Kap 5 - Angst og angsttilstande

Question 1

Hvad er angst? Og hvad er frygt?

Answer 1

Angst er en fremtidsorienteret bekymring og spænding,
frygt er en øjeblikkelig følelsesmæssig reaktion på fare eller opfattet trussel i miljøet
(s.108)

Question 2

Hvilke to systemer styrer frys, flygt eller kæmp-responsen?

Answer 2

Det autonome nervesystem (særligt det sympatiske) og hormonsystemet adernal-kortikal systemet

Question 3

Hvad gør det autonome nervesystem ift. frys-flygt eller kæmp??

Answer 3

Udskiller glucose til musklerne, øger stofskifte, blodtryk, hjerterytme og vejrtrækning.

Question 4

Hvad gør adrenal-kortikal systemet (hormoner) ift frys-flygt eller kæmp?

Answer 4

Der udskilles adrenocorticotropic hormone som stimulerer binyrene til at udskille kortisol (s.109)

Question 5

Forskning i de psykologiske reaktioner på tidligere epidemier og pandemier tyder på, at forskellige psykologiske sårbarhedsfaktorer i corona fobi - sårbarhed for hvad?

Answer 5

intolerance over for usikkerhed, opfattet sårbarhed over for sygdom og angsttilbøjelighed (s.110)

Question 6

Hvad er panik anfald (eng. Panik attacks)?

Answer 6

Korte, men intense perioder hvor individet oplever 4+ symptomer af angst fx kraftig hjertebanken, svimmelhed, intens bekymring.

Panik anfald kan opstå uden miljømæssig trigger. (s.110)

Question 7

Hvor mange mennesker oplever panik anfald?

Answer 7

Op mod 28%af voksne oplever lejlighedvist panik anfald(s.110)

Question 8

Hvad er diagnosekriterierne for panic disorder (angstlidelse med panikanfald) ifølge DSM-5-TR

Answer 8

A. tilbagevende uventede panikanfald, som inkluderer mindst fire symptomer fx hjertebanken, åndenød, svimmelhed, sveden, og frygt for at miste kontrol.
B. Mindst ét angstanfald efterfølges af en måned med 1) vedvarende bekymring eller 2) ændret adfærd for at undgå angstanfald.
C. Ikke forårsaget af stoffer eller medicinsk tilstand.
D. Ikke bedre forklaret af en anden psykisk lidelse (f.eks. social angst eller PTSD). (s.111)

Question 9

Hvad er de vigtigste risikofaktorer for at udvikle panikangst?

Answer 9

Risikofaktorer inkluderer genetisk disposition, tidlig barndomstraumer, personlighedstræk som neuroticisme, og kronisk stress.

Question 10

Hvad er prævalensen af panikangst?

Answer 10

Prævalensen af panikangst er omkring i 3-5% livstidsprævalens. (s.111)

Question 11

Er panikangst arveligt?

Answer 11

Ja, familie historie og tvilling studier antyder en arvelighed på omkring 43-48%. S.112)

Question 12

Hvad fortæller neuroimagning forskning om panik angst?

Answer 12

Forskning viser forskelle mellem mennesker med panik angst og uden panik angst i dele af deres limibiske system. Herunder anormaliteter i det somasensoriske kortex og thalamus. (S.112)

Question 13

Hvilke 3 pointer har kognitive teorier om menneske med tendens til panik anfald?

Answer 13

1. stor opmærksomhed på kropslige sensationer
2. anskuer disse kropslige sensationer negative
3. laver ”snowballing” katastrofe tænkning, overdriver symptomer og deres konsekvenser.
   (S.112)

Question 14

Hvad er angst sensitivitet (eng anziety sensitivity)?

Answer 14

Troen på at kropslig sensationer har skadelige konsekvenser ((s.113)

Question 15

Hvad er interoceptiv bevidsthed (eng. interoceptive awareness)?

Answer 15

øget bevidsthed om kropslige signaler (s.113)

Question 16

Hvad er interoceptiv betingning?

