MCQ - Gamle eksamenssæt Flashcards
(382 cards)
1
Q
Hvilke af nedenstående symptomer er ikke typiske debutsymptomer for pancreascancer?
1. Epigastrielle smerter
2. Ikterus
3. Vægttab
4. Nedsat appetit
5. Neuropati
A
- Neuropati
2
Q
Hvordan påvirker diagnosen udbredt pancreascancer oftest patientens livskvalitet og prognose?
1. Patienter med udbredt pancreascancer har en høj livskvalitet med få symptomer fra sygdommen.
2. Patienter med udbredt pancreascancer har en god prognose.
3. Patienter med udbredt pancreascancer har ikke symptomer fra mave-tarm systemet.
4. Patienter med udbredt pancreascancer har en dårlig prognose og en begrænset levetid.
5. Patienter med udbredt pancreascancer har altid diabetes.
A
- Patienter med udbredt pancreascancer har en dårlig prognose og en begrænset levetid.
3
Q
Hvilke billeddiagnostiske metoder, anvendes til påvisning af pancreascancer?
1. CT-scanning af thorax samt abdomen og MR af lever
2. Ultralydsscanning af abdomen
3. FDG-PET/CT scanning
4. CT-scanning af thorax samt abdomen, samt endoskopisk ultralyd af pancreas
5. Røntgen af thorax
A
- CT-scanning af thorax samt abdomen, samt endoskopisk ultralyd af pancreas
4
Q
63-årig mand henvises af egen otolog til pakkeforløbsprogram på hospitalet under mistanke om larynxcancer.
Hvad er den hyppigste årsag til larynxcancer?
- Rygning
- Alkohol
- Human papillomvirus (HPV)
- Herpes virus
- Multifaktoriel
A
- Rygning
5
Q
Patienten med nydiagnostisert planocellulært karcinom på højre stemmelæbe, strækkende sig over på ve. side, klassificeres på MDT som T2N0M0 glottiscancer (UICC stadie I).
Hvad er den sædvanlige behandling?
1. Hydrodissektion
2. Hemi-laryngektomi
3. Total laryngektomi
4. Strålebehandling
5. Kemo-radioterapi
A
- Strålebehandling
6
Q
Strålebehandling kan være temmelig effektiv ved små larynxcancere. Hvad er risikoen for, at patienten alligevel vil skulle laryngektomeres inden for de næste 5 år efter strålebehandling?
1. 1%
2. 5%
3. 10%
4. 15%
5. 25%
A
- 5%
7
Q
MCQ 7
Kemoterapi er en af hjørnestenene i palliativ medicinsk kræftbehandling. Ofte anvendes kombinations-behandling med to eller flere kemoterapeutika.
Hvilket af nedenstående udsagn er det korrekte?
1. Ved kombinationsbehandling med to stoffer gives disse altid med samme frekvens, f.eks. begge stoffer dag 1 i en 3 ugers cyklus, eller begge stoffer dag 1-14 i en 3 ugers cyklus
2. Ved kombinationsbehandling anvendes kemoterapeutika med samme bivirkningsprofiler, for at skåne patienten mest muligt
3. Ved kombinationsbehandling kan man mindske risikoen for resistens og mindske risikoen for specifikke bivirkninger
4. Ved kombinationsbehandling må der gerne være absolut kinetisk resistens over for ét af stofferne, da kombinationen overvinder resistensen
5. Ved kombinationsbehandling skal kemoterapeutika gives intravenøst for at opnå synergi
A
- Ved kombinationsbehandling kan man mindske risikoen for resistens og mindske risikoen for specifikke bivirkninger
8
Q
Kemoterapi medfører bivirkninger hos patienten, og visse faktorer øger risikoen for bivirkninger.
Hvilken af nedenstående er ikke en risikofaktor for bivirkninger til kemoterapi?
1. Komorbiditet
2. Polyfarmaci
3. Nedsat organfunktion, f.eks. knoglemarv
4. Understøttende behandling med granulocyt-kolonistimulerende faktor (G-CSF)
5. Kombinationsbehandling med to eller flere kemoterapeutika
A
- Understøttende behandling med granulocyt-kolonistimulerende faktor (G-CSF)
9
Q
Et af nedenstående udsagn om immuncheckpoint-hæmmere er falsk.
Hvilket?
1. Anti-CTLA-4 gives ofte i kombination med anti-PD-1
2. Effekten (responsraten) af behandling med immuncheckpoint-hæmmere er ens ved alle kræftsygdomme, hvor det er indiceret at behandle med immuncheckpoint-hæmmere
3. Ved anti-CTLA-4 og anti-PD-1 følsomme sygdomme, er effekten af kombinationen anti-CTLA-4 og anti-PD-1 højere end for anti-PD-1 alene
4. Alvorlige bivirkninger forekommer hos ca. 50% af patienterne, der behandles med kombinationen anti-CTLA-4 og anti-PD-1
5. Bivirkningsprofilen er overordnet set ens for alle anti-PD-1 præparater
A
- Effekten (responsraten) af behandling med immuncheckpoint-hæmmere er ens ved alle kræftsygdomme, hvor det er indiceret at behandle med immuncheckpoint-hæmmere
10
Q
Hvilket segment, af ældre patienter der får stillet en kræftdiagnose, forventes at være i størst vækst i de kommende år?
1. De 50-59-årige
2. De 60-69-årige
3. De 70-79-årige
4. De 80-89-årige
5. De 90-99-årige
A
- De 80-89-årige
11
Q
Hvad er problemet ved behandlingsbeslutning for ældre kræftpatienter?
1. Standardbehandling for kræftsygdommene er fastlagt ud fra kliniske studier, som mange ældre patienter ikke kan inkluderes i
2. De dyre medikamenter er ikke godkendt i Medicinrådet til de ældre, fordi de ikke har været med i de studier som tester medicinen
3. De ældre patienter tåler oftest ikke den medicinske standardbehandling, og har bedre gavn af strålebehandling
4. Både svar 1 og 2 er rigtige
5. Ældre patienter ønsker sjældent medicinsk kræftbehandling
A
- Standardbehandling for kræftsygdommene er fastlagt ud fra kliniske studier, som mange ældre patienter ikke kan inkluderes i.
12
Q
80-årig kvinde har dissemineret pancreas cancer med metastaser til lever, lunger og bughule (karcinose). Patienten har mange smerter og er ikke smertedækket med Panodil. I enes om at starte behandling med Morfin, som hun dog aldrig tidligere har fået. Hun kan fint indtage tabletter.
Hvorledes vil du starte behandlingen?
1. Starte med injektion Morfin x 3-4 dgl.
2. Starte med Morfin-plaster
3. Starte med lavdosis depot-Morfin
4. Starte med subkutan Morfin-pumpe
5. Starte med Morfin-dråber
A
- Starte med lavdosis depot-Morfin
13
Q
80-årig kvinde har smerter fra dissemineret pancreas cancer. Du har startet patienten op med lavdosis depot-Morfin.
Kvinden spørger til, hvilke bivirkninger Morfin-præparater har og du nævner de hyppigst beskrevne, som er?
1. Mavesmerter og mundtørhed
2. Dyspnø og hudkløe
3. Hallucinationer og konfusion
4. Kvalme, opkastninger og obstipation
5. Svimmelhed og hovedpine
A
- Kvalme, opkastninger og obstipation
14
Q
80-årig kvinde med dissemineret pancreas cancer, der ikke længere får aktiv onkologisk behandling, har tiltagende symptomer fra kræftsygdommen i form af søvnbesvær, kvalme, madlede, indre uro, dyspnø. Hun er tiltagende utryg i eget hjem (bor alene, blevet enke for få måneder siden). Desuden er hun blevet obstiperet. Situationen er alt i alt noget kompleks.
Hvilke af nedenstående kunne tilbyde et relevant ophold for denne patient?
1. Kloster
2. Hospice
3. Plejehjem
4. Fælles akutmodtagelse
5. Center for genoptræning
A
- Hospice
15
Q
64 årig mand indlægges akut pga. mavesmerter på kirurgisk afd. Patienten har haft et vægttab på 12 kg de sidste 3-4 mdr, har nattesved og beskriver tiltagende træthed. Blodprøver viser at patienten har en hæmoglobin på 5,3 mmol/l. Patienten får lavet en CT scanning af thorax og abdomen som viser forstørrede (suspekte) retroperitonale lymfeknuder og mistanke om levermetastaser. Det er ikke muligt at sige om forandringerne i leveren er primærtumor eller metastaser.
Hvad ville dit næste skidt være?
1. Udskrive patienten til opfølgning hos egen læge
2. Planlægge biopsi fra de suspekte forandringer
3. Sende patienten til urinvejskirurgisk afd mhp pakkeforløb
4. Sende patienten direkte til onkologisk afd med henblik på behandling
5. Planlægge operation for at fjerne de suspekte lymfeknuder og de suspekte forandringer i leveren
A
- Planlægge biopsi fra de suspekte forandringer.
16
Q
Patienten med tiltagende påvirket almen tilstand indlægges akut med mavesmerter. CT-scanning giver mistanke om kræftsygdom pga. suspekte forandringer i leveren og forstørrede retroperitoneale lymfeknuder. Biopsi fra leveren viser, at patienten har adenocarcinom. Tumor er CK7 positiv og er negativ for TTF1, GATA3 og CK20.
Hvad er det mest sandsynlige udgangspunkt for patientens kræftsygdom?
1. Denne profil er ikke specifik for noget
2. Lungerne
3. Blæren
4. Tyktarmen
5. Øvre gastrointestinal
A
- Øvre gastrointestinal
17
Q
En patient med ukendt primær tumor.
Der er fundet adenokarcinom i leverbiopsi, men primær tumor finder man aldrig udgangspunktet for, trods flere undersøgelser. Patienten henvises derfor til kræftafdelingen mhp. behandling for ukendt primær tumor.
Hvilke faktorer siger noget om patientens prognose?
1. LDH og performance status
2. Hæmoglobin og nyretal
3. Alder og vægttab
4. Sociale forhold og alder
5. Levertal og vægttab
A
- LDH og performance status
18
Q
Folkeundersøgelse, screening, for brystkræft tilbydes kvinder i aldersgruppen
1. 45-65 år
2. 50-69 år
3. 40-65 år
4. 40-75 år
5. 50-75 år
A
- 50-69 år
19
Q
MCQ 19
En tidligere rask 55-årig postmenopausal kvinde indkaldes til udredningsmammografi efter påvist abnormt fund ved brystkræft screening.
Ved udredningsmammografien påvises billeddiagnostisk malign tumor B5 og der tages nålebiopsi.
Hvilken malign tumortype er mest sandsynlig?
1. invasivt lobulært karcinom
2. mucinøst karcinom
3. invasivt duktalt karcinom
4. papillært karcinom
5. duktalt karcinom in-situ
A
- invasivt duktalt karcinom
20
Q
55-årig postmenopausal kvinde med nydiagnostiseret invasivt duktalt karcinom. Tumor er 12 mm, non-palpabel og lokaliseret til øvre laterale kvadrant. Finnålen viser maligne celler.
Hvilken kirurgi skal hun tilbydes?
1. mastektomi + sentinel node
2. lumpektomi + sentinel node
3. nålemarkeret lumpektomi og sentinel node.
4. onkoplastisk lumpektomi og axilrømning
5. nålemarkeret lumpektomi og axilrømning
A
- nålemarkeret lumpektomi og axilrømning
21
Q
55-årig postmenopausal kvinde med nydiagnostiseret invasivt brystkræft.
Patologisvar udkommer med 14 mm invasivt ductalt karcinom, malignitetsgrad 3, 100% østrogenreceptor positiv, HER2 3+ (overekspression).
Hvilken efterbehandling skal patienten tilbydes?
1. Ingen, -hun er færdigbehandlet
2. kemoterapi + HER2 rettet antistof + antihormonel behandling + zoledronsyre + strålebehandling
3. kemoterapi + HER2 rettet antistof + antihormonel behandling + zoledronsyre
4. antihormonel behandling + HER2 rettet antistof + strålebehandling
5. kemoterapi + HER2 rettet antistof
A
- kemoterapi + HER2 rettet antistof + antihormonel behandling + zoledronsyre + strålebehandling
22
Q
FDG-PET benyttes ikke til
1. Screening
2. Stadieinddeling
3. Responsevaluering
4. Recidivopsporing
5. Lokalisation af infektion
A
Screening
23
Q
Hvilket udsagn er korrekt om FDG-PET/CT
- Den er specifik
- Den er sensitiv
- Den kan bruges til stadieinddeling ved alle kræftformer
- Den kan aldrig bruges til recidivopsporing
A
- Den er sensitiv
24
Q
Din patient skal have foretaget GFR-bestemmelses-undersøgelse, og du skal informere om forberedelse forud for denne.
Hvad siger du til patienten?
- Du skal drikke rigeligt
- Du skal faste 6 timer
- Ingen insulin 6 timer før undersøgelsen
- Du må ikke spise sukkerholdige fødevarer
- Der er ingen særlig forberedelse
A
- Der er ingen særlig forberedelse
25
En kvinde er på en CT-scanning mistænkt for lungekræft, og skal udredes. Hun henvises til en FDG-PET.
Hvad bør hun informeres om?
1. Intet – undersøgelsen kræver ingen forberedelse
2. Rigeligt væskeindtag forud for undersøgelsen
3. Faste 6 timer forud for undersøgelsen
4. Alle tynde væsker må indtages helt op til undersøgelsen
5. Faste 12 timer forud for undersøgelsen
3. Faste 6 timer forud for undersøgelsen
26
SIADH er et paraneoplastisk syndrom. Hvad gælder om det syndrom?
1. SIADH er kendetegnet ved lav koncentrationer af natrium i blodet, og symptomerne ses allerede ved relative lille reduktion af koncentration af natrium i plasma.
2. Det er kontraindiceret at give kontrast ved CT-skanning når en patient har SIADH pga. den tilgrundliggende nyreskade, og derfor benyttes i stedet MR-skanning til udredning af den underliggende kræftsygdom
3. Ved SIADH er der lav koncentration af natrium i blodet fordi vandet holdes tilbage i nyrens distale tubuli. Behandlingen af SIADH er derfor - udover at behandle den grundliggende kræftsygdom - primært at få patienten til at drikke mindre væske
4. SIADH kan ses ved mange kræftsygdomme, men ses dog fortrinsvis hos patienter med storcellet neuroendokrint lungekræft.
5. Ved SAIDH er der et vandoverskud i blodbanen og for at mindske de generende ødemerne behandles tilstanden med vandrivende medicin, thiazider, og salttabletter
3. Ved SIADH er der lav koncentration af natrium i blodet fordi vandet holdes tilbage i nyrens distale tubuli. Behandlingen af SIADH er derfor - udover at behandle den grundliggende kræftsygdom - primært at få patienten til at drikke mindre væske
27
Hvilke af nedenstående udsagn er korrekt i fht. paraneoplastiske syndrom, karcinoidt syndrom?
1. Ved karcinoidt syndrom er flushing et velkendt symptom
2. Allerede før en kræftsygdom har metastaseret, optræder der oftest, de typiske symptomer på syndromet
3. Karcinoidt syndrom behandles med væskerestriktion ned til 500 ml. dagligt og vanddrivende medicin, furosemid, for at reducere vandoverskuddet i kroppen.
4. En af de store udfordringer for patienter med karcinoidt syndrom er forstoppelse pga. dehydrering. Laksantia anvendes derfor profylaktisk så snart diagnosen er stillet
5. Behandlingen af karcinoidt syndrom omfatter hydrering og bisfosfonater
1. Ved karcinoidt syndrom er flushing et velkendt symptom
28
En MR-accelerator er et relativt nyt apparat til brug for strålebehandling. Hvad gælder om det apparat?
1. I MR-acceleratoren benytter man sig af protoner i stedet for røntgenstråler i behandlingen af kræftknuder, og kan derfor gives med stor nøjagtighed hvilket nedsætter risikoen for bivirkninger.
2. I MR-accelerator benytter man sig af magnetstråler i stedet for røntgenstråler i behandlingen af kræftknuder, og behandlingen giver betydeligt færre bivirkninger end behandling med konventionelle stråleapparater.
3. Behandling er velegnet til skrøbelige patienter, der har svært ved at ligge stille, da den er hurtig at gennemføre fordi man med MR har en betydeligt hurtigere teknologi end de tidligere brugte stråleteknologier.
4. Behandlingen er specielt velegnet til stereotaktisk strålebehandling af tumorer i lungerne da MR-skanning er CT skanning overlegen til at visualisere processer i lungerne.
5. I en MR-accelerator er cone-beam CT afløst af MR-skanning til kontrol af patientlejringen før hver behandling. Dette giver mulighed for større præcision af strålebehandlingen.
5. I en MR-accelerator er cone-beam CT afløst af MR-skanning til kontrol af patientlejringen før hver behandling. Dette giver mulighed for større præcision af strålebehandlingen.
29
Hr. Jensen, 73 år, har det skidt med tiltagende hoste og murrende smerter i højre side af brystkassen. Han har oplevet et utilsigtet vægttab på 4-5 kg over de seneste par måneder. Han har røget cigaretter siden han var ung, ca 1 pakke om dagen, i perioder mere.
Han går til sin praktiserende læge, som kan se, at Hr Jensen ser skidt ud. EKG er uden væsentlige forandringer og lægen vælger at henvise Hr Jensen til kræftpakke forløb på mistanke om lungekræft.
Som led i kræftudredningen foretages CT-scan af thorax, som viser, at Hr Jensen har udbredt paraseptalt og centrilobulært emfysem i begge lunger. Desuden ses et malignitetssuspekt tumordannende infiltrat i højre lunges overlap. PET-CT viser, at infiltratet er kraftigt FDG-optagende, og at der også er FDG-optagende lymfeknuder i højre side af mediastinum (st. 10R, 11R, 4R) samt en kraftig FDG-optagende proces i højre leverlap.
Hvilken invasiv diagnostisk undersøgelse må antages at blive tålt bedst i Hr Jensens tilfælde?
1. CT vejl. Grovnålsbiopsi fra infiltratet
2. Diagnostisk kileresektat af infiltratet
3. Endoskopisk kryobiosi fra infiltratet
4. Transtorakal UL-guided grovnålsbiopsi fra infiltratet
5. EBUS med FNA fra mediastinale lymfeknudestationer
5. EBUS med FNA fra mediastinale lymfeknudestationer
30
Lungekræft klassificeres helt overordnet som ”småcellet” (=småcellet neuroendokrint karcinom) og ikke-småcellet. Hvilke af følgende er indeholdt i betegnelsen ”ikke-småcellet lungekarcinom”.
1. Medullært karcinom
2. Malignt mesoteliom
3. Malignt melanom
4. Mucinøst adenokarcinom
5. Invasivt duktalt karcinom
4. Mucinøst adenokarcinom
31
Hvilken andel udgør småcellet neuroendokrint karcinom af danske lungekræfttilfælde?
1. 15%
2. 25%
3. 30%
4. 45%
5. 75%
1. 15%
32
73-årig mand med mistænkt lungetumor ud fra en PET-CT (infiltratet i hø. lunges overlap er er kraftigt FDG-optagende, og der er også FDG-optagende lymfeknuder i højre side af mediastinum (st. 10R, 11R, 4R) samt en kraftig FDG-optagende proces i højre leverlap). EBUS med FNA fra mediastinale lymfeknudestation (4R) påviser malige tumorceller fra karcinom. Tumorcellerne har ikke småcellet morfologi. Tumorcellerne er positive for p40 og CK7 samt negative for TTF1 og CDX2.
Hvilken type af ikke-småcellet lungekræft har Hr Jensen?
1. Adenokarcinom
2. Planocellulært karcinom
3. Atypisk karcinoidtumor
4. Typisk karcinoidtumor
5. Storcellet neuroendokrint karcinom
2. Planocellulært karcinom
33
Hvilket udsagn er mest korrekt for medicinsk behandling (kemoterapi) af en patient med metastaserende kolorektal cancer?
1. Kemoterapi giver tumorsvind men forlænger ikke overlevelsen
2. Kemoterapi forlænger overlevelsen men på bekostning af en dårligere livskvalitet
3. Kemoterapi forlænger tid til progression (forlænger progressions-fri overlevelse) men forlænger ikke den samlede overlevelse
4. Kemoterapi giver tumorsvind, forlænger tid til progression og overlevelsen
5. Kemoterapi har ingen effekt og anvendes kun til udvalgte patienter
4. Kemoterapi giver tumorsvind, forlænger tid til progression og overlevelsen
34
Hvilket udsagn er korrekt for adjuverende kemoterapi efter operation for colon cancer?
1. 5-fluorouracil bør gives til patienter med stadie 1, fordi flere bliver raske
2. Kemoterapi fordobler overlevelsen for patienter med stadie 2
3. Kemoterapi med oxaliplatin øger overlevelsen for patienter med stadie 3
4. Kemoterapi med irinotecan øger overlevelsen for patienter med stadie 3
5. Kemoterapi har ingen virkning efter operation
3. Kemoterapi med oxaliplatin øger overlevelsen for patienter med stadie 3
35
69-årig kvinde har fået påvist en højresidig koloncancer. Før operationen blev patientens CT-scanning og skopi vurderet på MDT. Det kliniske stadie ved MDT blev bedømt til T3N1M0.
Der blev foretaget højresidig hemikolektomi. I patologirapporten læser du, at der var tale om et adenokarcinom med nedvækst i tunica muscularis. Der blev fjernet 41 lymfeknuder og påvist maligne celler i 1 af lymfeknuderne. Således T2N1.
Vil du tilbyde denne patient adjuverende kemoterapi og hvorfor/hvorfor ikke?
1. Nej, fordi der er kun tale om en T2-tumor
2. Ja, fordi der er tale om en T2-tumor
3. Nej, fordi der kun metastaser i 1 lymfeknude
4. Ja, fordi der er påvist lymfeknudemetastaser
5. Nej, fordi patienten er over 65 år
4. Ja, fordi der er påvist lymfeknudemetastaser
36
Screening for kræftsygdom hører under
1. Primær forebyggelse
2. Sekundær forebyggelse
3. Tertiær forebyggelse
4. Kvartær forebyggelse
5. Ingen af de ovenstående
Sekundær forebyggelse
37
Hvilke kræfttyper er en del af det nationale screeningsprogram?
1. Brystkræft, prostatakræft og livmoderhalskræft
2. Brystkræft, kræft i tyk- og endetarm og livmoderhalskræft
3. Prostatakræft, brystkræft og kræft i æggestokkene.
4. Kræft i tyk- og endetarm, lungekræft og kræft i æggestokkene.
5. Brystkræft, kræft i æggestokkene og Prostatakræft
2. Brystkræft, kræft i tyk- og endetarm og livmoderhalskræft
38
66 årig mand med ny-diagnosticeret små-cellet lunge cancer T3N2M1c (hjernemetastaser) i performance status 1.
Hvilken behandling vil du tilbyde dag 1?
1. Tablet prednisolon 100 mg og kemoterapi (carboplatin og etoposid)
2. Strålebehandling mod lunge tumor
3. Tablet prednisolon 100 mg og helhjernestrålebehandling
4. Best supportive care og ingen aktiv antineoplastisk behandling
5. Tablet prednisolon 100 mg og anti-hormonbehandling
1. Tablet prednisolon 100 mg og kemoterapi (carboplatin og etoposid)
39
73 årig kvinde indlægges på lungemedicinsk afdeling grundet dyspnø, hævelse af ansigt og højre overekstremitet. CT-scan viser stor tumor i mediastinum med kompression af vena cava superior. Foreløbigt svar fra EBUS viser carcinom af ikke små-cellet type.
Hvad er den videre strategi?
1. Opstarte pallierende kemoterapi
2. Vurdering med henblik på anlæggelse af stent i vena cava superior
3. Pallierende strålebehandling
4. Henvise til thoraxkirurgi
5. PET-CT scan med henblik på endelig sygdomsudbredning inden stillingtagen til behandlingsindikation
2. Vurdering med henblik på anlæggelse af stent i vena cava superior
40
45-årig kvinde med dissemineret ikke små-cellet lungekræft. Har fået immunterapi med pembrolizumab i 2 år. Er nu i kontrol forløb. Møder i ambulatoriet på grund af tiltagende hovedpine og let styringsbesvær af højre ben. MR-Cerebrum viser solitær hjernemetastase.
Hvilken behandling vil du give?
1. Immunterapi igen
2. Tablet prednisolon 100 mg og stereotaktisk strålebehandling mod hjernemetastase
3. Tablet prednisolon 100 mg og helhjerne strålebehandling
4. Tablet prednisolon 100 mg og kemoterapi
5. Tablet prednisolon 100 mg og henvise til palliativt team
2. Tablet prednisolon 100 mg og stereotaktisk strålebehandling mod hjernemetastase
41
Hvilket udsagn er korrekt om kræftforekomsten i Danmark (ikke-melanom hudkræft fraregnet)?
1. Der er nu mange flere kvinder end mænd som får konstateret lungekræft kræft årligt
2. Prævalensen af patienter der har fået diagnosticeret kræft, har været faldende de sidste 10 år
3. Den aldersstandardiserede dødsrate har været støt stigende de sidst 10 år.
4. Chancen for at leve 5 år eller mere er stagneret for begge køn gennem de sidste 10 år.
5. Den forudsete stigning i antallet af kræfttilfælde frem til år 2030 skyldes en stigning af tilfælde hos personer ældre end 65 år, mens antallet af kræfttilfælde for personer under 65 år forventes at være uændret.
5. Den forudsete stigning i antallet af kræfttilfælde frem til år 2030 skyldes en stigning af tilfælde hos personer ældre end 65 år, mens antallet af kræfttilfælde for personer under 65 år forventes at være uændret.
42
En 53-årig kvinde har tidligere været sund og rask. Nu har hun et vægttab på 6 kg, kvalme og ingen appetit, samt intermitterende smerter under højre kurvatur. Indlægges akut via egen læge. PET- CT skanninger har bl.a. vist multiple tumorer i leveren. En biopsi har vist planocellulært karcinom. Hvilket udgangspunkt er det mest sandsynlige for kræften
1. Mamma
2. Lunge
3. Leveren selv
4. Pancreas
5. Colon
2. Lunge
43
En 70-årig mand skal have strålebehandling for lungekræft og informeres om risiko for strålepneumonitis.
Hvilket udsagn er korrekt omkring strålepneumonitis?
1. Strålepneumonitis optræder hyppigt efter stereotaktisk strålebehandling fordi der gives meget høje stråledoser hver gang.
2. Strålepneumonitis er sjælden hvis der er gået et par uger efter at strålebehandlingen er afsluttet.
3. Strålepneumonitis kendetegnes af dyspnø, tør hoste og evt. lav feber
4. Strålepneumonitis kendetegnes med høj feber, høj CRP, og medtaget almentilstand
5. Strålepneumonitis er en radiologisk diagnose som hyppigt ses måneder til år efter strålebehandlingen er afsluttet
3. Strålepneumonitis kendetegnes af dyspnø, tør hoste og evt. lav feber.
44
65 årig mand med nydiagnosticeret tumor i distale esophagus. Biopsi viser adenokarcinom, HER2 negativ og PDl-1 negativ.
Sygdomsudbredning ved EUS og PET-CT er bedømt til T3 N1 M0.
Patienten kan tilbydes et kurativt behandlingsforløb.
Hvilken behandling tilbydes han?
1. Operation og adjuverende kemoterapi.
2. Præoperativ kemoterapi og efterfølgende operation.
3. Neoadjuverende kemoterapi, operation og adjuverende behandling
4. Præoperativ strålebehandling og efterfølgende operation. Ingen efterbehandling
5. Præoperativ radio-/kemoterapi og efterfølgende operation. Ingen efterbehandling
3. Neoadjuverende kemoterapi, operation og adjuverende behandling
45
Du ser en 68 årig mand i almen praksis med tiltagende synkeproblemer gennem 3 måneder.
Han kan ikke længere spise ting som kød og rugbrød. Han har tabt sig 6 kg. Du mistænker esophagus cancer og henviser i pakkeforløb til kirurgisk afdeling.
Hvad informerer du patienten om der skal ske?
1. PET-CT
2. Gastroskopi med biopsier
3. Gastroskopi med biopsi, EUS (endoskopisk ultralydsscanning) og CT/PET-CT
4. Gastro- og coloskopi
5. Blodperøver og CT-scanning
3. Gastroskopi med biopsi, EUS (endoskopisk ultralydsscanning) og CT/PET-CT
46
Hvad er et hyppigt debutsymptom ved kræft i bugspytkirtlen?
1. Hovedpine
2. Ikterus
3. Diarre
4. Føleforstyrrelser i ekstremiteterne
5. Svimmelhed
2. Ikterus
47
OPGAVE 10 MCQ
Hvilke patienter skal tilbydes adjuverende anti-hormonbehandling?
1. Kun postmenopausale patienter
2. Patienter med HER-2 positive tumorer
3. Patienter med HER-2 negative tumorer
4. Patienter med østrogen-receptor positive tumorer
5. Patienter med østrogen-receptor negative tumorer
4. Patienter med østrogen-receptor positive tumorer
48
Kemoterapi medfører bivirkninger hos patienten, og visse faktorer øger risikoen for bivirkninger. Hvilken af nedenstående er IKKE en risikofaktor for bivirkninger til kemoterapi?
1. Komorbiditet
2. Polyfarmaci
3. Understøttende behandling med granulocyt-kolonistimulerende faktor
4. Nedsat organfunktion, f.eks. knoglemarv
5. Kombinationsbehandling med to eller flere kemoterapeutika
3. Understøttende behandling med granulocyt-kolonistimulerende faktor
49
OPGAVE 12 MCQ
Et af nedenstående udsagn om immuncheckpoint-hæmmere er falsk. Hvilket?
1. Anti-CTLA-4 kan gives i kombination med anti-PD-1
2. Bivirkningsprofilen er overordnet set ens for alle anti-PD-1 præparater
3. Effekten af kombinationen anti-CTLA-4 og anti-PD-1 er højere end for anti-PD-1 alene
4. Alvorlige bivirkninger forekommer hos ca. 50% af patienterne, der behandles med kombinationen anti-CTLA-4 og anti-PD-1
5. Effekten (responsraten) af behandling med immuncheckpoint-hæmmere er ens ved alle kræftsygdomme, hvor det er indiceret at behandle med immuncheckpoint-hæmmere
5. Effekten (responsraten) af behandling med immuncheckpoint-hæmmere er ens ved alle kræftsygdomme, hvor det er indiceret at behandle med immuncheckpoint-hæmmere
50
OPGAVE 13 MCQ
En patient bliver behandlet med immunterapi for en kræftsygdom, der i teorien hyppigt responderer på immunterapi. Behandlingen består af en kombination af anti-CTLA-4 og anti-PD-1. Efter 12 ugers behandling fortages status CT-skanning, der viser at sygdommen er i vækst uden at der dog er tilkommet nye metastaser. Patienten har tålt behandlingen godt og er alment velbefindende. Skal behandlingen fortsætte eller ophøre?
Hvilket at nedenstående udsagn vil være din tilgang?
1. CT-skanning anvendes ikke til at vurdere, om behandlingen skal fortsætte. Jeg vurderer udelukkende patienten klinisk. Behandlingen fortsætter.
2. CT-skanning er bekymrende, men jeg vurderer, at der er tale om pseudoprogression, da patienten har det godt og ikke klinisk har tegn på progression. Behandlingen fortsætter under skærpet overvågning.
3. CT-skanning viser at sygdommen er i vækst, og dette er et entydigt tegn på, at behandlingen ikke virker. Behandlingen ophører.
4. CT-skanning viser at sygdommen er i vækst. Patienten har ikke haft bivirkninger, endnu et tegn på, at der ikke er kommet et immunrespons på behandlingen. Behandlingen ophører.
5. Efter 12 ugers behandling med anti-CTLA-4 og anti-PD-1 er pseudoprogression udelukket, og skanningen viser ægte progression.
