni eller andre psykotiske lidelser. E) Der har aldrig været en manisk eller hypomanisk episode.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvis man fx sørger over tabet af en nær relation, hvad skal man så være opmærksom på ift. om individet egner sig til at få en diagnose? (s. 188)

A

Om reaktionen er normal og forventelig. Man burde ikke modtage en diagnose med mindre mere atypiske symptomer er til stede, som fx værdiløshed, selvmordstanker og alvorlig funktionsnedsættelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvor mange mennesker der bliver diagnosticeret med en svær eller vedvarende depressiv lidelse, oplever også en anden psykisk lidelse i løbet af deres liv? (s. 188)

A

70%.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke komorbide lidelser ses oftest ved depression? (s. 188)

A

Stofmisbrugsforstyrrelse, angstlidelser og spiseforstyrrelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad kaldes den nye lidelse forbundet med sorg, som er tilføjet i DSM-5-TR, hvorfor har de tilføjet den og hvilken gruppe hører den ind under? (s. 188)

A

Forlænget sorglidelse (eng: Prolonged Grief Disorder), fordi nogle studier har vist at symptomer på sorg, adskiller sig fra symptomer på depression. Denne er tilføjet under traume- og stressrelaterede lidelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor mange specificeringer gør sig gældende inden for diagnosen svær depressiv lidelse/episode (eng: Major Depressive Disorder)? (s. 189)

A

8.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad kendetegner svær depressiv lidelse (MDD) med angstfyldt uro (eng: anxious distress), som er den første specificering? (s. 189)

A

Individer med denne subtype har fremtrædende angstsymptomer, sammen med deres depressive symptomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad kendetegner svær depressiv lidelse (MDD) med blandede træk (eng: mixed features), som er den anden specificering? (s. 189)

A

Individer med denne subtype møder kriterierne for en MDD, men har også mindst 3 symptomer på mani, uden de møder de fulde kriterier for en manisk episode.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad kendetegner svær depressiv lidelse (MDD) med melankolske træk (eng: melancholic features), som er den tredje specificering? (s. 189)

A

Her er de fysiologiske symptomer på depression særligt fremtrædende. Det indebærer bl.a. at depressionen er værst om morgenen, man vågner tidligt, man er sløv i kroppen, oplever markant vægttab m.m.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad kendetegner svær depressiv lidelse (MDD) med psykotiske træk (eng: psychotic features), som er den fjerde specificering? (s. 189)

A

Individet oplever vrangforestillinger og/eller hallucinationer, hvori indholdet er overensstemmende med typiske depressive temaer bl.a. lavt selvværd, skyldfølelse m.m. eller uoverensstemmende med depressive temaer/blandet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad kendetegner svær depressiv lidelse (MDD) med katatoniske træk (eng: catatonic features), som er den femte specificering? (s. 189)

A

Individer udviser katatonisk adfærd (abnorme motoriske symptomer), såsom stivhed, mutisme, eller rastløshed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad kendetegner svær depressiv lidelse (MDD) med atypiske træk (eng: atypical features), som er den sjette specificering? (s. 189)

A

Positive reaktioner til nogle begivenheder, vægtøgning eller øget appetit, overdreven søvntrang m.m.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad kendetegner svær depressiv lidelse (MDD) med sæsonbestemt mønster (eng: seasonal pattern), som er den syvende specificering – og hvad blev denne tidligere kaldt? (s. 189)

A

Individer har her en 2 års historik med depressive episoder, som er sæsonbestemt. I de fleste tilfælde begynder depressive episoder i efteråret/vinteren og går væk til foråret. Denne blev tidligere kaldt sæsonbestemt affektiv lidelse (eng: Seasonal Affective Disorder) (SAD).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad kendetegner svær depressiv lidelse (MDD) med peripartum debut (eng: peripartum onset), som er den ottende og sidste specificering? (s. 189)

A

Depression med debut under graviditeten eller i de første 4 uger efter fødslen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvor stor en andel af kvinder antages at opfylde kriterierne for fødselsdepression? (s. 189)

A

1/10.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvordan adskiller persistent depressiv lidelse (eng: Persistent Depressive Disorder) sig fra en svær depressiv lidelse (MDD)? (s. 189)

