Lunge 5

Question 1

Fysiologisk dødt rum

Answer 1

Rum uden gasudveksling
Fysiologisk dødt rum = Anatomiske dødt rum + Alveolært dødt rum
Jo mindre forskel på fysiologisk og anatomisk døde rum, jo bedre
Måles med Bohr metoden

Question 2

Anatomisk dødt rum

Answer 2

Volumen i konduktive luftveje (ca. 150 mL)
(luftveje uden kontakt med blodet)
Måles med Fowler metode

Question 3

Alveolært dødt rum

Answer 3

Ikke fungerende alveoler (fx minus passage af blod eller luft)

Question 4

Fowlers metode

Answer 4

Måler rørsystemets størrelse (anatomiske døde rum)
Normalt luft med 75% N2
Indånding af ren ilt
I respiratoriske afsnit opstår ligevægt ml ren ilt og N2
I konduktive afsnit forbliver ilten ren
Udånder ren ilt – så snart nitrogenblandingen udåndes (ca. 150 mL), har vi udåndet det døde rum

Question 5

Bohrs metode

Answer 5

Måler både anatomisk og fysiologisk døde rum
Alt det CO2 vi udånder må komme fra alveoler
V_D/V_T = (F(A,CO2) – F(E,CO2)) / F(A,CO2)
Måler arterieblod, udåndet blod, tidalvolumen?

Question 6

Alveole-ventilationsligningen

Answer 6

P(A,CO2) = k · V(CO2)/V(A)

P(A,CO2) CO2 tryk i alveoler
k 0,863
V(CO2) CO2 vi producerer
V(A) hvor meget vi ventilerer

Ændring af ventilation
Dobbelt ventilation – halvt så meget CO2
Halv ventilation – dobbelt så meget CO2

Question 7

Alveole-gasligningen

Answer 7

Relaterer ilt og CO2-tryk (er indbyrdes afhængige)
Hvis RQ = 1:
P(AO2) = P(IO2) – P(ACO2) · 1/RQ

P(IO2) inspireret ilt – mindre plads til ilt i alveoler hvis der er CO2

For blandet kost: RQ = 0,8

Question 8

Regionale forskelle i lungeventilation

Answer 8

Mere ventilation i nederste af lungen (øverste er allerede strakt pga. lungens vægt)
Tryk volumen diagram billede
Mindre volumenændring pr. trykforskel i øvre dele
(mere negativt intrapleuralt tryk)

Metode: indånding af radioaktiv gas

Question 9

Tryk i det pulmonale kredsløb

Answer 9

Jævnt/symmetrisk trykfald (arterioler dominerer ikke)

Question 10

Volumen blod i lungerne

Answer 10

600-700 mL

Heraf egen forsyning: 70 mL i hvile, 200 mL i arbejde

Question 11

Pulmonale tryk

Answer 11

Lavt for at undgå ødemdannelse (tynd diffusionsbarriere)

Question 12

Transittid for alveole

Answer 12

0,75 sek i hvile

0,25 sek ved hårdt arbejde

Question 13

Transittid gennem lungekredsløb

Answer 13

4-5 sek

Question 14

Kar i lungen (udover kapillærgebet)

Answer 14

Tyndvægget, eftergivelige kar med ringe kontraktilitet
(akkomoderende ikke regulerende)
Høj compliance
Pulstryk 25/8

Question 15

Modstand i kar under vejrtrækning

Answer 15

Ved indånding – små kar presses sammen, store kar åbnes (størst modstand)
Ved udånding – små kar åbne, store kar trækkes ikke ud (modstand stiger lidt)
Mindst modstand – mellem de to, bunden af en udånding
billede

Question 16

Kapillær rekruttering og distension

Answer 16

billede
Åbne kapillærer distenteres
Åbne, ikke-kondukterende kondukterer
Lukkede åbnes

Question 17

Effekt af hævning af arterietryk

Answer 17

Enorm stigning i flow (rekruttering og distension)

Fald i modstand (større kar)

Question 18

Ilts påvirkning af karrene i lungern

Answer 18

Vasodilator (modsat end resten af kroppen)
Slapper af ved høj ilttryk, øger flow
Større effekt end Co2 og pH