2. CT-skanning er bekymrende, men jeg vurderer, at der er tale om pseudoprogression, da patienten har det godt og ikke klinisk har tegn på progression. Behandlingen fortsætter under skærpet overvågning.
51
Bestemmelse af det primære udgangspunkt for MUP (metastase ukendt primærtumor) er vigtig fordi :
1. det afgør patientens prognose
2. det muliggør targeteret behandling
3. det giver onkologen mulighed for at tilrette den onkologiske behandling
4. patienten så kan følges med tumormarkører via blodprøver
5. man dermed kan forudsige metastasemønsteret fremadrettet
3. det giver onkologen mulighed for at tilrette den onkologiske behandling
52
Hvilken parameter er mindre vigtig i forbindelse med udredning af MUP (metastase ukendt primærtumor)
1. arbejdsanamnese
2. oplysninger om kræftforekomst i familien
3. tumorcellernes immunhistokemiske profil
4. tidligere kræftsygdomme hos den pågældende patient
5. biopsistedet
5. biopsistedet
53
Hr. Christensen har en forstørret lymfeknude i aksillen. Han blev diagnosticeret med clearcelle renalcellekarcinom for 3 år siden. Han fik foretaget partiel nefrektomi (radikal tumorresektion, frie resektionsrande) og følges på urologisk afd.
Hr. Christensen får foretaget FNA fra aksillymfeknuden. Der fremstilles tre udstrygninger, som sendes til patologisk undersøgelse inkl. immuncytokemi (der kan laves to markører). Patologen ser maligne tumorceller, som er beliggende i kohæsive grupper. Tumorcellerne har muligt clearcellepræg og nukleoleholdige kerner. Immuncytokemi viser, at tumorcellerne er positive for TTF1 og negative for PAX8. Hvad kan konkluderes i patologisvaret?
1. Fundene taler for metastase fra renalcellekarcinom
2. Fundene taler for metastase fra thyroideacancer
3. Fundene taler for metastase fra malignt melanom
4. Fundene rejser mistanke om malignt lymfom, men der er behov for histologisk biopsi
5. Fundene taler for metastase fra primær lungecancer
5. Fundene taler for metastase fra primær lungecancer.
54
Hvilke 2 livstilsfaktorer har størst indflydelse på risiko for udvikling af kræft?
1. Overvægt og UV-stråling.
2. Rygning og alkohol.
3. Alkohol og overvægt
4. Overvægt og rygning
5. Rygning og inaktivitet
4. Overvægt og rygning
55
Hvilke kræfttyper er en del af det nationale screeningsprogram?
1. Brystkræft, prostatakræft og livmoderhalskræft
2. Brystkræft, kræft i tyk- og endetarm og livmoderhalskræft
3. Prostatakræft, brystkræft og kræft i æggestokkene.
4. Kræft i tyk- og endetarm, lungekræft og kræft i æggestokkene.
5. Brystkræft, kræft i æggestokkene og Prostatakræft
2. Brystkræft, kræft i tyk- og endetarm og livmoderhalskræft
56
Hvilke 3 kræftformer er de hyppigste hos mænd?
1. Prostatakræft, kræft i tyk – og endetarm, samt kræft i urinveje inkl. nyrekræft.
2. kræft i tyk – og endetarm, lungekræft, samt modermærkekræft
3. Lungekræft, prostatakræft, samt kræft i tyk – og endetarm
4. Prostatakræft, lungekræft, samt kræft i urinveje inkl. nyrekræft
5. Lungekræft, prostatakræft, samt modermærkekræft
4. Prostatakræft, lungekræft, samt kræft i urinveje inkl. nyrekræft
57
Hvilken af nedenstående er IKKE en årsagsfaktor der medvirkende til kræftsygdom:
1. Alder
2. Ioniserende stråling
3. Drivhusgasser
4. Arv
5. Farmaka
3. Drivhusgasser
58
Hvilket udsagn er korrekt i forbindelse med det paraneoplastiske syndrom SIADH?
1. SIADH er et paraneoplastisk syndrom som især er knyttet til planocellulære karcinomer i lunger og hoved-hals området.
2. Ved SIADH ses forhøjede værdier af kalk i blodet. Behandlingen er derfor hydrering og bisfosfonater.
3. Ved SIADH ses ektopisk ACTH produktion. Behandlingen omfatter bl.a. hæmning af kortisol produktionen, evt. ved fjernelse af binyrerne samt antineoplastisk behandling.
4. Ved SIADH ses lave værdier af natrium i plasma. Behandlingen vil i lette tilfælde kunne være vandrestriktion udover antineoplastisk behandling.
5. Ved SIADH ses ofte hyperpigmentering og i sjældnere tilfælde får patienten et klassisk cushingnoidt udseende.
4. Ved SIADH ses lave værdier af natrium i plasma. Behandlingen vil i lette tilfælde kunne være vandrestriktion udover antineoplastisk behandling.
59
Hvilket udsagn er korrekt i forbindelse med neurologisk paraneoplasi?
1. De neurologiske udfald som ses ved paraneoplastisk encefalitis, kan være reversible. Det er meget afhængigt af om skaden på nervecellerne er sket ekstracellulært eller intracellulært.
2. Lambert Eaton Myastenisk Syndrom (LEMS) er karakteriseret ved perifer neuropati medførende tiltagende problemer med finmotorikken.
3. Det kræver oftest at kræftsygdommen har nået en betydelige udbredning før neurologisk paraneoplasi, kan erkendes. Det er derfor meget sjældent et debutsymptom ved ikke tidligere diagnosticeret cancersygdom.
4. Ved mistanke om malign paraneoplasi sættes patienten ind i standard paraneoplasi-pakken som - udover grundig anamnese, objektive undersøgelse, en helkrops MR-skanning - omfatter blodprøver med onkoneurale antistoffer.
5. Patienter der har udviklet et neurologisk paraneoplastisk syndrom når kræftdiagnosen stilles, har generelt en meget forringet overlevelses chance sammenlignet med patienter der ikke har udviklet et paraneoplastisk neurologisk syndrom.
1. De neurologiske udfald som ses ved paraneoplastisk encefalitis, kan være reversible. Det er meget afhængigt af om skaden på nervecellerne er sket ekstracellulært eller intracellulært.
60
Hvilket udsagn er korrekt om stereotaktisk strålebehandling?
1. Stereotaktisk strålebehandling bruges især som palliativ strålebehandling da man meget brugervenligt til den sårbare patientgruppe kan nøjes med færre fraktioner sammenlignet med konventionel strålebehandling.
2. Stereotaktisk strålebehandling anvendes især i stedet for konventionel strålebehandling når der skal behandles store tumorer.
3. Ved stereotaktisk strålebehandling bruges almindeligvis større stråledoser pr. gang (pr. fraktion), sammenlignet med hvis den samme tumor skulle behandles med konventionel strålebehandling.
4. Ved stereotaktisk strålebehandling føres en radioaktiv kilde (oftest iridium) ind i et naturligt hulrum fx livmoderhalsen hos kvinder med livmoder-halskræft, og behandling er dermed mere skånsom end konventionel strålebehandling.
5. Ved stereotaktisk strålebehandling føres både en radioaktiv kilde ind i et naturligt hulrum fx livmoderhalsen, og der behandles med stråler udefra. Det sikrer en meget effektiv behandling af kvinder med livmoderhalskræft.
3. Ved stereotaktisk strålebehandling bruges almindeligvis større stråledoser pr. gang (pr. fraktion), sammenlignet med hvis den samme tumor skulle behandles med konventionel strålebehandling.
61
OPGAVE 27 MCQ
I forbindelse med strålebehandling af hoved-halskræft kan der optræde mucositis. Hvad gælder om den tilstand?
1. Hvis der optræder mucositis, opstår det relativt sent i stråleforløbet, og det starter oftest efter at strålebehandling er ophørt. Det er derfor vigtigt med tæt followup i efterforløbet.
2. Med moderne strålebehandling kan mucositis oftest helt undgås, da strålefelterne planlægges med kunstig intelligens.
3. Mucositis kan dæmpes væsentligt hvis man holder pause i strålebehandlingen, men pauser undgås, da en pause mindsker chancen for at opnå tumorkontrol.
4. Optræden af mucositis er en biologisk markør for at strålefelterne er for store, og strålefelterne mindskes derfor generelt hvis der begynder at optræde mucositis.
5. For at undgå mucositis behandles patienter med hoved-halskræft i en behandlingsskal. Det skyldes at en behandlingsskal i væsentlig grad absorberer de skadelige stråler før de laver skade på mucosa.
3. Mucositis kan dæmpes væsentligt hvis man holder pause i strålebehandlingen, men pauser undgås, da en pause mindsker chancen for at opnå tumorkontrol.
62
Ældre kræftpatienter er underrepræsenteret i kliniske studier. I USA er 42% af patienter der får konstateret kræft inkluderet i kliniske studier.
Andelen af 70+ årige der inkluderes i kliniske studier i Danmark er
1. 14%
2. 19%
3. 24%
4. 29%
5. 31%
3. 24%
63
En Comprehensive Geriatric Assessment har i randomiserede studier vist sig at kunne:
1. Reducere forekomst af alvorlige bivirkninger til kræftbehandling
2. Reducere behovet for hjemmepleje under kræftbehandling
3. Øge andelen af patienter der inkluderes i kliniske studier
4. Øge BMI hos undervægtige kræftpatienter
5. Øge forekomsten af alvorlige bivirkninger til kræftbehandling
1. Reducere forekomst af alvorlige bivirkninger til kræftbehandling
64
Polyfarmaci hos ældre patienter med kræft kan være associeret med:
1. Øget toxicitet til kræftbehandlingen
2. Nedsat effekt af kræftbehandling
3. Begge de ovenstående (svar 1 og 2)
4. Ingen af de ovenstående
5. Forringer livskvaliteten
3. Begge de ovenstående (svar 1 og 2)
65
Du er læge på onkologisk afdeling og modtager en henvisning fra kirurgisk afdeling.
Kære kollega
Venligst modtage denne patient mhp. adjuverende kemoterapi.
Patienten er 67 år gammel og i god AT. Han blev diagnosticeret med tumor i hø. colon fleksur, adenokarcinom, mikrosatelit stabil, T3 N2 M0 i april måned 2023. Han gennemgik højresidig hemicoloectomi d. 5. maj. Udskrevet velbefindende d. 8. maj.
Patologi: pT3 pN0 (23 fjernede lymfeknuder, ingen lymfeknudemetastaser).
Hvad visiterer du patienten til?
1. adjuverende capecitabin i 6 måneder
2. adjuverende CAPOX i 3 måneder
3. ingen adjuverende behandling
4. adjuverende immunterapi
5. adjuverende strålebehandling
3. ingen adjuverende behandling
66
Hvad er incidensen for colo-rectal cancer i Danmark?
1. ca. 1000 nye tilfælde pr. år
2. ca. 1500 nye tilfælde pr. år
3. ca. 3000 nye tilfælde pr. år
4. ca. 4500 nye tilfælde pr. år
5. ca. 6000 nye tilfælde pr. år
4. ca. 4500 nye tilfælde pr. år
67
Adjuverende kemoterapi efter operation for kræft i tyktarmen skal generelt tilbydes egnede patienter i:
1. UICC stadie I
2. UICC stadie II
3. UICC stadie III
4. UICCstadie III og IV
5. UICC stadie IV
3. UICC stadie III
68
FDG-PET benyttes IKKE til:
1) Screening
2) Stadieinddeling
3) Responsevaluering
4) Recidivopsporing
5) Patienter med sukkersyge
1) Screening
69
Din patient skal have foretaget GFR-bestemmelse, og du skal informere om forberedelse forud for denne. Hvad siger du til patienten?
1) Du skal drikke rigeligt
2) Du skal faste
3) Ingen insulin 4 timer før undersøgelsen
4) Der er ingen særlig forberedelse
5) Tarm og blære skal tømmes helt før undersøgelsen
4) Der er ingen særlig forberedelse
70
Hvilket udsagn om MUGA-undersøgelsen er forkert?
1. Benyttes til monitorering under kardiotoksisk kemoterapi
2. Resultatet er altid præcist
3. Bestemmer venstre ventrikels uddrivningsfunktion
4. Strålebelastningen for undersøgelsen er på niveau med baggrundsstrålingen i DK for 1 år
5. Er ikke en god undersøgelse af AFLI
2. Resultatet er altid præcist
71
Du er læge på neurokirurgisk afdeling, hvor du ser en 56-årig mand, der debuterede med besvimelse i forbindelse med fodbold træning. Han blev efterfølgende set i neurologisk regi, hvor patienten igen besvimer. Der foretages EEG, som beskrives svært abnormt. Der suppleres med CT-C samt MR-C.
Sidstnævnte viser et 7 x 6 x 4 cm stort meningeom frontotemporalt på venstre side.
Hvad foreslår du patienten?
1. Strålebehandling hurtigst muligt
2. Biopsi efterfulgt af strålebehandling
3. Operation med fjernelse af mest mulig tumor
4. Kontrolforløb
5. Kemoterapi hurtigst muligt
3. Operation med fjernelse af mest mulig tumor
72
60 årig kvinde med nydiagnostiseret meningeom i frontallappen opereres. Kirurgen mener at have fjernet al tumorvæv. På den post-operative MR skanning beskrives der muligvis en lille rest på 0,5 x 0,5 cm. Ved mikroskopi fremstår tumor aggressiv, men opfylder ikke betingelserne for at være meningeom WHO grad 2. Den endelige diagnose bliver beningt meningeom WHO grad 1.
Hvad foreslår du patienten?
1. Ny operation for at fjerne den formodede rest
2. Kemoterapi
3. Strålebehandling
4. Kontrolforløb
5. Kemoterapi og strålebehandling
4. Kontrolforløb
73
Hvem får hyppigst meningeom?
1. Børn
2. Voksne kvinder
3. Voksne mænd
4. Det er lige hyppigt hos voksne mænd og voksne kvinder
5. Det er lige hyppigt hos børn, voksne kvinder og voksne mænd
2. Voksne kvinder
74
75-årig mand med nydiagnostiseret NSCLC (pulmonalt adenocarcinom).
Stadiebedømt til: T4, 4 cm stor tumor i højre lunge med indvækst i mediastinum, N2, tumorceller i station 4R og station 7, M0.
Patienten er i god almen tilstand, PS0 uden betydende co-morbiditet.
Ved informationssamtalen på onkologisk afdeling præsenterer patienten sig med vena cava superior syndrom.
Hvilken behandling vil du tilbyde patienten?
1. Pallierende strålebehandling
2. Anlæggelse af stent i vena cava superior og efterfølgende kurativ kemoradioterapi
3. Akut kemoterapi
4. Anlæggelse af stent I vena cava superior og efterfølgende pallierende strålebehandling
5. Henvise patienten til thorax kirurgisk afdeling mhp. akut kirurgi
2. Anlæggelse af stent i vena cava superior og efterfølgende kurativ kemoradioterapi
75
OPGAVE 43 MCQ
Hvilket udsagn er korrekt om sentinel node (SN)?
1. SN sidder altid i axillen
2. Man kan ikke lave SN hvis der er opereret i brystets nedre mediale kvadrant
3. SN kan godt være blå men ikke radioaktiv
4. SN kan ikke foretages ved non-palpable tumores
5. SN foretages aldrig ved forstadiesygdom
3. SN kan godt være blå men ikke radioaktiv
76
Hvornår skal der laves onkoplastisk lumpektomi?
1. Når forandringen ligger i øvre laterale kvadrant
2. Når patienten ønsker det
3. Når tumorvolumen i forhold til brystvolumen medfører at det er nødvendigt for at bevarer et kosmetisk acceptabelt resultat
4. Når brystet er stort og patienten ikke ønsker adjuverende strålebehandling
5. Ved tilfælde af lobulær cancer som er svært afgrænselig og større end det billeddiagnostisk.
3. Når tumorvolumen i forhold til brystvolumen medfører at det er nødvendigt for at bevarer et kosmetisk acceptabelt resultat
77
En 67-årig kvinde skal strålebehandles for lungekræft. Før hver strålebehandling bliver der foretaget en såkaldt conebeam CT.
Hvad er formålet med en sådan conebeam CT?
1. Bruges til at indtegne tumor forud for behandling.
2. Man kan undervejs i behandlingen kontrollere, om der er den forventede effekt af behandlingen
3. Den bruges til at sikre at tumoren ved strålebehandling er placeret som forventet ud fra planlægningsskanningen.
4. Er specielt vigtig hvis patienter har flere tumorer, så man kan ramme dem begge samtidig.
5. Bruges først efter endt strålebehandling til samlet at vurdere effekten af behandlingen
3. Den bruges til at sikre at tumoren ved strålebehandling er placeret som forventet ud fra planlægningsskanningen.
78
Performance status bruges meget til at vurdere cancerpatienter før behandling.
Hvad gælder om performance status?
1. Performance status med en værdi på 4, er associeret til meget dårlig effekt af kræftbehandling
2. Performance status er samlet mål for co-morbiditet
3. Performance status er en vurdering af en patients generelle helbredsstatus vurderet ved hvad patienten formåede at gøre i dagligdagen inden de fik symptomer fra deres kræftsygdom.
4. Performance status er et overordnet mål for en patients tilstand vedr. polyfarmaci og konkurrerende sygdomme
5. Performance status er en samlet vurdering af blodprøver, vægttab, medicinforbrug og almene tilstand
1. Performance status med en værdi på 4, er associeret til meget dårlig effekt af kræftbehandling
79
Du er læge i onkologisk modtagelse, en kollega fra ambulatoriet melder en patient til vurdering på mistanke om strålepneumonit.
Patienten er en 60-årig kvinde, kendt med KOL gennem mange år. Hun afsluttede strålebehandling for lungekræft for 2 måneder siden.
Hvilke 2 symptomer forventer du patienten har?
1. Lav saturation og cyanose
2. Åndenød/dyspnø og stridor
3. Tør hoste og åndenød/dyspnø
4. Takykardi og tør hoste
5. Lav saturation og dæmpning ved stetoskopi
3. Tør hoste og åndenød/dyspnø
80
Hvilket udsagn om den palliative indsats for en kræftpatient er korrekt?
1. at sikre at der er tilstrækkeligt hjælp og hjælpemidler i hjemmet så patienten kan være længst mulig i eget hjem
2. at sikre tilstedeværelsen af et effektivt samarbejde mellem de forskellige faggrupper der er involveret i behandlingen af den terminale kræftpatient
3. at fremme livskvaliteten hos patienten og familien ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering, vurdering og behandling af problemer af fysisk, psykologisk, social og åndelig art
4. at sikre tilstedeværelsen af tilstrækkelige omsorg i hjemmet så patientens symptomer lindres bedst muligt
5. at sikre vederlagsfri psykologbistand til patienten og familien
3. at fremme livskvaliteten hos patienten og familien ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering, vurdering og behandling af problemer af fysisk, psykologisk, social og åndelig art
81
Hvad forstår du ved begrebet ”total pain”?
1. Et mål for patientens smerter igennem et døgn (24 timer)
2. Et andet ord for VAS-skalaen
3. Er at tilgå smerter fra alle aspekter i patientens liv: fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt
4. Et mål for den dosis af fast smertestillende medicin + pn. forbrug af smertestillende medicin som patienten anvender
5. Er at bedømme og adskille alle patientens smerter mhp korrekt behandling, fx neurogene- og viserale smerter
3. Er at tilgå smerter fra alle aspekter i patientens liv: fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt
82
Et af nedenstående symptomer skyldes vanligvis ikke hyperkaliæmi?
1. kvalme
2. opkast
3. konfusion
4. hjerterytme forstyrrelser
5. diarre
5. diarre
83
En 75-årig mand med nydiagnosticeret tyktarmskræft ses til vurdering og information om behandling i ambulatoriet. Han virker skrøbelig, og du beslutter dig for at henvise ham til geriaterne som ser ham hurtigt og laver en CGA. Hvad står bogstaverne i CGA for?
1. Complete Geriatric Assessment
2. Comprehensive Geriatric Analysis
3. Complete Geriatric Assessment
4. Comprehensive Geriatric Assessment
5. Comprehensive Global Appraisal
4. Comprehensive Geriatric Assessment
84
Hvad består en CGA af?
1. Vurdering af patientens funktions- og ernæringsstatus og fysioterapeutisk intervention/diætist ved behov
2. En vurdering af patientens mentale og kognitive funktionsstatus samt sociale netværk og intervention ved behov (neuropsykologisk udredning, hjælp i hjemmet)
3. En vurdering af patientens komorbiditeter og afstemning/justering af medicin
4. 1, 2 og 3
5. 1 og 3
4. 1, 2 og 3
85
Hvilket mamma symptom udløser brystkræft pakkeforløb?
1. Papil sekretion
2. Mastalgi
3. Nytilkommet papilretraktion
4. Tyngdefornemmelse
5. Asymmetri i mammastørrelse
3. Nytilkommet papilretraktion
86
Hvad skal en god henvisning til en nuklearmedicinsk undersøgelse IKKE NØDVENDIGVIS indeholde af oplysninger om patienten:
1. Alder og køn
2. Anamnese
3. Indikation for undersøgelsen
4. Hvad ønskes der svar på?
5. Særlige behov?
1. Alder og køn
87
Hvad er IKKE indikation for renografi?
1. Forud for planlagt strålebehandling nær nyrerne
2. Forstørrede lymfeknuder i bækkenet
3. Mistanke om afløbsproblem
4. Før kemoterapi mhp. dosisberegning
5. Forud for operation på en nyre
4. Før kemoterapi mhp. dosisberegning
88
Hr. Hansen er nyligt diagnosticeret med lungecancer og bliver drøftet på MDT konference. Der foretages TNM stadieinddeling på basis af billeddiagnostik og patologisvar. Han havde coloncancer for 6 år siden og blev operativt behandlet. Formålet med TNM stadieinddeling er at
1. planlægge yderligere biopsitagning
2. fastlægge specifik targeteret behandling
3. udelukke spredning fra tidligere diagnosticeret cancer
4. visitere til behandling på universitetshospital
5. definere sygdomsudbredning af lungekræft
5. definere sygdomsudbredning af lungekræft
89
Fru Nielsen har en forstørret supraklavikulær lymfeknude. Hun ses af øre-næse-hals læge der vurderer at lymfeknuden er malignitetssuspekt. Fru Nielsen mener ikke at hun tidligere har haft kræft. ØNH lægen foretager FNA, tre udstrygninger, som sendes til patologisk undersøgelse inkl. immuncytokemi (der kan laves to markører). Patologen ser strøg af dissocierede, moderat forstørrede celler med tydeligt øget kerne-cytoplasmaratio og nukleoleholdige kerner. De forstørrede celler vurderes malignitetssuspekte. Cellerne er negative for cytokeratin og østrogenreceptor. Hvad kan konkluderes i patologisvaret?
1. Sandsynlig metastase fra sarkom (lymfogen spredning)
2. Sandsynlig metastase fra østrogenreceptor negativ mammacancer,
3. Sandsynlig metastase fra cancer i hoved-hals området pga. lokalisationen
4. Muligvis malignt lymfom, men der er behov for histologisk biopsi
5. Der er ikke holdepunkt for malignt melanom metastase
4. Muligvis malignt lymfom, men der er behov for histologisk biopsi
90
57 årig kvinde som tidligere er opereret for mamma cancer. Hun er fulgt uden efterbehandling. Patienten har gennem et par uger dagligt haft hovedpine af stikkende karakter. Hun indbringes i FAM grundet et krampetilfælde. Akut CT skanning beskrives med stort ødem i venstre hemisfære. Supplerende MR skanning beskriver en 64x45x47 mm ikke kontrast opladende proces i venstre hemisfære. Der fortages partiel resektion. Histologien viser diffust astrocytom, IDH 1 muteret, WHO grad 2. Post-operativ MR skanning beskriver en 54x43x27 mm ikke kontrastopladende tumorrest. Patienten beskrives velbefindende. Hvad sker nu?
1. Patienten tilbydes patienten strålebehandling pga. tidlige mammacancer.
2. Patienten tilbydes kemoterapi pga. stor tumorrest.
3. Patienten tilbydes immunterapi for at mindske risiko for hævelse i hjernen.
4. Yderligere kirurgi overvejes før endelig stillingstagen til onkologisk behandling.
5. Patienten følges uden behandling, da patienten beskrives velbefindende efter operationen.
4. Yderligere kirurgi overvejes før endelig stillingstagen til onkologisk behandling.
91
67 årig mand er kendt med migræne. Grundet tiltagende hyppighed og sværhedsgrad henvises patienten til MR af cerebrum. Skanningen beskriver en ca. 5x5 cm kontrastopladende tumor i højre frontallap. Der foretages makroradikal operation, hvor histologi viser anaplastisk astrocytom, IDH1 muteret, WHO grad 3. Patienten har let nedsat kraft i højre hånd efter operationen. Hvad sker nu?
1. Patienten behandles med strålebehandling og kemoterapi.
2. Patienten behandles med kemoterapi.
3. Patienten følges i kontrol forløb, da tumor er fjernet makroradikalt.
4. Patienten behandles med immunterapi.
5. Ingen af ovenstående muligheder er korrekte.
1. Patienten behandles med strålebehandling og kemoterapi.
92
Hvilket af nedenstående udsagn om ependymom er et korrekt udsagn?
1. Ependymom kan spredes via cerebrospinalvæsken, hvorfor der altid laves supplerende MR af hele kraniospinalaksen
2. Ependymom forekommer dobbelt så hyppigt hos mænd som hos kvinder
3. Ependymom er følsomt for kemoterapi
4. Ependymom behandles altid med både operation, strålebehandling og kemoterapi
5. Incidensen af ependymom er stærkt stigende med alderen
1. Ependymom kan spredes via cerebrospinalvæsken, hvorfor der altid laves supplerende MR af hele kraniospinalaksen
93
Når kemoterapi gives med henblik på levetidsforlængelse, er responsraten (andel af patienter, der har effekt af behandlingen) bl.a. afhængig af:
1. PD-L1 ekspressionen vurderet i tumorvævet
2. Tidligere god effekt af immunterapi
3. Kemoterapi-følsomhed ved den pågældende kræftsygdom
4. Tumorbyrde mindre end 10*9 kræftceller
5. Anvendelse at kombinationsbehandling med to fase-specifikke kemoterapeutika
3. Kemoterapi-følsomhed ved den pågældende kræftsygdom
94
Kemoterapi er en af hjørnestenene i palliativ medicinsk kræftbehandling. Ofte anvendes kombinationsbehandling med to eller flere kemoterapeutika. Hvilket af nedenstående udsagn er FALSKT?
1. Ved kombinationsbehandling med to stoffer gives disse ikke altid sammen (samme dag) i en behandlingscyklus, dvs. der kan eksempelvis gives behandling med begge stoffer dag 1 og kun det ene stof dag 8
2. Ved kombinationsbehandling anvendes kemoterapeutika med forskellige bivirkningsprofiler for at skåne patienten mest muligt
3. Ved kombinationsbehandling må der gerne være kinetisk resistens over for ét af stofferne, da kombinationen overvinder resistensen
4. Ved kombinationsbehandling skal hvert af stofferne være virksomme over for tumor
5. Kombinationsbehandling er oftest mere effektiv sammenlignet med enkelt-stof behandling
3. Ved kombinationsbehandling må der gerne være kinetisk resistens over for ét af stofferne, da kombinationen overvinder resistensen
95
Bivirkninger ved immuncheckpoint-hæmmere af gruppen anti-PD-1 er hyppigt forekommende. Oftest er de milde i styrke, men kan være moderate til svære og kræve behandling. Hvilken behandling vil du da vælge som førstevalg til håndtering af bivirkningerne?
1. Anti-TNF-Ⲁ
2. Methotrexat
3. NSAID
4. Et hvilket som helst anti-inflammatorisk lægemiddel
5. Ingen af ovenstående
5. Ingen af ovenstående
96
Et af de nedenstående udsagn om immuncheckpoint-hæmmere er sandt. Hvilket?
1. Indikationerne for behandling med anti-PD-1 er ganske få og bliver med tiden færre grundet stigende udvikling i kemoterapeutisk kombinationsbehandling
2. Anti-CTLA-4 gives ofte i kombination med anti-PD-1
3. Bivirkningsprofilen er markant forskellig mellem de enkelte anti-PD-1 præparater
4. Antitumoreffekten ved modermærkekræft af kombinationen anti-CTLA-4 og anti-PD-1 er på niveau med anti-PD-1 alene
5. Alvorlige bivirkninger forekommer hos ca. 50% af patienterne som behandles med anti-PD-1 alene
2. Anti-CTLA-4 gives ofte i kombination med anti-PD-1
97
Hvad gælder om den cancer-specifikke 3-års overlevelse for hoved-halscancer under ét i Danmark:
1. Den cancerspecifikke overlevelse kan ikke opgøres da patienterne oftest dør af noget andet end hoved-halskræft
2. Det er irrelevant at opgøre den cancer specifikke overlevelse idet effekten af behandling fortaber sig i effekten af comorbiditet
3. Den cancerspecifikke overlevelse er 8-16% afhængig af måden at gøre det op på
4. Den cancerspecifikke overlevelse er 40%
5. Den cancerspecifikke overlevelse er 80%
5. Den cancerspecifikke overlevelse er 80%
98
Hvis en person har ét af flg. symptomer i mere end 3 uger bør man overveje at sætte vedkommende i pakkeforløb for hoved-halscancer; hvilket symptom drejer det sig om?
1. Når en person har mere en 5% vægttab
2. Hvis en person har epistaxis
3. Hvis en person har fået knude på halsen
4. Hvis en person oplever stigende grad af træthed (fatique)
5. Når en tandlæge finder leukoplaki hos en person
3. Hvis en person har fået knude på halsen
99
HPV-induceret hoved-halscancer behandles overvejende med kemo-radioterapi. Den sygdomsspecifikke 5-års overlevelse ligger på 80-90% på grund af
1. HPV-induceret hoved-halscancer udviser høj strålefølsomhed
2. HPV-induceret hoved-halscancer udviser lav kemo-følsomhed
3. HPV-induceret hoved-halscancer spredning i resektionsranden hvis der foretages operation
4. HPV-induceret hoved-halscancer har ringe tendens til halsmetastasering
5. HPV-induceret hoved-halscancer har ringe tendens til fjernmetastaser
1. HPV-induceret hoved-halscancer udviser høj strålefølsomhed
100
Nogle kræfttyper bliver der færre af i Danmark, og andre bliver der flere af. Hvilken af nedenstående cancertyper er en af de hastigst stigende cancertyper i Danmark?
1. Mundhule (oralcancer)
2. Nasopharynx (næsesvælg)
3. Oropharynx (mundsvælg)
4. Hypopharynx (nedre svælg)
5. Larynx (strube)
3. Oropharynx (mundsvælg)
101
Incidensen af larynxcancer er siden 90’erne faldet i Danmark. Hvad skyldes det?
1. Der er blevet moderne at drikke øl og vin frem for stærk alkohol
2. HPV-vaccine tilbydes både til drenge og piger
3. Færre danskere bruger røgtobak
4. I stedet for ædle træsorter fra regnskove, bruges hyppigere end før træ fra nordiske skove
5. Der er indført et kræftpakkeforløb
3. Færre danskere bruger røgtobak
102
Nasopharynxcancer optræder endemisk i visse dele af verden. Hvad er den dominerende udløsende faktor:
1. HPV (human papillom virus)
2. EBV (Epstein Barr virus)
3. Alkohol
4. Tobak
5. Ædle træsorter
2. EBV (Epstein Barr virus)
103
Intensiv onkologisk behandling af hoved-halscancer kan omfatte kemo-radioterapi. Hvilken senfølge optræder hyppigst af nedenstående svar:
1. Fibrose på halsen
2. Xerostomi
3. Hæshed
4. Osteoradionekrose
5. Carotis stenose
2. Xerostomi (Subjektiv følelse af mundtørhed)
104
En 60-årig kvinde blev for 5,5 år siden opereret for en coloncancer og har afsluttet kontrol på sygehuset. Kvinden har netop haft en luftvejsinfektion og er behandlet med antibiotika. Hun er selv noget bekymret fordi synes at hun fortsat hoster. Egen læge har bestilt en CT-skanning. Den viser at der er en 2,5 cm nodulus (knudedannelse) apikalt i højre lunge. CT-skanningen viser ikke noget unormalt andre steder. Kvinden er helt upåvirket og i god form. Hvad er det næste der bør gøres?