A

Symptomerne på en svær depressiv lidelse/episode er intense og tidsbegrænsede. Symptomer på en persistent depressiv lidelse er derimod længerevarende, og varer mindst 2 år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Hvad karakteriserer en persistent depressiv lidelse (eng: Persistent Depressive Disorder) hos voksne? (s. 189)
Man er i en deprimeret tilstand det meste af dagen, de fleste dage, i mindst 2 år.
26
Hvilke andre kriterier, udover varigheden og tilstedeværelsen af depressivt humør, skal være til stede før man har en persistent depressiv lidelse (eng: Persistent Depressive Disorder)? (s. 189)
Tilstedeværelsen af 2+ symptomer: dårlig appetit, søvnløshed/træthed, lav energi, lavt selvværd, koncentrationsbesvær og/eller håbløshed.
27
Hvad er premenstruel dysforisk lidelse (eng: Premenstrual Dysphoric Disorder) (PMDD)? (s. 190)
En alvorlig humørforstyrrelse, der er karakteriseret ved kognitiv-affektive og fysiske symptomer, der forekommer i ugen før menstruation.
28
Hvad er symptomer på premenstruel dysforisk lidelse (eng: Premenstrual Dysphoric Disorder) (PMDD) ofte en blanding af? (s. 190)
Depression, angst, irritabilitet og vrede ugen op til menstruation. Væsentligt ubehag og/eller funktionsnedsættelse skal også være til stede.
29
Hvor mange kvinder lider af premenstruel dysforisk lidelse (eng: Premenstrual Dysphoric Disorder) (PMDD)? (s. 190)
Cirka 2-8%.
30
Hvor mange med premenstruel dysforisk lidelse (eng: Premenstrual Dysphoric Disorder) (PMDD) oplever komorbide lidelser, og hvilke er mest almene? (s. 190)
Op til 70% - generaliseret angst, agorafobi, socialfobi, bipolar lidelse, PTSD og MDD.
31
Hvad karakteriserer en disruptiv humørdysregulation lidelse (eng: Disruptive Mood Dysregulation Disorder) (DMDD)? (s. 190)
Alvorlig eller kronisk irritabilitet, vedvarende negativt humør og alvorlige vredesudbrud, der kan vise sig ved fysisk aggression. Lidelsen diagnosticeres oftest hos børn og unge under 18 år.
32
Hvad er børn og unge med en disruptiv humørdysregulation lidelse (eng: Disruptive Mood Dysregulation Disorder) (DMDD) i risiko for at udvikle som voksne? (s. 190)
Antisocial personlighedsforstyrrelse, stofmisbrugsforstyrrelser m.m.
33
Hvad antages prævalensen af svær depressiv lidelse (MDD) at være? (s. 191)
10% af den generelle population.
34
Er det oftest kvinder eller mænd der bliver ramt af svær depressiv lidelse (MDD)? (s. 191)
Kvinder.
35
Hvad kendetegner maniske episoder? (s. 194)
Det er det modsatte af depression. Episoderne involverer unormalt øget eller irritabelt humør med målorienteret aktivitet eller energi, som varer mindst 1 uge.
36
Hvor mange bipolare lidelser ses der? (s. 194)
4.
37
Hvad er fælles for de bipolare lidelser? (s. 194)
De involverer alle en vis grad af skift mellem maniske og depressive tilstande.
38
Hvilke karakteristika ses der under maniske episoder? (s. 194)
Højt selvværd, øget selvtillid, tankemylder, dårlig bedømmelsesevne og formindsket impulskontrol – der kan også ses psykotiske symptomer, ligesom i depressive episoder.
39
Hvad refererer termet ”flight of ideas” til? (s. 196)
Strømmen af hurtig tale, der ofte er usammenhængende, da det pludseligt skifter fra emne til emne.
40
Hvad er nogle af de katastrofale konsekvenser der kan være ved mani? (s. 196)
Problemer med loven, finansielle vanskeligheder og hyperaktivitet der kan resultere i ufrivillig indlæggelse.
41
Hvad er DSM-5-TR kriterierne for en manisk episode? Hint: A) Humør, B) 3+ hvis øget, 4+ hvis irritabel, C) funktionsnedsættelse og D) anden lidelse. (s. 196)
