MEQ - Gamle eksamenssæt

Question 1

En 76 årig mand ses i FAM grundet kvalme og svimmelhed igennem et par uger. Han er kendt med hypertension, men beskrives ellers frisk. Egen læge har for 2 uger siden ændret i hans anti-hypertensive behandling, da blodtrykket ikke var velreguleret. Patienten svarer relevant, der er normale blodprøver. Ved objektiv undersøgelse er der let nedsat kraft i venstre hånd, normalt synsfelt og normalt blodtryk.
Hvilke overvejelser gør du dig?
1. Patientens symptomer skyldes formodentlig ændring i anti-hypertensiv behandling
2. Det er bemærkelsesværdigt med let nedsat kraft i venstre hånd
3. Patientens symptomer kan skyldes øresten
4. Ingen af svarene er korrekte
5. Du mistænker ikke noget der kræver yderligere udredning

Pga nedsat kraft i venstre hånd bestiller du en MR skanning, som beskrives med højsignal forandringer på T2 i begge hemisfære. Der er midtlinje forskydning. Der er ikke tegn til kontrast opladende tumor.
Hvad gør du?
1. Henviser patienten til neurologisk afdeling
2. Henviser patienten til onkologisk afdeling
3. Sender patienten hjem uden yderligere udredning
4. Henviser patienten til neuro-kirurgisk afdeling
5. Du beder patienten gå til egen læge

Patienten henvises til neuro-kirurgisk afdeling, hvor der foretages biopsi. Det endelige histologi svar viser Glioblastom, IDH-wildtype, MGMT ikke-methyleret.
Patienten henvises videre til kræftafdelingen, hvor du skal snakke med patienten om mulig onkologisk behandling (strålebehandling samt kemoterapi). Patienten fortæller, at han er blevet mere træt efter udskrivelse, han kommer ikke ud på gåture mere pga. tiltagende svimmelhed. Han har kvalme, spiser ikke så meget.
Hvilken behandling tilbyder du patienten?
1. Kun strålebehandling, da han formodentlig vil få mere kvalme af kemoterapi
2. Kun kemoterapi, da han formodentlig vil blive tiltagende træt af strålebehandling
3. Både strålebehandling og kemoterapi
4. Ingen behandling, han er for dårlig
5. Kemoterapi og immunterapi

Answer 1

2. Det er bemærkelsesværdigt med let nedsat kraft i venstre hånd.
3. Henviser patienten til neuro-kirurgisk afdeling
4. Både strålebehandling og kemoterapi

Question 2

OPGAVE 7 MEQ 2.1
En 77 årig kvinde henvender sig til dig i almen praksis med selvpalperet knude i venstre bryst. Hun fortæller at hun første gang opdagede knuden for to uger siden. Du genfinder knuden.
Hvad skal der ske med denne patient?

1. hun skal henvises i kræftpakke for brystkræft
2. hun skal henvises til klinisk mammografi i almindeligt forløb
3. hun skal beroliges med at det går over
4. du beder hende komme igen om 14 dage
5. hun skal henvises til diagnostisk center

OPGAVE 8 MEQ 2.2
77 årig er henvist til udredning for en palpabel knude i brystet. Ved billeddiagnostik ses en knude i venstre bryst, hvad skal der så ske?

1. der skal tages blodprøver
2. der skal laves FNA (finnålsaspirat)
3. der skal laves supplerende billeddiagnostik
4. der skal laves grovnålsbiopsi
5. den er billediagnostisk benign og der skal ikke ske yderligere

OPGAVE 9 MEQ 2.3
Hvilket mamma symptom udløser brystkræft pakkeforløb ?
1. Hudkløe
2. Mastalgi
3. Nytilkommen papilretraktion
4. Tyngdefornemmelse
5. Asymmetri i mamma størrelse

Answer 2

1. Hun skal henvises i kræftpakke for brystkræft.
2. Der skal laves grovnålsbiopsi.
3. Nytilkommen papilretraktion

Question 3

Du er læge på MDT/Hoved-halscancer. Du møder en 55-årig mand i meget fin form, WHO Performance status 0 og ikke-ryger. For 2-3 uger siden debuterede patienten med en hævelse på halsen. På ØNH-kir. afd. har han fået konstateret en relativ lille ulceration i vallecula i tungebasis, samt et større lymfeknudekonglomerat i level II og III på højre side, den største måler 32 x 27 x 20 mm. Der tages biopsi fra vallecula nede omkring svælgringens lymfatiske væv (del af Waldeyer svælgring) i generel anæstesi.
Hvad er den mest sandsynlige histologi på biopsien?