1. Kvinden skal henvises til kræftpakkeudredning for lungekræft på lungemedicinsk afdeling
2. Kvinden skal henvises til abdominalkirurgisk afdeling til vurdering på mistanke om tilbagefald i lungerne af tarmkræften
3. Kvinden skal henvises til diagnostisk center på mistanke om metastase fra ukendt primærsygdom
4. Kvinden skal henvises til thoraxkirurgisk afdeling mhp. at fjernet nodulus så man kan se hvad nodulus repræsenter.
5. Kvinden skal genhenvises til en ny CT-skanning om en måned for at se om det vokser idet små noduli oftest er uskyldige fund efter en overstået luftvejsinfektion
1. Kvinden skal henvises til kræftpakkeudredning for lungekræft på lungemedicinsk afdeling
105
Den 60-årige kvinde med nodulus i venstre lunge blev henvist til et kræftpakkeforløb. Der er blevet bestilt en PET-CT skanning. Den viser opladning i nodulus i højre lunge, men også fysiologisk opladning i coecum og i forbindelse med udskillelse af det radioaktive FDG i nyrer og blærer. Hals, knogler, lever, binyrer og lymfeknudestationer er upåfaldende uden opladning. Der er blevet foretaget en nålebiopsi af nodulus. Den viste et TTF1 positivt adenokarcinom. Hvordan skal det fund tolkes?
1. Kvinden må antages at have en TFF1 positiv mamacancer og skal henvises til mammografi da PET-CT er en relativ ufølsom undersøgelse for brystkræft
2. Kvinden har efter al sandsynlighed lungekræft idet TTF1 oftest ses ved pulmonalt adenokarcinom
3. Kvinden har formentlig recidiv af tarmkræften med spredning til højre lunge tolket ud fra PET-CT svaret og svaret på nålebiopsien
4. Kvinden har nyrecancer med spredning til højre lunge tolket ud fra PET-CT svaret og det cytologiske svar
5. Kvinden har en immunfølsom cancer, men det kan ikke ud fra de foreliggende undersøgelser angives hvor udgangspunktet for canceren er.
2. Kvinden har efter al sandsynlighed lungekræft idet TTF1 oftest ses ved pulmonalt adenokarcinom
106
En 48-årig mand bliver henvist til Diagnostisk Center på mistanke om malign sygdom. Patienten har haft et vægttab på 8 kg gennem de sidste 3-4 måneder og har nattesved. Han har haft smerter i maven igennem de sidste 6 måneder og lidt ændret afføringsmønster. Patienten får taget en PET-CT, som viser metastasesuspekte forandringer i talrige retroperitonale lymfeknuder. Patienten får taget en biopsi fra en lymfeknude i retroperitoneum. Den viser karcinomceller. Hvilken undersøgelse er overflødig i udredningen af patienten?
1. Gastroskopi
2. Tumormarkører i blodprøver
3. MR skanning af lever
4. Ultralyd af testis
5. Koloskopi
3. MR skanning af lever
107
En 68-årig kvinde henvender sig til egen læge fordi hun har tabt sig 10 kg gennem de seneste måneder. Patienten klager over let kvalme og halsbrand. Hun har lette smerter i epigastriet med tendens til at stråle om i ryggen. Hun er noget træt, men er ellers i god form. Biokemisk ses påvirkede levertal med forhøjet ALAT 140 U/L (normalt 10-45 U/I), forhøjet basisk fosfatase 367 U/L (normalt 35-105 U/L) og gamma-glutamyltransferase 965 U/L (normalt 10-75 U/L). Øvrige blodprøver (bilirubin, elektrolytter, hæmatologi) er tilnærmelsesvis normale. Der er planlagt en CT skanning af thorax og abdomen. Hvad er da den mest sandsynlige med ovenstående symptombillede, hvis den påviser en cancer?
1. Ventrikelcancer
2. Primær levercancer
3. Tyndtarmscancer
4. Colon cancer
5. Pancreascancer
Den 68-årige kvinde fra forrige opgave fik påvist lokalavanceret pancreascancer. CT-scanning samt anamnese blev drøftet på MDT konference og vurderet non-resektabel som udgangspunkt, men er muligvis potentiel resektabel. Der blev foretaget aflastning af galdevejene og levertallene har normaliseret sig. Hvilken behandling skal patienten tilbydes?
1. Pallierende kemoterapi mhp. at forbedre livskvalitet og forlænge livet
2. Kemo-strålebehandling mhp. helbredelse
3. Kemoterapi mhp. downstaging mhp. mulighed for operativ fjernelse af tumor
4. Primær operativ fjernelse af tumor med efterfølgende strålebehandling hvis resektion er ikke-radikal
5. Immunterapi mhp. downstaging mhp. mulighed for operativ fjernelse af tumor
5. Pancreascancer
3. Kemoterapi mhp. downstaging mhp. mulighed for operativ fjernelse af tumor
108
Hvilket udsagn er korrekt om immunterapi til colorectal cancer?
1. Det er kun patienter med metastaserende kræft i colon eller rectum som har gavn af immunterapi.
2. Der er ingen patienter med kræft i colon eller rectum har gavn af immunterapi
3. Det er kun patienter med kræft i colon eller rectum og defekte Mismatch Repair proteiner (dMMR) der har gavn af immunterapi
4. Det er kun patienter med adenokarcinom i colon descendens har gavn af immunterapi
5. Alle patienter med kræft i colon eller rectum har gavn af immunterapi.
3. Det er kun patienter med kræft i colon eller rectum og defekte Mismatch Repair proteiner (dMMR) der har gavn af immunterapi
109
Hvad gælder vedr. endetarmskræft?
1. Et almindeligt symptom ved endetarmskræft er sårdannelse ved endetarmsåbningen, vægttab og træthed
2. De initiale symptomer ved endetarmskræft er oftest blodig afføring (evt. med slim), mangelfuld tømning og smerter ved afføringen
3. Endetarmskræft er ofte HPV induceret
4. Endetarmskræft spreder sig hyppigt til lymfeknuder i ingven
5. For patienter med ’lavrisiko’ endetarmskræft cancer suppleres operation med adjuverende kemoterapi.
2. De initiale symptomer ved endetarmskræft er oftest blodig afføring (evt. med slim), mangelfuld tømning og smerter ved afføringen
110
En 75-årig kvinde har fået diagnosen coloncancer. Hun har levermetastaser som ikke kan reseceres. Patienten har kun symptomer i form af let træthed, og hun klarer sig selv i dagligdagen, passer en større have og går dagligt 3-5 km med hunden. Hvilken behandling er det fornuftigste tilbud til kvinden?
1. Ingen behandling. Kontrol er derfor ikke nødvendig
2. Ingen behandling pga. høj alder, men et kontrolforløb
3. Aggressiv kemoterapi mhp. downstaging
4. Aggressiv kemoterapi mhp. symptomlindring
5. Non-aggressiv kemoterapi mhp. sygdomskontrol
5. Non-aggressiv kemoterapi mhp. sygdomskontrol
111
I forbindelse med at der gives strålebehandling mod planocellulært lungekræft hos en mand, foretages der før hver behandling en såkaldt conebeam CT. Hvad er formålet med den type CT?
1. Conebeam CT bruges til at finde strålepneumonitis tidligt så det kan behandles.
2. Conebeam CT bruges til at vurdere tumorskrumpningen så behandlingen kan individualiseres.
3. Conebeam CT bruges til at bestemme at den stråledosis der skal benyttes ved den aktuelle behandling.
4. Conebeam CT bruges til at sikre lejring af patienten og at tumoren er placeret som forventet ved strålebehandling.
5. Conebeam CT bruges til at finde et behandlingskrævende pneumoniske infiltrater før det viser sig klinisk
4. Conebeam CT bruges til at sikre lejring af patienten og at tumoren er placeret som forventet ved strålebehandling.
112
Hvad er det der gør en MR-accelerator speciel?
1. På en MR-accelerator behandles med fotoner (røntgenstråler), og conebeam CT er erstattet af en MR-skanning.
2. På en MR-accelerator behandles med elektroner som dirigeres på plads ved hjælp af et magnetfelt der appliceres på patienten undervejs i behandlingen. Conebeam CT kan derved helt undlades.
3. En MR-accelerator er en partikel-accelerator hvor der behandles med protoner som dirigeres ved hjælp af et magnetfelt der appliceres på patienten undervejs i behandlingen.
4. En MR-accelerator er 3. generation af et afterloadingsapparatur hvor en radioaktiv kilde føres MR-vejledt op i et hulrum, fx uterus, for at behandle en cancer der.
5. En MR-accelerator er et apparat der kan foretage strålebehandling på en operationsstue idet conebeam-CT undlades og erstattes af en transportabel MR-skanner.
1. På en MR-accelerator behandles med fotoner (røntgenstråler), og conebeam CT er erstattet af en MR-skanning.
113
Manden der skal have strålebehandling for lungekræft, er informeret om risiko for strålepneumonitis. Hvilket udsagn er korrekt omkring stråleinduceret pneumonitis?
1. Strålepneumonitis er en radiologisk diagnose som hyppigt ses måneder til år efter at strålebehandlingen er afsluttet.
2. Strålepneumonitis optræder sjældent når der er gået et par uger efter at strålebehandlingen er afsluttet.
3. Strålepneumonitis optræder hyppigt efter stereotaktisk strålebehandling fordi der gives meget høje stråledoser hver gang.
4. Strålepneumonitis kendetegnes typisk af dyspnø, tør hoste og evt. lav feber.
5. Strålepneumonitis kendetegnes typisk af høj feber, høj CRP, og medtaget almentilstand.
4. Strålepneumonitis kendetegnes typisk af dyspnø, tør hoste og evt. lav feber.
114
En 70- årig mand er kendt med prostatakræft. Han har haft rygsmerter i nogen tid, og har igennem de sidste par uger i tiltagende grad oplevet nedsat kraft i benene. Han kan nu ikke stå på dem. Hvad vil du anbefale at der foretages:
1. Der skal foretages PET-CT scanning.
2. Der skal gøres lumbalpunktur.
3. Der skal foretages en ’High resolution’ helkropsskanning.
4. Der skal foretages en MR skanning af cerebrum.
5. Der skal foretages en MR-scanning af columna totalis.
5. Der skal foretages en MR-scanning af columna totalis.
115
58-årig kvinde er kendt ryger, og er også behandlet for ovariecancer. Hun fik 2 dage efter COVID-19 vaccination svimmelhed og dårlig balance. Hun kom igennem en længerevarende neurologisk udredning. MR-skanning af cerebrum viste umiddelbart intet unormalt, men en blodprøve viste anti-Yo antistoffer. Hvad er den sandsynlige tolkning af det fund?
1. Kvinden har cerebellar encefalitis. Det er paraneoplastisk tilstand som er tegn progression af ovariecanceren, men som oftest er reversibel når grundsygdommen behandles.
2. Kvinden har cerebellar degeneration. Det er paraneoplastisk tilstand som sjældent er reversibel, selvom grundsygdommen behandles.
3. Kvinden har meningeal karcinomatose. Det er paraneoplastisk tilstand som kræver strålebehandling, men, trods behandlingen, sjældent er reversibel.
4. Kvinden har cerebellar neuropati. Det er paraneoplastisk tilstand som bedres med langvarig behandling med moderate doser af prednisolon.
5. Kvinden har Lambert-Eatons myasteni syndrom. Det er oftest en reversibel tilstand som bedres i takt med at grundsygdommen behandles.
2. Kvinden har cerebellar degeneration. Det er paraneoplastisk tilstand som sjældent er reversibel, selvom grundsygdommen behandles.
116
En kvinde har fået fortaget lumpektomi for en højresidig brystkræft og er tilbudt postoperativ strålebehandling. Hun er nervøs for at strålerne skal skade hendes hjerte. Hvad kan lægen fortælle hende om det?
1. Det behøver hun ikke være nervøs for hjertet sidder i venstre side.
2. Risikoen for hjerteskade er ubetydelig fordi der bruges elektroner som ikke spreder sig udenfor brystet så hjertet slet ikke rammes
3. Risikoen for hjerteskade mindskes fordi der samtidig med strålebehandlingen gives hjertebeskyttende medicin
4. Risikoen for hjerteskade mindskes, hvis hun kan holde vejret, mens hun får stråler.
5. Risikoen for hjerteskade er minimal efter at der indført conebeam CT skanning før behandlingen
4. Risikoen for hjerteskade mindskes, hvis hun kan holde vejret, mens hun får stråler.
117
En kvinde har fået lumpektomi for brystkræft og er tilbudt antihormonbehandling. Hvad er de hyppigste bivirkninger til den behandling?
1. Påvirkning af slimhinder, lavt immunforsvar, og træthed
2. Diarre, nervepåvirkning og træthed
3. Vægttab, hyppig vandladning og tørst
4. Influenzalignende symptomer og påvirkning af hjertets pumpefunktion og
5. Tørhed af slimhinder, smerter i ledsmerter og hede/svedeture
5. Tørhed af slimhinder, smerter i ledsmerter og hede/svedeture
118
Hvad gælder om forekomsten af kræft i Danmark når ikke-melanom hudkræft ikke medtages?
1. Antallet af patienter der lever med kræft, har været faldende de sidste 10 år.
2. Den aldersstandardiserede dødsrate for kræft har været støt stigende de sidst 10 år.
3. Chancen for at leve 5 år eller mere er stagneret for begge køn gennem de sidste 10 år.
4. Antallet af kræfttilfælde hos personer ældre end 65 år vil stige i fremtiden, mens antallet af kræfttilfælde for personer under 65 år vil være uændret.
5. Antallet af kræfttilfælde hos begge køn stige i fremtiden uafhængigt af alderen
4. Antallet af kræfttilfælde hos personer ældre end 65 år vil stige i fremtiden, mens antallet af kræfttilfælde for personer under 65 år vil være uændret.
119
En mand skal have strålebehandling mod en tumor abdomen. Der er en risiko at den ene nyre vil blive beskadiget mens den anden slipper fri. En blodprøve viser normal P-kreatinin, men hvordan finder vi ud af om den ene nyre kan ofres?
1. Vi foretager en Technetium -DTPA måling
2. Vi checker udskillelsen i nyrerne på en PET-CT-skanning
3. Vi foretager en renografi
4. Vi måler Crom-EDTA
5. Vi bestiller en urografi
3. Vi foretager en renografi
120
I palliation bruges begrebet total pain. Hvad dækker det begreb over?
1. Total pain som koncept er den maksimale smerte der kan angives på en VAS skala fra 0 til 10
2. Total pain defineres som et begreb hvor smerter påvirker fra all aspekter af en patients liv: Fysisk, psykisk, socialt og åndeligt
3. Total pain er den samlede påvirkning som smerter har på en patients daglige funktionsniveau
4. Total pain er kombinationen af de smerter som udgøres af neurogene smerter og viscerale smerter
5. Total pain er summen af de smerter som en patient oplever i en veldefineret afgrænset periode af sit liv
2. Total pain defineres som et begreb hvor smerter påvirker fra all aspekter af en patients liv: Fysisk, psykisk, socialt og åndeligt
121
En 57-årig kvinde har fået konstateret ikke-småcellet lungekræft i venstre lunge med spredning til leveren. Hun har aldrig røget. Der er foretaget EGFR analyse i kræftcellerne. Hvilke betydning har det for valget af behandling?
1. EGFR bruges hos ikke-småcellet lungekræft til at sige noget om proliferationsraten som ofte ligger på 30-50%, men kan være betydeligt højere og derfor kræver mere intensiv kemoterapi.
2. Hvis EGFR er over 1% kan patienten behandles med immunterapi.
3. EGFR er en markør for karcinoidt syndrome hos en lungekræftpatient med spredning til leveren. Der kan derfor tidligt sættes ind med specifik behandling for det.
4. EGFR fortæller noget om sygdommens udbredning. En høj værdi peger på metastaserende sygdom, mens en lav værd omvendt tyder på lokaliseret sygdom uden spredning til andre organer.
5. En mutation i EGFR receptoren betyder at det er mest fordelagtigt at behandle med en tyrosinkinasehæmmer.
5. En mutation i EGFR receptoren betyder at det er mest fordelagtigt at behandle med en tyrosinkinasehæmmer.
122
Hudkræft inddeles typisk i malignt melanom og ’ikke-melanom hudkræft’ i statistikker over forekomst af kræfttilfælde. Hvilke af nedenstående udsagn er et korrekt udsagn?
1. De officielle statistikker om kræft i Danmark viser at der hvert år diagnosticeres mellem 43.000 og 45.000 nye tilfælde af kræft i Danmark, men fra det tal burde man fratrække ’ikke melanom hudkræft’ for at få den reelle incidens kræft i Danmark.
2. Den gode prognose for ikke melanom-hudkræft når der offentliggøres officielle kræftstatistikker i Danmark sammenlignet med andre lande, kan langt hen ad vejen forklares ved at de danske statistikkerne indeholder overlevelsestal for al hud kræft
3. Langt den hyppigste type af hudkræft udgøres af spinocellulært karcinom
4. Der diagnosticeres ca. 15.000 nye tilfælde af hudkræft i Danmark, hvis man ikke regner malignt melanom med.
5. Opdelingen af hudkræft i malignt melanom og ’ikke-melanom’ hudkræft har historiske årsager, og har i dag ikke nogen reel betydning når man opgør kræftstatistik når der sammenlignes med andre lande
4. Der diagnosticeres ca. 15.000 nye tilfælde af hudkræft i Danmark, hvis man ikke regner malignt melanom med.
123
Kræft er en hyppig og alvorlig sygdom. Når man læser de officielle statistikker som gengives af Kræftens Bekæmpelse, er et af nedenstående udsagn korrekt. Hvilket et af dem er det?
1. Hver tredje i Danmark får kræft inden de er fyldt 75 år.
2. Hver tredje der få konstateret kræft i Danmark, overlever den.
3. Langt de fleste kræfttilfælde i Danmark kan forebygges.
4. Overvægt hos danskere og indtagelse af forarbejdet kød fra 4-benede dyr udgør tilsammen den hyppigste årsag til kræft i Danmark.
5. Lungekræft er den hyppigste kræftsygdom hos såvel mænd som kvinder.
1. Hver tredje i Danmark får kræft inden de er fyldt 75 år.
124
En 76-årig mand der blev behandlet for knapt 3 år siden for lungekræft, henvender sig til egen læge fordi han gennem 3 uges har haft smerter midt-thorakalt. De forværres ved hoste. Der har været udstråling først til venstre side og nu også til højre side af brystkassen, men ikke til underekstremiteterne eller balder. Der er ingen urininkontinens/retention, og der er ingen afføringsændringer. Manden har forsøgt paracetamol og ibuprofen med nogen, men dog utilstrækkelig effekt, og tradolan har heller ikke haft tilstrækkelig effekt. Hvad er din primære overvejelser vedr. sandsynlig diagnose, og hvad vil du videre gøre vurderet ud fra anamnesen?
1. Manden kan have knoglemetastaser fra lungekræften og skal henvises til thorakal CT-skanning
2. Manden kan have knoglemetastaser fra lungekræften og skal henvises til en PET-CT-skanning
3. Det mest sandsynlige for en mand i hans alder er slidgigt i ryggen. Han skal i første omgang henvises til fysioterapi eller kiropraktor, men dog først efter at der er fortaget røntgen undersøgelse af columna for at udelukke knoglemetastaser
4. Symptomatologi og den manglende effekt af smertestillende behandling tyder på at manden har medullært tværsnit, og han skal derfor henvises til en MR-skanning af columna.
5. Manden kan have knoglemetastaser fra lungekræften, og han skal derfor henvises til udredning på onkologisk afdeling
Den 76-årige mand med midt-thorakale smerter som blev nævnt i forrige opgave, viste sig at have en knoglemetastase med sammenfald af 8. brysthvirvel. Der kan ikke umiddelbart ses indvækst i spinalkanalen. Egen læge havde forinden foretaget en uddybet anamnese og en objektiv undersøgelse. Hvilket af nedenstående passer bedst med CT-fundet?
1. Patienten har nedsat kraft, tonus og trofik af overekstremiteterne.
2. Patienten har nedsat kraft, tonus og trofik af underekstremiteterne.
3. Patienten har radierende smerter gående ned over siden af abdomen med nedsat sensibilitet over huden på abdomen.
4. Patienten har nedsat ulnareflekser bilateralt.
5. Patienten har smerter der er lokaliseret i et bælte rundt om brystkassen ved palpation af de nedre thorakale hvirvler.
Den 76-årige mand blev henvist til onkologisk afdeling hvor havde fået konstateret knoglemetastase fra lungekæft, har også konstateret tilbagefald i lungen af kræften. Hans blodprøver inkl. væsketal er upåfaldende og han er tilbudt systemisk antineoplastisk behandling for lungekræften. Han har fortsat betydelige neuralgiforme smerter i brystkassen strålende ud langs ribbenene trods behandling med morfin 20 mg 4 gange dagligt. Hvilken behandlinger vil det IKKE være umiddelbart relevant at overveje i situationen?
1. Smertestillende strålebehandling på en enkelt fraktion
2. Ændre morfin til depotmorfin og samtidig øget dosis
3. Smertestillende kirurgisk fjernelse af den afficerede hvirvel
4. Behandling med bisfosfonat eller osteoklasthæmmende rekombinant humant monoklonalt IgG2-antistof
5. Begynde behandling med gabapentin
1. Manden kan have knoglemetastaser fra lungekræften og skal henvises til thorakal CT-skanning. (CT god til at starte med ift kendt tidligere sygdom , PET-FDG mere sensitiv)
5. Patienten har smerter der er lokaliseret i et bælte rundt om brystkassen ved palpation af de nedre thorakale hvirvler.
3. Smertestillende kirurgisk fjernelse af den afficerede hvirvel
125
En 53-årig kvinde har tidligere været sund og rask. Nu har hun et vægttab på 6 kg, kvalme og ingen appetit, samt intermitterende smerter under højre kurvatur. Indlægges akut via egen læge. PET- CT skanninger har bl.a. vist multiple tumorer i leveren. En biopsi har vist planocellulært karcinom. Hvilket udgangspunkt er det mest sandsynlige for kræften
1. Mamma
2. Lunge
3. Nyre
4. Pankreas
5. Colon
2. Lunge
126
Hvilket udsagn gælder IKKE for ældre patienter >80 år der behandles med kemoterapi?
1. Der er øget risiko for neutropeni i fht. yngre patienter
2. Pga. påvirkning af knoglemarven udvikles hyppigt anæmi
3. Sandsynligheden for at få tilbudt behandling med kemoterapi mindskes, jo ældre en patient er
4. Overlevelsen efter behandling med kemoterapi er lige så god som for yngre patienter
5. Polyfarmaci udgør et problem i forbindelse med at der skal gives forskellige former for medicinsk behandling til at modvirke bivirkninger
4. Overlevelsen efter behandling med kemoterapi er lige så god som for yngre patienter
127
Det paraneoplastiske syndrom Lambert- Eaton syndrom er kendetegnet ved følgende:
1. Det kaldes også SIADH og er forbundet med meget lav S-Na. Det er den egentlige årsag til symptomerne.
2. Det er oftest irreversibelt og derfor forbundet med en meget dårlig prognose
3. Det er et sent optrædende symptom hos patienter med udbredt småcellet lungekræft
4. Der er progredierende proksimal muskelsvækkelse over måneder
5. Syndromet diagnosticeres ved optræden af anti-Hu antistof i blodet
4. Der er progredierende proksimal muskelsvækkelse over måneder
128
En patient har netop fået konstateret småcellet lungekræft. Primærtumoren er lokaliseret i højre overlap. Der er spredning til mediastinale lymfeknuder, og der er ikke fundet spredning til andre organer, men patienten har vena cava sup. syndrom. Hvad vil den primære behandling være.
1. Der indledes med kemoterapi og oftest også prednisolon hvis symptomerne er udtalte.
2. Der indledes med strålebehandling og oftest også prednisolon hvis symptomerne er udtalte, og suppleres med kemoterapi til når strålebivirkninger er hørt op
3. Der udføres kirurgisk dekompression og suppleres herefter med kemoterapi eller strålebehandling
4. Der udføres radiofrekvens ablation af tumor og lymfeknuder suppleret med kemoterapi
5. Der gives kryobehandling af tumor og lymfeknuder suppleret med kemoterapi
Patienten fra før har nu fået en serie kemoterapi og skal nu have strålebehandling mod mediastinum. Hvilke udsagn over de bivirkninger som patienten må forvente sig som følge af strålebehandlingen, er korrekt?
1. Patienten vil næppe få esophagitis da strålefeltet er placeret i højre lunge og over vena cava superior
2. Der forventes en opblussen i patientens KOL som følge af strålebehandlingen
3. Der må forventes rødme af huden over strålefeltet
4. Patientens hårtab vil forøges som følge at strålebehandlingen
5. Tendensen til neutropeni efter kemoterapien forøges undervejs i strålebehandlingen
1. Der indledes med kemoterapi og oftest også prednisolon hvis symptomerne er udtalte.
5. Tendensen til neutropeni efter kemoterapien forøges undervejs i strålebehandlingen
129
En patient skal have radiojodbehandling efter operation for kræft i skjoldbruskkirtlen.
Hvad gør du?
1. Henter det i skabet og giver det til patienten
2. Sender patienten over forbi Nuklearmedicinsk afdeling nu de er i huset.
3. Sender henvisning med dosis og ordinerer det i journalen.
4. Informerer patienten grundigt om behandlingen, sender henvisning og ordinerer det i journalen.
4. Informerer patienten grundigt om behandlingen, sender henvisning og ordinerer det i journalen.
130
En patient er mistænkt for lungekræft pga. infiltrat set på CT.
Der ønskes vurdering af, om der er metastaser.
Der bestilles:
1. Lungescintigrafi
2. FDG-PET/CT
3. Lungefunktionsundersøgelse
4. MR
2. FDG-PET/CT
131
En patient er mistænkt for kræft i nyren. Kirurgerne vil vide om han kan tåle at få fjernet nyren med tumor. De vil derfor gerne vide, hvor stor en andel af nyrefunktionen, som denne nyre varetager.
Hvilken undersøgelse bør bestilles?
1. CT urografi
2. MR
3. GFR
4. Renografi
4. Renografi
132
Hvilken af nedenstående er både en prognostisk og prædiktiv markør ved brystkræft:
1. alder
2. tumorstørrelse
3. østrogenreceptor status
4. lymfeknudemetastaser
5. tumornekrose
østrogenreceptor status
133
Hvilke tre elementer kaldes tripel testen ved diagnostik af brystkræft?
1. Anamnese,mammografi,palpation
2. Palpation, anamnese,operationsresultat
3. Mammografi,ultralyd,palpation
4. Billeddiagnostik, palpation, histologi/cytologi
5. Histologi/cytologi,palpation,anamnen
4. Billeddiagnostik, palpation, histologi/cytologi
134
Hvilken gruppe skal tilbydes adjuverende zoledronsyre (bisfosfonat) efter operation for brystkræft?
1. Kvinder der har fået foretaget brystbevarende operation
2. Alle kvinder der er radikalt opererede
3. Alle postmenopausale kvinder samt præmenopausale kvinder der er ovarielt supprimerede
4. Præ- og postmenopausale kvinder med østrogen receptor positiv brystkræft
5. Kvinder under 40 år som starter adjuverende endokrin behandling
3. Alle postmenopausale kvinder samt præmenopausale kvinder der er ovarielt supprimerede
135
Hvornår skal der ved brystkræft laves onkoplastisk lumpektomi?
1. Når forandringen ligger i øvre laterale kvadrant
2. Når patienten ønsker det
3. Når tumorvolumen i forhold til brystvolumen medfører at det er nødvendigt for at bevarer et kosmetisk acceptabelt resultat
4. Når brystet er stort og patienten ikke ønsker adjuverende strålebehandling
5. Når tilfælde af lobulær cancer hvor tumor afgrænsning kan være vanskelig og større end det billeddiagnostiske målte.
3. Når tumorvolumen i forhold til brystvolumen medfører at det er nødvendigt for at bevarer et kosmetisk acceptabelt resultat
136
Det absolutte antal dødsfald efter HPV-induceret oropharynxcancer stiger.
Det skyldes at,
1. sygdommen er relativ stråleresistent
2. kræftpakkeforløbene ikke overholdes
3. sygdommen er relateret til det øgede tobaksforbrug i Danmark
4. registrering af cancer og cancerdødsfald i Danmark er intensiveret
5. antal dødsfald følger den stigende incidens
5. antal dødsfald følger den stigende incidens
137
Det multidisciplinære team (MDT) anbefaler stråleterapi kombineret med kemoterapi (cisplatin) til en patient med hypopharynxcancer, T2N2bM0.
Hvorfor tilbydes patienten kombineret kemo-radioterapi?
1. For at forbedre overlevelseschancen
2. For at opnå færre senkomplikationer og følgevirkninger i hoved-halsregionen pga den reducerede stråledosis
3. For at mindske vægttab
4. Relativ begrænset strålefølsomhed af planocellulære cancerceller
5. Behandlingsforløb afviklet på 5½ uge
1. For at forbedre overlevelseschancen
138
Alkohol og tobak kan hver især øge risikoen for udvikling af hoved-halscancer.
Hvilken cancer synes overvejende at være relateret til alkohol-tobaksforbruget?
1. Nasopharynxcancer
2. Oropharynxcancer
3. Hypopharynxcancer
4. Glottiscancer
5. Adenoidcystisk mundhulecancer
3. Hypopharynxcancer
139
Kemoterapi er en af hjørnestenene i palliativ medicinsk kræftbehandling. Ofte anvendes kombinationsbehandling med to eller flere kemoterapeutika.
Hvilket af nedenstående udsagn er det korrekte?
1. Ved kombinationsbehandling med to stoffer gives disse altid med samme frekvens, f.eks. begge stoffer dag 1 i en 3 ugers cyklus, eller begge stoffer dag 1-14 i en 3 ugers cyklus
2. Ved kombinationsbehandling anvendes kemoterapeutika med samme bivirkningsprofiler, for at skåne patienten mest muligt
3. Ved kombinationsbehandling må der gerne være kinetisk resistens over for ét af stofferne, da kombinationen overvinder resistensen
4. Ved kombinationsbehandling skal hvert af stofferne være virksomme over for tumor
5. Ved kombinationsbehandling skal kemoterapeutika gives intravenøst for at opnå synergi
4. Ved kombinationsbehandling skal hvert af stofferne være virksomme over for tumor
140
Når kemoterapi gives med henblik på levetidsforlængelse, er responsraten (andel af patienter, der har effekt af behandlingen) bl.a. afhængig af:
1. CTLA-4 ekspressionen vurderet i tumorvævet
2. Tidligere god effekt af immunterapi
3. Forbehandling med granulocyte colony-stimulating factor (G-CSF)
4. Kemoterapi-følsomhed ved den pågældende kræftsygdom
5. Tumorbyrde mindre end 10*9 kræftceller
4. Kemoterapi-følsomhed ved den pågældende kræftsygdom
141
28-årig ung mand med terminalt hjertesvigt, som igennem et godt stykke tid har stået på transplantationsliste. Han er tilknyttet hjertemedicinsk afdeling med faste kontroller.