A) Episoderne involverer unormalt øget eller irritabelt humør med målorienteret aktivitet eller energi, som varer mindst 1 uge. B) 3+ symptomer, hvis øget humør, 4+, hvis humøret er irritabelt: øget selvtillid, nedsat behov for søvn, mere snakkesalig, flygtige idéer, distraherbar, øget målorienteret adfærd eller øget involvering i aktiviteter der er potentielt skadelige. C) Funktionsnedsættelse/hospitalisering/psykotiske træk. D) Skyldes ikke stoffer eller anden medicinsk lidelse.
42
Er det muligt kun at have maniske episoder, uden depressive? (s. 196)
Ja – dette kaldes unipolar mani. Senere udvikler disse individer dog ofte depressive episoder, hvorfor der gives en diagnose af Bipolar l.
43
Hvad indebærer bipolar l? (s. 197)
Individer der skifter mellem at have fulde maniske episoder, og fulde depressive episoder har denne lidelse.
44
Hvordan adskiller bipolar l og bipolar ll sig primært fra hinanden? (s. 197)
Individer med bipolar l oplever maniske episoder, mens individer med bipolar ll oplever hypomaniske episoder, hvor symptomerne ikke er alvorlige nok til at forstyrre den daglige funktionsevne.
45
Er depression krævet for at få en bipolar l diagnose? (s. 197)
Nej, men det er alment at depression forekommer.
46
Er depression krævet for at få en bipolar ll diagnose? (s. 197)
Ja.
47
Er maniske episoder krævet for at få en bipolar 1 diagnose? (s. 197)
Ja.
48
Er maniske episoder krævet for at få en bipolar ll diagnose? (s. 197)
Nej, de må ikke være til stede – så er der tale om bipolar l.
49
Er hypomaniske episoder krævet for at få en bipolar l diagnose? (s. 197)
Nej, men de kan forekomme mellem de alvorlige episoder af mani og depression.
50
Er hypomaniske episoder krævet for at få en bipolar ll diagnose? (s. 197)
Ja.
51
Hvad er cyklotymi (eng: Cyclothymic Disorder)? (s. 197)
En kronisk form for bipolar lidelse, der er karakteriseret af mindre ekstreme humørtilstande.
52
Hvad kendetegner et individ med cyklotymi (eng: Cyclothymic Disorder)? (s. 197)
Individet skifter mellem perioder med hypomaniske symptomer og perioder med nogle depressive symptomer, kronisk over en 2-årig periode. Symptomerne er dog ikke tilstrækkelige til at møde kriterierne for hypomani eller depression.
53
Hvilken diagnose fører 4+ episoder med mani, hypomani eller depression indenfor 1 år til? (s. 197)
Bipolar lidelse med hurtigt skiftende episoder (eng: Rapid Cycling Bipolar Disorder). OBS. nærmere en specifikation, end en separat diagnose.
54
Hvor mange med en bipolar lidelse oplever deres depressive eller maniske episoder i et sæsonbestemt mønster, fx om vinteren? (s. 197)
Op til 25%.
55
Hvad er den estimerede livstids prævalens for bipolare lidelser verden over? (s. 198)
2,4%.
56
Er det oftest mænd eller kvinder der udvikler bipolare lidelser? (s. 198)
Begge.
57
Hvad er den gennemsnitlige debutalder for bipolare lidelser? (s. 198)
25 år.
58
Hvilke komorbide lidelser ses ofte med bipolare lidelser? (s. 199)
Angstlidelser og stofmisbrugsforstyrrelser.
59
Hvordan spiller genetiske faktorer en rolle i udviklingen af depression? (s. 199)
Hvis ens forældre har depression, er man 3-4 gange mere tilbøjelig til også at udvikle lidelsen.
60
Hvilke neurotransmittere menes at være påvirket hos et individ med depression? (s. 201)
Noradrenalin, serotonin, og til en vis grad dopamin.
61
Hvordan er serotonin og noradrenalin påvirket hos et individ med depression? (s. 201)
Serotonin og noradrenalin bliver begge sluppet fri af ét neuron (det præsynaptiske) ind i synapsen. Denne frislippelses proces, der reguleres af serotonintransportørgenet, kan være anormalt.
62
Hvor ses der anormaliteter i hjernen hos individer med depression? (4 områder) (s. 201)