Answer 16

En process, hvor kropslige signaler er opstået i begyndelsen af ​​tidligere panikanfald og er blevet betingede stimuli, der signalerer nye angreb (s.113)

Question 17

Hvordan påvirker troen på kontrol over symptomer udviklingen af panikanfald

Answer 17

En undersøgelse viste, at personer med panikangst, der troede de havde kontrol over symptomerne (f.eks. CO2-indånding), havde færre panikanfald (20%) sammenlignet med dem, der troede de ikke havde kontrol (80%)

Question 18

Hvordan anvendes kognitiv adfærdsterapi (CBT) til behandling af panikangst?

Answer 18

Involverer afslapnings- og åndedrætsøvelser, identifikation af katastrofale tanker, eksponering for angstprovokerende situationer, systematisk desensibilisering for at konfrontere frygtede situationer gradvist. (s.115)

Question 19

Hvilken rolle spiller traumer i udviklingen af separationsangst hos børn?

Answer 19

Traumer (f.eks. tab af kæledyr, at blive væk, forældres sygdom) kan udløse symptomer på SAD (s.116)

Question 20

Hvad er diagnosekriterier for separationsangstforstyrrelse (SAD)

Answer 20

A. Udviklingsmæssigt uhensigtsmæssig og overdreven frygt eller angst ved separation fra tilknyttede personer, som viser sig ved mindst 3 af følgende:
1. Overdreven distress ved forventning eller oplevelse af separation.
2. Bekymring for at miste tilknyttede personer eller at de vil blive skadet.
3. Bekymring for at blive adskilt fra en tilknyttet person (f.eks. blive kidnappet).
4. Frygt for at forlade hjemmet, skole eller arbejde pga. separationsangst.
5. Frygt for at være alene uden tilknyttede personer.
6. Nægtelse af at sove væk fra hjemmet eller uden tilknyttede personer.
7. Mareridt om separation.
8. Fysiske symptomer (hovedpine, maveproblemer) ved separation.
B. Symptomerne varer mindst 4 uger hos børn og 6 måneder hos voksne.
C. Symptomerne medfører klinisk signifikant distress eller funktionsnedsættelse.

D. Forstyrrelsen kan ikke forklares bedre af en anden psykisk lidelse.

Question 21

Hvor mange børn får separationsangst?

Answer 21

4-10% af børn - lige fordelt mellem kønnene (s.116)

Question 22

Kan man få separationsangst som voksen?

Answer 22

Ja, man kan få det i alle aldre. Her vil der være færre somatiske symptomer, flere kognitive og følelsesmæssige symptomer (s.116)

Question 23

Prævalens af separationsangst blandt voksne?

Answer 23

6,6 %

Question 24

Hvad er komorbide med SAD blandt voksne?

Answer 24

Komorbid med mange andre lidelser - depression, social fobi, panik angst, generaliseret angst, PTSD) (s.116)

Question 25

Hvad viser forskning om forholdet mellem forældres stil og separationsangst?

Answer 25

Streng og kontrollerende forældrestil gør børn mere ængstelige = højere risiko for SAD. Samtidig er forældre med høj angst eller neuroticisme mere tilbøjelige til at have en overbeskyttende opdragelsesstil (s.117)

Question 26

Hvad er selektiv mutisme (SM)?

Answer 26

Selektiv mutisme (SM) er en angstlidelse, hvor personer, der ellers kan tale normalt, undgår at tale i specifikke sociale situationer. (s.119)

Question 27

Hvad er generaliseret angst (GAD)?

Answer 27

Ukontrollerbare bekymring som drejer sig om flere aspekter af vedkommendes liv. (S.119)

Question 28

Hvad er kriterierne for Generaliseret Angstlidelse (GAD) ifølge DSM-5-TR?

Answer 28

A. Overdreven angst og bekymring, der forekommer mange dage, i mindst *6 måneder* om forskellige begivenheder eller aktiviteter (f.eks. arbejde eller skole). B. Vanskeligheder med at kontrollere bekymringen. C. Angsten og bekymringen er forbundet med *tre (eller flere)* af følgende symptomer: Rastløshed eller følelse af at være "på kanten" Let træthed Vanskeligheder med at koncentrere sig eller tankerne går i stå Irritabilitet Muskelspændinger Søvnforstyrrelser (svært ved at falde i søvn eller vågner ofte) D. Angsten, bekymringen eller fysiske symptomer forårsager klinisk signifikant stress eller nedsat funktion. E. Forstyrrelsen kan ikke forklares af direkte fysiologiske virkninger af stoffer eller medicinske tilstande. F. Forstyrrelsen kan ikke bedre forklares af en anden mental lidelse.

Question 29

Hvad er prævalensen af generaliseret angstlidelse (GAD)?

Answer 29

Prævalensen af GAD er omkring 3% årligt og 5-6% livstidsprævalens. (s.120)

Question 30

Hvad forklarer den kognitive undgåelsesmodel om bekymring hos personer med GAD? (cognitive avoidance model of GAD)

Answer 30

Modellen siger, at personer med GAD bruger bekymring til at undgå opmærksomhed på interne og eksterne trusler - hvilket hjælper dem på deres reaktivitet ift. negative begivenheder Bekymringen opretholder et konstant, velkendt niveau af angst, som de foretrækker frem for pludselige, kraftige følelsesmæssige udsving.

Question 31

Hvilke biologiske faktorer er forbundet med GAD?

Answer 31

GAD er forbundet med øget aktivitet i amygdala og anormaliteter i GABA-neurotransmittersystemet.

Question 32

Hvordan kan GABA-mangel bidrage til GAD?

Answer 32

Mangel på GABA eller GABA-receptorer kan føre til overdreven neuronal aktivitet, især i det limbiske system, hvilket resulterer i kroniske, diffuse angst symptomer

Question 33

Hvad er social angst?

Answer 33

Mennesker med social angst lidelse (SAD) bliver ængstelige i sociale og er bange for afvisning og bedømmelse. Nogle gang i så høj grad, at deres bekymringer fører til undgåelsen af sociale situationer.

Question 34

Hvad er de centrale diagnostiske kriterier for social angstlidelse (socialfobi)?

Answer 34

A. Markant frygt eller angst for sociale situationer, hvor man kan blive vurderet af andre. B. Frygt for at handle pinligt eller blive negativt evalueret pga. af angst C. Sociale situationer udløser næsten altid angst. D. Situationer undgås eller udholdes med intens angst. E. Frygten er ude af proportion med truslen. F. Vedvarende i mindst 6 måneder. G. Forårsager betydelig stress eller funktionsnedsættelse. H. Ikke forårsaget af stofbrug eller medicinsk tilstand. I. Ikke bedre forklaret af en anden psykisk lidelse. J. Hvis en anden medicinsk tilstand er til stede, er frygten uforholdsmæssig stor. Specificér: Performance-only, hvis frygten kun gælder præstationer i offentligheden.

Question 35

Hvad er livstidsprævalensfor social angst?

Answer 35

Social angstlidelse har en livstidsprævalens på ca. 12 % i USA og 1-7 % internationalt.

Question 36

Er der kønsforskelle i social angst?

Answer 36

Ja, Kvinder er mere tilbøjelige til at udvikle denne lidelse og har ofte mere alvorlige sociale frygt end mænd (s.125)

Question 37

Hvilken behandling bruges for social angst?

Answer 37

Medicin fx SSRI og CBT fx eksponerings terapi, ændring af negative tanker.

Question 38

Hvad er de vigtigste diagnosekriterier for specifik fobi ifølge DSM-5-TR?

Answer 38

A. Markeret frygt eller angst for en specifik genstand eller situation. B. Genstanden eller situationen udløser næsten altid frygt eller angst. C. Aktiv undgåelse eller udholdelse med intens angst. D. Frygten er ude af proportion med den faktiske fare. E. Vedvarende symptomer (mindst 6 måneder). F. Forårsager klinisk signifikant distress eller nedsat funktion. G. Kan ikke forklares bedre af en anden mental lidelse.

Question 39

Hvilke fem kategorier af specifikke fobier findes ifølge DSM-5-TR?

Answer 39

Dyretype (fx frygt for hunde, edderkopper). Naturligt miljø (fx højder, storme). Situationsbestemt (fx flyvning, elevatorer). Blod-injektion-skade (fx frygt for blod, nåle). Andre (fx frygt for opkastning, høje lyde). (s.127)

Question 40

Hvad er prævalens for specfikke fobier?

Answer 40

gennemsnitlige livstidsprævalens for specifikke fobier globalt mellem 3-15% (s.128)

Question 41

Hvad er de mest normale fobier?

Answer 41

Højder og dyr er de mest almindelige. (s.128)

Question 42

Hvad er agorafobia?

Answer 42

en generaliseret frygt af situationer, hvor de kan have svært ved at undslippe eller få hjælp, hvis de bliver angste. Fx busser (s.127)

Question 43

Mowrer’s to-faktor teori om udviklingen af fobier?

Answer 43

Ifølge Mowrer’s to-faktor teori hører klassisk betingning til frygten for den fobiske genstand, mens operant betingning hjælper med at opretholde frygten gennem undgåelse og negativ forstærkning (undgåelse reducerer angst). (s.129)

Question 44

Hvad er den evolutionære forklaring på, hvorfor mennesker udvikler fobier for visse objekter eller situationer?

Answer 44

Evolutionær teori antyder, at frygt for visse farlige objekter (som slanger og edderkopper) har været adaptivt i menneskets historie, da personer, der hurtigt undgik disse farer, havde større overlevelseschancer. (S.130)

Question 45

Hvad er en væsentlig udfordring ved klassisk betingning i forhold til fobier?

Answer 45

Mange mennesker med fobier kan ikke identificere et specifikt traumatiserende event, der udløste deres fobi, hvilket gør det svært at forklare fobiers udvikling udelukkende gennem klassisk betingning eller observationel læring. S.130)

Question 46

Hvilke tre grundlæggende teknikker bruges i adfærdsterapi til behandling af fobier?

Answer 46

De tre grundlæggende teknikker er systematisk desensibilisering, modellering og flooding.

Question 47

Hvordan virker systematisk desensibilisering i behandlingen af fobier? (3 trin)

Answer 47

Systematisk desensibilisering indebærer, at klienter rangerer deres frygtsituationer fra mindst til mest frygtsom. De lærer afslapningsteknikker og udsætter sig gradvist for frygtede objekter/situationer, mens de bruger afslapningsteknikker for at reducere angst og udskifte den med ro. s.131)

Question 48

Hvad er flooding, og hvordan virker det til behandling af fobier?

Answer 48

Flooding involverer intens eksponering af klienten for deres frygtede objekt, indtil angsten er udslukt. Det kan være ubehageligt, men det er ofte hurtigere og lige så effektivt som systematisk desensibilisering.

Question 49

Hvad er modellering forbindelse med behandling af fobier?

Answer 49

en teknik, hvor terapeuten viser den adfærd, som klienten skal lære at udføre i relation til deres frygt.

Question 50

Er medicin behandling effektivt i behandlingen af fobier?

Answer 50

Nej, man kan få midlertidig lindring fra benzodiazepiner men også risiko for afhængighed. Det kan skabe flere problemer end det løser (s.132)

Question 51

Hvad hører ind under Obsessive-compulsive and related disorders (OCRDs)?

Answer 51

obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD), hamstrings (hoarding) forstyrrelse, kropsdysmorfisk lidelse (BDD), trikotillomani (hårtrækningsforstyrrelse) og ekskoriation (hudplukning) lidelse. Disse lidelser er forbundet med gentagen adfærd og svækket adfærdshæmning s.132)

Question 52

Hvad er obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)?

Answer 52

OCD er karakteriseret ved vedvarende, uønskede tanker (obsessioner) og gentagne handlinger (kompulsioner), som udføres for at reducere angst. s.132)

Question 53

Hvad er obsessioner i OCD?

Answer 53

Obsessioner er gentagne, uønskede tanker eller billeder, der forårsager angst, f.eks. frygt for snavs eller at forårsage skade. (s.132)

Question 54

Hvad er kompulsioner i OCD?

Answer 54

Kompulsioner er gentagne handlinger eller mentale handlinger, der udføres for at reducere angst, f.eks. rengøring, tælle eller kontrollere ting. (s.132)

Question 55

Hvad er DSM-5-TR Kriterier for Obsessiv-kompulsiv Lidelse?

Answer 55

A) Tilstedeværelse af obsessioner, kompulsioner eller begge - Obsessioner: Gensidigt tilbagevendende, vedvarende, intrusive og uønskede tanker, der forårsager angst. Kompulsioner: Repetitive handlinger eller mentale handlinger (fx vask, bønner, tælling), som personen føler sig tvunget til at udføre som respons på en obsession målet er at reducere angst eller forhindre en frygtet hændelse, men handlingerne er overdrevne eller urealistiske. B) tager mere end 1 time per dag eller forårsager betydelig stress eller nedsat funktion. C. Ikke forårsaget af stoffer eller medicinsk tilstand D. Ikke bedre forklaret af en anden psykisk lidelse Sværhedsgrad ud fra sygdomsindsigt

Question 56

Hvilke kønsforskelle er der mellem OCD debut?

Answer 56

OCD opstår mellem 6-15 år for mænd og 20-29 år for kvinder. (S.135)

Question 57

Hvilken sammenhæng mellem OCD og andre psykiske lidelser?

Answer 57

OCD har høj komorbiditet med angst- og stemningslidelser, især depression, hvor op mod 66% af personer med OCD også har en depression. (s.135)

Question 58

Hvad er livstidsprævelens for OCD?

Answer 58

1-3% vil udvikle OCD i løbe af deres liv.

Question 59

Hvad er hamstring (eng. hoarding)?

Answer 59

Det er en psykologisk lidelse der involverer ukontrollerbare lyst til at beholde ting uden værdi. Mennesker med denne diagnose giver genstande en sentimental værdi.

Question 60

Hvilke kriterier skal være opfyldt for at diagnosticere hoarding disorder?

Answer 60

A. Vedvarende vanskeligheder med at adskille sig fra ejendele, uanset deres værdi. B. Vanskelighederne skyldes et behov for at gemme tingene og den stress, der er forbundet med at kassere dem. C. Akkumulering af ejendele, der skaber rod og forhindrer normal brug af opholdsarealer. D. Hoarding forårsager betydelig distress eller nedsættelse af funktion i vigtige områder. E. Hoarding kan ikke forklares af en anden medicinsk tilstand. F. Hoarding kan ikke forklares af symptomer på en anden psykisk lidelse, som OCD eller depression. Specificér, hvis: Med overdreven erhvervelse af ting. Med god eller fair indsigt (individet erkender problemet). Med dårlig indsigt (individet er overbevist om, at der ikke er et problem). Med fraværende indsigt (individet tror, at adfærden ikke er problematisk, på trods af modbevis).

Question 61

Hvordan adskiller hoarding disorder sig fra OCD?

Answer 61

Hos personer med hoarding disorder er tanker om deres ejendele en del af deres naturlige tankestrøm, ikke som intrusive og uønskede tanker, som det er tilfældet i OCD.

Question 62

Hvad er forskellen på "automatisk" og "fokuseret" hårtrækning i trichotillomania?

Answer 62

Automatisk hårtrækning sker uden bevidsthed om adfærden, mens fokuseret hårtrækning opstår, når en person føler, at et hår er unormalt eller ubehageligt.

Question 63

Hvad karakteriserer excoriation (hud-pick) disorder?

Answer 63

Repetitiv picking af hud, som ofte fører til sår, ar og infektioner, og som forårsager funktionelle problemer i dagligdagen. (s.137)

Question 64

Hvad er trichotillomania, og hvilken kropsdel er oftest berørt?

Answer 64

trichotillomania er en tvangsmæssig hårtrækning, der oftest rammer hovedbunden, men også kan påvirke øjenbryn og pubis. (s.136)

Question 65

Prævalens af trichotillomania?

Answer 65

0,5-2 %

Question 66

Hvad karakteriserer body dysmorphic disorder (BDD)?

Answer 66

Overdrevet bekymring om en opfattet fysisk defekt, som andre ikke ser eller kun ser som mindre unormal. Ofte med fokus på hud, hår, næse, øjne, læber og ansigt, men det kan omfatte flere områder fx mangel på symmetri i ansigt(s.137)

Question 67

Hvad er kønsforskellene i BDD?

Answer 67

Kvinder fokuserer oftere på ansigt, vægt og bryster, mens mænd fokuserer på kropsbygning, kønsorganer og hår. s.137)

Question 68

Hvilke kompulsive adfærd er almindelige hos personer med BDD?

Answer 68

Spejltjek, røring, inspektion af problemområder, overdreven pleje, og søgen efter beroligelse fra andre. Det kan de bruge 3-8 timer på(s.138)

Question 69

Hvad er risikoen for selvmord ved BDD?

Answer 69

Personer med BDD har høj risiko for selvmord, med ca. 80 % der oplever selvmordstanker, og 21-28 % der forsøger selvmord.

Question 70

Hvad er Muskel dysformfia (MD)?

Answer 70

En subtype af BDD, som ofte påvirker mænd, hvor de ser deres kroppe som små og svage på trods af at de har normal eller over normal muskelmasse(s.139)

Question 71

Hvordan udvikles kompulsioner ifb OCD ifølge kognitiv-behavioral teori?

Answer 71

en strategi til at reducere angst eller ubehag, der opstår som følge af obsessive tanker. - OPERANT BETINGING

Question 72

Hvad er de diagnostiske kriterier for posttraumatisk stresslidelse (PTSD) i DSM-5-TR?

Answer 72

For at diagnosticere PTSD skal følgende kriterier være opfyldt: A. Eksponering for traume: Direkte oplevelse, vidne til hændelsen, høre om den, eller gentagen eksponering for detaljer om traumet - Intrusiv symptomer: Ufrivillige minder, mareridt, flashbacks, psykologisk og fysisk distress ved påmindelser om traumet - Undgåelsessymptomer: Undgåelse af distressende minder, tanker, følelser og eksterne påmindelser som steder eller personer relateret til traumet ( - Negative ændringer i kognition og humør: Manglende evne til at huske hændelsen, negative tanker om sig selv eller verden, følelser af skyld, skam, og nedsat interesse i aktiviteter ( - Ændringer i arousal og reaktivitet: Irritabilitet, vrede, selvdestruktiv adfærd, hypervigilance, søvnproblemer Varighed: Symptomerne skal vare mere end *1 måned* Medføre klinisk signifikant distress eller funktionsnedsættelse Udelukkelse: Symptomerne skal ikke skyldes stoffer eller andre medicinske tilstande *Specifikationer* Med dissociative symptomer (depersonalisation eller derealisation) eller med forsinket udtryk (symptomer vises først 6 måneder efter

Question 73

Hvad er prævalens af PTSD, og hvem er i større risiko?

Answer 73

Cirka 7 % af voksne udvikler PTSD på et tidspunkt i deres liv, og kvinder er i større risiko på grund af højere udsættelse for seksuelt overgreb, misbrug og voldtægt. (s.145)

Question 74

Hvilke 4 symtomer skal være tilstede PTSD-diagnose ifølge DSM-5?

Answer 74

1) intrusive elementer fx flashbacks 2) undgåelse, 3) negative ændringer i tanker eller humør 4)øget arousal -hypervigilans eller kronisk opvågnen.

Question 75

Hvad er flashbacks ved PTSD?

Answer 75

Flashbacks er levende, sensoriske oplevelser, hvor individet genoplever traumatiske hændelser. De kan udløses af miljømæssige stimuli og varer kun få sekunder, men de følelsesmæssige eftervirkninger kan vare længere.

Question 76

Hvad er dissociation ved PTSD?

Answer 76

Dissociation er, når dele af en persons selvforståelse, hukommelse eller bevidsthed bliver adskilt. Almindelige symptomer inkluderer *depersonalisering* (at føle sig adskilt fra sin egen krop) og *derealisering* (at føle, at verden er uvirkelig

Question 77

Hvad er Akut stress forstyrrelse ASD?