Hvilken af nedenstående tænker du bedst muligt og mest sandsynligt beskriver hans symptombillede?
1. Dyspnø
2. Totalsmerte
3. Søvnbesvær
4. Halsbrand
5. Depression
2. Totalsmerte
142
65-årig mand med kræft i bugspytkirtlen med metastaser til lunger og lever. Han er afsluttet fra onkologisk afdeling uden yderligere antineoplastiske behandlingsmuligheder. Hans smertemønster er komplekst og sammensat af flere forskellige typer af smerte. Han har ikke sufficient effekt af tablet Panodil.
Hvorledes vil du starte behandlingen med Morfin el. Morfin-lignende præparat?
1. Starte med ”Morfin-plaster”
2. Starte med lav dosis Morfin v. behov
3. Starte lavdosis depot-Morfin
4. Både 1 og 2
5. Både 2 og 3
5. Både 2 og 3
143
Hvilke af nedenstående er de hyppigst beskrevne bivirkninger til Morfin?
1. Svimmelhed og hovedpine
2. Mavesmerter og mundtørhed
3. Kvalme, opkastninger og obstipation
4. Dyspnø og hudkløe
5. Hallucinationer og konfusion
3. Kvalme, opkastninger og obstipation
144
Hvad er den største årsag til det stigende antal kræftpatienter i disse år?
1. Stigende alkohol-relaterede kræftsygdomme
2. Stigende antal ældre
3. Stigende HPV-relaterede kræftsygdomme
4. Stigende antal kvinder med kræft
5. Stigende tobaks-relaterede kræftsygdomme
2. Stigende antal ældre
145
Hvordan klarer de ældre kræftpatienter der inkluderes i kliniske studier sig i forhold til dem der ikke gør?
1. Bedre
2. Dårligere
3. Lige så godt
4. Ældre mænd klarer sig bedre end ældre kvinder
5. Ældre kvinder klarer sig bedre end ældre mænd
3. Lige så godt
146
Hvor mange kræftpatienter er fyldt 70 år på diagnosetidspunktet?
1. Ca. 20%
2. Ca. 30%
3. Ca. 40%
4. Ca. 50%
5. Ca. 60%
4. Ca. 50%
147
En 62-årig kvinde har netop fået diagnosticeret et planocellulært karcinom i venstre lunge. Hun er noget træt, og har dyspnø ved anstrengelser. Hun er dog holdt op med at ryge. Der er fortaget en PET-CT-skanning, som ikke har vist spredning til andre organer eller knogler, men hun har tegn på osteoporose selvom hun gennem nogle år har taget kalk med D-vitamin morgen og aften. Hun får thiazid mod forhøjet blodtryk. En blodprøve har vist normale nyretal, men svært forhøjet P-Calcium. Der er også målt PTH i blodet og det ligger lavt.
Hvad er en sandsynlig årsag til kvindens hyperkalkæmi?
1. Ektopisk produktion af parathyreodea relateret hormon
2. Udskillelse af kalk fra subkliniske knoglemetastaser
3. Et overforbrug af D-vitamin og kalk
4. Bivirkning til blodtryksmedicinen indeholdende thiazid
5. Paraneoplastisk hypoparatyreodisme
1. Ektopisk produktion af parathyreodea relateret hormon
148
En 76-årig kvinde kendt med hypertension henvises fra medicinsk afdeling fordi hun gennem et halvt år har udviklet et rødt, kløende udslæt i ansigtet og på halsen. Det er tiltaget og med tiden udviklet sig til et rødviolet eksantem, der også omfatter ryg og knæ og hænder. Patienten klager over træthed og muskel-led-smerter og har også udviklet nedsat kraft især i lår. Det har gjort det svært for hende at rejse sig fra en stol. Hun har tør hoste, og der er fortaget en CT-skanning af thorax og fundet en tumor i venstre lunges overlap. Hun har fået påvist småcellet lungekræft.
Hvad er den mest sandsynlige forklaring på kvindens tilstand.
1. Paraneoplastisk Lambert Eatons myasteni syndrom
2. Den paraneoplastiske tilstand dermato-myositis
3. Paraneoplastisk ektopisk ACTH produktion
4. Karcinoidt syndrom
5. Syndrome of inappropriate ADH produktion
2. Den paraneoplastiske tilstand dermato-myositis
149
En af de nyeste typer behandlingsapparat i strålebehandling er MR-acceleratoren.
Hvad gælder om brugen af dette apparat?
1. Behandling er hurtig at gennemføre da man kan bruger moderne hurtig MR teknologi frem for en ældre langsom ældre stråleteknologi. Det er derfor meget velegnet til patienter der har svært ved at ligge stille i længere tid.
2. Behandlingen er specielt velegnet til stereotaktisk strålebehandling af tumorer i lungerne da MR-skanning er CT skanning overlegent til at visualisere processer i lungerne.
3. I en MR-accelerator er en MR-skanner bygget sammen med en stråleaccelerator så patient lejringen kan kontrolleres før hver behandling ved hjælp af MR-skanning
4. Da MR-skanning kan foretages på selv små sygehuse, er teknologien ved helt at erstatte konventionel strålebehandling.
5. Da man i MR-accelerator bruger magnetstråler i stedet for røntgenstråler i behandlingen af kræftknuder, giver behandlingen betydeligt færre bivirkninger end behandling med konventionelle stråleapparater.
3. I en MR-accelerator er en MR-skanner bygget sammen med en stråleaccelerator så patient lejringen kan kontrolleres før hver behandling ved hjælp af MR-skanning
150
Ved strålebehandling af hoved-halscancer anbringes der i forbindelse med strålebehandlingen et stramt net som dækker patientens ansigt, hals og øverste del af brystkassen. Nettet fastgøres til det leje patienten ligger på.
Hvad benytter man det net til?
1. Nettet er et lovkrav som beskyttelse mod at der sker skade på patienten hvis stråleapparatet skulle ramme patienten når det svinger rundt.
2. Nettet benyttes til at tegne strålefeltet op på. Det gør det muligt at ramme det samme område hver gang der gives stråler.
3. Selvom stråler fortrinsvist virker i dybden, er nettet med til at mindske den stråledosis der afsættes i huden. Det mindsker bivirkningerne ved strålebehandlingen.
4. Nettet mindsker den uro som mange patienter føler i forbindelse med strålebehandlingen og mindsker dermed brugen af beroligende midler. For rolige patienter kan nettet helt undlades.
5. Nettet skal immobilisere patienten så den uundgåelige variationen af hvor kræftsvulsten er lokaliseret mindskes
5. Nettet skal immobilisere patienten så den uundgåelige variationen af hvor kræftsvulsten er lokaliseret mindskes
151
Behandling med kemoterapi efter operation for kræft med henblik på at forhindre tilbagefald, hører under kategorien
1. Primær forebyggelse
2. Sekundær forebyggelse
3. Tertiær forebyggelse
4. Kvartær forebyggelse
5. Ingen af de ovenstående
3. Tertiær forebyggelse
152
Ved screening for kræft, er det vigtigt at testen blandt andet har høj specificitet. Når man øger sensitivitet, nedsættes specificiteten
Høj specificitet betyder
1. At alle positive patienter er sandt positive, ingen eller få falsk positive
2. At negativt udfald af testen er sand, ingen eller få falsk negative.
3. Både svar 1 og 2
4. At der er en ligelig fordeling af andel af patienter der er henholdsvis falsk positive og falsk negative.
5. At hvis testen er negativ, får du ikke den type kræft der screenes for
2. At negativt udfald af testen er sand, ingen eller få falsk negative
153
I den almen praksis, hvor du arbejder som praksisreservelæge, har du taget mange prøver som led i det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft, og du er blevet rigtig god til proceduren. Prøverne indsendes til undersøgelse på den lokale patologiafdeling.
Hvad er det for en type prøve, du tager og sender afsted til undersøgelse?
1. Et cytologisk materiale
2. En incisionsbiopsi
3. Et resektat
4. En ekscisionsbiopsi
5. En grovnålsbiopsi
Et cytologisk materiale
154
FDG PET/CT skanning kræver patientforberedelse før undersøgelsen.
Hvilke af nedenstående forholdsregler skal overholdes inden FDG-injektion?
1. Ingen svær fysisk aktivitet 12-24 timer før undersøgelsen
2. Faste 6 timer før undersøgelsen (incl. iv og parenteral ernæring)
3. Ved insulinbehandlet diabetes, skal insulin pauseres før undersøgelsen
4. Ingen nylig kemoterapi eller strålebehandling, da det kan påvirke tolkning af undersøgelsen
5. Alle ovenstående parametre
5. Alle ovenstående parametre
155
Hvad er TNM?
1. TNM er et internationalt system, der bruges til at stadieinddele solide tumores
2. TNM beskriver den anatomiske udbredning af den maligne tilstand
3. TNM kan erstatte biopsi og patologisk diagnose
4. 1 og 2 er korrekt
5. 1, 2 og 3 er korrekt
4. 1 og 2 er korrekt
156
Over de sidste 80 år er sket en 4-fold stigning i incidencen af kræft til ca 40.000 årlige tilfælde (heri ikke medtaget non-melanom hudkræft). Når der justeres for at vi bliver ældre og ældre er stigningen i incidencen
1. øget cirka x 8
2. øget cirka x 2
3. øget cirka x 1
4. øget cirka x 0.5
5. slet ikke øget
2. øget cirka x 2
157
Alle kræftformer har erhvervet det samme sæt funktionelle evner – hallmarks – under deres udvikling.
Hvilket svar nedenfor angiver de to hallmarks, som er vurderet så væsentlige, at de benævnes ”forudsætninger for malign fænotype”:
1. vedvarende vækst; undviger væksthæmning
2. undgår immundestruktion; har uendeligt delingspotentiale
3. tumorfremmende inflammation; genomisk instabilitet
4. invasion og metastasering; inducerer angiogenese
5. modstår celledød; har forstyrret energistofskifte.
3. tumorfremmende inflammation; genomisk instabilitet
158
Kemoterapi inddeles i 5 grupper efter deres virkningsmekanisme. Hvilket af nedenstående svar er ikke karakteriseret, som kemoterapi efter sin virkningsmekanisme.
1. Alkylerende stoffer
2. Antimetabolitter
3. Topoisomerasehæmmere
4. PARP-inhibitorer
5. Antimikrotubolistoffer
4. PARP-inhibitorer
159
Cirka 40% af kræfttilfælde kan forebygges.
Hvad er de vigtigste faktorer til forebyggelse af kræft?
1. Reducere tobak
2. Reducere alkohol
3. Øge motion
4. Ændre kost og huske solcreme
5. Alle ovenstående
5. Alle ovenstående
160
De metastastiske tumorcellers immunhistokemiske profil giver typisk et vigtigt fingerpeg om, hvor tumorcellerne er udgået fra. Det hænder, at det kan være svært at vurdere om en metastase stammer fra mamma eller urinvejene. Dette skyldes typisk at tumorcellerne er helt eller delvist positive for markøren
1. PAX8
2. Østrogenreceptor
3. CK7
4. TTF1
5. GATA3
5. GATA3
161
PET-scanning kan også være vejledende for, hvor en metastase er udgået fra. Dog er det ikke alle maligne tumorer, der er kraftigt FDG-optagende. Hvilken histologisk kræfttype udviser typisk meget begrænset FDG-optag?
1. Mucinøst adenokarcinom
2. Planocellulært karcinom
3. Sarkomatoidt renalcellekarcinom
4. Østrogenreceptor-negativ invasivt duktalt karcinom
5. Malignt melanom
1. Mucinøst adenokarcinom
162
Kvinde, 63 år, blev diagnosticeret med mammacancer i 2003. Det drejede sig om invasivt duktalt karcinom, østrogenreceptor positiv. Hun fik foretaget lumpektomi og SN lymfeknudeekstripation unden fund af lymfeknudemetastaser. Hun havde lokalrecidiv i cikatricen i 2017 (ekcideret) og præsenterer sig nu (2023) med muligt recidiv i hø side af brystvæggen.
PET-CT viser kraftigt FDG optagende forandringer sv.t. to foci i brystvæggen. Der ses også en let FDG optagende proces i hø. Lunge.
Hvad bør pt. tilbydes som næste skridt?
1. Henvisning til kemoterapi pga. oplagt recidiv
2. Biopsi fra brystvæg
3. Biopsi fra lungen
4. Biopsier fra brystvæg og lunge
5. Immunterapi med PD-L1 hæmmer
4. Biopsier fra brystvæg og lunge
163
Nogle maligne neoplasier er karakteriseret ved neuroendokrin uddifferentiering, hvilket kan give indikation for behandling med specifikke typer af kemoterapi. Hvilke to immunhistokemiske markører benyttes ofte (og gerne sammen) mhp. at påvise eller afkræfte neuroendokrin uddifferentiering i tumorceller?
1. Østrogen- og progesteronreceptor
2. S100 og Melan A
3. Serotonin og Ki-67
4. TTF1 og P40
5. Synaptofysin og CD56
5. Synaptofysin og CD56
164
Patienter med dissemineret colorectalcancer behandles med kemoterapi.
De 3 hyppigste kemostoffer er 5-flurouracil (5-FU), oxaliplatin og irinotecan som kombineres på forskellige måde.
Hvilket af nedenstående udsagn om kemoterapien er korrekt?
1. Oxaliplatin kan gives iv og som tabletter
2. Irinotecan kan gives iv og som tabletter
3. DPD enzym funktionen skal altid kendes før opstart af 5-FU
4. DPD enzym funktionen skal altid kendes før opstart af oxaliplatin
5. DPD enzym funktionen skal altid kendes før opstart af irinotecan
3. DPD enzym funktionen skal altid kendes før opstart af 5-FU
165
Peter K., 58 år, går til egen læge, har bemærket en knude i venstre lyske.
Lægen genfinder knuden, som er fast og uøm, ca. 2 cm stor.
Peter er i øvrigt velbefindende, har tabt sig 2 kg over de seneste 2 måneder men mener, at dette skyldes, at han har spist mindre kød. Ved rektaleksploration findes normale forhold.
Han har aldrig tidligere været alvorlig syg. Har ikke været ude at rejse for nyligt.
Hvad bør lægen gøre?
1. Tage et finnålsaspirat fra lymfeknuden
2. Henvise Peter til Helkrops-CT (pakke forløb) mhp. udredning
3. Henvise til Diagnostisk center mhp. nærmere udredning
4. Give Peter en ny tid om to uger, hvor knuden formentlig er aftaget i størrelse
5. Foranledige blodprøver, der kan belyse, om Peter har en infektion
3. Henvise til Diagnostisk center mhp. nærmere udredning
166
Hvad kan forklare, at det i nogle tilfælde ikke lykkes at fastslå en cancers udgangspunkt?
1. Tumorcellerne er så højt differentierede, at de har tabt organspecifikke markører
2. De immunhistokemiske analyser på tumorcellerne peger ikke i en entydig retning i forhold til udgangspunkt
3. Genetiske analyser, der påviser genabnormiteter, bidrager til valg af terapi, men har for lav specificitet til at indgå i bestemmelse af udgangspunkt
4. Metastaser fra ukendt primærtumor (MUP) udgår ofte fra CNS, som er vanskelig at bioptere
5. De maligne celler har spredt sig inden en primærtumor er vokset frem i primærorganet
2. De immunhistokemiske analyser på tumorcellerne peger ikke i en entydig retning i forhold til udgangspunkt
167
En patient præsenterer sig med udbredt metastatisk sygdom sv.t. skelettet.
Hvilken af følgende kræftsygdomme har med størst sandsynlighed dette spredningsmønster?
1. Hudcancer
2. High grade serøst adenokarcinom, udgået fra ovariet
3. Colorektal cancer
4. Nyrecancer (renalcelle karcinom)
5. Hjernekræft (glioblastom)
4. Nyrecancer (renalcelle karcinom)
168
Hvilket af nedenstående udsagn vedr. behandling med kemoterapi til maligne solide tumores er falsk?
1. Kemoterapi kan gives med følgende formål: neoadjuverende, adjuverende, kurativt eller palliativt
2. Kemoterapi anvendes sjældent i den palliative fase, da det giver for mange bivirkninger
3. Kemoterapi kan inddeles i overordnet set fire store grupper baseret på deres virkningsmekanisme
4. Kemoterapi gives ofte som kombination af to eller flere stoffer
5. Kemoterapi kan give både akutte og sene bivirkninger
2. Kemoterapi anvendes sjældent i den palliative fase, da det giver for mange bivirkninger
169
Kemoterapi medfører bivirkninger hos patienten, og visse faktorer øger risikoen for bivirkninger.
Hvilken af nedenstående er ikke en risikofaktor for bivirkninger til kemoterapi?
1. Komorbiditet
2. Polyfarmaci
3. Nedsat organfunktion, f.eks. knoglemarv
4. Lav alder som risikofaktor for febril neutropeni
5. Lav alder som risikofaktor for opkastning
4. Lav alder som risikofaktor for febril neutropeni
170
Nedenfor er listet fem udsagn vedr. kemoterapi og immunterapi (immun-checkpoint inhibitor).
Et af udsagnene passer ikke på immunterapi. Hvilket?
1. Behandlingen gives ofte til patienter med dissemineret kræftsygdom
2. Behandlingen medfører ofte bivirkninger
3. Behandlingen gives oftest ambulant
4. Behandlingen gives ofte med 3 ugers mellemrum
5. Behandlingen gives enten intravenøst eller peroralt
5. Behandlingen gives enten intravenøst eller peroralt
171
Et af nedenstående udsagn om immuncheckpoint-hæmmere er falsk. Hvilket?
1. Anti-CTLA-4 gives ofte i kombination med anti-PD-1
2. Bivirkningsprofilen er overordnet set ens for alle anti-PD-1 præparater
3. Effekten, af kombinationen anti-CTLA-4 og anti-PD-1, er højere end for anti-PD-1 alene
4. Alvorlige bivirkninger forekommer hos ca. 50% af patienterne, der behandles med kombinationen anti-CTLA-4 og anti-PD-1
5. Effekten (responsraten) af behandling med immuncheckpoint-hæmmere er ens ved alle kræftsygdomme, hvor det er indiceret at behandle med immuncheckpoint-hæmmere
5. Effekten (responsraten) af behandling med immuncheckpoint-hæmmere er ens ved alle kræftsygdomme, hvor det er indiceret at behandle med immuncheckpoint-hæmmere
172
Hvilket udsagn er korrekt om FDG-PET/CT?
1. Den er specifik
2. Den er sensitiv
3. Den kan bruges til stadieinddeling ved alle kræftformer
4. Den kan bruge til recidivopsporing ved alle kræftformer
2. Den er sensitiv
173
Hvad undersøges med GFR-undersøgelse?
1. Funktionsfordelingen mellem nyrerne
2. Afløbet fra nyrerne
3. Den samlede nyrefunktion
4. Funktionsfordelingen mellem og afløb fra nyrerne
3. Den samlede nyrefunktion
174
En kvinde er på CT-scanning mistænkt for lungekræft, og skal udredes. Hun henvises til en FDG-PET.
Hvad bør hun informeres om?
1. Faste i L6 timer forud for undersøgelsen
2. Intet – undersøgelsen kræver ingen forberedelse
3. Rigeligt væskeindtag forud for undersøgelsen
4. Alle tynde væsker må indtages helt op til undersøgelsen
1. Faste i L6 timer forud for undersøgelsen
175
66-årig mand med ny-diagnosticeret små-cellet lunge cancer T3N2M1c (inklusiv symptomgivende hjernemetastaser) i performance status 1.
Hvilken behandling vil du tilbyde dag 1?
1. Tablet prednisolon 100 mg og kemoterapi (carboplatin og etoposid)
2. Strålebehandling mod lunge tumor
3. Tablet prednisolon 100 mg og helhjernestrålebehandling
4. Best supportive care og ingen aktiv antineoplastisk behandling
5. Tablet prednisolon 100 mg og anti-hormonbehandling
1. Tablet prednisolon 100 mg og kemoterapi (carboplatin og etoposid)
176
73-årig kvinde indlægges på lungemedicinsk afdeling grundet dyspnø, hævelse af ansigt og højre overekstremitet. CT-scanning viser en stor tumor i mediastinum med kompression af vena cava superior. Foreløbigt svar fra EBUS viser carcinom af ikke små-cellet type.
Hvad er den videre strategi?
1. Opstarte pallierende kemoterapi
2. Vurdering med henblik på anlæggelse af stent i vena cava superior
3. Pallierende strålebehandling
4. Henvise til thoraxkirurgi
5. PET-CT scan med henblik på endelig sygdomsudbredning inden stillingtagen til
2. Vurdering med henblik på anlæggelse af stent i vena cava superior
177
45-årig kvinde med dissemineret ikke små-cellet lungekræft. Har fået immunterapi med pembrolizumab i 2 år. Er nu i kontrol forløb. Møder i ambulatoriet på grund af tiltagende hovedpine og let styringsbesvær af højre ben.
MR-cerebrum viser solitær hjernemetastase.
Hvilken behandling vil du give?
1. Immunterapi igen
2. Tablet prednisolon 100 mg og stereotaktisk strålebehandling mod hjernemetastase
3. Tablet prednisolon 100 mg og helhjerne strålebehandling
4. Tablet prednisolon 100 mg og kemoterapi
5. Tablet prednisolon 100 mg og henvise til palliativt team
2. Tablet prednisolon 100 mg og stereotaktisk strålebehandling mod hjernemetastase
178
79-årig mand med ukendt primærtumor. Herudover metastaser til lever, lunger, nyrer samt knogler. Histologisk drejer det sig om et adenokarcinom. Han har i tiden op til diagnosen haft et stort vægttab grundet sparsom appetit og sover herudover en stor del af dagen.
Hvilke overvejelser gør du dig vedrørende onkologisk behandling?
1. Immunterapi, evt. pallierende strålebehandling i fald han har smerter fra knoglemetastaserne
2. Immunterapi samt strålebehandling mod knoglemetastaser for at forebygge frakturer
3. Kemoterapi samt strålebehandling mod knoglemetastaser for at forebygge frakturer
4. Best Supportive Care, evt. pallierende strålebehandling, hvis han har smerter fra knoglemetastaserne
5. Kemoterapi, evt. pallierende strålebehandling, hvis han har smerter fra knoglemetastaserne
4. Best Supportive Care, evt. pallierende strålebehandling, hvis han har smerter fra knoglemetastaserne
179
Hvad forstår du ved begrebet ”total pain”?
1. Total pain er summen af alle de smerter patienten oplever
2. Total pain er kombinationen af neurogene og viscerale smerter
3. Total pain defineres som den samlede påvirkning på patientens daglige funktionsniveau
4. Total pain betyder at tilgå smerter fra alle aspekter i patientens liv: fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt
5. Total pain er den maksimale smerte, der kan angives på VAS skalaen fra 0-10
4. Total pain betyder at tilgå smerter fra alle aspekter i patientens liv: fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt
180
Hvad er formålet med den palliative indsats for en patient med livstruende sygdom?
1. At give lindrende behandling til den terminale patient.
2. At sikre at der er tilstrækkelig hjælp og hjælpemidler i hjemmet, således at patienten undgår genindlæggelser
3. At sikre tilstedeværelsen af tilstrækkelig omsorg i hjemmet, så patienten føler sig tryg
4. At sikre samarbejdet mellem alle faggrupper involveret i behandling af den terminale patient
5. At fremme livskvaliteten hos patienten og de pårørende ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering, vurdering og behandling af problemer af fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter
5. At fremme livskvaliteten hos patienten og de pårørende ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering, vurdering og behandling af problemer af fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter
181
Hvilken histologiske type er dominerende ved ventrikelcancer?
1. Planocellulært karcinom
2. GIST
3. Adenokarcinom
4. Sarkom
5. Neuroendokrint karcinom
3. Adenokarcinom
182
Neoadjuverende kemoterapi skal tilbydes patienter med primær resektabel adenokarcinom i esophagus?
1. For at øge overlevelsen
2. For at optimere almen tilstanden før kirurgi
3. For at øge følsomheden for strålebehandling
4. For at kunne vurdere behandlingseffekt og skifte behandling ved manglende effekt
5. For at undgå kirurgi på sigt
1. For at øge overlevelsen
183
Når man taler om dødelighed anvendes ofte to begreber, nemlig ’sygdomsspecifik dødelighed’ og ’død af alle årsager’.
Hvilket af nedenstående udsagn er i forhold til ovenstående to begreber og risikokommunikativt korrekt?
1. Som risikomål vil ’sygdomsspecifik dødelighed’ altid kvantitativt være større end ’død af alle årsager
2. Specielt for ældre patienter med flere lidelser er forskellen mellem begreberne betydende
3. ’Sygdomsspecifik dødelighed’ er et integreret mål, der inddrager ’competing risk’
4. ’Død af alle årsager’ anvendes hyppigt som risikomål ved klinisk afprøvning af lægemidler
5. ’Sygdomsspecifik dødelighed’ er et kvalitativt mål; ’død af alle årsager er et kvantitativt mål
2. Specielt for ældre patienter med flere lidelser er forskellen mellem begreberne betydende
184
Det multidisciplinære team anbefaler stråleterapi som 1. valg hos ca. halvdelen af patienter med hoved-halscancer.
Hvad vil den kliniske begrundelse oftest være?
1. Organbevarelse
2. Forbedret overlevelseschance
3. Færre senkomplikationer og følgevirkninger
4. Mindre vægttab
5. Behandlingsforløb afviklet på 5-6 uger
1. Organbevarelse
185
Hvad er karakteristisk for planocellulær hoved-halscancer ift. bl.a. mammacancer og lungecancer?
1. Forekommer unilateralt
2. Udtrykker sjældent PD-L1 (CPS <1%)
3. Har sjældent lymfeknudemetastaser
4. Har sjældent fjernmetastaser
5. Medianalder højere end mamma- og lungecancer
4. Har sjældent fjernmetastaser
186
Kronisk tobakseksponering skønnes ikke associeret med:
1. Glottiscancer
2. Mundhulecancer
3. Nasopharynxcancer
4. Hypopharynxcancer
5. Planocellulær vestibulum nasi cancer
3. Nasopharynxcancer
187
Hvilken type hoved-halskræft er almindeligst forekommende i Danmark?
1. Mundhule (oralcancer)
2. Nasopharynx (næsesvælg)
3. Oropharynx (mundsvælg)
4. Hypopharynx (nedre svælg)
5. Larynx (strube)
3. Oropharynx (mundsvælg)
188
Hvilken behandlingsmodalitet er rygraden i behandling af stadium III-IV HPV-induceret oropharynxcancer?
1. Pembrolizumab
2. Tyrosinkinase-hæmmer
3. Kirurgi
4. Kemoterapi
5. Strålebehandling
5. Strålebehandling
189
Hvis man har ét af flg. symptomer i mere end 3 uger, bør man overveje at sætte patienten i pakkeforløb for hoved-halscancer; hvilket symptom?
1. > 5% vægttab
2. Dyspnø
3. Knude på halsen
4. Træthed (fatique)
5. Leukoplaki
3. Knude på halsen
190
Ældre kræftpatienter i kliniske studier:
1. Ser ofte ud til at klare sig bedre end yngre patienter
2. Ser ofte ud til at klare sig dårligere end yngre patienter
3. Ser ofte ud til at klare sig lige så godt som yngre patienter
4. Bliver ikke inkluderet i kliniske studier
3. Ser ofte ud til at klare sig lige så godt som yngre patienter
191
En Comprehensive Geriatric Assessment har til formål:
1. At vurdere om en ældre kræftpatient kan tilbydes medicinsk kræftbehandling
2. At vurdere om en ældre kræftpatient er fit, sårbar eller skrøbelig
3. At behandle ældre kræftpatienters øvrige sygdomme (komorbiditet)
4. At vurdere hele den ældre patient og intervenere ved fundne problemstillinger
4. At vurdere hele den ældre patient og intervenere ved fundne problemstillinger
192
Klinisk randomiserede studier der undersøger effekten af Comprehensive Geriatric Assessment (CGA) hos ældre kræftpatienter har vist?
1. Nedsat toxicitet til den medicinske kræftbehandling efter CGA
2. Forbedret livskvalitet efter CGA
3. Færre indlæggelser efter CGA
4. Alle ovenstående
4. Alle ovenstående
193
En screeningsmetode er bedst, hvis den har følgende?
1. Høj sensitivitet. Lav specificitet og høj negativ prædiktiv værdi
2. Høj specificitet, høj sensitivitet og lav negativ prædiktiv værdi
3. Høj specificitet, høj sensitivitet og høj negativ prædiktiv værdi
4. Lav specificitet, Lav sensitivitet og høj negativ prædiktiv værdi
3. Høj specificitet, høj sensitivitet og høj negativ prædiktiv værdi
194
Screening for kræft, hører under?
1. Primær forebyggelse
2. Sekundær forebyggelse
3. Tertiær forebyggelse
4. Alle ovenstående
2. Sekundær forebyggelse
195
68-årig kvinde i god almen tilstand har gennemgået en operation for koloncancer, T2N1M0.
Histologi: adenokarcinom, normale MMR proteiner (pMMR). Hun tilbydes adjuverende kemoterapi.
Hvilket udsagn er korrekt for denne patient?
1. Adjuverende 5-fluorouracil bør gives til patienter med stadie 1, fordi flere bliver raske
2. Adjuverende kemoterapi fordobler overlevelsen for patienter med stadie 2
3. Adjuverende kemoterapi med irinotecan øger overlevelsen for patienter med stadie 3
4. Adjuverende kemoterapi med oxaliplatin øger overlevelsen for patienter med stadie 3
5. Adjuverende kemoterapi har ingen virkning efter operation
4. Adjuverende kemoterapi med oxaliplatin øger overlevelsen for patienter med stadie 3
196
Hvilket udsagn er mest korrekt for en patient med metastaserende kolorectal cancer (mKRC)?
1. Alle patienter med mKRC kan med stor sandsynlighed tilbydes behandling med kemoterapi og en VEGF hæmmer
2. Alle patienter med mKRC kan tilbydes behandling med immunterapi
3. Alle patienter med mKRC kan med stor sandsynlighed tilbydes behandling med kemoterapi og en EGFR hæmmer
4. En patient med mKRC og to små levermetastaser har stor sandsynlighed for aldrig-resektable sygdom
5. Kemoterapi øger ikke overlevelsen hos patienter med mKRC
1. Alle patienter med mKRC kan med stor sandsynlighed tilbydes behandling med kemoterapi og en VEGF hæmmer
197
59-årig mand i rimelig god almen tilstand, performancestatus 1. Passer fuldtids arbejde som tømrer.
Co-morbiditet i form af diabetes mellitus type II, hypertension og adipositas.
Udredt pga. træthed og et mindre vægttab.
Diagnose: dissemineret koloncancer med mange levermetastaser (aldrig-resektabel).
Hvilket udsagn om pallierende kemoterapi til patienten er korrekt?
1. Kemoterapi har ingen effekt til denne patient pga. co-morbiditet og bør kun anvendes til udvalgte patienter
2. Kemoterapi vil give tumorsvind, forlænger tid til progression (længere progressions-fri overlevelse) og den samlede overlevelse
3. Kemoterapi vil forlænge overlevelsen, men på bekostning af meget dårligere livskvalitet
4. Kemoterapi vil give tumorsvind, men forlænger ikke overlevelsen
5. Kemoterapi vil forlænge tid til progression (længere progressions-fri overlevelse), men vil ikke forlænge den samlede overlevelse
2. Kemoterapi vil give tumorsvind, forlænger tid til progression (længere progressions-fri overlevelse) og den samlede overlevelse
198
Du er læge i almen praksis. Patienten er en 78-årig kvinde, som er ny i praksis. Du har endnu ikke fået hendes journal fra hendes tidligere læge.