I den præfrontale cortex, anterior cingulate, hippocampus og amygdala.
63
Hvilke hormoner udskilles der flere af hos individer med depression, og hvad indikerer dette? (s. 203)
Kortisol og CRH, hvilket indikerer kronisk hyperaktivitet i HPA-aksen.
64
Hvordan kan udsættelse for kronisk stress føre til depression senere hen? (s. 203)
Kronisk stress kan udvikle dysregulering i de neuroendokrine systemer, der bl.a. udskiller stress-hormoner. Når individer senere udsættes for selv mindre stressfyldte begivenheder, vil HPA-aksen derfor overreagere og en episode med depression vil sandsynligvis følge.
65
Kan de hormonelle forandringer hos kvinder i puberteten, under menstruation eller under graviditeten udløse depression? (s. 203)
Nej, kun hvis kvinderne har en genetisk eller anden biologisk sårbarhed.
66
Hvad udløser typisk depression? (s. 205)
En stressfyldt negativ begivenhed, som fx et brud eller opsigelse. Dette dog også afhængig af individets biologiske sårbarheder.
67
Hvad antyder de behavioristiske teorier om depression? (s. 205)
At stress fører til depression fordi det formindsker de positive forstærkere i individets liv.
68
Hvad foreslår den lærte hjælpeløshedsteori (eng: learned helplessness theory)? (s. 206)
At den type stressfyldte begivenhed, der mest sandsynligt vil føre til depression, er en ukontrollerbar negativ begivenhed, da det kan få folk til at føle sig hjælpeløse.
69
Hvad indebærer begrebet psykologisk fleksibilitet? (s. 206)
Evnen til at tilpasse psykologisk adfærd i respons til miljøet. Betragtes som det vigtigste i at bevare psykologisk velvære.
70
Hvad indebærer den negative kognitive triade/hvad siger den om individer med depression? (s. 206)
At de har et negativt syn på dem selv, verden og fremtiden.
71
Hvad forklarer den reformulerede lærte hjælpeløshedsteori (eng: reformulated learned helplessness theory)? (s. 206)
Hvordan kognitive faktorer kan påvirke hvorvidt et individ bliver hjælpeløs og deprimeret efter en negativ begivenhed. Teorien fokuserer på individets årsagsforklaringer for begivenheder.
72
Hvad fokuserer den ruminative responsstilsteori (eng: ruminative response styles theory) på? (s. 207)
Tankeprocessen frem for indholdet af tankerne, som bidrag til depression. Mange individer forbliver i den samme negative tankeproces, hvilket også kaldes rumination.
73
Har deprimerede individer et bias for negativ tænkning i opmærksomheds- og hukommelsesprocesser? (s. 208)
Ja, de bliver ofte mere tiltrukket af negative stimuli, hvilket fastholder dem i deres depressive tilstand.
74
Hvor stor en stigning har man set i prævalensen af angst og depression hos unge i de sidste 25 år? (s. 208)
En stigning på 70%.
75
Hvordan forklarer interpersonelle teorier udviklingen af depression? (s. 208)
Interpersonelle vanskeligheder og tab går ofte forud for depression, og er en af de stressorer der oftest rapporteres som trigger/udløser.
76
Hvad betyder afvisningssensitivitet (eng: rejection sensitivity)? (s. 209)
At individer med depression nemt opfatter afvisning fra andre.
77
Hvad fokuserer sociokulturelle teorier om depression på? (s. 209)
Hvordan forskelle i de sociale betingelser for demografiske grupper kan føre til forskelle i sårbarheden for depression. Tre demografiske faktorer er særligt relevante: kohorte-effekter, køn og etnicitet/race.
78
Hvad er en kohorte-effekt? (s. 209)
Når individers forskel på nogle psykologiske variable afhænger af den tid hvori de er født (i stedet for deres alder).
79
Hvorfor er de senere generationer i højere risiko for udvikling af depression end tidligere generationer? (s. 209)