Question 19

Regionale forskelle i perfusion

Answer 19

Som en våd svamp
Mest i bunden

Måles med saltvandsindsprøjtning med radioaktiv gas

Question 20

Specielle egenskaber ved pulmonale kredsløb (4 ting)

Answer 20

1. Lavt tryk, lav modstand
2. Akkomoderer passivt øget tryk (høj compliance, rekruttering)
3. Hæmodynamisk modstand afhænger lungevolumen (træk i store kar, pres på små og omvendt)
4. Flowfordeling varierer regionalt (tyngdekraft)

Question 21

Ventilation V og flow Q

afh af region

Answer 21

Begge højest i bunden 
Størst forskel (stejlere) for flow Q
V/Q ratio
Størst i apex (mere faldende flow)
*billede*
Skal ikke afvige meget fra 1, reguleres herefter

Question 22

Nedsat lokal perfusion (to mekanismer for V/Q balance)

Answer 22

1. Høj O2, lav CO2, høj pH (lokal alkalose)
   = bronkokonstriktion (forøget luftvejsmodstand)
2. Lavt blodflow
   = nedsat surfaktantproduktion (lav compliance, alveoler skrumper)

Resultat: nedsat ventilation (matcher perfusion)

Question 23

Nedsat lokal ventilation (en mekanisme for V/Q balance)

Answer 23

Lavt ilttryk (ligner veneblod)
= hypoksisk vasokonstriktion (blod shuntes til afsnit med bedre ventilation)

Question 24

Bronkiale kredsløb

Answer 24

1-2% af pulmonale kredsløb flow
Halvdelen løber til venstre hjertehalvdel (og bliver satureret)
Anden halvdel løber til højre hjertehalvdel (shunt)
Lille desaturation (også fra hjertet)

Question 25

Ventilationen

Answer 25

Drevet af tværstribet muskulatur | Autonom generering af basal rytme

Question 26

Basale (autonome) rytme modificeres af | dels voluntært, dels involuntært

Answer 26

``` Aktuel metabolisme Mekaniske forhold (kropsstilling fx) Ikke-ventilatoriske forhold (tale, sang, synkning mm) Følelsestilstande Bevidst regulation ```

Question 27

Central Pattern Generator (CPG) | Anatomisk, fysiologisk

Answer 27

Ligger i pons, medulla oblongata og andre regioner Negativt feedback loop via sensorer (centrale og perifære kemoreceptorer mm)

Question 28

Innervation af ventilation | output fra CPG

Answer 28

``` I hvile: N. phrenicus (difragma) Arbjede: N. phrenicus (difragma) Nerver til accessoriske inspirationsmuskler Nerver til ekspirationsmuskler ```

Question 29

Sensor af ventilation (mod) | input til CPG

Answer 29

Centrale og perifære kemoreceptorer | registrerer blod-gas parametre – O2, CO2, pH

Question 30

N. phrenicus aktivitet

Answer 30

Under inspiration | Afbryder nerveaktivitet på toppen af inspiration (største lungevolumen)

Question 31

Teorier for dannelse af basale rytme (CPG) | 2

Answer 31

Celler med pacemakeraktivitet (én eller flere forbundne oscillatorer) Netværksegenskab (mange forbundne celler uden pacemakeraktivitet) emergent property model

Question 32

Evt. placering af autonom oscillator

Answer 32

Præ-Bøtzinger komplekset sender rytmisk aktivitet til hypoglossus kerne og nerve

Question 33

Perifære kemoreceptorer (placering) | 2 steder

Answer 33

``` Sinus caroticus (glomusceller, celler med højest gennemblødning i kroppen) Aortalegemerne ```

Question 34

Glomuscelleegenskaber

Answer 34

Høj metabolisme Meget høj gennemblødning Smager på pO2, pCO2 og pH Øget pH giver større CO2 sensitivitet

Question 35

Centrale kemoreceptorer

Answer 35

Ventrolaterale overflade af medulla oblongata Smager på pH og CO2 i interstitset (ikke O2) H+ og HCO3- trænger ikke ind CO2 trænger ind og ændrer pH Ændrer først ventilationsdybde, så frekvens

Question 36

Integrerede respons af kemoreceptorer

Answer 36

Centrale kemoreceptorer 65-80% af respons Reagerer langsommere Sammen Synergistisk virkning at ilt og CO2 Jo lavere ilttension, jo stejlere reaktion på faldende CO2 og omvendt *billede*