Hun fortæller, at hun har en bindevævsknude i hjernen (et meningeom), men at lægerne på sygehuset ikke vil behandle det, fordi hun er for gammel. Hun beskriver at hun dagligt er træt, svimmel og at hun næsten ikke har energi til dagligdags gøremål. Hun vil gerne have dig til at bestille strålebehandling, så knuden kan forsvinde.
I Sundheds Journalen finder du følgende beskrivelse af en 2 år gammel MR skanning: Uændret 2 cm meningeom parietalt venstresidigt. Alderssvarende overfladesulci og ventrikelsystem.
Hvad siger du til patienten?
1. Jeg kontakter sygehuset med henblik på strålebehandling
2. Jeg er enig med sygehus lægen, patienten er for gammel til behandling. Jeg fraråder derfor strålebehandling.
3. Jeg bestiller en ny MR scanning, måske er der vækst af meningeomet, som kan forklare patientens symptomer
4. Jeg tror ikke, at patientens symptomer skyldes hendes meningeom. Der er derfor ikke grund til hverken henvisning til ny scanning eller strålebehandling.
5. Jeg venter med at tage en beslutning til jeg får hendes journal
4. Jeg tror ikke, at patientens symptomer skyldes hendes meningeom. Der er derfor ikke grund til hverken henvisning til ny scanning eller strålebehandling.
199
En 27-årig mand debuterer med et krampe-tilfælde. CT-scanning af hjernen viser en proces i venstre hemisfære. Supplerende MR-scanning af hjernen beskrives med en 30 x 60 mm stor, ikke-kontrast opladende proces i venstre fronto-temporal lap.
Patienten får fjernet en del af tumor kirurgisk. Histologi viser Astrocytom IDH1-muteret, 1p/19q ikke- deleteret.
Efter operationen får patienten tiltagende krampe tilfælde. De varer 1/2-1 minut. Patienten er for 2 uger siden øget i anti-epileptisk medicin via neurologisk afdeling. Desuden får han 25 mg prednisolon dagligt. Han synes, at krampetilfældene alligevel tager til.
Du møder patienten på kræftafdelingen, hvor han skal informeres om evt. strålebehandling.
Hvilke overvejelser gør du og hvordan vil du råde patienten?
1. Patienten er ung og prognosen er god. Risiko for sen-bivirkninger ved strålebehandling er for stor.
2. Patienten er ung, men der er efterladt en stor tumor-rest. Risikoen for at der kommer hurtig vækst er større end risikoen for sen-bivirkninger
3. Patienten er ung, men de tiltagende krampe tilfælde gør, at jeg anbefaler strålebehandling nu, selvom der er risiko for kognitive sen-bivirkninger
4. Jeg forventer ikke, at strålebehandlingen vil mindske krampetilfældene. Faktisk kan ødem under strålebehandlingen gøre det værre. Krampetilfældene skal behandles medicinsk, før jeg vil anbefale strålebehandling.
5. Jeg tror, at strålebehandling vil øge antallet af krampetilfælde og jeg overvejer kemoterapi i stedet.
3. Patienten er ung, men de tiltagende krampe tilfælde gør, at jeg anbefaler strålebehandling nu, selvom der er risiko for kognitive sen-bivirkninger
200
Du er læge på neurologisk afdeling, da en 57-årig mand indlægges med tiltagende hovedpine. Patienten har ingen kvalme, ingen opkastning, eller krampetilfælde. Patienten har diarré, det har resten af familien også̊ haft. Han svarer med let latenstid, da du undersøger ham.
Patienten fortæller, at han har fået strålebehandling og kemoterapi for en tumor i hjernen. I patologi rapporten kan du se, at diagnosen er glioblastom, IDH1 wild-type (R132S), MGMT ikke-methyleret, PTEN normal, Ki-67 47%.
Ægtefællen fortæller, at strålebehandlingen blev afsluttet for 3 måneder siden, sidste kemoterapi blev givet for 1 uge siden. Patienten har følgende blodprøver:
Hvad tænker du?
1. Patienten er påvirket af sin diarre. Pga. diarre ses stigende kreatinin, patienten skal re-hydreres.
2. Patienten er påvirket af den tidligere strålebehandling. Hovedpinen er vækst af tumor.
3. Patienten er påvirket af sin aktuelle kemoterapi. Den gør, at trombocytterne falder, det bekymrer mig.
4. Patienten er påvirket af sin tidligere strålebehandling og kemoterapi. Jeg konfererer med vagthavende på kræft afdelingen.
5. Patienten er påvirket af sin aktuelle kemoterapi. Den er formentlig årsag til hans diarre.
1. Patienten er påvirket af sin diarre. Pga. diarre ses stigende kreatinin, patienten skal re-hydreres.
201
Hvilken af nedenstående er både en prognostisk og prædiktiv markør?
1. Alder
2. Tumorstørrelse
3. Østrogenreceptor
4. Lymfeknudemetastase
5. Tumorgrad
3. Østrogenreceptor
202
Hvilke af nedenstående patienter skal tilbydes adjuverende strålebehandling efter operation for cancer mammae?
1. Alle patienter under 40 år
2. Alle mastektomerede patienter
3. Alle med lobulær tumortype
4. Alle med påviste lymfeknudemetastaser i aksillen
5. Alle med fjernmetastaser
4. Alle med påviste lymfeknudemetastaser i aksillen
203
Hvornår er der behov for at udføre nålemarkeret lumpektomi?
1. Hos alle med DCIS i brystet
2. Ved non-palpable forandringer i brystet som skal fjernes.
3. Når den sentinelle lymfeknude er placeret i brystet.
4. Ved forandringer nær papillen
5. For tumores under 1 cm
2. Ved non-palpable forandringer i brystet som skal fjernes.
204
Hvilket mamma symptom udløser ikke brystkræftpakkeforløb?
1. Papi/areola eksem
2. Mastalgi
3. Kliniske suspekte aksil lymfeknuder
4. Nytilkommen hud indtrækning
5. Nytilkommen papilretraktion
2. Mastalgi
205
En CT-skanning af thorax hos en 62-årig mand viser en relativ stor tumor apikalt i venstre lunge, hvor tumor vokser ind i skulderbladet. En bronkoskopi viser ikke-småcellet karcinom.
Diagnosen er blevet stillet i forbindelse med, at han er blevet indlagt på medicinsk afdeling i afkræftet tilstand. Han havde tabt sig 4 kg i tiden op til indlæggelsen. Han ser afmagret ud og han er blevet noget mørkpigmenteret i huden den sidste månedstid.
Der er taget blodprøver ved indlæggelsen, og flere af dem ligger uden for normalområdet:
S-K 2,3 mmol/L (normal 3,6-5,0 mmol/L)
S-Na 155 mmol/L (normal 137-145 mmol/L)
LDH 702 U/I(normal 105-205 U/I)
Blodsukkeret er 10.4 mmol.
En A-gas viser metabolisk alkalose med pH 7,56.
Hvilken tilstand vil du mistænke?
1. Patienten har paraneoplastisk dermatomyositis
2. Patienten har paraneoplastisk ektopisk ACTH produktion
3. Patienten har den paraneoplastiske tilstand: Lambert-Eaton myasteni syndrom
4. Patienten har lungekræft med spredning til hypofysen
5. Patienten har karcinoidt syndrom
2. Patienten har paraneoplastisk ektopisk ACTH produktion
206
Der kan optræde forskellige neurologiske paraneoplastiske tilstande hos patienter med lungekræft.
Hvilket udsagn er IKKE korrekt om disse tilstande?
1. Når polyneuropati forårsages af det onko-neurale anti-stof anti-HU, er det en tilstand som bedres i takt med at grundsygdommen responderer på anti-neoplastisk behandling
2. Lambert-Eaton myasteniske syndrom er en tilstand der skyldes ødelagt neurotransmission som forårsages af kalcium-kanal- antistoffer. Tilstanden forbedres oftest i takt med at grundsygdommen responderer på behandling
3. Dermatomyositis er en sjælden tilstand med karakteristiske hudforandringer og muskelsvækkelse. Hos 15-25% af patienter med nydiagnosticeret dermatomyositis vil der blive påvist en kræftsygdom inden for et par år, men er ellers ikke knyttet til malignitet.
4. Lambert-Eatons myasteniske syndrom ses hyppigst hos patienter med småcellet lungekræft
5. Paraneoplastriske encefalitter, er en gruppe paraneoplastisk tilstande, som for nogles vedkommende er reversibelt andre ikke, afhængig af hvor de onko-neurale antistoffer angriber nervecellerne.
1.. Når polyneuropati forårsages af det onko-neurale anti-stof anti-HU, er det en tilstand som bedres i takt med at grundsygdommen responderer på anti-neoplastisk behandling
207
En 60-årig kvinde skal have strålebehandling for lungekræft og informeres om risiko for strålepneumonitis. Hvilket udsagn er korrekt omkring stråle induceret pneumonitis?
1. Da der ved stereotaktisk strålebehandling gives meget høje stråledoser hver gang, optræder strålepneumonitis hyppigt efter en sådan behandling.
2. Der optræder sjældent strålepneumonitis når der er gået et par uger efter at strålebehandlingen er afsluttet.
3. Kardinalsymptomerne ved strålepneumonitis er dyspnø, tør hoste og evt. lav feber
4. Kardinalsymptomerne ved strålepneumonitis er høj feber, høj CRP, og medtaget almentilstand
5. Strålepneumonitis ses på en CT-skanning uger før det giver symptomer.
4. Kardinalsymptomerne ved strålepneumonitis er høj feber, høj CRP, og medtaget almentilstand
208
Stereotaktisk strålebehandling anvendes ind imellem til behandling af tumorer i lungerne.
Hvornår er det specielt velegnet at bruge den type strålebehandling?
1. Stereotaktisk strålebehandling bruges især ved tilstande med mange metastaser, som derfor hver især kan rammes meget præcist for at undgå generel vævsskade.
2. Stereotaktisk strålebehandling bruges især når tumor ligger meget central tæt ved esophagus og de store bronkiegrene.
3. Stereotaktisk strålebehandling bruges ofte, når der er brug for palliativ strålebehandling samtidig med at der gives kemoterapi.
4. Stereotaktisk strålebehandling bruges ofte til skrøbelige patienter med en perifert beliggende tumor med helbredelse for øje.
5. Hvis tumor er svær at afgrænse, bruges stereotaktisk strålebehandling fordi man netop ved den teknik ligger et store sikkerhedsområder uden om tumoren så man sikrer at al tumor er med i strålefeltet.
4. Stereotaktisk strålebehandling bruges ofte til skrøbelige patienter med en perifert beliggende tumor med helbredelse for øje.
209
En 67-årig mand har fået konstateret lungekræft i højre lunge med spredning til lymfeknuder i mediastinum. Der er ikke spredning til andre organer. Manden har en god lungefunktion og er i det hele taget i god form. Operation er fravalgt, og i stedet overvejes strålebehandling. Hvilken type strålebehandling vil du overveje, og hvilke argumenter indgår i begrundelsen?
1. Stereotaktisk strålebehandling med få fraktioner (behandlinger) da det er godt til store tumorer i lungerne fordi der bruges en meget kraftig stråleaccelerator
2. Stereotaktisk strålebehandling med få fraktioner (behandlinger) fordi patienten har en meget god lungefunktion.
3. Konventionel strålebehandling sammen med kemoterapi idet stereotaktisk strålebehandling medfører stor risiko for skader på de mediastinale strukturer på længere sigt
4. Konventionel strålebehandling da stereotaktisk strålebehandling kun bruges når man vil søger at helbrede patienter i modsætning til konventionel strålebehandling der primært bruges til palliationer
5. Stereotaktisk strålebehandling med protoner på partikelcenteret i Århus for at skåne hjerte og lunger
3. Konventionel strålebehandling sammen med kemoterapi idet stereotaktisk strålebehandling medfører stor risiko for skader på de mediastinale strukturer på længere sigt
210
Stereotaktisk strålebehandling en bestemt type strålebehandling der er specielt velegnet til
1. patienter med tumorer der er svære at afgrænse, fordi man ved den teknik netop altid lægger en solid sikkerhedsmargen uden om tumoren.
2. overvægtige patienter fordi det store overfladeareal ellers øger risikoen for hudskader hvis man bruger konventionel strålebehandling
3. patienter hvor der er brug for palliativ strålebehandling samtidig med at der gives kemoterapi.
4. patienter med tumorer der kan afgrænses meget præcist i forhold til omgivelserne og der ikke er kritisk normalvæv lige op og ned af tumoren.
5. patienter med tumorer der kan afgrænses meget præcist i forhold til omgivelserne. Dermed er det underordnet hvilket normalvæv der ligger op og ned af tumoren.
4. patienter med tumorer der kan afgrænses meget præcist i forhold til omgivelserne og der ikke er kritisk normalvæv lige op og ned af tumoren.
211
Hvad gælder om pneumonitis efter strålebehandling (’strålelungebetændelse’)?
1. Pneumonitis er kendetegnet ved tør hoste og åndenød og ses inden for få dage efter at en patient har modtaget strålebehandling mod en tumor i thorax.
2. Pneumonitis ses hyppigt efter stereotaktisk strålebehandling fordi en stor del af lungevævet får en meget stor stråledosis hver gang der gives strålebehandling.
3. Pneumonitis kan undgås hvis man undgår at patienten afkøles under strålebehandlingen ved at sørge for at patienten behandles i en tæt behandlingsskal.
4. Pneumonitis forebygges ved at give immunterapi sammen med strålebehandlingen.
5. Når pneumonitis opstår hos patienter der har fået kurativt anlagt kemoradioterapi, er der som regel gået mere end en måned efter sidste strålefraktion (strålebehandling).
5. Når pneumonitis opstår hos patienter der har fået kurativt anlagt kemoradioterapi, er der som regel gået mere end en måned efter sidste strålefraktion (strålebehandling).
212
Din 86-årige patient har lige fået konstateret cancer ovarii. Som 65-årig fik hun unilateral mammacancer, og fik foretaget unilateral mastectomi. Der er ikke andre i familien med cancer. Hun er nu bekymret for at hendes 60-årige datter også skal få kræft. Hvad gør du?
1. Beroliger din patient: Da hun er så gammel, da hun fik sine cancere, er der ikke øget risiko for hendes datter
2. Henviser din patients datter til regelmæssige kontroller på gynækologisk afdeling
3. Henviser din patients datter til risikoreducerende bilateral salpingoofrectomi
4. Henviser din patient til genetisk udredning
5. Henviser din patient til klinisk mammografi
4. Henviser din patient til genetisk udredning
213
Ved sygdomsdisponerende genvariant i ét af nedenstående gener påbegyndes et mammakontrolprogram som 25-årig. Hvilket gen drejer det sig om?
1. BRCA1
2. BRCA2
3. PALB2
4. PTEN
5. TP53
1. BRCA1
214
Hvilke 3 delelementer udgør tilsammen grundlaget for triple testen?
1. Billeddiagnostik, palpation, histologi/cytologi
2. Palpation, anamnese, operationsresultat.
3. Mammografi, ultralyd, palpation.
4. Anamnese, mammografi, palpation.
5. Histologi/cytologi, palpation, anamnese
. Billeddiagnostik, palpation, histologi/cytologi
215
Screeningsinterval i mammografiscreeningsprogrammet er?
1. 1 år
2. 2 år
3. 3 år
4. 2,5 år
5. 1,5 år
2. 2 år
216
For hvilken aldersgruppe af kvinder gælder tilbuddet om mammografiscreening?
1. 45-65 år
2. 50-65 år
3. 50-75 år
4. 50-70 år
5. 40-60 år.
4. 50-70 år
217
Hvad er fordel ved finnålsaspirat (FNA) fremfor grovnålsbiopsi (GNB)?
1. Det er billigere
2. Det giver mulighed for at vurdere arkitektur
3. Det er nemmere at lave immunhistokemi
4. Det kan skelne mellem lobulært og duktalt karcinom
5. Det se forskel på invasivt og in-situ karcinom
1. Det er billigere
218
Hvilken diagnose er vigtigst at overveje ved radiologisk påviste mikroforkalkninger?
1. Fibroadenom
2. Skleroserende adenose
3. Lobulært karcinom in situ
4. Duktalt karcinom in situ
5. Papillom
4. Duktalt karcinom in situ
219
Hvilke er de hyppigste bivirkninger til antihormonbehandling?
1. Lavt immunforsvar, slimhindepåvirkning og træthed
2. Vægttab, hyppig vandladning og tørst
3. Påvirkning af hjertets pumpefunktion og influenzalignende symptomer
4. Ledsmerter, hede/svedeture, slimhindetørhed
5. Diarre, nervepåvirkning og træthed
4. Ledsmerter, hede/svedeture, slimhindetørhed
220
Hvilket af følgende indgår IKKE i kriterierne for adjuverende medicinsk behandling efter brystkræft?
1. ER status
2. Tumorstørrelse
3. Ki67
4. Lymfeknudemetastaser
5. Alder
3. Ki67
221
Hvad er IKKE en risikofaktor for at udvikle brystkræft?
1. Tidlig alder for menarche
2. Tidlig alder for første barns fødsel
3. Sen alder for naturlig menopause
4. Alkohol
5. Fedme
2. Tidlig alder for første barns fødsel
222
Hvornår er der behov for at udføre nålemarkeret lumpektomi?
1. Hos alle med DCIS i brystet
2. Ved forandringer nær papillen
3. For tumores under 1 cm
4. Ved non-palpable forandringer i brystet som skal fjernes
5. Når den sentinelle lymfeknude er placeret i brystet
4. Ved non-palpable forandringer i brystet som skal fjernes
223
Hvornår skal der lavet onkoplastisk lumpektomi?
1. Når forandringen ligger i øvre laterale kvadrant.
2. Når patienten ønsker det.
3. Når tumorvolumen i forhold til brystvolumen medfører at det er nødvendigt for at bevare et kosmetisk acceptabelt resultat.
4. Når brystet er stort og patienten ikke ønsker adjuverende strålebehandling.
5. Ved tilfælde af lobulær cancer hvor tumor afgrænsning kan være vanskelig og større end det billeddiagnostiske målte.
3. Når tumorvolumen i forhold til brystvolumen medfører at det er nødvendigt for at bevare et kosmetisk acceptabelt resultat.
224
MCQ 16.
FDG-PET/CT: Der ses IKKE moderat til kraftig fysiologisk FDG-optagelse i:
1. Hjernen
2. Lungerne
3. Hjertet
4. Nyrerne
5. Urin i blæren
2. Lungerne
225
Renografi foretages hos nogen patienter forud for onkologisk behandling – hvorfor?
1. Til at beregne dosis af kemoterapi
2. Den giver præcis måling af nyrerne samlede funktion
3. Den kræver ingen forberedelse
4. Som screening af nyrerne
5. Til vurdering af nyrernes relative funktion forud for strålebehandling/operation
5. Til vurdering af nyrernes relative funktion forud for strålebehandling/operation
226
MUGA - hvilket udsagn er korrekt?
1. Er altid en meget præcis undersøgelse
2. Kan nemt og hurtigt gennemføres hos alle
3. Giver stort set ingen stråling
4. Vurderer venstre ventrikels pumpefunktion
5. Vurderer højre ventrikels pumpefunktion
4. Vurderer venstre ventrikels pumpefunktion
227
Hvilken type hoved-halskræft er almindeligst forekommende i Danmark?
1. Mundhule (oralcancer)
2. Nasopharynx (næsesvælg)
3. Oropharynx (mundsvælg)
4. Hypopharynx (nedre svælg)
5. Larynx (strube)
3. Oropharynx (mundsvælg)
228
Hvilken behandlingsmodalitet er rygraden i behandling af stadium III-IV HPV-induceret oropharynxcancer?
1. Immunterapi med pembrolizumab
2. Tyrosinkinasehæmmer
3. Kirurgi
4. Kemoterapi
5. Strålebehandling
5. Strålebehandling
229
Den cancer-specifikke 3-års overlevelse for hoved-halscancer under ét i Danmark er cirka:
1. 4%
2. 8%
3. 16%
4. 40%
5. 80%
5. 80%
230
I organkirurgisk ambulatorium har du har taget en endoskopisk biopsi fra en tumor i colon sigmoideum på en 81-årig mand, der har haft blod i afføringen. Det var teknisk vanskeligt at få biopsimateriale fra tumoren, men du får noget materiale med ud. Patologisvaret viser, at det drejer sig om colonslimhinde med reaktive forandringer. Det undrer du dig noget over, fordi det helt oplagt lignede en malign tumor. Hvad kan forklaringen være?
1. Materialet er ikke fikseret godt nok
2. Du har skrevet rectum i stedet for colon sigmoideum på rekvisitionen
3. Biopsien har været for lang tid undervejs i transporten
4. Biopsien er taget fra slimhinden ved siden af tumoren
5. Biopsien er taget centralt i et nekrotisk område af tumoren i stedet for i tumorens periferi
4. Biopsien er taget fra slimhinden ved siden af tumoren
231
I almen praksis, hvor du arbejder som praksisreservelæge, har du taget mange cervixcytologiske prøver, og er blevet rigtig god til det. En dag får du et svar tilbage, hvorpå der er en SNOMED M-kode, der hedder ”HSIL - svær grad af pladeepitelforandring, cytologisk”. Hvilken tilgrundliggende tilstand kan forårsage den forandring?
1. Infektion med højrisiko-HPV
2. Graviditet
3. Infektion med Chlamydia Trachomatis
4. Endometriecancer
5. Endometriose
1. Infektion med højrisiko-HPV
232
Når kemoterapi gives med henblik på levetidsforlængelse, er responsraten (andel af patienter, der har effekt af behandlingen) bl.a. afhængig af:
1. CTLA-4 ekspressionen vurderet i tumorvævet
2. tidligere god effekt af immunterapi
3. forbehandling med granulocyte colony-stimulating factor (G-CSF)
4. kemoterapi-følsomhed ved den pågældende kræftsygdom
5. tumorbyrde mindre end 10*9 kræftceller
4. kemoterapi-følsomhed ved den pågældende kræftsygdom
233
Kemoterapi er en af hjørnestenene i palliativ medicinsk kræftbehandling. Ofte anvendes kombinationsbehandling med to eller flere kemoterapeutika. Hvilket af nedenstående udsagn er det korrekte?
1. Ved kombinationsbehandling med to stoffer gives disse altid med samme frekvens, f.eks. begge stoffer dag 1 i en 3 ugers cyklus, eller begge stoffer dag 1-14 i en 3 ugers cyklus
2. Ved kombinationsbehandling anvendes kemoterapeutika med samme bivirkningsprofiler, for at skåne patienten mest muligt
3. Ved kombinationsbehandling må der gerne være kinetisk resistens over for ét af stofferne, da kombinationen overvinder resistensen
4. Ved kombinationsbehandling skal hvert af stofferne være virksomme over for tumor
5. Alle ovenstående 1.-4.
4. Ved kombinationsbehandling skal hvert af stofferne være virksomme over for tumor
234
Bivirkninger ved immuncheckpoint-hæmmere af gruppen anti-PD-1 er hyppigt forekommende. Oftest er de milde i styrke, men kan være moderate til svære og kræve behandling. Hvilken behandling vil du da vælge som 1. valg til håndtering af bivirkningerne?
1. Anti-TNF-alfa
2. Glucokortikosteroider
3. NSAID
4. Et hvilket som helst anti-inflammatorisk lægemiddel
5. Ingen af ovenstående
2. Glucokortikosteroider
235
Et af nedenstående udsagn om immuncheckpoint-hæmmere er FALSK. Hvilket?
1. Indikationerne for behandling med anti-PD-1 er ganske få og bliver med tiden færre grundet stigende udvikling i kemoterapeutisk kombinationsbehandling
2. Anti-CTLA-4 gives ofte i kombination med anti-PD-1
3. Bivirkningsprofilen er overordnet set ens for alle anti-PD-1 præparater
4. Antitumoreffekten af kombinationen anti-CTLA-4 og anti-PD-1 er højere end for anti-PD-1 alene
5. Alvorlige bivirkninger forekommer hos ca. 50% af patienterne, der behandles med kombinationen anti-CTLA-4 og anti-PD-1
1. Indikationerne for behandling med anti-PD-1 er ganske få og bliver med tiden færre grundet stigende udvikling i kemoterapeutisk kombinationsbehandling
236
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt om gliom?
1. Diagnosen gliom baseres udelukkende på det, som patologen ser i mikroskopet,
2. Diagnosen gliom stilles ud fra MR-skanninger.
3. Diagnosen gliom baseres både på molekylære forandringer og det som patologen ser i mikroskopet.
4. Diagnosen gliom stilles udelukkende på molekylære forandringer.
5. Diagnose gliom stilles aldrig på en vævsprøve.
3. Diagnosen gliom baseres både på molekylære forandringer og det som patologen ser i mikroskopet.
237
Hvilket udsagn er korrekt om meningeomer?
1. Meningeomer ses hyppigere hos mænd end hos kvinder.
2. Meningeomer ses hyppigere hos kvinder end hos mænd.
3. Meningeomer findes ofte ekstra-kranielt.
4. Den primære behandling af meningeomer er strålebehandling.
5. Kemoterapi virker godt på meningeomer.
2. Meningeomer ses hyppigere hos kvinder end hos mænd.
238
Hvilket udsagn er korrekt om gliomer?
1. Patienter med WHO grad 4 tumorer har en god prognose.
2. Patienter med WHO grad 2 tumorer har en dårligere prognose end patienter med WHO grad 4 tumorer.
3. Prognosen er ens for alle patienter med gliom uanset WHO grad.
4. Patienter med WHO grad 4 tumorer har en dårlig prognose.
5. Patienter med WHO grad 4 tumorer lever ofte mere end 5 år.
4. Patienter med WHO grad 4 tumorer har en dårlig prognose.
239
Lidt baggrundsstatistik: Hvilket udsagn er korrekt om kræftforekomsten i Danmark (ikke-melanom hudkræft fraregnet)?
1. Prævalensen af patienter der har fået diagnosticeret kræft, har været faldende de sidste 10 år
2. Den aldersstandardiserede dødsrate har været støt stigende de sidst 10 år.
3. Chancen for at leve 5 år eller mere er stagneret for begge køn gennem de sidste 10 år.
4. Den forudsete stigning i antallet af kræfttilfælde frem til år 2030 skyldes udelukkende en stigning af tilfælde hos personer ældre end 65 år, mens antallet af kræfttilfælde for personer under 65 år forventes at være uændret.
5. Der er nu mange flere kvinder end mænd som får konstateret lungekræft kræft årligt
4. Den forudsete stigning i antallet af kræfttilfælde frem til år 2030 skyldes udelukkende en stigning af tilfælde hos personer ældre end 65 år, mens antallet af kræfttilfælde for personer under 65 år forventes at være uændret.
240
En 60-årig kvinde har i gennem de sidste 3 måneder haft mere og mere svært ved at synke sin mad, så hun ikke længere spise rugbrød, kød og lignende. Selvom appetitten egentlig er ok, mener hun at hun nok har tabt sig nogle kg, men hun har ikke vejet sig. Hun føler sig mere træt, har smerter i epigastriet, men passer alligevel fortsat sit arbejde på kontor. Hun henvender sig til sin praktiserende læge. Hvad skal lægen gøre ved det?
1. I første omgang skal lægen give et PPI-præparat og ny kontrol om 3 uger for at vurdere effekt af behandlingen
2. Lægen skal henvise kvinden til gastro- og koloskopi hos privatpraktiserende speciallæge
3. Lægen skal veje patienten og bede patienten spise langsommere og tygge maden bedre, så hun kan spise de fødevarer som hun plejer – og ny vægtkontrol efter 1 uge
4. Lægen skal henvise kvinden til CT scanning af thorax og abdomen
5. Lægen skal henvise kvinden til gastroskopi i kræftpakke
Den 60-årige kvinde der henvendte sig til egen læge med tiltagende synkebesvær, har nu fået foretaget gastroskopi. Den har vist en 30 mm lang delvist stenoserende proces sv.t. cardia. CT-skanning har vist let vægfortykkelse på overgang mellem ventrikel og esophagus, og ingen tegn på metastaser. Endoskopisk ultralydsundersøgelse viser spredning til regionale lymfeknuder. Biopsi viser kræft. Kvinden har muligvis haft et mindre vægttab, og passer stadig sit fuldtidsarbejde på et kontor. Objektiv undersøgelse viser ikke noget påfaldende. Hvad skal der ske nu?
1. Patienten skal tilbydes pallierende kemoradioterapi.
2. Patienten skal forbehandles med kemoterapi før operation.
3. Patienten skal forbehandles med kemo-radioterapi før operation.
4. Patienten skal opereres umiddelbart og herefter tilbydes adjuverende kemoterapi.
5. Patienten skal opereres umiddelbart og herefter tilbydes adjuverende immunterapi.
5. Lægen skal henvise kvinden til gastroskopi i kræftpakke.
2. Patienten skal forbehandles med kemoterapi før operation
241
En kvinde på 63 år kvinde har fået diagnosticeret småcellet lungekræft. Hun fremtræder svækket med hyperpigmentering, og er noget mager. En blodprøve viser et meget lavt S-Kalium (2,3 mmol/L), højt LDH (500 mmol/L) og et højt blodsukker (11.3 mmol/L). Der er målt A-gas med pH 7.56. Hvad kan en god forklaring på patientens tilstand være?
1. Patienten har dermatomyositis
2. Patienten har SIADH (syndrome of inappropriate antidiuretic hormone)
3. Patienten har ektopisk ACTH–produktion
4. Patienten har karcinoidt syndrom
5. Patienten har Lambert-Eatons syndrom
3. Patienten har ektopisk ACTH–produktion
242
En kvinde skal behandles med platinholdig kemoterapi for med en dissemineret ovariecancer. Kvinden er kendt med atrieflimren, men er ellers i rimelig form. Kvinden henvises til en 99mTc-DTPA-GFR -bestemmelse. Hvad er det man vil finde ud af med den undersøgelse?
1. Om sygdommen har spredt sig til nyrerne
2. Hjertets pumpefunktion
3. Om sygdommen har spredt sig til knoglerne
4. Om patienten kan tåle at blive ophydreret i forbindelse med at der skal gives kemoterapi
5. Kvindens nyrefunktion
Kvinden, der skal behandles med platinholdig kemoterapi for en dissemineret ovariecancer, har fået foretaget en 99mTc-DTPA-GFR -bestemmelse. Hvad kan føre til fejlberegning af patientens nyrefunktion ved denne undersøgelsesmetode?
1. Forhøjet kreatinin
2. Medfødt agenesi af den ene nyre
3. Type 2-diabetes
4. Ascites
5. Høj alder
5. Kvindens nyrefunktion
4. Ascites
243
En 65-årig mand har indtil nu været rask, men har udviklet radikulære smerter og påvirket gangfunktion
På klinisk mistanke om begyndende medullært tværsnit syndrom er der foretaget en MR-scanning af columna totalis. Undersøgelsen har vist tumorproces i thoracalhvirvel 10. Du ser ham en fredag morgen, og han efterspørger en plan. Hvad er den videre plan med manden?
1. Akut biopsi + prednisolon
2. Prednisolon + akut kemoterapi
3. Prednisolon + fysioterapi mhp mobilisering
4. Immunterapi + prednisolon
5. Afvente onkologisk tilsyn efter weekenden
1. Akut biopsi + prednisolon
244
Hvad er den videre plan for patient med nydiagnosticeret ikke småcellet lungekræft og vena cava superior syndrom?
1. Operation
2. Kemoterapi
3. Strålebehandling
4. Anlæggelse af stent
5. Best supportive care
4. Anlæggelse af stent
245
Hvilken cancertype er IKKE associeret til HPV?
1. Hoved-hals kræft er ikke associeret til HPV
2. Underlivshalskræft er ikke associeret til HPV
3. Analkræft er ikke associeret til HPV
4. Ikke-småcellet lungekræft er ikke associeret til HPV
5. Peniskræft er ikke associeret til HPV
4. Ikke-småcellet lungekræft er ikke associeret til HPV
246
SIADH (syndrome of inappropriate ADH) ses specielt hos en bestemt cancertype. Hvilken?
