Konkrete tekststeder og indhold Flashcards
(18 cards)
Hvordan tolker du OPAL-sagen i forhold til dit argument om klimamål som bindende?
I denne blev energisolidaritet et retsprincip og ikke blot politisk, og det åbner mulighed og præcedens for, at klima kan få lignende status, dersom det ligesom energisolidaritet bygger på fælles europæiske værdier
Figur 3 viser prisudviklingen på energi – hvad er dit hovedbudskab med den?
At udbudschok fra sanktioner med markedsrespons har givet incitament til grøn investering.
Substitutionseffekten er ‘automatisk’ – en forsimplet antagelse?”
Det skal mere til, men som UP substituterer de fleste forbruger til billigere varer, men det afhænger jo af flere faktorer, herunder elasticitet, investeringsbarrierer og politiske forudsætninger for faktisk adfærdsændring.
Ift spilteori – hvad er udfaldet i EU’s ‘klimadilemma’ ifølge dig?
Fælles grøn strategi er Nash-optimal på lang sigt, men fossilt quick-fix er fristende på kort sigt.
Hvad siger TEUF art. 191-194?
Art. 191: Hvad/MÅL: fastlægger målsætningerne om miljøbeskyttelse, bekæmpelse af klimaforandringer og forsigtighedsprincippet. Art. 192: hvordan/MEDEL: giver hjemmel til vedtagelse af klimarelevant sekundærlovgivning
Art. 193 (hvem) giver medlemsstaterne mulighed for at fastholde eller indføre strengere regler.
Art. 194 fastlægger energisolidaritet
“Først siger vi hvad vi vil (191), så hvordan vi gør det (192), så hvem må gøre mere (193), og så hvordan det hænger sammen med energi (194).”
Du nævner EU’s Klimalov (2021/1119) som bindende – hvilke konkrete forpligtelser opstiller den?
Klimaneutralitet inden 2050, et reduktionsmål på mindst 55 % inden 2030, og kræver, at alle EU-politikker er i overensstemmelse med klimamålene. Den etablerer også en EU-klimaråd og nationale vurderingsmekanismer.
Hvad er effet utile?
Betyder nyttig virkning” eller “praktisk virkning”.
Princippet fastslår, at en EU-lov eller en EU-rettet handling skal fortolkes og anvendes på en måde, der sikrer, at den har den ønskede effekt og opnår sit formål.
Du nævner Rosneft-dommen (C-72/15) – hvilken betydning har den for din analyse?
Den beviser, at sanktionsretten er en del af EU-rettens struktur og ikke en undtagelsesret. Den bekræfter at sanktionsret kan prøves af EU-domstol og udenrigspolitiske foranstaltninger skal overholde grundlæggende retsprincipper.
Forsigtighedsprincippet følger af teuf art. 191, hvad betyder det?
Forsigtighedsprincippet indebærer, at manglende fuld sikkerhed om klimaforandringer ikke må bruges som begrundelse for at udskyde handling. Det forpligter EU til at føre en ambitiøs klimapolitik, også når energimæssige udfordringer eksisterer.
Hvordan påvirker EU’s sanktioner mod Rusland muligheden for at opretholde klimamålene i henhold til TEUF art. 191?
Sanktionerne kan skabe udbudschok og energikrise, men art. 191 forpligter EU til at beskytte miljøet og bekæmpe klimaforandringer – hvilket betyder, at klimamålene ikke kan fraviges, men skal integreres i kriseresponsen.
Hvordan forholder EU’s klimalov (2021/1119) sig til retsstatsprincippet i klima- og energipolitik?
Klimaloven indeholder bindende mål og kontrolmekanismer, som sikrer forudsigelighed og ansvarlighed. Det styrker retsstatsprincippet ved at forhindre vilkårlige eller symbolske klimaforplitelser (Tyskland/Poland)
Hvorfor er Proportionalitetsprincippet centralt?
Proportionalitetsprincippet kræver, at undtagelser er nødvendige, egnede og ikke går videre end nødvendigt – fx må midlertidig gasudvidelse ikke føre til permanent fravigelse af VE-mål eller klimaforpligtelser.
I kapitel 4.1 skriver du, at EU’s sanktioner skaber ‘indirekte regulering’ af energimarkedet – kan du uddybe, hvad du mener med det?
Sanktionerne er ikke miljørettede i sig selv, men deres økonomiske konsekvenser – fx udbudschok og prisstigninger – påvirker energimarkedet og fremmer grøn omstilling indirekte.
Hvordan påvirker sanktioner mod Rusland energipriserne i EU – og hvilken økonomisk mekanisme forklarer det?
Sanktionerne reducerer udbuddet af gas (grundet import forbud) hvilket skaber et udbudschok og ifølge udbud og efterspørgselsmodellen, medfører det højere priser, hvilket ændrer adfærden hos forbrugerne
Hvordan kan højere energipriser fremme grøn omstilling ifølge økonomisk teori?
Via prisincitamenter: højere fossilpriser gør VE-investeringer mere attraktive og accelererer substitution, hvilket følger af neoklassisk teori om relative priser og teknologisk skift.
Hvad viser den spilteoretiske analyse?
At medlemsstater står i et klimadilemma: de kan samarbejde (VE-investering) eller vælge national fossil strategi. Uden fælles incitament ender de i Nash-ligevægt, hvor grøn omstilling forsinkes.
Hvordan relaterer du elasticitet til energimarkedets respons på sanktioner?
Kort sigt: lav priselasticitet → store prisudsving. Lang sigt: højere elasticitet → investering i VE og energieffektivitet. Det forklarer hvorfor politisk stabilitet kræver komplementære tiltag.