Historiske og kulturelle ændringer – fx at yngre generationer kan have urealistisk høje forventninger til sig selv, som ældre generationer ikke havde.
80
Hvad kan være en årsag til at kvinder er mere tilbøjelige til at udvikle depression end mænd? (s. 209)
Kvinder er mere tilbøjelige til at indgå i rumination.
81
Hvad er den mest kraftfulde prædiktor for seriøse mentale lidelser? (s. 210)
Familiehistorien – børn til forældre med MDD, bipolar og skizofreni er i høj risiko for også at udvikle lidelsen.
82
Hvor sandsynligt er det, at børn der har forældre med bipolar lidelse, også udvikler lidelsen? (s. 210)
5-10 gange større end hvis forælderen ikke havde lidelsen.
83
Hvor ses der anormaliteter i hjernen hos individer med bipolare lidelser? (s. 211)
Amygdala, præfrontale cortex, mindre hippocampal volume og den basale ganglia.
84
Hvordan påvirkes den basale ganglia i hjernen hos individer med bipolar lidelse, og hvad er dennes funktion? (s. 211)
Den basale ganglia er involveret i processeringen af belønningscues i miljøet. Individer med bipolar lidelse kan være neurobiologisk hypersensitive overfor belønnende cues.
85
Dysregulation i hvilket neurotransmittersystem er sandsynligvis involveret i bipolar lidelse? (s. 212)
Det dopaminerge system.
86
Hvilken form for sensitivitet udviser særligt individer med bipolar lidelse? (s. 212)
Større sensitivitet overfor belønning.
87
Hvad kan være med til at trigger/udløse nye episoder af bipolar lidelse? (s. 212)
Stressfyldte begivenheder som fx at bo med en ikke-støttende familie, hvor konflikter er alment, eller ændringer i kropslige rytmer, fx cirkadiane rytme (døgnrytmen).
88
Søger de fleste med bipolare lidelser og depression behandling med det samme? (s. 212)
Nej, kun cirka halvdelen.
89
Hvad er den mest almene biologiske behandling når det kommer til depression og bipolare lidelser? (s. 213)
Medicin.
90
Hvor stor en procentdel oplever bedring af symptomer på depression, når de tager antidepressiv medicin? (s. 213)
50-60%.
91
Hvorfor er selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRIs) den mest almene form for antidepressive medicin der udskrives? (s. 213)
Fordi de er lige så effektive som andre former, men har færre slemme bivirkninger.
92
Hvorfor kan de selektive serotonin-noradrenalin genoptagelseshæmmere (SNRIs) have en lille fordel over selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRIs)? (s. 214)
Fordi de både påvirker niveauer af noradrenalin og serotonin i hjernen. De kan derfor være med til yderligere at forebygge tilbagefald – de har dog også flere bivirkninger.
93
Hvorfor bruges de tricykliske antidepressiva ikke så meget den dag i dag? (s. 214)
Fordi de har adskillige bivirkninger, og er nemmere at overdosere.
94
Hvad kan individer med en bipolar lidelse tage for at forebygge symptomer på mani? (s. 214)
En humørstabilisator (fx litium eller andet medicin).
95
Hvad er det mest succesfulde stof i behandlingen af bipolare lidelser? (s. 214)
Litium, idet det kan forebygge både nye depressive og maniske episoder, og mindske selvmordstanker.
96
Hvorfor bliver litium ikke udskrevet lige så ofte i nyere tid? (s. 215)
Pga. bivirkningerne der kan være alt lige fra kvalme og diarré til anfald, forgiftning og skade på organer.
97
Hvad er en alternativ behandlingsmetode, efter man har prøvet medicin? (s. 215)
Elektrokonvulsiv terapi (ECT) (elektrochok).
98
Hvad er elektrokonvulsiv terapi (ECT)? (s. 215)
En række behandlinger, hvor et anfald bliver fremkaldt ved at føre elektrisk strøm gennem patientens hjerne.
99
Hvad er en af de mest effektive behandlinger for alvorlig depression og bipolare lidelser? (s. 215)
Elektrokonvulsiv terapi (ECT).