1. Adenokarcinom
2. Planocellulært karcinom
3. Lymfom
4. Sarkom
5. Epstein-Barr virus

OPGAVE 18 MEQ 3.2
Biopsi fra hovedhals området testes for forskellige immunhistokemiske udtryk og findes stærk p16 positiv. Hvad er den mest sandsynlige sygdomsgenese?
1. Human papillomvirus (HPV)
2. Epstein-Barr virus (EBV)
3. Rygning
4. Alkohol
5. Kombination af overdrevent alkohol- og tobaksmisbrug

OPGAVE 19 MEQ 3.3
55 årig mand med nydiagnosticeret kræft i tungebasis. Sygdommen klassificeres som T1N1M0. Tumoren skønnes ikke-resektabel pga. lymfeknudekonglomeratet. Hvad er den mest relevante behandling til denne patient?

1. Robotkirurgi i vallecula efterfulgt af stråleterapi mod halsen
2. Stråleterapi alene
3. Kemoterapi
4. Stråleterapi med samtidig (konkomitant) kemoterapi
5. Immunterapi

Answer 3

2. Planocellulært karcinom
3. Human papillomvirus (HPV)
4. Stråleterapi med samtidig (konkomitant) kemoterapi

Question 4

OPGAVE 37 MEQ 4.1
Du er læge på fælles akut modtagelse (FAM). En 67-årig kvinde er henvist af egen læge grundet 3 ugers læsebesvær. Ægtefællen har bemærket ordmobiliseringsbesvær. Da du ser patienten, bemærker du let ekspressiv afasi. Der er normal lunge- og hjertestetoskopi, upåfaldende abdomen samt upåfaldende neurologisk undersøgelse. Patienten er i behandling med hjertemagnyl, simvastatin og oxapax.

Du ved ikke, hvad patienten fejler ud fra det foreliggende.
Du ordinerer CTC for at komme diagnosen nærmere.
Skanningen beskrives med en hypodens proces i venstre temporallap, ingen blødning.

Hvilken undersøgelse vil du supplere med?

1. MR-skanning af hjernen
2. PET-CT skanning
3. Afvente og lave ny CTC efter 1 uge
4. Jeg har ikke brug for flere undersøgelser
5. EEG undersøgelse

OPGAVE 38 MEQ 4.2
Du er læge på fælles akut modtagelse (FAM). En 67-årig kvinde er henvist af egen læge grundet 3 ugers læsebesvær. Ægtefællen har bemærket ordmobiliseringsbesvær. Da du ser patienten, bemærker du let ekspressiv afasi. Der er normal lunge- og hjertestetoskopi, upåfaldende abdomen samt upåfaldende neurologisk undersøgelse. Patienten er i behandling med hjertemagnyl, simvastatin og oxapax.

Du ved ikke, hvad patienten fejler ud fra det foreliggende.
Du ordinerer CTC for at komme diagnosen nærmere.
Skanningen beskrives med en hypodens proces i venstre temporallap, ingen blødning.
MR-skanning af hjernen viser en 30 x 30 x 25 mm stor kontrastopladende tumor. Radiologisk mistænkes der et glioblastom.
Patienten henvises til neurokirurgisk afdeling, hvor der foretages makro-radikal operation.

Histologi viser glioblastom (WHO grad 4), IDH-wildtype, MGMT ikke-metyleret. Der er lavet ny MR-skanning efter operationen, hvor der ikke kan ses rest-tumor.

Du er nu læge på onkologisk afdeling, hvor du ser patienten til information. Patienten er kommet sig godt efter operationen, med beskeden ekspressiv afasi. Patientens far har tidligere fået kemoterapi, det tålte han ikke ret godt, så patienten er bekymret for, om hun skal have kemoterapi.

Hvad vil du anbefale patienten nu?

1. Der er ikke behov for efterbehandling, da der ikke er set tumorvæv på den post-operative MR-skanning
2. Patienten tilbydes strålebehandling samt kemoterapi
3. Patienten tilbydes strålebehandling
4. Patienten tilbydes kemoterapi
5. Patienten tilbydes immunterapi

Answer 4

1. MR-skanning af hjernen
2. Patienten tilbydes strålebehandling samt kemoterapi

Question 5

57-årig kvinde henvender sig til egen læge med tiltagende opkastninger gennem 3 måneder. Over de seneste uger er der også tilkommet smerter lige under brystbenet. Adspurgt har patienten nok også tabt sig? Hun har ikke vejet sig, men bukserne sidder løsere end tidligere. Patienten passer fortsat sit arbejde som kontorassistent, men er træt om aftenen. Pt har aldrig røget og drikker kun sjældent alkohol.
Hvordan vil du udrede/behandle patienten?

1. Give et PPI præparat og ny kontrol om 3 uger mhp. effekt.
2. Henvise til gastroskopi i kræftpakke.
3. Veje patienten og bede patienten spise langsommere og tykke maden bedre, så hun kan spise de fødevarer som hun plejer – og ny vægtkontrol efter 1 uge.
4. Henvise til CT scanning af thorax og abdomen.
5. Henvise til gastro- og koloskopi hos privatpraktiserende speciallæge.

Såfremt man leder efter malignitet, hvilken type vil man så mest sandsynlig finde:
Hvilken type kræft vil det mest sandsynligt dreje sig om:

1. GIST tumor
2. Liposarkom
3. Adenokarcinom
4. Neuroendokrint karcinom
5. Planocellulært karcinom

Ifald man finder adenokarcinom ved biopsi og CT scanning bekræfter at der ikke er spredning, hvilken type af behandling vil patienten så blive tilbudt?

1. Patienten skal tilbydes operation straks uden yderligere.
2. Patienten skal tilbydes kemo-stråleterapi som den primære behandling.
3. Patienten skal tilbydes kemo-stråleterapi, derefter kirurgi.
4. Patienten skal tilbydes kemoterapi, herefter operation og igen kemoterapi.
5. Patienten skal tilbydes kemoterapi som den primære behandling.

Answer 5

2. Henvise til gastroskopi i kræftpakke.
3. Adenokarcinom
4. Patienten skal tilbydes kemoterapi, herefter operation og igen kemoterapi.

Question 6

53-årig mand følges i neurokirurgisk afdeling efter fjernelse af meningeom WHO grad 1 i venstre temporallap. Patienten er primært opereret for 8 år siden. Der blev efterladt en mindre tumorrest. Det post-operative forløb var ukompliceret.
Patienten er sidst MR-skannet for 1 år siden, hvor der ikke var vækst af meningeom-resten. Seneste MR skanning beskrives med vækst fra 13x5x11 mm til nu 16x8x17mm. Patienten er asymptomatisk. Hvilken behandling vil du umiddelbart tilråde patienten?
1. Kirurgisk fjernelse
2. Strålebehandling
3. Medicinsk kræftbehandling
4. Ny skanning om 6 mdr, da du er usikker på vækstpotentialet.
5. Det får patienten lov til at beslutte

Der er kun langsom vækst og patienten er asymptomatisk, så der aftales ny skanning efter 6 måneder. Den nye MR skanning viser yderligere vækst til 35x19x39 mm. Patienten er fortsat asymptomatisk, men begynder at blive bekymret. Der aftales kirurgisk fjernelse. Histologi viser meningeom WHO grad 2, der er igen efterladt en mindre rest.
Hvad gør du?
1. Henviser patienten til onkologisk afdeling mhp strålebehandling
2. Afslutter patienten
3. Re-opererer
4. Henviser patienten til neurologisk afdeling, da der er stor risiko for at patienten udvikler epilepsi.
5. Henviser til ny MR scanning om 12 måneder

Patienten tilbydes strålebehandling. Patienten beskriver lidt hårtab samt træthed ved sidste strålebehandling. 1 uge efter afsluttet strålebehandling kontakter ægtefællen afdelingen fordi patienten har fået et epileptisk anfald. Hun spørger om det er relateret til strålebehandlingen.
Hvad svarer du?
1. Nej, det har ikke noget med strålebehandlingen at gøre
2. Måske, men det kan skyldes andre årsager
3. Ja, det er sandsynligvis bivirkninger til strålebehandling
4. Det skyldes de tidligere operationer
5. Det skyldes de mange MR scanninger

Answer 6

4. Ny skanning om 6 mdr, da du er usikker på vækstpotentialet.
5. Henviser patienten til onkologisk afdeling mhp strålebehandling
6. Ja, det er sandsynligvis bivirkninger til strålebehandling