1. Det ses hyppigst hos storcellet neuroendokrint karcinom i hypofysen
2. Det ses hyppigst hos karcinoid tumor
3. Det ses hyppigst hos småcellet lungekræft
4. Det ses hyppigst hos planocellulært karcinom i lunge, esophagus eller hoved-hals området
5. Det ses hyppigst hos adenokarcinom fra mamma, lunge eller thyroidea
3. Det ses hyppigst hos småcellet lungekræft
247
En 65-årig kvinde har modtaget stereotaktisk strålebehandling mod en lille knude i højre lunge for 8 måneder siden. Hun har KOL, men har skåret sit cigaretforbrug ned til kun 15 cigaretter dagligt. Kvinden har været forkølet og henvender sig nu til egen læge med tiltagende hoste. Hun har ikke feber. Hvad er en USANDSYNLIG diagnose?
1. Det er usandsynligt at kvinden har strålepneumonitis
2. Det er usandsynligt at kvinden er forkølelet
3. Det er usandsynligt at kvinden har opblussen i KOL
4. Det er usandsynligt at kvinden har Lungebetændelse
5. Det er usandsynligt at kvinden har en ny lungecancer
1. Det er usandsynligt at kvinden har strålepneumonitis
248
En 75-årig kvinde er under udredning for kræft. Patienten har sygdom svarende til lymfeknuder i retroperitoneum, aksillerne og klavikulært samt knoglemetastaser. Man kan ikke finde primærtumor. Biopsi viser tumorceller, som er østrogenreceptor-positive. Hvilken type kræft bør man især overveje hos denne kvinde?
1. Man bør overveje hepatocellulær cancer og brystkræft
2. Man bør overveje coloncancer og gynækologisk kræft
3. Man bør overveje brystkræft og gynækologisk kræft
4. Man bør overveje ventrikelcancer og coloncancer
5. Man bør overveje gynækologisk kræft og ventrikelcancer
3. Man bør overveje brystkræft og gynækologisk kræft
249
En 55-årig mand har fået kurativt anlagt kemoradioterapi for et pulmonalt adenokarcinom. Knapt 2 år efter, mens han står på en stige og maler hus, udvikler han pludselig svimmelhed og slaphed i venstre arm. Han får foretaget MR-skanning af hjernen som viser en enkelt højresidig tumor på knapt 3 cm. Det er formentlig en metastase. Den ligger ret overfladisk. Der startes prednisolon 50 mg dagligt og han er symptomfri på det. Hvad skal der ske nu?
1. Der skal gives helhjernebestråling og efterfølgende kemoterapi
2. Der skal gives hyperfraktioneret kemo-radioterapi af svulsten
3. Der skal foretages neurokirurgisk fjernelse af svulsten med efterfølgende stereotaktisk strålebehandling
4. Prednisolon skal seponeres og der skal startes immunterapi
3. Der skal foretages neurokirurgisk fjernelse af svulsten med efterfølgende stereotaktisk strålebehandling
250
Hvilke ting kendetegner IKKE det paraneoplastiske syndrom, karcinoidt syndrom, og karcinoide tumorer?
1. Ved karcinoidt syndrom er diarré er et hyppigt symptom
2. Karcinoidt syndrom kan give alvorlige astmalignende episoder (bronkospasmer).
3. Flushing er et kendt symptom ved karcinoidt syndrom.
4. Karcinoidt syndrom ses typisk ved karcinoider allerede før de har metastaseret.
5. Karcinoider tumorer er hyppigst udgået fra tarmkanalen eller nogen gange lungerne og er oftest meget langsomt voksende.
4. Karcinoidt syndrom ses typisk ved karcinoider allerede før de har metastaseret.
251
Hvis man har ét af flg. symptomer i mere end 3 uger, bør man overveje at sætte patienten i pakkeforløb for hoved-halscancer; hvilket symptom drejer det sig om?
1. Patienten har mere end 5% vægttab
2. Patienten har epistaxis
3. Patienten har nyopstået knude på halsen
4. Patienten har træthed (fatique)
5. Patienten har leukoplaki
3. Patienten har nyopstået knude på halsen
252
En 78-årig mand har fået foretaget en PET-CT-skanning som viser opladning i metastaser til lunger, lever og knogler. Biopsi har vist planocellulært karcinom. Han har tabt sig 10 kg fordi han spiser meget lidt. Han ligger det meste af døgnet i sin seng pga. træthed. Han har ingen smerter. Hvilken onkologisk behandling er det relevant at tilbyde manden?
1. Manden bør tilbydes best supportive care inklusiv behandling med medicinsk canabis for at forbedre appetitten og til at tage knoglesmerter
2. Manden bør tilbydes best supportive care, evt. pallierende strålebehandling, hvis han har smerter fra sine knoglemetastaser
3. Manden bør tilbydes prednisolon og kemoterapi
4. Manden bør tilbydes hormonbehandling mod formodet prostatacancer
5. For at forbedre almentilstanden bør manden tilbydes pallierende strålebehandling mod de områder der hyppigt er udgangspunkt for hoved-halscancer idet histologen tyder på et udgangspunkt netop der
2. Manden bør tilbydes best supportive care, evt. pallierende strålebehandling, hvis han har smerter fra sine knoglemetastaser
253
Hvad gælder for almindeligvis for behandling af patienter med hoved-halskræft?
1. De hyppigste debutsymptomer for en hoved-halskræft er en knude på halsen, vægttab og vejrtrækningsbesvær
2. Patienter med hoved-hals kræft får tit metastaser til andre organer. For at reducere frekvensen af fjernmetastaser gives kemoterapi sammen strålebehandling
3. Det vigtigste formål med den primære behandling af hoved-halskræft er at opnå lokal kontrol over sygdommen
4. Den hyppigste form for kræft i hoved-halsområdet er strubekræft idet frekvensen er stigende pga. kvinders øgede forbrug af cigaretter
5. Hvis der bruges strålebehandling, benyttes stereotaktisk strålebehandling, da det med sine få behandlinger, sin store præcision og små strålefelter er meget patientvenlig og skånsom for det omgivende normale væv.
3. Det vigtigste formål med den primære behandling af hoved-halskræft er at opnå lokal kontrol over sygdommen
254
Ældre mand i god almen tilstand uden co-morbiditet, er opereret for en coloncancer, T3N1M0. Hvilket udsagn er korrekt om adjuverende kemoterapi til denne patient?
1. Kemoterapi med 5-FU+ irinotecan øger overlevelsen for patienter med stadie 3
2. Kemoterapi med 5-FU + oxaliplatin øger overlevelsen for patienter med stadie 3
3. Kemoterapi har ingen virkning efter operation
4. Kemoterapi skal gives i mindst 6 måneder for at have effekt
5. Hvis patientens alder er > 65 år er der ikke indikation for adjuverende kemoterapi
2. Kemoterapi med 5-FU + oxaliplatin øger overlevelsen for patienter med stadie 3
255
63-årig mand i god almen tilstand uden betydende co-morbiditet. Han har en ny-diagnosticeret høj-risiko rektum cancer, T3N1M0. Adenokarcinom, pMMR. Hvad er behandlingen?
1. Strålebehandling (med eller uden kemoterapi) før en operation fordi det nedsætter risiko for lokal-recidiv
2. Strålebehandling (med eller uden kemoterapi) før en operation fordi det øger chancen for helbredelse
3. Kemoterapi gives før en operation fordi det øger overlevelse
4. Operation umiddelbart uden forbehandling fordi strålebehandling (med eller uden kemoterapi) før operation ikke har effekt
5. Strålebehandling (med eller uden kemoterapi) før en operation fordi det forlænger overlevelsen
1. Strålebehandling (med eller uden kemoterapi) før en operation fordi det nedsætter risiko for lokal-recidiv
256
59-årig mand i rimelig almen tilstand, performancestatus 1. Han passer et fuldtids arbejde som tømrer.
Han har co-morbiditet i form af diabetes mellitus type II, hypertension og adipositas. Han er udredt pga. træthed og et mindre vægttab. Diagnosen er dissemineret coloncancer med mange levermetastaser (aldrig-resektabel).
1. Kemoterapi har ingen effekt til denne patient pga. co-morbiditet og bør kun anvendes til udvalgte patienter
2. Kemoterapi vil forlænge overlevelsen, men på bekostning af meget dårligere livskvalitet
3. Kemoterapi vil give tumorsvind, men forlænger ikke overlevelsen
4. Kemoterapi vil forlænge tid til progression (længere progressions-fri overlevelse), men vil ikke forlænge den samlede overlevelse
5. Kemoterapi vil give tumorsvind, forlænge tid til progression og forlænge den samlede overlevelse
5. Kemoterapi vil give tumorsvind, forlænge tid til progression og forlænge den samlede overlevelse
257
En 62-årig kvinde har røget 20 cigaretter dagligt igennem 40 år, og har haft kendt KOL i 8 år, men er i øvrigt sund og rask. Hun har nu igennem de seneste 2-3 uger ‘haft det dårligt’. En massør har understreget over for hende at det er vigtigt at drikke rigeligt efter massage. Egen læge har taget en blodprøve som har vist normal værdi af P-Kalium, men at P-Natrium er temmeligt lavt, og LDH er lidt for højt. Hun henvises til cancer udredning på mistanke om hvad?
1. Hun henvises på mistanke om adenokarcinom i hypothalamus
2. Hun henvises på mistanke om småcellet lungecancer medførende SIADH
3. Hun henvises på mistanke om karcinoid tumor medførende karcinoidt syndrom
4. Hun henvises på mistanke om metastaserende kræft til binyrerne medførende hyperaldesteromisme
5. Hun henvises på mistanke om levertumor producerende PTH-lignende substans.
2. Hun henvises på mistanke om småcellet lungecancer medførende SIADH
258
En mand på 55 år har fået konstateret ikke-småcellet lungekræft med spredning til venstre binyre. Onkologerne mener at han vil have gode chancer for at immunterapi vil have effekt på sygdommen. Det er fordi:
1. Der er konstateret PD-L1 ekspression >50%
2. En specifik undersøgelse har vist lavt intra-cellulært cortisol niveau i kræftcellerne
3. Kræftcellerne viser EGF-receptor mutation
4. Der er fundet ROS1 mutation i kræftcellerne
5. ALK translokation er udtalt i kræftcellerne
1. Der er konstateret PD-L1 ekspression >50%
259
En 70-årig mand har fået diagnosticeret en lokalt avanceret ikke-småcellet lungekræft i højre mellemlap med spredning til begge sider af mediastinum uden spredning til andre organer. Manden er i god form. Der er planlagt kurativt anlagt behandling. Hvilken type behandling er der tale om?
1. Stereotaktisk strålebehandling sammen med kemoterapi.
2. Neoadjuverende kemoterapi og højresidig mellemlapslobektomi.
3. Konform strålebehandling sammen med kemoterapi.
4. Neoadjuverende stereotaktiks strålebehandling sammen targeteret behandling.
5. Targeteret strålebehandling før mellemlapslobektomi.
3. Konform strålebehandling sammen med kemoterapi.
260
En kvinde på 65 år har fået konstateret ikke-småcellet lungekræft med spredning til binyren. Patientens kræftceller viser sig at have en bestemt egenskab som medfører en god chance for at immunterapi vil have effekt på sygdommen. Det drejer sig om:
6. EGF-receptor mutation
7. PD-L1 ekspression > 50%
8. ROS1 mutation
9. ALK translokation
10. Lavt intra-cellulært cortisol niveau
7. PD-L1 ekspression > 50%
261
Hvad vil du mistænke hos patient der er i kemoterapi for et ikke-små cellet lungekræft stadium IV, der ved fremmøde fortæller han har sovende fornemmelse i begge ben, og tiltagende besvær med at rejse sig fra en stol?
1. Lambert-Eaton syndrom
2. Bilaterale hjernemetastaser
3. Kemoterapi induceret polyneuropati
4. Svær kemoterapi udløst anæmi
5. Medullært tværsnit
5. Medullært tværsnit
262
Hvad gælder om antallet af nye tilfælde af kræft i Danmark?
1. Antallet af kræftpatienter er generelt stigende pga. miljø faktorer
2. Antallet af kræftpatienter er generelt stigende pga. stigende antal ældre mennesker
3. Antallet af kræftpatienter er generelt pga. flere kvindelige rygere
4. Antallet er kræftpatienter er generelt faldende fordi den ældre del af befolkningen tidligere levede mere sundt end hvad man gør i dag
5. Antallet af kræftpatienter er generelt faldende pga. forbedrede levevilkår og forbedret arbejdsmiljø
2. Antallet af kræftpatienter er generelt stigende pga. stigende antal ældre mennesker
263
Hvad er formålet med den palliative indsats for en kræftpatient?
1. Formålet er at give lindrende behandling af enhver art til den terminale patient
2. Formålet er at fremme livskvaliteten hos patienten og familien ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering, vurdering og behandling af problemer af fysisk, psykologisk, social og åndelig art
3. Formålet er at sikre at der er tilstrækkeligt hjælp og hjælpemidler i hjemmet så patienten kan være længst mulig i eget hjem
4. Formålet er at sikre tilstedeværelsen af tilstrækkelige omsorg i hjemmet så patientens symptomer lindres bedst muligt
5. Formålet er at sikre tilstedeværelsen af et effektivt samarbejde mellem de forskellige faggrupper der er involveret i behandlingen af den terminale kræftpatient
2. Formålet er at fremme livskvaliteten hos patienten og familien ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering, vurdering og behandling af problemer af fysisk, psykologisk, social og åndelig art
264
Performance status bruges meget til at vurdere cancer patienter før behandling. Hvad gælder om performance status?
1. Performance status med en værdi på 0, er associeret til meget dårligt udkomme af kræftbehandling
2. Performance status er samlet mål for comorbiditet
3. Performance status er en vurdering af en patients generelle helbredsstatus vurderet ved hvad patienten formår at udføre i dagligdagen
4. Performance status er et overordnet mål for en patients tilstand vedr. polyfarmaci og konkurrerende sygdomme
5. Performance status er en samlet vurdering af blodprøver, vægttab, medicinforbrug og almene tilstand
3. Performance status er en vurdering af en patients generelle helbredsstatus vurderet ved hvad patienten formår at udføre i dagligdagen
265
Hvilket udsagn er korrekt om kræftforekomsten i Danmark (ikke-melanom hudkræft fraregnet)?
1. Der er nu mange flere kvinder end mænd som får konstateret lungekræft kræft årligt
2. Prævalensen af patienter der har fået diagnosticeret kræft, har været faldende de sidste 10 år
3. Den aldersstandardiserede dødsrate har været støt stigende de sidst 10 år.
4. Chancen for at leve 5 år eller mere er stagneret for begge køn gennem de sidste 10 år.
5. Den forudsete stigning i antallet af kræfttilfælde frem til år 2030 skyldes en stigning af tilfælde hos personer ældre end 65 år, mens antallet af kræfttilfælde for personer under 65 år forventes at være uændret.
5. Den forudsete stigning i antallet af kræfttilfælde frem til år 2030 skyldes en stigning af tilfælde hos personer ældre end 65 år, mens antallet af kræfttilfælde for personer under 65 år forventes at være uændret.
266
Hvad får man ud af at foretage en renografi?
1. En vurdering af den samlede nyrefunktion
2. En vurderet om der problemer med afløbet fra blæren
3. En vurdering af fordeling af nyrernes funktion og afløbet fra blæren
4. En vurdering af fordeling af nyrernes funktion og afløbet fra nyrerne
5. En vurdering af den samlede nyrefunktion og afløbet fra blæren
4. En vurdering af fordeling af nyrernes funktion og afløbet fra nyrerne
267
Hvad afspejler en FDG-PET/CT?
1. Mitoser
2. Blodforsyning
3. Sukkermetabolisme
4. Somatostatinreceptorstatus
5. Knogleopbygning
3. Sukkermetabolisme
268
Kemoterapi gives ofte som kombination af flere stoffer. Hvornår og hvorfor er det bl.a. snedigt?
1. Kombinationskemoterapi giver additiv effekt af stoffernes virkning på kræften, og hvis de enkelte stoffer har forskellig bivirkningsprofil, vil det øge chancen for mindske tumoren uden at bivirkningerne til behandlingen øges tilsvarende.
2. Kombinationskemoterapi er specielt til helt store tumorer, og er tilsvarende ikke nødvendigt ved små tumorer hvor antallet af kræftceller er begrænset, og de samlede bivirkningerne derfor ikke står mål med effekten.
3. Kombinationskemoterapi er specielt velegnet hvis man vil kombinere kemoterapien med andre former for kræftbehandling fordi chancen for synergi øges.
4. Da flere stoffer kan gives samtidig når der gives kombinationskemoterapi, er behandlingen mere cost-effektiv og meget patientvenligt da patienterne skal møde færre gange. Det er desuden smart i disse Corona tider.
5. Kombinationsterapi bruges især hvis man usikker på hvilken kemoterapeutika der virker hos den enkelte patient. Ved at give mange stoffer sikrer man sig mod unødvendig forsinkelse hvis det første præparat ikke virker så man skal starte forfra med behandlingen.
1. Kombinationskemoterapi giver additiv effekt af stoffernes virkning på kræften, og hvis de enkelte stoffer har forskellig bivirkningsprofil, vil det øge chancen for mindske tumoren uden at bivirkningerne til behandlingen øges tilsvarende.
269
En 53-årig kvinde har tidligere været sund og rask. Nu har hun et vægttab på 6 kg, kvalme og ingen appetit, samt intermitterende smerter under højre kurvatur. Indlægges akut via egen læge. PET- CT skanninger har bl.a. vist multiple tumorer i leveren. En biopsi har vist planocellulært karcinom. Hvilket udgangspunkt er det mest sandsynlige for kræften
1. Mamma
2. Lunge
3. Leveren selv
4. Pancreas
5. Colon
2. Lunge
270
En 70-årig mand skal have strålebehandling for lungekræft og informeres om risiko for strålepneumonitis.
Hvilket udsagn er korrekt omkring strålepneumonitis?
1. Strålepneumonitis optræder hyppigt efter stereotaktisk strålebehandling fordi der gives meget høje stråledoser hver gang.
2. Strålepneumonitis er sjælden hvis der er gået et par uger efter at strålebehandlingen er afsluttet.
3. Strålepneumonitis kendetegnes af dyspnø, tør hoste og evt. lav feber
4. Strålepneumonitis kendetegnes med høj feber, høj CRP, og medtaget almentilstand
5. Strålepneumonitis er en radiologisk diagnose som hyppigt ses måneder til år efter strålebehandlingen er afsluttet.
3. Strålepneumonitis kendetegnes af dyspnø, tør hoste og evt. lav feber
271
Akutte onkologiske tilstande ses i dagligdagen hyppigst hos patienter med
1. Hoved-halskræft
2. Livmoderhallskræft
3. Lungekræft
4. Nyrekræft
5. Tarmkræft
3. Lungekræft
272
En 70- årig mand med kendt prostatakræft har over nogle uger fået tiltagende mindsket kraft i begge ben, og kan nu ikke stå på dem. Hvilken undersøgelse vil du anbefale:
1. Lumbalpunktur
2. PET-CT scanning
3. MR skanning af cerebrum
4. MR-scanning af columna totalis
5. ’High resolution’ helkropsskanning
4. MR-scanning af columna totalis
273
Kemoterapi gives ofte som kombination af flere stoffer. Et af nedenstående udsagn er IKKE korrekt i forbindelse med kombinationskemoterapi. Hvilket?
6. Kombinationskemoterapi giver additiv effekt af stofferne
7. Kombinationskemoterapi bruges når det samlede tumortværmål er > 5 cm
8. Kombinationskemoterapi kan kombineres med andre former for kræftbehandling
9. Kombinationskemoterapi mindsker risikoen for resistensudvikling i tumor
10. De kombinerede stoffer skal have forskellige bivirkningsprofiler
7. Kombinationskemoterapi bruges når det samlede tumortværmål er > 5 cm
274
En 70-årig kvinde uden kendt malign sygdom har ved PET-CT skanning fået påvist en 3 cm FDG optagende tumor overfladisk i leveren. Der er ikke mistanke om tumorer andre steder. Hvad gør vi nu?
1. Gennemfører kryoablation for at undgå spredning lang stikkanaler.
2. Foretager en grovnålsbiopsi for få histologisk information om evt. tumorvæv i form af vækstmønster, celletæthed mv.
3. Foretager en finnålsbiopsi for at opnå cytologisk information om tumorvæv så risiko for fatal blødning minimeres
4. Foretager MR af leveren som for at få give kræftdiagnosen og herefter efterfølgende radiofrekvensablation som kan gøres uafhængigt af vævsdiagnose.
5. Fjerner tumor ved hjælp af endoskopisk resektion således at der opnås både diagnosticering og behandling uden forsinkelse.
2. Foretager en grovnålsbiopsi for få histologisk information om evt. tumorvæv i form af vækstmønster, celletæthed mv.
275
Hvad undersøges IKKE rutinemæssigt i et mammacancerpræparat?
1. Der foretages ikke rutinemæssigt bestemmelse af østrogenreceptor
2. Der foretages ikke rutinemæssigt bestemmelse af KRAS
3. Der foretages ikke rutinemæssigt bestemmelse af HER2 receptor
4. Der foretages ikke rutinemæssigt bestemmelse af Ki67
5. Der foretages ikke rutinemæssigt bestemmelse af tumortypen
2. Der foretages ikke rutinemæssigt bestemmelse af KRAS
276
I hvilken af nedenstående situationer er der IKKE indikation for at henvise til genetisk rådgivning?
1. Rask 50-årig kvinde hvis afdøde far havde mammacancer.
2. Mand hvis mor, moster og mormor havde mammacancer.
3. Rask kvinde med kendt patogen PALB2-mutation i familien.
4. 78-årig kvinde kendt med både mammacancer og ovariecancer, ingen familieanamnese for cancer.
5. 56-årig kvinde med invasivt ductalt mammacarcinom, østrogenreceptor positiv, ingen familieanamnese for cancer.
5. 56-årig kvinde med invasivt ductalt mammacarcinom, østrogenreceptor positiv, ingen familieanamnese for cancer.
277
Hvilke patienter skal have adjuverende strålebehandling efter operation for cancer mammae?
1. Alle med tumor over 3 cm
2. Udelukkende lumpektomerede
3. Alle under 50 år
4. Ved påviste lymfeknudemetastaser i axillen
5. Udelukkende mastektomerede
. Ved påviste lymfeknudemetastaser i axillen
278
Ømhed og rødme af brystet er hyppigst ved:
1. DCIS
2. Fibroadenom
3. Papillom
4. Kontakteksem pga. overfølsomhed for enzymholdigt vaskepulver
5. Mastitis
5. Mastitis
279
Hvad forstås ved triplediagnostik ved brystkræft?
1. Undersøgelse af tumor i mamma med tre modaliteter: Klinik (anamnese, inspektion, palpation), radiologi (mammografi og ultralyd) og patologi (biopsi hvis muligt)
2. Vævsundersøgelse med vurdering af Ki67, østrogenreceptor og HER-2
3. Vævsundersøgelse med vurdering af BRCA1, østrogenreceptor og HER-2
4. Mammografi, ultralyd af bryst og ultralyd af aksil
5. Mammografi i 3 planer
1. Undersøgelse af tumor i mamma med tre modaliteter: Klinik (anamnese, inspektion, palpation), radiologi (mammografi og ultralyd) og patologi (biopsi hvis muligt)
280
HPV-induceret hoved-halscancer behandles overvejende med kemo-radioterapi. Den sygdomsspecifikke 5-års overlevelse ligger på 80-90%. Hvad er årsagen til denne gode overlevelse?
1. HPV-induceret hoved-halscancer har høj strålefølsomhed
2. HPV-induceret hoved-halscancer har høj kemo-følsomhed
3. HPV-induceret hoved-halscancer har ringe tendens til halsmetastasering
4. HPV-induceret hoved-halscancer har ringe tendens til fjernmetastaser
5. HPV-induceret hoved-halscancer er af adenokarcinomatøs tumortype
1. HPV-induceret hoved-halscancer har høj strålefølsomhed
281
Hvilken histologisk type er langt den hyppigste type ved hoved-halskræft:
1. Basalcellekarcinom
2. Planocellulært karcinom
3. Neuroendokrint karcinom
4. Adenokarcinom
5. Sarkom
2. Planocellulært karcinom
282
Tobaksrygning øger risikoen for kræft i en lang række organer. Rygere har således en større risiko bl.a. for at udvikle enhver af de nedenævnte kræftsygdomme. Hvilken af dem er allermest knyttet til rygning?
1. Svælgkræft af planocellulær type
2. Lungekræft af småcellet type
3. Adenokarcinom i bugspytkirtlen
4. Lungekræft af adenokarcinom type
5. Urotelcancer i blæren
2. Lungekræft af småcellet type
283
Ca. halvdelen af patienterne med hoved-halskræft bliver henvist fra en hospitalsafdeling. På FAM ankommer en 62-årig tidligere rask mand med begyndende stridor og klinisk bilaterale halsmetastaser, formentlig udgående fra larynx. Hvilken behandling kan komme på tale?
1. Laser resektion af tumor i larynx og kirurgisk fjernelse halsmetastaserne med efterfølgende strålebehandling med cisplatin.
2. Neoadjuverende kemoterapi før kirurgisk fjernelse af tumorerne.
3. Stillingtagen til tracheotomi. Strålebehandling over 6-7 uger med cisplatin.
4. Neoadjuverende kemoterapi før stillingtagen til kirurgi eller strålebehandling.
5. Stereotaktisk strålebehandling af primærtumoren og adjuverende kemoterapi.
3. Stillingtagen til tracheotomi. Strålebehandling over 6-7 uger med cisplatin.
284
En 66-årig kvinde der debuterer med styringsbesvær af højre hånd, har fået fjernet en 5 cm kontrastopladende tumor i venstre frontallap ved en makrototal resektion. Patologisvar viser glioblastom. Hun er symptomfri efter operationen. Skal hun tilbydes yderligere behandling?
1. Kvinden skal tilbydes stereotaktisk strålebehandling mod operationskaviteten
2. Kvinden skal tilbydes postoperativ strålebehandling og kemoterapi
3. Kvinden skal følges med tæt med hyppige MR-skanninger af cerebrum, og tilbydes behandling hvis der opstår recidiv
4. Kvinden skal tilbydes adjuverende kemoterapi
5. Kvinden skal tilbydes profylaktisk helhjernestrålebehandling
2. Kvinden skal tilbydes postoperativ strålebehandling og kemoterapi
285
En 68-årig kvinde henvender sig til egen læge fordi hun har tabt sig 10 kg over de seneste måneder. Patienten klager over let kvalme, halsbrand og lette smerter i epigastriet, med tendens til at stråle om i ryggen. Hun er noget træt, men er ellers i god form.
Biokemisk ses påvirkede levertal med forhøjet ALAT 140 U/L (normalt 10-45 U/I), forhøjet basisk fosfatase 367 U/L (normalt 35-105 U/L) og Gamma –glutamyltransferase 965 U/L (normalt 10-75 U/L). Øvrige blodprøver (bilirubin, elektrolytter, hæmatologi) er tilnærmelsesvis normale. Der foretages CT skanning som påviser en tumor.
Hvis det er cancer, hvad er da den mest sandsynlige med ovenstående symptombillede?
1) Ventrikelcancer
2) Primær levercancer
3) Tyndtarmscancer
4) Colon cancer
5) Pancreascancer
5) Pancreascancer
286
En 67-årig mand i god form har fået konstatere levermetastaser som sandsynligvis stammer fra tarmkræft. Hvilket udsagn er korrekt vedr. mulig brug af kemoterapi?
1) Der er en mulighed for at overleve 5 år med tarmkræft selvom der er levermetastaser, hvis kemoterapi og operation for canceren kombineres.
2) Kemoterapien er effektiv ved coloncancer, så man er ofte nødt til at gå på kompromis med livskvaliteten.
3) Da levermetastase er en livtruende tilstand startes behandling oftest akut uden at forsinke processen med biopsier.
4) Kemoterapi vil ofte være kontraindiceret, fordi coloncancer tit bløder, og kemoterapi hæmmer dannelsen af de trombocytter, der er afgørende for at holde blødning skak.
5) Man skal undgå at operere levermetastaser. Hvis der kommer luft til dem, vil deres vækst hyppigt forstærkes. Desuden er kemoterapi for coloncancer så effektiv at operation er overflødig
1) Der er en mulighed for at overleve 5 år med tarmkræft selvom der er levermetastaser, hvis kemoterapi og operation for canceren kombineres.
287
En patient i god almentilstand har fået konstateret ventrikel cancer, T3N1M0.
Hvilken behandling vil man typisk planlægge?
1) Kemo-radioterapi som eneste behandling
2) Kemo-radioterapi og herefter operation
3) Operation og efterfølgende kemo-radioterapi
4) Operation kombineret med peri-operativ kemoterapi
5) Operation og efterfølgende kemoterapi
4) Operation kombineret med peri-operativ kemoterapi
288
I hvilken aldersgruppe er mammografiscreeningen et tilbud til kvinder?
40-64 år
1. 45-64 år.
2. 50-64 år.
3. 50-69 år.
4. 50-74 år
3. 50-69 år.
289
En 75-årig kvinde er under udredning for kræft. Patienten har sygdom svarende til lymfeknuder i retroperitoneum, aksillerne og klavikulært samt knoglemetastaser. Man kan ikke finde primærtumor. Biopsi viser tumorceller, som er østrogenreceptor-positive. Hvilken type kræft bør man især overveje hos denne kvinde?
Coloncancer og gynækologisk kræft
Ventrikelcancer og coloncancer
Gynækologisk kræft og Ventrikelcancer
Brystkræft og gynækologisk kræft
Hepatocellulær cancer og brystkræft
Brystkræft og gynækologisk kræft
290
En 60-årig mand har fået netop fået konstateret småcellet lunge kræft. Han har endnu ikke modtaget nogen behandling for den, men har nu udviklet vena cava superior syndrom. Hvilken behandling skal han tilbydes som det første?
Kirurgisk dekompression
Kemoterapi
Prednisolon og strålebehandling
Radiofrekvensablation
Tyrosinkinase inhibitor
Kemoterapi
291
Hvordan klarer de ældre patienter der inkluderes i kliniske studier sig i forhold til de yngre patienter i de samme studier?
1. De ældre klarer sig på samme måde som de yngre patienter der inkluderes i studierne
2. De ældre klarer sig bedre fordi de dårlige ældre patienter sorteres fra på forhånd så kun de allerbedste ældre patienter deltager i studierne
3. De ældre klarer sig dårligere fordi der optræder langt mere polyfarmaci blandt ældre patienter end blandt yngre
4. De ældre klarer sig dårligere fordi ældre har mere comorbiditet og er i ringere performance status end yngre
5. Det er ligegyldigt hvordan de klarer sig i kliniske studier, eller for den sags skyld om de overhovedet deltager i studierne fordi man kan kompensere for evt. forskelle med moderne statistiske teknikker
1. De ældre klarer sig på samme måde som de yngre patienter der inkluderes i studierne
292
En 52 årig kvinde har fået diagnosticeret småcellet lungekræft med paraneoplastisk ACTH–produktion. Hvilket af nedenstående passer ikke med det syndrom?
Lavt P-Na (125 mmol/L)
Lavt P-K (2,3 mmol/L)
A-gas pH 7.56
Højt blodsukker (11.3 mmol/L)
Hyperpigmentering
Lavt P-K (2,3 mmol/L)
293
En 65-årig mand med pancreascancer har tiltagende smerter i ryggen. Smerterne er konstant til stede og hæmmer hans hverdag. En frisk CT-skanning har vist at der er metastaser flere steder i columna, men smerterne passer bedst med en osteolytisk metastase fortil i corpora af lumbal hvirvel nr.1 (L1). Manden behandles i øjeblikket med paracetamol 1 g x4, men han synes ikke at det hjælper. Han er kendt med ulcus sygdom fra tidligere. Hvilken af nedenstående behandlinger vil du primært foreslå?