100
Hvad kan være en af de efterfølgende bivirkninger hos patienter der har modtaget elektrokonvulsiv terapi (ECT)? (s. 215)
Problemer med hukommelsen.
101
Hvad kan være et bedre alternativ til elektrokonvulsiv terapi (ECT)? (s. 216)
Repetitiv transkraniel magnetisk stimulation (rTMS) som udsætter patienter for gentagne, høj-intensitets magnetiske impulser fokuseret på specifikke strukturer i hjernen, der er involveret i depression. Dette er en ikke-invasiv metode, med færre bivirkninger.
102
Hvad kan signifikant reducere symptomerne hos individer med svær depressiv lidelse (MDD) med sæsonbestemt mønster? (s. 218)
Lysterapi.
103
Hvad fokuserer adfærdsterapi på ift. affektive lidelser? (s. 218)
På at øge positiv forstærkning og mindske ubehagelige oplevelser, ved at hjælpe individet med at ændre hans/hendes interaktionsmønstre med miljøet. Behandlingen varer ofte cirka 12 uger.
104
Hvad repræsenterer kognitiv adfærdsterapi (CBT)? (s. 219)
En blanding af kognitive og adfærdsmæssige teorier om depression.
105
Hvad er de to generelle mål med kognitiv adfærdsterapi (CBT)? (s. 219)
1) Ændring af de negative tankemønstre, 2) hjælpe individerne med at udvikle evner, der kan hjælpe dem med fremtidige problemer.
106
Hvor længe varer CBT oftest? (s. 219)
6-12 uger.
107
Hvad indebærer de tre steps i CBT? (s. 219)
1) Identificering af de negative automatiske tanker, og forstå sammenhængen mellem disse og depressionen. 2) Udfordre disse negative tanker med alternative måder at fortolke situationer på. 3) Anerkende de underliggende antagelser, der ligger til grund for depressionen – fx ”jeg er ikke god nok”.
108
Hvad indebærer interpersonel terapi (IPT) (4 former)? (s. 220)
Her leder terapeuter efter fire former for problemer hos individer med depression. 1) Interpersonelle tab og anerkendelse af følelser forbundet med dette. 2) Rollefordelinger i individets interpersonelle forhold. 3) Rolleovergang, fx fra universitet til arbejde. 4) Mangler i interpersonelle kommunikationsevner.
109
Hvordan kan familie-fokuseret terapi (FFT) bidrage ift. individer med bipolare lidelser? (s. 221)
Mindske interpersonel stress i familiekonteksten ved at lære patienter og deres familier om lidelsen, og træne dem i kommunikations- og problemløsende strategier.
110
Er det adfærdsmæssige, kognitive-adfærdsmæssige, interpersonelle eller medicinske behandlingsformer der er mest effektive i behandlingen af affektive lidelser? (s. 221)
De er lige effektive.
111
Hvor mange estimeres at dø af selvmord hvert år? (s. 223)
800.000.
112
Hvordan er kønsforskellene ift. selvmord og selvmordsforsøg? (s. 223)
Kvinder er mere tilbøjelige til at indgå i selvmordsforsøg, mens mænd oftere dør af selvmord.
113
Er LGBTQ+ samfundet i højere risiko for selvmordstanker og adfærd? (s. 226)
Ja.
114
Blandt ældre voksne hvem er så i størst risiko for selvmordsforsøg? (s. 228)
Mænd over 85 år.
115
Hvad er selvskade (eng: nonsuicidal self-injury)? (s. 228)
Gentagne skader på huden i form af enten brændemærker, snit eller andet. Man har ingen intention om at dø. Det er oftest unge.
116
Hvor stor en procentdel af mennesker der begår selvmord, lider af en mental lidelse? (s. 229)
Mere end 90%.
117
Hvilke mentale lidelser er tættest associeret med selvmord? (s. 229)
Affektive lidelser, herunder depression og bipolare lidelser.
118
Hvilket personlighedstræk og hvilken kognitiv variabel er oftest med til at forudsige selvmord? (s. 231)
Impulsivitet og følelsen af håbløshed.
119
Er tilbøjeligheden til at begå selvmord arvelig? (s. 231)
Ja.

Klinisk voksen (19 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions