Hoffmann-Jensen et al. (2016) – Helbredsangst

Question 1

Hvad karakteriserer helbredsangst? (s. 587)

Answer 1

Man bekymrer sig i sygelig grad om at fejle noget alvorligt, eller om at kunne få en alvorlig sygdom. Lægens forsikringer om at alt er normalt, giver kun kortvarig ro.

Question 2

Hvad er den estimerede prævalens af helbredsangst?

Answer 2

4,7-9,5%.

Question 3

Hvordan kan læger genkende helbredsangst? (s. 588)

Answer 3

Ved at patienterne kommer mere hyppigt til undersøgelser, enten gentagne gange med samme bekymring eller med forskellige nye symptomer. Symptomerne tolkes som tegn på en alvorlig somatisk sygdom som fx kræft.

Question 4

Hvad er de kliniske kendetegn ved helbredsangst?

Answer 4

Tilbagevendende tanker om at have/få en alvorlig sygdom, også hvis man har læst/hørt om en.
Stor opmærksomhed på kroppen og dens signaler.
Optagethed af information om sundhed og sygdom.
Frygt for at blive syg af noget man fx har spist.
Frygt for at tage ordineret medicin. Tankerne påvirker ens hverdag og livskvalitet.

Question 5

Hvorfor kan det være svært for praktiserende læger at diagnosticere helbredsangst? (3 grunde) (s. 590-591)

Answer 5

1) Patienterne har ofte skiftende fysiske symptomer, som kan give mistanke om alvorlige somatiske sygdomme. De har symptomerne og ”spiller” dem ikke.

2) Patienterne er sjældent klar over, i hvor høj grad angst er forbundet med deres oplevelse af fysiske symptomer.

3) Patientens angst spiller sammen med lægens frygt for at overse alvorlig sygdom, hvilket kan fastholde patienten i gentagne somatiske udredninger.

Question 6

Hvordan kan lægen blive en vedligeholdende faktor for helbredsangsten?

Answer 6

Lægens frygt for at overse alvorlig sygdom kan resultere i, at patienten bliver sendt til gentagne undersøgelser, hvilket kan bekræfte patienten i, at der er noget at være bange for.