Medicinsk behandling med morfin 10 mg pn. max gange 6 + depot morfin 30 mg x2 + laksantia.
Operativ fjernelse af corpora af L1.
Stereotaktisk strålebehandling af L1.
Medicinsk behandling med ibuprofen 600 mg x3.
Behandling med transdermal depot plaster fx fentanyl 25 mikrogram/time skiftet hver tredje dag.
Medicinsk behandling med morfin 10 mg pn. max gange 6 + depot morfin 30 mg x2 + laksantia.
294
Hvad benyttes MUGA til?
1. MUGA bruges til at vurdere venstre ventrikels uddrivningsfunktion
2. MUGA bruges til at vurdere højre ventrikels uddrivningsfunktion
3. MUGA bruges til at vurdere om patienten kan tåle strålebehandling
4. MUGA bruges til at vurdere om patienten kan tåle at blive opereret
5. MUGA bruges til at vurdere om der er tegn på iskæmi i hjertet
1. MUGA bruges til at vurdere venstre ventrikels uddrivningsfunktion
295
Hvilke udsagn om malignt hyperkalkæmi er korrekt?
1. Svær hyperkalkæmi er kendetegnet ved overhydrering, sløvhed og nyresvigt hvorfor behandling indebærer vandrivende fx thiazider
2. Den hyppigste årsag til malign hyperkalkæmi er osteolyse pga. knoglemetastaser
3. Den væsentligste behandling af hyperkalkæmi er at give prednisolon pga. ødemet omkring knoglemetastase
4. Behandling af malign hyperkalkæmi omfatter hydrering og bisfosfonater
5. Ved malign hyperkalkæmi ses oftest høj PTH
4. Behandling af malign hyperkalkæmi omfatter hydrering og bisfosfonater
296
En 70-årig mand skal have platinholdig kemoterapi sammen med strålebehandling. Hvilken undersøgelse er relevant at udføre for at vurdere nyrernes forhold?
1. Der skal udføres en i.v.-urografi for at sikre at der tiltrækkelig funktion af nyrerne.
2. Der skal udføres en isotoprenografi til at vurdere der er tilstrækkelig nyrefunktion til behandlingen
3. Der skal udføres en undersøgelse med 99mtechnetium DTPA for at vurdere nyrefunktionen før behandlingen startes.
4. Der skal udføres en PET-CT-skanning til at vurdere nyrernes funktion og deres beliggenhed før behandlingen indledes.
5. Der skal udføres en CT-skanning med kontrast så nyrernes evne til at udskille kemoterapi kan vurderes.
3. Der skal udføres en undersøgelse med 99mtechnetium DTPA for at vurdere nyrefunktionen før behandlingen startes.
297
Hvilken af nedenstående er ikke en risikofaktor for bivirkninger til kemoterapi?
1. Nedsat organfunktion, f.eks. knoglemarv
2. Ung alder som risikofaktor for febril neutropeni
3. Komorbiditet
4. Kvinde som risikofaktor for opkastning
5. Polyfarmaci
2. Ung alder som risikofaktor for febril neutropeni
298
Der er diagnosticeres færre tilfælde af larynx cancer årligt i Danmark gennem de sidste 3 årtier. Hvad er årsagen til det:
1. Indførelse af HPV-vaccine
2. Skred i indtag af stærk alkohol til fordel for vin
3. Fald i tobaksforbrug hos mænd
4. Mindre eksposition for ædle træsorter
5. Indførelse af kræftpakkeforløb
3. Fald i tobaksforbrug hos mænd
299
En kvinde på 40 år er sat i behandling med immunterapi (check-point inhibitor) for nogen tid siden for metastaserende malignt melanom. Hun møder hos egen læge og fortæller at hun har fået diare 4-6 gange dagligt. Der er blod i afføringen, og hun har ømhed i abdomen. Hun er dog ikke alment påvirket, og hun er ikke inkontinent for fæces. Hvad skal der ske nu?
1. Kvinden kan behandles symptomatisk med loperamid og fortsætte immunterapien. Hun skal følges tæt og instrueres i at henvende sig ved forværring.
2. Kvinden skal behandles med prednisolon i moderate doser (25 mg) samt med loperamid og fortsætte immunterapien. Hun skal henvises til opfølgning på onkologisk afdeling og instrueres i at henvende sig hvis der sker forværring inden hun er set der. Behandling med immunterapi fortsættes indtil videre
3. Kvinden sættes i gang med loperamid, og vurderes ambulant på onkologisk afdeling. Hun skal holde pause med immunterapien. Ved klar mindskning i symptomerne kan hun genoptage immunterapien. Hvis der ikke er effekt af behandlingen inden for 2 dage, vil hun blive sat i behandling med moderate doser prednisolon (25-50 mg).
4. Kvinden skal indlægges akut til væskebehandling samt endoskopi under dække af højdosis steroid i.v. Immunterapien seponeres helt, og der startes behandling med infliximab (Remicade)
5. Kvinden skal indlægges akut til CT-skanning af abdomen. Der skal startes højdosis steroid i.v. Immunterapien skal seponeres helt, og afventes respons på behandlingen.
3. Kvinden sættes i gang med loperamid, og vurderes ambulant på onkologisk afdeling. Hun skal holde pause med immunterapien. Ved klar mindskning i symptomerne kan hun genoptage immunterapien. Hvis der ikke er effekt af behandlingen inden for 2 dage, vil hun blive sat i behandling med moderate doser prednisolon (25-50 mg).
300
En lungekræftpatient der har haft god effekt at behandling med tyrosinkinasehæmmer for en tumor i apikalt i højre lunge, kommer ekstraordinært i dit ambulatorium på onkologisk afdeling. Hun er blevet svimmel, og har desuden let trykkende hovedpine. Hvilken akut onkologisk tilstand vil du umiddelbart mistænke?
1. Hyperkalkæmi
2. Vena cava superior syndrom
3. Cerebrale metastaser
4. Tyrosinkinasehæmmer udløst encefalopati
5. Paraneoplastisk limbisk encefalitis
3. Cerebrale metastaser
301
Primære hjernetumorer inddeles ud fra ’WHO klassifikation af tumorer i CNS’. Hvad angiver den tilknyttede grad I-IV?
1. Graderingen I-IV beskriver hvor meget canceren har spredt i cerebrum og cerebellum vurderet ud fra en MR-skanning. Grad IV mest udbredt og grad I mindst.
2. Graderingen I-IV grad beskriver indvækst i omgivende blodkar. Grad I har mindst indvækst og grad IV mest.
3. Grad I-II er lavgrads tumorer og er dermed meget aggressive og knyttet til en dårlig prognose. De omfatter fx glioblastomer
4. Grad III- IV er en højgrads tumorer og er dermed meget aggressive og knyttet til en dårlig prognose. De omfatter fx glioblastomer
5. Graderingen I-IV beskriver patientens neurologisk tilstand efter operation. Grad 4 er en fuldt normal tilstand, mens grad 1 er svært påvirket
4. Grad III- IV er en højgrads tumorer og er dermed meget aggressive og knyttet til en dårlig prognose. De omfatter fx glioblastomer
302
Hvilke af bivirkninger kan en mand opleve når han der skal have præoperativ strålebehandling mod rektum?
1. Hudrødme, blodig diare, mavesår, blærebetændelseslignede gener,
2. Hudrødme, blodig diare, blærebetændelseslignede gener,
3. Hudrødme, spiseproblemer, kvalme, blærebetændelseslignede gener,
4. Smerter i hofteled, blodig diare, blærebetændelseslignede gener
5. Hudrødme, blodig diare, smerter i hofteled
2. Hudrødme, blodig diare, blærebetændelseslignede gener
303
MCQ 4
Paraneoplastisk syndrom: Hvilket af følgende udsagt er korrekt?
a. Paraneoplastiske antistoffer kan altid måles i blodet ved paraneoplastisk neurologisk syndrom
b. Paraneoplastisk neurologisk syndrom kan debutere før en cancer
c. De neurologiske symptomer forsvinder altid ved behandling af kræftsygdommen
d. Paraneoplastisk neurologisk syndrom er ofte mildt forløbende
e. Paraneoplasisk neurologisk syndrom ses hyppigt ved cancer
b. Paraneoplastisk neurologisk syndrom kan debutere før en cancer
304
MCQ 5
Hvad er en Comprehensive Geriatric Assessment, CGA
a. En systematisk gennemgang af flere domæner, fx patientens funktionsstatus, kognitive tilstand, komorbiditet, ernæringsstatus mv. SAMT en plan for optimering ved fund af deficits inden for nogle af disse domæner
b. En systematisk gennemgang af flere domæner, fx patientens funktionsstatus, kognitive tilstand, komorbiditet, ernæringsstatus mv. så onkologerne kan vurdere om patienten skal have behandling
c. En systematisk gennemgang af flere domæner, fx patientens funktionsstatus, kognitive tilstand, komorbiditet, ernæringsstatus mv. med besked til egen læge, så denne kan følge op på patienten
d. En systematisk gennemgang af flere domæner, fx patientens funktionsstatus, kognitive tilstand, komorbiditet, ernæringsstatus mv. så det kan vurderes om patienten skal udredes for kræft
a. En systematisk gennemgang af flere domæner, fx patientens funktionsstatus, kognitive tilstand, komorbiditet, ernæringsstatus mv. SAMT en plan for optimering ved fund af deficits inden for nogle af disse domæner
305
Hvad er Geriatric-8?
a. En undersøgelsesmetode til ældre patienter med lungekræft
b. Et værktøj til vurdering af komorbiditet hos ældre patienter med kræft
c. Et screeningsværktøj der kan hjælpe onkologen med at vurdere om ældre patienter med kræft er skrøbelige
d. Et værktøj til vurdering af polyfarmaci og potentielle medicinske interaktioner hos ældre patienter med kræft
e. Et screeningsværktøj til skrøbelige ældre med kræft der kan hjælpe med at vurdere om de skal tilbydes fysioterapi.
kræft
c. Et screeningsværktøj der kan hjælpe onkologen med at vurdere om ældre patienter med kræft er skrøbelige
306
MCQ 7
Ved sygdomsdisponerende variant i genet, hvilket gen har da den laveste gennemsnitsalder for diagnosen mammacancer?
a. BRCA1
b. BRCA2
c. CDH1
d. PALB2
e. TP53
e. TP53
307
Hvilken parameter indgår i patologi-graderingen af en brystkræftknude?
a. Nekrose
b. Lymfebaneinvasion
c. Lymfeknudemetastasering
d. Tumordiameter
e. Mitoser
e. Mitoser
308
Hvornår benyttes markering med ultralyds/røntgenvejledt Franks nål altid forud for operation?
a. Når Tumor/forandringerne er store
b. Når Tumor/forandringerne er i øvre laterale kvadrant
c. Ved flere knuder i samme bryst
d. Ved non-palpable forandringer
e. Hos kvinder under 50 år
d. Ved non-palpable forandringer
309
Hvilket af nedenstående udsagn vedr. behandling med kemoterapi til maligne solide tumores er falsk?
a. Kemoterapi kan gives med følgende formål: neoadjuverende, adjuverende, kurativt eller palliativt
b. Kemoterapi anvendes sjældent i den palliative fase, da det giver for mange bivirkninger
c. Kemoterapi kan inddeles i overordnet set fire store grupper baseret på deres virkningsmekanisme
d. Kemoterapi gives ofte som kombination af to eller flere stoffer
e. Kemoterapi kan give både akutte og sene bivirkninger
b. Kemoterapi anvendes sjældent i den palliative fase, da det giver for mange bivirkninger
310
Når kemoterapi gives med henblik på levetidsforlængelse, er responsraten (andel af patienter, der har effekt af behandlingen) bl.a. afhængig af:
a. CTLA-4 ekspressionen vurderet i tumorvævet
b. Tidligere god effekt af immunterapi
c. Kemoterapi-følsomhed ved den pågældende kræftsygdom
d. Forbehandling med granulocyte colony-stimulating factor (G-CSF)
e. Tumorbyrde mindre end 10*9 kræftceller
c. Kemoterapi-følsomhed ved den pågældende kræftsygdom
311
En patient bliver behandlet med immunterapi for en kræftsygdom, der i teorien hyppigt responderer på immunterapi. Behandlingen består af en kombination af anti-CTLA-4 og anti-PD-1. Efter 12 ugers behandling fortages status CT-skanning, der viser at sygdommen er i vækst uden at der dog er tilkommet nye metastaser. Patienten har tålt behandlingen godt og er alment velbefindende. Skal behandlingen fortsætte eller ophøre? Hvilket af nedenstående udsagn vil være din tilgang?
a. CT-skanning anvendes ikke til at vurdere, om behandlingen skal fortsætte. Jeg vurderer udelukkende patienten klinisk. Behandlingen fortsætter.
b. CT-skanning viser at sygdommen er i vækst, og dette er et entydigt tegn på, at behandlingen ikke virker. Behandlingen ophører.
c. CT-skanning er bekymrende, men jeg vurderer, at der er tale om pseudoprogression, da patienten har det godt, er uden bivirkninger, og ikke har klinisk tegn på progression. Behandlingen fortsætter under skærpet overvågning.
d. CT-skanning viser at sygdommen er i vækst. Patienten har ikke haft bivirkninger, endnu et tegn på, at der ikke er kommet et immunrespons på behandlingen. Behandlingen ophører.
e. Efter 12 ugers behandling med anti-CTLA-4 og anti-PD-1 er pseudoprogression udelukket, og skanningen viser ægte progression. Behandlingen ophører.
c. CT-skanning er bekymrende, men jeg vurderer, at der er tale om pseudoprogression, da patienten har det godt, er uden bivirkninger, og ikke har klinisk tegn på progression. Behandlingen fortsætter under skærpet overvågning.
312
En patient henvender sig hos sin praktiserende læge (dig) med vægttab på 8 kg over 2 måneder, træthed. Ved undersøgelsen kan du mærke flere hårde uømme knuder i huden. Hvad gør du?
a. Tager en biopsi
b. Henviser til CT-skanning
c. Henviser til udredning i diagnostisk center
d. Tager nogle blodprøver
e. Behandler med antibiotika og ser patienten igen om 14 dage
c. Henviser til udredning i diagnostisk center
313
MUGA – hvilket udsagn er forkert?
a. Bestemmer venstre ventrikels uddrivningsfunktion
b. Præcis trods uregelmæssig hjerterytme
c. Stråledosis er på niveau med baggrundsstrålingen på et år i Danmark
d. Benyttes til monitorering under behandling med særlige typer kemoterapi
e. Benyttes til monitorering under behandling med HER2-rettet behandling
b. Præcis trods uregelmæssig hjerterytme
314
Lungefunktionsundersøgelse – hvilket udsagn er forkert?
a. Udføres altid forud for lunge kirurgi
b. Benyttes til monitorering under behandling med særlige typer kemoterapi
c. Kan benyttes forud for lungeresektion
d. Kan benyttes forud for stråleterapi mod lunge
e. Benyttes altid forud for behandling med immunterapi
a. Udføres altid forud for lunge kirurgi
315
Hvilket udsagn om FDG-PET/CT er forkert?
a. Undersøgelsen er uspecifik
b. Undersøgelsen er sensitiv
c. Kan benyttes til staging ved flere maligne sygdomme
d. Der er ingen forberedelse til undersøgelsen
e. Undersøgelsen påvirkes hvis patienten har modtaget kemoterapi få dage inden undersøgelsen
d. Der er ingen forberedelse til undersøgelsen
316
En 34-årig kvinde der i starten af 2023 føder et sundt og velskabt barn, efterfølgende ammer hun. Hun får symptomer på brystbetændelse, starter antibiotika, men det forsvinder ikke, brystet er fortsat rødt, varmt, kløende og ømt og fyldigt. Hun bliver udredt for cancer mammae, og der findes en T3 tumor lateralt i højre bryst. Der er ikke tegn til spredning til axil eller anden disseminering. Der tages grovnålsbiopsi fra tumor i bryst, som viser invasivt ductalt karcinom, grad 3, HER2 1+, østrogenreceptor negativ.
Hvilken behandling bør tilbydes?
a. Mastektomi og derefter adjuverende stråler og kemoterapi
b. Neoadjuverende behandling med kemoterapi, derefter lumpektomi/mastektomi, antihormonbehandling samt zoledronsyre
c. Neoadjuverende behandling med kemoterapi og immunterapi, derefter lumpektomi/mastektomi, adjuverende strålebehandling og zoledronsyre
d. Neoadjuverende behandling med kemoterapi og immunterapi, derefter operation med lumpektomi/mastektomi og alt efter patologisk respons evt. yderligere immunterapi eller kemoterapi
e. Lumpektomi og derefter adjuverende kemoterapi og immunterapi
d. Neoadjuverende behandling med kemoterapi og immunterapi, derefter operation med lumpektomi/mastektomi og alt efter patologisk respons evt. yderligere immunterapi eller kemoterapi
317
En 72-årig mand indlægges akut via egen læge, da han har fået påvist for lavt Natrium på 115 mmol/L i blodprøverne (ref: 137-145). Henvender sig med hoste og hovedpine, svimmelhed samt lidt forvirret. Mangeårig ryger med 40 pakkeår. Tabt sig 3 kg over den sidste måned. Diagnosen neuroendokrint småcellet lungekarcinom stilles hurtigt.
Hvilket tiltag er mest korrekt for at behandle hyponatriæmi hos denne patient?
a. Rigeligt med væske i form af isoton saltvand.
b. Stiler mod hurtig korrektion.
c. Behandler med thiazider. 1 centyl dagligt med kaleorid.
d. Væskerestriktion og NaCl som tabletter samt furosemid.
e. Ser an uden Natrium korrektion.
d. Væskerestriktion og NaCl som tabletter samt furosemid.
318
En 65-årig mand har fået konstateret svælgcancer som har spredt sig til lymfeknuder på venstre side af halsen. Manden er i rimelig god form selvom han lider af KOL. Han har været ryger siden han var teenager, og ryger endnu uden planer om at høre op. Manden er tilbudt strålebehandling for sin kræftsygdom. Han har hørt om stereotaktisk strålebehandling og spørger om det kan være en mulighed. Er det det?
a. Ja, stereotaktisk strålebehandling er standardbehandlingen i den situation idet hver enkelt fraktion (behandling) gives med en stor stråledosis på få gange med stor nøjagtighed. Det minimerer det forhold at rygning nedsætter effekten af strålebehandling på kræftvæv ved behandlinger der gives i små doser over lang tid
b. Nej, stereotaktisk strålebehandling er ikke en velegnet type strålebehandling i den situation pga. tumorens lokalisation til den normale mucosa, og fordi det bestrålede område er for stort til at voldsomme skader på mucosa mv. kan undgås
c. Nej, strålebehandling er ikke velegnet til behandling af hoved-hals cancer, da patienterne altid behandles i en behandlingsskal som den type stråler vil have forholdsvis vanskeligt ved at trænge igennem
d. Ja, stereotaktisk strålebehandling benyttes rutinemæssigt i den situation kombineret med konventional strålebehandling. Tumoren i svælget behandles med konventional behandling med mange fraktioner og over lang tid, mens lymfeknuderne på venstre side af halsen behandles med stereotaktisk strålebehandling hvor behandlingerne gives 1 gang ugentlig, mens den konventionelle behandling gives daglig
e. Nej, behandlingssigtet for den strålebehandling som manden tilbydes, er kurativt. Stereotaktisk strålebehandling er en behandling der fortrinsvis bruges med palliativt sigte, og det er derfor ikke første valg i situationen
b. Nej, stereotaktisk strålebehandling er ikke en velegnet type strålebehandling i den situation pga. tumorens lokalisation til den normale mucosa, og fordi det bestrålede område er for stort til at voldsomme skader på mucosa mv. kan undgås
319
Hvilket udsagn er korrekt om strålepneumonitis (’strålelungebetændelse’)?
a. Pneumonitis optræder allerede efter få dages strålebehandling mod lungetumorer og viser sig med tør hoste og åndenød.
b. Hos patienter der har fået strålebehandling mod lungetumorer, er der oftest gået mere end en måned efter at strålebehandlingen er afsluttet
c. Risikoen for pneumonitis er afhængig af det volumen af lungen som bestråles og den dosis lungerne modtager. De forhold gør at pneumonitis specielt ses efter stereotaktisk strålebehandling hvor der gives meget stor stråledosis ved hver strålefraktion.
d. Risikoen for optræden af pneumonitis begrænses ved at patienterne samtidig gives medicinsk behandling med medicin der øger iltoptagelsen i lungevævet.
e. Pneumonitis forebygges ved at give immunterapi før strålebehandlingen.
b. Hos patienter der har fået strålebehandling mod lungetumorer, er der oftest gået mere end en måned efter at strålebehandlingen er afsluttet
320
SIADH er et paraneoplastisk syndrom. Hvad gælder om det syndrom?
a. SIADH er kendetegnet ved lav koncentrationer af natrium i blodet, og der opstår allerede symptomer ved en mindre reduktion af natriumkoncentrationen i plasma.
b. Hvis SIADH erkendes før kræftsygdommen diagnosticeres, benyttes MR skanning i udredningen fremfor CT-skanning pga. den tilgrundliggende nyreskade.
c. SIADH kan ses ved mange kræftsygdomme, men ses relativt hyppigere hos ældre patienter med nedsat immunforsvar.
d. Ved SIADH holdes vand tilbage i nyrens distale tubuli hvilket medfører lav koncentration af natrium i blodet. Pga. væskeoverskuddet indgår væskerestriktion som et væsentligt element i behandlingen.
e. For at mindske de generende ødemerne, som ved SIADH skyldes vandoverskuddet i blodbanen, behandles tilstanden med vandrivende thiazid og salttabletter
d. Ved SIADH holdes vand tilbage i nyrens distale tubuli hvilket medfører lav koncentration af natrium i blodet. Pga. væskeoverskuddet indgår væskerestriktion som et væsentligt element i behandlingen.
321
Hvilke af nedenstående er IKKE? typiske symptomer ved spiserørskræft?
a. Synkebesvær
a. Forstoppelse
b. Vægttab
c. Retrosternale smerter
d. Opkastning
a. Forstoppelse
322
Hvilke af nedenstående er de vigtigste billedmodaliteter/undersøgelser ved stadieinddeling?
a. Gastroskopi med biopsi samt EUS, CT/PET-CT samt præoperativ laparoskopi
b. Gastroskopi samt CT/PET-CT
c. Gastroskopi med biopsi samt CT/PET-CT og ultralyd af abdomen
d. Gastroskopi med biopsi samt EUS samt præoperativ laparoskopi
a. Gastroskopi med biopsi samt EUS, CT/PET-CT samt præoperativ laparoskopi
323
En 65-årig mand møder ved egen læge grundet dysfagi, vægttab samt retrosternale smerter. Patienten er netop gået på pension, har i mange år arbejdet som havnemedarbejder ved Esbjerg Havn. Patienten holder sig i gang med daglige gåture og holder hus og have. Patienten har røget 20 cigaretter om dagen i over 30 år samt haft et dagligt alkoholforbrug.
Pt sendes til udredning i en kræftpakke i kirurgisk regi, og gennemgår et udredningsforløb med fund af en spiserørskræft af planocellulær type. På PET-CT er der ikke tegn til spredning.
Hvilket behandlingsforløb skal patienten gennemgå?
a. Kirurgi forudgået af strålebehandling kombineret med kemoterapi, såfremt der er fortsat tegn til kræft i den fjernede tumor, skal pt. tilbydes efterbehandling i form af forebyggende immunterapi
b. Kirurgi efterfulgt af forebyggende immunterapi
c. Immunterapi alene
d. Kirurgi alene
e. Kirurgi efterfulgt af strålebehandling kombineret med kemoterapi
a. Kirurgi forudgået af strålebehandling kombineret med kemoterapi, såfremt der er fortsat tegn til kræft i den fjernede tumor, skal pt. tilbydes efterbehandling i form af forebyggende immunterapi
324
En 64-årig kvinde udredes pga. mavesmerter, træthed og vægttab på 5 kg/3 mdr.
Blodprøver med anæmi (5.3 mmol/l) og CRP på 98, ingen leukocytose. Øvrige BP nær-normale.
Skopi: cirkumferent og malignt udseende tumor i colon ascendens.
Biopsi: Adenokarcinom, pMMR
CT: tumor i colon ascendens og fleres suspekte lymfeknuder, ingen fjernmetastaser.
MDT- stadie: T3N1M0
MDT- plan: hø.sidig hemicolektomi
Postop. MDT: T3N0, ingen metastaser i 32 fjernede lymfeknuder.
Hvilken plan lægger I på MDT?
a. Tilbyder patienten adjuverende kemoterapi med irinotecan
b. Tilbyder patienten adjuverende kemoterapi med oxaliplatin
c. Tilbyder patienten adjuverende kemoterapi med 5FU
d. Tilbyder patienten adjuverende kombinationes kemoterapi
e. Tilbyder kontrol i kirurgisk regi, der er ikke indikation for adjuverende kemoterapi
e. Tilbyder kontrol i kirurgisk regi, der er ikke indikation for adjuverende kemoterapi
325
En 55 årig mand med nydiagnostiseret tumor i colon og multiple levermetastaser. MDT har vurderet biopsi svar og patientens CT scanning.
Stadie: T3N2M1, adenokarcinom metastase ved biopsi fra leveren, formentlig med udgangspunkt i colon. Normale MMR proteiner. KRAS wt, BRAF wt.
Sygdommen er non-resektabel og dermed non-kurabel. Patienten mærker sygdommen ved træthed og trykkende smerter under højre kurvatur. Patienten beskrives trods symptomerne i god form. Performance status 1. Han passer fortsat sit arbejde i eget tømrerfirma, går dagligt 5-7 km med hunden og er ofte til sociale arrangementer.
Hvilken behandling vil du tilbyde patienten?
a. Ingen behandling, han bliver aldrig rask alligevel
b. 1 stofs kemoterapi
c. Kombinations kemoterapi og EGFR hæmmer
d. Immunterapi
e. Operation af de levermetastaser, som kan fjernes uden at påvirke leveren for meget.
c. Kombinations kemoterapi og EGFR hæmmer
326
Hvilke kræftformer er de 3 hyppigste hos kvinder
a. Brystkræft, livmoderhalskræft og lungekræft
b. Brystkræft, lungekræft og modermærkekræft
c. Brystkræft, ende- og tyktarmskræft og livmoderhalskræft
d. Brystkræft, lungekræft og ende- og tyktarmskræft.
e. Brystkræft, kræft i æggestokke og livmoderhalskræft.
d. Brystkræft, lungekræft og ende- og tyktarmskræft.
327
HPV-vaccination anses som værende en del af
a. Primær forebyggelse
b. Sekundær forebyggelse
c. Tertiær forebyggelse
d. Kvartær forebyggelse
e. Både primær og tertiær forebyggelse
a. Primær forebyggelse
328
En 52-årig mand der er i strålebehandlingsforløb for prostatacancer henvender sig i Onkologisk Afdeling med kvalme og diare. Er midtvejs i strålebehandlingsforløbet og har fået 22 ud af 39 planlagte strålebehandlinger.
Hvordan vil du håndtere situationen?
a. Holde pause med strålebehandlingen og afvente at symptomerne svinder
b. Ordinere understøttende behandling med kvalmestillende såvel som stoppende medicin
c. Udskrive antibiotika på mistanke om gastroenteritis
d. Bede patienten tage kontakt til egen læge for at blive vurderet efterfølgende dag
e. Ændre til 2 strålebehandlinger dagligt, den sidste del af forløbet, så han bliver hurtigere færdig
b. Ordinere understøttende behandling med kvalmestillende såvel som stoppende medicin
329
MCQ 30
Hvad kendetegner specialiseret Palliation?
a. At der arbejdes på tværs af sektorerne, således at både egen læge, hjemmesygeplejen og sygehusafdelinger deltager?
b. At der er minimum 3 forskellige faggrupper involverede i vurderingen af patienten?
c. At der er minimum 4 forskellige faggrupper involverede i vurderingen af patienten?
d. At palliation altid er på specialistniveau?
e. At det kun er specialister, der må arbejde med specialiseret palliation.
c. At der er minimum 4 forskellige faggrupper involverede i vurderingen af patienten?
330
Hvornår skal den specialiserede palliative indsats etableres?
a. Når patienten nærmer sig den sidste tid.
b. Når der er betydende fysiske symptomer.
c. Ved udskrivelse fra sengeafdeling efter indlæggelse.
d. Ved en kompleks symptomatologi, der ikke kan håndteres på basisniveau.
e. Når kurativ behandling ikke er muligt, og patienten er uhelbredelig syg
d. Ved en kompleks symptomatologi, der ikke kan håndteres på basisniveau.
331
Hvilke udsagt er korrekt om ukendt primærtumor?:
a. Hvis patienten kommer igennem tilstrækkelige undersøgelser, findes primærtumor altid
b. Ofte kan der gives en god behandling, som kan være helbredende
c. En patolog kan ofte stille diagnosen ud fra immunhistokemiske farvning
d. Patienter med ukendt primærtumor lever ofte længe med deres kræftsygdom
e. Hos de fleste er prognosen dårlig med en kort forventet restlevetid
e. Hos de fleste er prognosen dårlig med en kort forventet restlevetid
332
En 77-årig mand med dissemineret småcellet lungekarcinom og nylig påviste hjernemetastaser ses akut i vagten grundet tiltagende hovedpine og kvalme. Han har også kastet op en enkelt gang på vej ind til sygehuset. Hvilken behandling vil du initialt tilbyde patienten?
a. Opstarte helhjernebestråling.
b. Prednisolon 50 mg x 1 daglig, p.o.
c. Ondansetron 8 mg x 2 daglig, p.o.
d. Metoclopramid 10 mg x 3 daglig, p.o.
e. Solu-medrol 80 mg som engangsordination, i.v.
e. Solu-medrol 80 mg som engangsordination, i.v.
333
Hvad er formålet med adjuverende kemoterapi ved stadium III colon cancer?
a. At reducere tumorstørrelsen præoperativt, hvilket øger sandsynligheden for en succesfuld kirurgisk resektion.
b. At forbedre overlevelsen ved at eliminere mikrometastaser.
c. At eradikere hele tumor, så kirurgisk intervention kan undgås.
d. At forbedre overlevelsen ved at forstærke effekten af strålebehandling.
e. Både a) og c) er korrekte.
b. At forbedre overlevelsen ved at eliminere mikrometastaser
334
Hvilke patienter skal tilbydes adjuverende anti-hormonbehandling?
a. Patienter med HER-2 positive tumorer
b. Kun postmenopausale patienter
c. Patienter med østrogen-receptor positive tumorer
d. Patienter med østrogen-receptor negative tumorer
e. Patienter med HER-2 negative tumorer
c. Patienter med østrogen-receptor positive tumorer
335
50. En 45-årig kvinde med nydiagnostiseret tumor i rectum og store levermetastaser. Fordelt i hele leveren. MDT har vurderet biopsi svar og patientens CT scanning.
Stadie: T3N2M1, adenokarcinom metastase ved biopsi fra leveren, formentlig med udgangspunkt i colon. Normale MMR proteiner. KRAS wild type, BRAF wild type.
Sygdommen er non-resektabel og dermed non-kurabel. Patienten mærker sygdommen ved træthed og trykkende smerter under højre kurvatur.
Patienten beskrives trods symptomerne i god form. Performance status 1. Hun passer fortsat sit arbejde som pædagog i en børnehave, går dagligt 5-7 km med hunden og er ofte til sociale arrangementer.