Answer 77

Det er en respons som sket ifølge af en traumatisk begivenhed, hvor symptomerne kommer *inden for en måned*, men er væk igen efter *4 uger*. Samme symptomer som PTSD, hvor dissociative symptomer er almindelige.

Question 78

Hvad er en justeringsforstyrrelse (eng. Adjustment disorder?

Answer 78

opstår som følge af en stressor og resulterer i følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer, som f.eks. depressive symptomer, angst og/eller antisocial adfærd. (

Question 79

Hvad karakteriserer reaktiv tilknytningsforstyrrelse (RAD) (eng. Reactive attachment disorder)?

Answer 79

RAD opstår som følge af alvorlig forsømmelse eller misbrug i barndommen *(9 måneder - 5 år)* og resulterer i vanskeligheder med at danne følelsesmæssige tilknytninger. Børn med RAD er ofte følelsesmæssigt tilbagetrukne og søger ikke trøst ved stress.

Question 80

Hvad karakteriserer disinhiberet social engagement disorder ?

Answer 80

Børn med disinhiberet social engagement disorder udviser upassende og alt for familiær adfærd med voksne fremmede. De interagerer uden frygt med voksne og er derfor særligt sårbare.

Question 81

Alle oplever trauma i deres liv, men det er ikke alle der får PTSD, hvorfor man må kigge på individuelle forskelle. Hvilke traumer er mest forbundet med PTSD?

Answer 81

Forskning viser, at risikoniveauet for PTSD varierer afhængigt af traumetypen, med de højeste risici forbundet med interpersonel vold, seksuel vold og/eller gentagne oplevelser med vold.

Question 82

Hvad er vedvarende sorglidelse?

Answer 82

Vedvarende sorglidelse omfatter intens længsel og præoccupation med den afdøde, identitetsforstyrrelse og stærk følelsesmæssig smerte i over et år (6 måneder for børn og unge.

Question 83

Hvad viser forskning om effekten af masseskyderier ift. PTSD?`

Answer 83

Forskning viser, at masseskydnings-vidner har en højere risiko for PTSD end dem, der oplever andre traumer. 28% af dem udvikler PTSD

Question 84

Hvad er sekundær traume?

Answer 84

Sekundær traume opstår, når folk oplever et traume indirekte, f.eks. gennem førstehåndsberetninger eller medieeksponering. Personer i højt stressede eller traume-eksponerede job, som socialarbejdere og sundhedspersonale, er særligt udsatte.

Question 85

Hvilke former for mestringsstrategier øger risikoen for PTSD?

Answer 85

Selvdestruktive eller undgående mestringsstrategier, som alkoholforbrug, dissociation og social isolation, øger risikoen for at udvikle PTSD.

Question 86

Hvilken kan hjælpe med at mindske risikoen for PTSD efter traumer?

Answer 86

At finde mening eller formål i traumatiske oplevelser kan hjælpe med at reducere risikoen for PTSD ved at fremme en mere produktiv håndtering af stress og resiliens. (s.150)

Question 87

Hvordan er cortisolniveauer hos personer med PTSD sammenlignet med personer uden PTSD?

Answer 87

Personer med PTSD har ofte lavere hvileniveauer af cortisol sammenlignet med personer uden PTSD, selv når de ikke er udsat for påmindelser om traumer. Lave cortisolniveauer kan medføre, at den sympatiske nervesystems aktivitet forbliver forhøjet efter stress (s.151)

Question 88

Hvilken type terapi er effektive for PTSD, når klienter ikke kan tåle eksponering af deres traumatiske minder?

Answer 88

Stress- incoluations terapi, hvor terpauten lærer patienten at håndtere problemer i deres liv som øger stress fx social isolationHvilken type terapi er effektive for PTSD, når klienter ikke kan tåle eksponering af deres traumatiske minder?

Question 89

Hvad er de mest almindelige angstlidelser hos ældre

Answer 89

15% over 65 har en angstlidelse. Oftest Generaliseret angstlidelse (GAD) og PTSD er de mest almindelige, ofte relateret til sundhed og tab af nære personer. (s.153)