Hvilken behandling vil du tilbyde patienten?
a) Ingen behandling, hun bliver aldrig rask alligevel
b) 1 stofs kemoterapi
c) Kombinations kemoterapi og EGFR hæmmer
d) Immunterapi
e) Operation af den største levermetastase
c) Kombinations kemoterapi og EGFR hæmmer
336
49. 57-årig mand udredes pga. mavesmerter, træthed og vægttab på 5 kg/3 mdr.
Blodprøver med anæmi (5.3 mmol/l) og CRP på 98, ingen leukocytose. Øvrige blodprøver er normale.
Skopi: cirkumferent og malignt udseende tumor i colon transversum.
Biopsi: Adenokarcinom, normale MMR proteiner.
CT: tumor i colon transversum og flere små, men uspecifikke lymfeknuder, ingen fjernmetastaser.
MDT- stadie: T3N1M0
MDT- plan: operation snarest muligt.
Postop. MDT: T3N0, ingen metastaser i 32 fjernede lymfeknuder.
Hvilken plan lægger I på MDT?
a) Tilbyder patienten adjuverende kemoterapi med irinotecan
b) Tilbyder patienten adjuverende kemoterapi med oxaliplatin
c) Tilbyder patienten adjuverende kemoterapi med 5FU
d) Tilbyder patienten adjuverende kombinations kemoterapi
e) Tilbyder kontrol i kirurgisk regi, der er ikke indikation for adjuverende kemoterapi
e) Tilbyder kontrol i kirurgisk regi, der er ikke indikation for adjuverende kemoterapi
337
48. Hvilken histologiske type er dominerende ved primær leverkræft:
a) Gastrointestinal stromal tumor
b) Adenokarcinom
c) Sarkom
d) Hepatocellulært karcinom
e) Neuroendokrint karcinom
d) Hepatocellulært karcinom
338
47. Hvilket udsagn er mest korrekt for en patient med adenokarcinom i esophagus, T3N1M0?
a) Patienten skal tilbydes kemoterapi som primære behandling.
b) Patienten skal tilbydes operation straks uden yderligere.
c) Patienten skal tilbydes kemoterapi, herefter operation og igen kemoterapi.
d) Patienten skal tilbydes kemo-stråleterapi som primære behandling.
e) Patienten skal tilbydes kemo-stråleterapi, derefter kirurgi.
c) Patienten skal tilbydes kemoterapi, herefter operation og igen kemoterapi.
339
46. Du er til Hoved-halscancer MDT og møder en 59-årig kvinde, der er i god form, performance status 0. Ikke-ryger.
Debuterede for 2-3 uger siden med en hævelse på halsen. På ØNH-kirurgisk Afdeling konstateres en relativ lille ulceration i vallecula i tungebasis, samt et større lymfeknudekonglomerat i level II og III på højre side af halsen. Den største lymfeknude måler 32 x 27 x 20 mm. I generel anæstesi tages biopsi fra vallecula, der ligger nede omkring svælgringens lymfatiske væv (del af Waldeyer svælgring) med fund af planocellulært karcinom.
Hvilken lidelse er der tale om?
a) Nasopharynxcancer
b) Oropharynxcancer
c) Oralcancer
d) Larynxcancer
e) Ingen af ovennævnte
b) Oropharynxcancer
340
45. Hvorfor er det, at det kan være meget vanskelige at typebestemme tumorcellernes udgangspunkt hos patienter med Metastaser fra ukendt primærtumor (MUP). Mulige forklaringer herpå kan være
a) tumorcellerne er så højt differentierede, at deres immunprofil er specifik.
b) tumorcellerne ikke er FDG-optagende
c) at tumorcellernes morfologiske karakteristika ikke svarer til det forventelige for det organ, de er opstået i
d) de metastatiske tumorceller adapterer immunfænotypen af det organ, de er metastaseret til
e) tumorcellerne er så lavt differentierede, at deres immunprofil ikke svarer til det forventelige for det organ, de er opstået i
e) tumorcellerne er så lavt differentierede, at deres immunprofil ikke svarer til det forventelige for det organ, de er opstået i
341
44. 69-årig mand med dissemineret ikke småcellet lungekræft. Har tidligere fået immunterapi med atezolizumab i 2 år. Nu i kontrol forløb. Ses ekstra i ambulatoriet på grund af tiltagende hovedpine og let styringsbesvær af højre ben.
MR-cerebrum viser solitær hjernemetastase.
Hvilken behandling vil du give?
a) Immunterapi igen
b) Tablet prednisolon 100 mg og stereotaktisk strålebehandling mod hjernemetastase
c) Tablet prednisolon 100 mg og helhjerne strålebehandling
d) Tablet prednisolon 100 mg og kemoterapi
e) Tablet prednisolon 100 mg og henvise til palliativt team
b) Tablet prednisolon 100 mg og stereotaktisk strålebehandling mod hjernemetastase
342
43. 55-årig mand ses i ambulatoriet til information forud for opstart strålebehandling mod ikke-småcellet lungekræft. Han informeres om risiko for strålepneumonitis. Hvilket udsagn er korrekt omkring stråle induceret pneumonitis?
a) Da der ved stereotaktisk strålebehandling gives meget høje stråledoser hver gang, optræder strålepneumonitis hyppigt efter en sådan behandling.
b) Der optræder sjældent strålepneumonitis når der er gået et par uger efter at strålebehandlingen er afsluttet
c) Kardinalsymptomerne ved strålepneumonitis er dyspnø, tør hoste og evt. lav feber
d) Kardinalsymptomerne ved strålepneumonitis er høj feber, høj CRP, og medtaget almentilstand
e) Strålepneumonitis ses på en CT-skanning uger før det giver symptomer.
c) Kardinalsymptomerne ved strålepneumonitis er dyspnø, tør hoste og evt. lav feber
343
42. En screeningsmetode er mest valid, hvis den har følgende?
a) Høj sensitivitet. Lav specificitet og høj negativ prædiktiv værdi
b) Høj specificitet, høj sensitivitet og lav negativ prædiktiv værdi
c) Høj specificitet, høj sensitivitet og høj negativ prædiktiv værdi
d) Lav specificitet, Lav sensitivitet og høj negativ prædiktiv værdi
e) Lav specificitet, Lav sensitivitet og lav negativ prædiktiv værdi
c) Høj specificitet, høj sensitivitet og høj negativ prædiktiv værdi
344
41. Du ser en 56-årig kvinde der netop har fået påvist småcellet-lungekræft med en stor tumor i venstre lunge og spredning til lymfeknuder i lungehulen, samt 2 hjernemetastaser. Hun har det fint fraset let hovedpine og styringsbesvær af venstre overekstremitet. Performance status 1. Hvilken behandling vil du opstarte?
a) Tablet prednisolon 100 mg og kemoterapi (carboplatin og etoposid)
b) Strålebehandling mod lunge tumor
c) Tablet prednisolon 100 mg og helhjernestrålebehandling
d) Best supportive care og ingen aktiv antineoplastisk behandling
e) Tablet prednisolon 100 mg og anti-hormonbehandling
a) Tablet prednisolon 100 mg og kemoterapi (carboplatin og etoposid)
345
40. Når kemoterapi gives med henblik på levetidsforlængelse, er responsraten (andel af patienter, der har effekt af behandlingen) bl.a. afhængig af:
1. CTLA-4 ekspressionen vurderet i tumorvævet
2. Tidligere god effekt af immunterapi
3. Forbehandling med granulocyte colony-stimulating factor (G-CSF)
4. Kemoterapi-følsomhed ved den pågældende kræftsygdom
5. Tumorbyrde mindre end 10*9 kræftceller
4. Kemoterapi-følsomhed ved den pågældende kræftsygdom
346
39. Pt. med ikke-intenderet vægttab har fået lavet en CT-Scanning med forstørret lymfeknuder i abdomen. Biopsien som du har bestilt, viser et adenocarcinom. Immunhistokemisk viser at cellerne er positive for CK7 og lidt positive for CDX2, men negative for PAX8, CK20 og TTF1.
Hvad er den mest sandsynlige udgangspunkt for patientens kræftsygdom, når man tager histologi og udbredning af sygdommen i betragtning?
a. Nyrerne
b. Lungerne
c. tyktarmen
d. øvre gastrointestinale organer
e. Hoved hals cancer
d. øvre gastrointestinale organer
347
38. Det absolutte antal dødsfald efter HPV-induceret oropharynxcancer stiger.
Det skyldes at,
a. sygdommen er relativ stråleresistent
b. kræftpakkeforløbene ikke overholdes
c. sygdommen er relateret til det øgede tobaksforbrug i Danmark
d. registrering af cancer og cancerdødsfald i Danmark er intensiveret
e. antal dødsfald følger den stigende incidens
e. antal dødsfald følger den stigende incidens
348
37. Ved hvilken af nedenstående undersøgelse af nyrerne beregnes den relative nyrefunktionsfordeling? Dvs. hvordan den ene nyre fungerer ift. den anden nyre.
a) Indirekte miktionscystografi
b) Renografi
c) 99mTc-DTPA-clearance (GFR-bestemmelse)
d) CT urografi
e) Ultralyd af nyrerne
b) Renografi
349
36. En 52-årig mand der er i strålebehandlingsforløb for prostatacancer henvender sig i Onkologisk Afdeling med kvalme og diarre. Er midtvejs i strålebehandlingsforløbet og har fået 22 ud af 39 planlagte strålebehandlinger.
Hvordan vil du håndtere situationen?
a) Holde pause med strålebehandlingen og afvente at symptomerne svinder
b) Ordinere understøttende behandling med kvalmestillende såvel som stoppende medicin
c) Udskrive antibiotika på mistanke om gastroenteritis
d) Bede patienten tage kontakt til egen læge for at blive vurderet efterfølgende dag
b) Ordinere understøttende behandling med kvalmestillende såvel som stoppende medicin
350
35. En 42-årig mand med metastatisk malignt melanom indlægges pga 10 daglige vandtynde diarreer gennem et par dage. Loperamid har været uden effekt. Han modtog behandling for 14 dage siden på onkologisk afdeling. Hvad er den mest sandsynlige behandling han har fået, og hvordan behandles diarreen?
a) Kemoterapi. Diareen behandles med væske og antibiotika
b) Checkpoint immunterapi. Diareen behandles med prednisolon
c) Strålebehandling. Diareen behandles med røde dråber
d) Endokrin behandling. Diarren behandles med behandlingspausering og væske.
e) Tyrosinkinase-hæmmer behandling. Diarren behandles med behandlingspausering og væske.
b) Checkpoint immunterapi. Diareen behandles med prednisolon
351
34. En 64-årig mand med metastatisk modermærkekræft henvender sig til afdelingen pga tiltagende betydelig dyspnø. Han modtog 3. serie nivolumab/ipilimumab for 2 uger siden. Hvilken diagnostisk undersøgelse vil du bestille?
a) Rtg thorax
b) HR-CT thorax
c) A punktur
d) Spirometri
e) CT-angiografi
b) HR-CT thorax
⚠️ HR-CT fokuserer ikke på mediastinum, pleura eller lymfeknuder, som en konventionel CT gør – den er målrettet lungestroma og interstitium.
Typisk ved mistanke om interstitielle lungesygdomme (ILD) eller diffust parenkymalt mønster:
352
33. Hvad er incidens
a. Andelen af hvor mange der er døde af alle ny diagnosticeret kræfttilfælde.
b. Antal der har en given kræftsygdom og har symptomer fra sygdommen
c. Antal nye kræfttilfælde der opstår i en given periode i en given befolkning.
d. Antal personer der lever med en given kræftdiagnose ved udgangen af et bestemt år
e. Antal nye kræfttilfælde der stadig er i live på en given dato
c. Antal nye kræfttilfælde der opstår i en given periode i en given befolkning.
353
32. Livmoderhalskræft forårsager cirka 85 dødsfald årligt i Danmark. Hvilken af nedenstående udsagn er mest rigtig?
a) Sygdommen er uhelbredelig og skal ikke behandles
b) Sygdommen opstår oftest hos ældre og svagelige
c) Primærforebyggelse med HPV-vaccine er nu tilgængelig
d) Ny kemoterapi har forbedret prognosen
e) Forbedrede kirurgiske teknikker har revolutioneret behandlingen
c) Primærforebyggelse med HPV-vaccine er nu tilgængelig
354
31. Ved klinisk mammografi nævnes densitet fra 1-4 eller A-D.
Hvad beskriver dette ?
a. Hudens udseende
b. Vævets fasthed ved palpation
c. Kirtelvævets tæthed på mammogrammet
d. Kompressionen af brystet ved mammografi
e. Kirtelvævets ekkogenitet
c. Kirtelvævets tæthed på mammogrammet
355
30. En 65-årig kvinde fik i oktober 2019 højresidig mastektomi og aksildissektion forudgået af neoadjuverende kemoterapi for mamma cancer. Histologisk 20 mm invasivt duktalt karcinom, 100 % østrogenreceptor positiv, HER2 1+, Ki-67 10 %. Behandlingsrespons grad III. 2 sentinel node, en med metastase samt en med reaktion. Yderligere fjernet otte lymfeknuder uden metastaser. Får adjuverende strålebehandling og opstarter adjuverende Letrozol 23.10.2019 og stopper igen 27.07.20 pga. patientens ønske (bivirkninger)
Pt kontakter dig som er egen læge. Hun har rygsmerter midt thorakalt, smerterne er kommet over et par uger og VAS 8. Der er ikke neurologiske udfald. Panodil har stort set ingen effekt.
Hvad gør du?
a. Giver patienten noget andet smertestillende
b. Anbefaler patienten at gå til fysioterapi
c. Giver patienten noget andet smertestillende og anbefaler fysioterapi
d. Indlægger patienten
e. Giver patienten noget andet smertestillende, bestiller en CT scanning og varsler at hun skal henvende sig ved forværring og/eller neurologiske udfald
e. Giver patienten noget andet smertestillende, bestiller en CT scanning og varsler at hun skal henvende sig ved forværring og/eller neurologiske udfald
356
29. Hvad er formålet med den palliative indsats for en patient med livstruende sygdom i henhold til WHO´s definition?
a. At give lindrende behandling til den terminale patient samt pårørende.
b. At sikre at der er tilstrækkelig hjælp og hjælpemidler i hjemmet, således at patienten undgår genindlæggelser.
c. At sikre tilstedeværelsen af tilstrækkelig omsorg i hjemmet, så patienten føler sig tryg.
d. At fremme livskvaliteten hos patienten og de pårørende ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering, vurdering og behandling af problemer af fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter.
e. At sikre samarbejdet mellem alle faggrupper involveret i behandling af den terminale patients fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle problemer.
d. At fremme livskvaliteten hos patienten og de pårørende ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering, vurdering og behandling af problemer af fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter.
357
28. Hvilket mamma symptom hos kvinder udløser ikke brystkræftpakkeforløb.
a) Papil / areola eksem.
b) Blodig / serøs papil sekretion.
c) Kliniske suspekte aksil lymfeknuder.
d) Nytilkommen hud indtrækning.
e) Nytilkommen papilretraktion.
b) Blodig / serøs papil sekretion.
358
27. Klinisk randomiserede studier, der undersøger effekten af Comprehensive Geriatric Assessment (CGA) hos ældre kræftpatienter har vist
a) Nedsat toxicitet til den medicinske kræftbehandling efter CGA
b) Forbedret livskvalitet efter CGA
c) Færre indlæggelser efter CGA
d) Alle de ovenstående
d) Alle de ovenstående
359
26. Hvilket af følgende domæner er ikke inkluderet i en Comprehensive Geriatric Assessment (CGA)
a) Ernæringsstatus
b) Socialt netværk
c) Syn og hørelse
d) Kognitiv status
c) Syn og hørelse
360
25. I hvilke aldersgrupper forventes forekomsten af kræft især at stige i de kommende år?
a) 50-59 -årige
b) 60-69 -årige
c) 70-79 -årige
d) 80+ -årige
d) 80+ -årige
361
Patienter, der bliver opereret for primær kræft i hjernen kan tilbydes onkologisk efterbehandling (strålebehandling/kemoterapi). Hvilke af følgende diagnoser tilbydes ikke altid efterbehandling.
a) Astrocytom, IDH wildtype, MGMT ikke-metyleret, WHO grad 4
b) Glioblastom
c) Medulloblastom
d) Astrocytom, IDH muteret, WHO grad 4
e) Meningeom
e) Meningeom
362
23. Er hjernetumorer WHO grad 4 er altid dødelige?
a) Det afhænger af histologi
b) Det afhænger af, om tumor er fjernet makroradikalt
c) Det afhænger af patientens almen tilstand
d) Ja, det er det altid
e) Nej, kun hos dem, der ikke kan tåle kemoterapi
a) Det afhænger af histologi
363
22. En 69-årig kvinde der har røget siden ungdommen, men er stoppet for nogle år siden, indlægges fordi hun igennem 1 uge har udviklet dårlig balance. Desuden har hun i nogle uger at have haft prikkende, stikkende fornemmelser startende perifert i arme og ben, og det har nu bredt sig mere proksimalt i ekstremiteterne. Udover har sensibilitetsforstyrrelserne har hun tillige fået tiltagende nedsat kraft i ekstremiteterne. En MR-skanning af cerebrum er normal, men en CT-skanning viser en apikal venstresidig lungetumor. En blodprøve er positiv for anti-Hu. Hvad er den mest sandsynlige tilstand som kvinden har, og hvad er prognosen for at hun kommer sig af de neurologiske symptomer.
a) Kvinden har sandsynligvis Stiff person syndrom forårsaget af lungecancer. Selv hvis canceren behandles med held, forventes den neurologisk tilstand stort set ikke at være reversibel
b) Kvinden har sandsynligvis polyneuropati forårsaget af lungecancer. Hvis canceren behandles med held, forventes den neurologisk tilstand stort set at være reversibel
c) Kvinden har sandsynligvis polyneuropati forårsaget af lungecancer. Selv hvis canceren behandles med held, forventes den neurologisk tilstand stort set ikke at være reversibel
d) Kvinden har sandsynligvis Lambert-Eaton Syndrom (LEMS). Hvis canceren behandles med held, forventes den neurologisk tilstand stort set at være reversibel
e) Kvinden har sandsynligvis Lambert-Eaton Syndrom (LEMS). Selv hvis canceren behandles med held, forventes den neurologisk tilstand stort set ikke at være reversibel
c) Kvinden har sandsynligvis polyneuropati forårsaget af lungecancer. Selv hvis canceren behandles med held, forventes den neurologisk tilstand stort set ikke at være reversibel
364
21. En 65-årig kvinde der er i behandling for brystkræft, indlægges med svær hyperkalkæmi. Hvad gælder om den tilstand?
a) Behandling af svær (paraneoplastisk) hyperkalkæmi omfatter vanddrivende medicin som fx tiazider fordi tilstanden er kendetegnet ved betydelig overhydrering, sløvhed og nyresvigt.
b) Behandling af malign (paraneoplastisk) hyperkalkæmi omfatter hydrering og bisfosfonater fordi tilstanden er ledsaget af dehydrering
c) Den hyppigste årsag til malign (paraneoplastisk) hyperkalkæmi hos en brystkræftpatient er osteolyse pga. knoglemetastaser.
d) Den væsentligste behandling af malign (paraneoplastisk) hyperkalkæmi er at mindske ødemet omkring knoglemetastase ved at give prednisolon.
e) PTH bruges til at skelne malign (paraneoplastisk) hyperkalkæmi fra hyperkalkæmi af anden årsag idet PTH oftest er høj ved malign hyperkalkæmi.
b) Behandling af malign (paraneoplastisk) hyperkalkæmi omfatter hydrering og bisfosfonater fordi tilstanden er ledsaget af dehydrering
365
20. Kemoterapi medfører bivirkninger hos patienten, og visse faktorer øger risikoen for bivirkninger. Hvilken af nedenstående er ikke en risikofaktor for bivirkninger til kemoterapi?
a. Komorbiditet
b. Polyfarmaci
c. Nedsat organfunktion, f.eks. knoglemarv
d. Understøttende behandling med granulocyt-kolonistimulerende faktor (G-CSF)
e. Kombinationsbehandling med to eller flere kemoterapeutika
d. Understøttende behandling med granulocyt-kolonistimulerende faktor (G-CSF)
366
19. En 64-årig mand der har røget siden han var teenager, har fået konstateret strubekræft. Han har været kendt med KOL i nogle år. Hans legemsvægt er i underkanten af det normale, men han mener selv at hans vægt er stabil. Manden er tilbudt strålebehandling, men anbefales at høre op med rygning, i hvert fald mens han får strålebehandling. Hvad er den væsentligste årsag til det råd?
a) Risikoen for bivirkninger fra strålebehandlingen øges markant hvis han bliver med at ryge fordi rygning forværrer strålernes påvirkning på normalvævet.
b) Manden risikerer et unødvendigt stort vægttab undervejs i strålebehandlingen hvis han forsætter fordi rygning giver nedsat appetit. Da han i forvejen er undervægtig, vil han derfor have svært ved at komme sig når strålebehandling engang er afsluttet.
c) Han har større risiko for blodpropper hvis han fortsætter med at ryge undervejs i strålebehandlingen fordi rygere generelt har en højere blodprocent (’tykt blod’) i fht. til mennesker der ikke ryger. Det er specielt uheldigt at udvikle blodpropper undervejs i et langvarigt stråleforløb, og skal dermed undgås.
d) Effekten af strålebehandlingen mindskes markant med en tilsvarende øget risiko for at der ikke opnås tumorkontrol hvis manden fortsætter ved tobaksrygning. Det skyldes at der ved tobaksrygning udvikles en del kemiske forbindelser som interagerer strålernes virkning i kræftvævet.
e) Der bliver mindre ilt til rådighed for kræftcellerne hvis manden fortsætter med at ryge undervejs i strålebehandlingen. Dermed får strålebehandlingen mindre virkning effekt, og der bliver dermed mindre sandsynlighed for at op nå tumorkontrol.
e) Der bliver mindre ilt til rådighed for kræftcellerne hvis manden fortsætter med at ryge undervejs i strålebehandlingen. Dermed får strålebehandlingen mindre virkning effekt, og der bliver dermed mindre sandsynlighed for at op nå tumorkontrol.
367
18. En 67-årig kvinde indlægges med mavesmerter. Akut udført billeddiagnostik viser udbredt forekomst af tumormasser i både abdomen/peritoneum og i begge lunger.
Biopsi fra tilgængelig tumor i højre lunge viser malignt tumorvæv, som ikke har småcellet morfologi
Patologen bestiller immunhistokemiske analyser mhp. at fastslå tumorcellernes udgangspunkt.
Hvorfor er dette vigtigt?
a. For at kunne informere patienten bedst muligt om diagnose og prognose
b. For at kunne igangsætte stereotaktisk strålebehandling mod det organ, som tumorcellerne er udgået fra
c. For at patienten kan henvises til den korrekte kirurgiske afdeling mhp.tumor reduktionskirurgi (debulking)
d. For efterfølgende at kunne iværksætte målrettede molekylære analyser mhp. påvisning af evt. targeterbare mutationer
e. For at onkologen kan administrere den type onkologisk behandling, der har bedst effekt på den pågældende tumortype
e. For at onkologen kan administrere den type onkologisk behandling, der har bedst effekt på den pågældende tumortype
368
17. Ved brachyterapi behandles kræft med radioaktivt kilder. Det kan være en fordel i nogle situationer. Hvad gælder specielt for brachyterapi?
a) Brachyterapi er særligt velegnet til behandling af overvægtige patienter fordi deres store overfladeareal ellers øger risikoen for hudskader når man bruger konventionel strålebehandling
b) Brachyterapi bruges især ved tumorer der er svære at afgrænse fordi man ved den teknik netop altid lægger en solid sikkerhedsmargen uden om tumoren.
c) Brachyterapi benyttes til patienter hvor der er brug for palliativ strålebehandling samtidig med at der gives kemoterapi.
d) Ved brachyterapi kan man lægge radioaktive kilder fx op i livmoderhalsen og dermed opnå at der gives en meget stor stråledosis lokalt samtidigt med at stråledosis til det omkringliggende væv kan mindskes.
e) Brachyterapi bruges især til patienter med små tumorer der kan afgrænses meget præcist i forhold til omgivelserne. Dermed har det mindre betydning hvilket normalvæv der ligger op og ned ad tumoren.
d) Ved brachyterapi kan man lægge radioaktive kilder fx op i livmoderhalsen og dermed opnå at der gives en meget stor stråledosis lokalt samtidigt med at stråledosis til det omkringliggende væv kan mindskes.
369
16. FDG-PET/CT bliver ikke brugt til:
a) At finde primærtumor ved lymfeknudemetastaser på halsen
b) Staging af lungecancer
c) Responsevaluering
d) Undersøge for hjernemetastaser
d) Undersøge for hjernemetastaser
370
15. 99mTc-DTPA-GFR undersøgelsen. Hvilket svar er forkert?
a) Vurderer den samlede nyrefunktion
b) Kan underestimere GFR ved ascites eller pleural ansamling
c) Giver en beskeden strålebelastning
d) Patienten må ikke få væske iv under undersøgelsen
b) Kan underestimere GFR ved ascites eller pleural ansamling
371
14. Skal alle ældre kræftpatienter have tilbudt en CGA?
a. Ja, alle over 70 år bør tilbydes en CGA
b. Ja, alle over 75 år bør have tilbudt en CGA
c. Nej, ingen skal rutinemæssigt have lavet en CGA
d. Nej, men hvis onkologen vurderer patienten som skrøbelig kan der henvises til vurdering og optimering (CGA) hos geriaterne.
e. Nej, det har ingen konsekvens for de ældre der er uhelbredelig syge
d. Nej, men hvis onkologen vurderer patienten som skrøbelig kan der henvises til vurdering og optimering (CGA) hos geriaterne.
372
13. Et af nedenstående udsagn om immuncheckpoint-hæmmere er falsk. Hvilket?
a) Anti-CTLA-4 gives ofte i kombination med anti-PD-1
b) Effekten (responsraten) af behandling med immuncheckpoint-hæmmere er ens ved alle kræftsygdomme, hvor det er indiceret at behandle med immuncheckpoint-hæmmere
c) Ved anti-CTLA-4 og anti-PD-1 følsomme sygdomme, er effekten af kombinationen anti-CTLA-4 og anti-PD-1 højere end for anti-PD-1 alene
d) Alvorlige bivirkninger forekommer hos ca. 50% af patienterne, der behandles med kombinationen anti-CTLA-4 og anti-PD-1
e) Bivirkningsprofilen (hvilke symptomer/tilstande, der kan forekomme) er overordnet set ens for alle anti-PD-1 præparater
b) Effekten (responsraten) af behandling med immuncheckpoint-hæmmere er ens ved alle kræftsygdomme, hvor det er indiceret at behandle med immuncheckpoint-hæmmere
373
12. En 64-årig kvinde får taget biopsi fra en metastasesuspekt lymfeknude (level 4, venstre side af halsen). Patologen finder, at lymfeknuden indeholder metastastiske tumorceller fra planocellulært karcinom. Tumorcellerne er immunhistokemmisk positive for p40 (markør for planocellulært karcinom). Hvilket udgangspunkt for tumorcellerne er mest sandsynligt af de anførte muligheder?
a) Ventrikel
b) Mamma
c) Nedre del af esofagus (GEJ-zonen)
d) Larynx
e) Gl. thyroidea
d) Larynx
374
11. Patologisvaret (evt. en mere direkte dialog med patologen) kan i mange tilfælde guide klinikeren til behandlingsvalg, understøttet af kliniske guidelines. I nogle tilfælde har tumorcellernes kvantitative positivitet (% positive tumorceller) for specifikke immunhistokemiske markører direkte betydning for behandlingstilbuddet til patienten. Dette gælder bl.a. for
a) CDX2 ekspression ved tarmkræft
b) PD-L1 positivitet ved lungekræft
c) PAX8 positivitet ved nyrekræft
d) Kombineret TTF1 og PAX8 positivitet ved thyroideakræft
e) p16 positivitet ved livmoderhalskræft
b) PD-L1 positivitet ved lungekræft
375
10. Når patologen vurderer en prøve, er samarbejdet (direkte eller indirekte) med den kliniske kollega af stor værdi. Det er vigtigt at vide for patologen
a) Hvilken type nål (størrelse, dvs. nålens diameter), der er benyttet til grovnålsbiopsi
b) Om vævet virkede nekrotisk ved bioptering
c) Om patienten var i GA eller LA, da prøven blev udhentet
d) Biopsistedet, så eksakt som muligt
e) Om de nærliggende lymfeknuder virkede klinisk suspekte
d) Biopsistedet, så eksakt som muligt
376
9. Kræftdiagnostik hviler generelt altid på vævsprøver. Det er gavnligt, at patologen kender til tidligere kræftsygdomme hos en given patient, fordi recidiv ofte er relevant at overveje ved vurdering af en ny prøve fra patienten. Hvilken kræftsygdom er berygtet for at recidivere med sen metastasering efter mange år (>10) uden tegn på sygdomsaktivitet?
a) Småcellet neuroendokrint karcinom i lungen
b) Hudcancer (basocelllulært karcinom)
c) Mammacancer
d) Glioblastoma multiforme
e) Pulmonalt adenokarcinom
c) Mammacancer
377
8. Hvornår benyttes renografi ikke?
a) Ved mistanke om afløbshindring
b) Til bestemmelse af kemoterapidosis
c) Forud for strålebehandling tæt på nyrerne
d) Forud for operation på nyrerne
b) Til bestemmelse af kemoterapidosis
378
7. Du sidder i din praksis, hvor en 62-årig mand henvender sig for at få en recept på morfin og nogle ernæringsdrikke. Han var der også for 3 uger siden med en knude på halsen. Du fik ham øjeblikkelig til ØNH-halslæge i kræftpakkeforløb.
Han har netop været til multidisciplinær tumorkonference (MDT) på hospitalet og fået at vide, at han har kræft i svælget med spredning til halsen. Patienten har røget siden teenageårene og har haft et massivt alkoholforbrug og har nu fået hoved-halskræft, som skal behandles.
Hvad er den hyppigste årsag til cancer i svælget i Danmark?
a) HPV (human papillom virus)
b) EBV (Epstein Barr virus)
c) Alkohol
d) Tobak
e) Kombinationen af alkohol og rygning
a) HPV (human papillom virus)
379
6. En 56-årig postmenopausal kvinde opereret for østrogenreceptor positiv brystkræft. Hun tilbydes adjuverende behandling med aromatasehæmmeren Letrozol. Hvilken bivirkning optræder hyppigt ved Letrozol?
a) Led og muskelsmerter
b) DVT/Lungeemboli
c) Hjerteinsufficiens
d) Immunsuppression
e) Endometriecancer
a) Led og muskelsmerter
Notion:
Letrozol (Aromatsehæmmer)
Muskel-led gener, osteoporose, frakturer.
Tamoxifen: (Antiøstrogen)
- Tromboembolier (DVT, LE), endometriecancer
380
5. Hvem skal have foretaget onkoplastisk lumpektomi?
a) Kvinder med DCIS
b) Kvinder med forandring i øvre laterale kvadrant
c) Kvinder som har små bryster
d) Kvinder hvor tumor fylder mere end 20-25 % af brystet
d) Kvinder hvor tumor fylder mere end 20-25 % af brystet
381
4. Hvilken af nedenstående er både en prognostisk og prædiktiv markør:
a) Alder
b) Tumorstørrelse
c) Østrogenreceptor
d) Lymfeknudemetastase
e) Tumorgrad
c) Østrogenreceptor
382
3. Du er læge på en genetisk afdeling. I ambulatoriet ser du en 54-årig kvinde med bilateral mammacancer. Hun fik venstresidig mammacancer som 42-årig og har nu fået højresidig mammacancer.
Familiens stamtræ fremgår herunder:
Der identificeres en sygdomsdisponerende genvariant i denne familie.
Hvilket gen er der mest sandsynligt tale om?
a) BRCA1
b) CDH1
c) PTEN
d) STK11
e) TP53
c) PTEN