Question 7

45-årig mand med dissemineret SCLC ses i onkologisk ambulatorium i forbindelser med kemoterapi. Med sig har han sin 16-årige søn samt hustru. De vil gerne have ridset sygehistorien op en ekstra gang. Familien er synligt påvirket af situationen.
Hvad tænker du kunne være relevant?
1. Du ridser sygehistorien op og medgiver tid til næste planlagte behandling.
2. Stiller yderligere spørgsmål i et forsøg på at afdække yderligere behov.
3. Siger at du vil kontakte dem telefonisk om nogle dage for at høre, hvordan det går.
4. Henviser til Kræftens Bekæmpelse
5. Alle ovenstående kunne være relevante

De har kontaktet afdelingen telefonisk før tid. Beder om at bliver ringet op. Under samtalen kommer der nu yderligere problemstillinger frem i lyset – blandt andet søvnbesvær, smerter, kvalme, indre uro samt spørgsmål af social og økonomisk karakter. Hustru er desuden meget bekymret for deres søn.
Kunne du komme på andre fagpersoner og specialister, som patient og pårørende kunne have gavn af i given situation?
1. Neuropsykolog og psykiater
2. Psykoterapeut, akupunktør og healer
3. Socialrådgiver, psykolog og palliativ læge
4. Socialrådgiver og praktiserende læge
5. Ingen af de ovennævnte

Answer 7

5. Alle ovenstående kunne være relevante
6. Socialrådgiver, psykolog og palliativ læge

Question 8

Du er læge på Diagnostik Center i Sønderjylland. Du møder en mand på 65 år med smerter i maven som er henvist af egen læge. Manden har haft et ikke-intenderet vægttab på 9 kg de sidste 3 mdr. og er blevet mere træt. Han fortæller også at han sveder om natten.
Objektiv finder du ikke noget på ham udover at patienten er diffus øm i maven. Du laver en PET scanning på patienten og finder at han har forstørret lymfeknuder bagtil og opadtil i abdomen. Hvad er dit næste skridt?
1. Sender ham til en gastroskopi
2. Bestiller en biopsi af lymfeknuderne
3. Bestiller en coloskopi
4. Sender ham til urologerne
5. Sender ham til hæmatologerne

Biopsien som du har bestilt, viser et adenocarcinom. Immunhistokemisk viser at cellerne er positive for CK7 og lidt positive for CDX2, men negative for PAX8, CK20 og TTF1.
Hvad er den mest sandsynlige udgangspunkt for patientens kræftsygdom, når man tager histologi og udbredning af sygdommen i betragtning?
1. Nyrene
2. Lungene
3. tyktarmen
4. øvre gastrointestinale organer
5. Hoved hals cancer

Patienten får lavet en gastroskopi uden at man finder primær tumor. Patienten bliver diskuteret på Øvre GI MDT, hvor man heller ikke kan finde udgangspunktet for patientens kræftsygdom. Patienten bliver derfor henvist til onkologisk afd. med diagnosen ukendt primær tumor.
Det er ikke muligt at tilbyde behandling med kurativt sigte.
Hvilken behandling vil man i stedet tilbyde patienten?
1. strålebehandling
2. operation
3. kemoterapi
4. immunterapi
5. varmebehandling

Answer 8

2. Bestiller en biopsi af lymfeknuderne
3. øvre gastrointestinale organer
4. kemoterapi

Question 9

56-årig kvinde som er udredt på mistanke om cancer sygdom. Får lavet en PET-CT scanning med fund af malignitetssupekte lymfeknuder periklavikulært på venstre side, enkelte lymfeknuder i mediastinum, og en del lymfeknuder retroperitonalt i øvre abdomen. Derudover er der en del FDG-optagelse i leveren og på CT delen rejses der mistanke om levermetastaser. Umiddelbart finder man ingen primærtumor på scanningen. Hvad er næste skridt?

1. Mammografi, kemoterapi og MR-scanning af cerebrum
2. Anamnese, objektiv undersøgelse, biopsi af leverforandringerne eller lymfeknude og medicinsk historie
3. MR-scanning af leveren og gastroskopi
4. Koloskopi og mammografi

Kvinden har således mest sygdom under diafragma og får nu foretaget biopsi af en forandring i leveren som viser karcinomceller, lavt differentieret men positive for CK7. Tumorcellerne er negative for TTF1, GATA3 og ER receptor negative. Man finder tumorcellerne svagt positive enkelte steder for CK20 og CDX2. Hvilke undersøgelser vil du foreslå?

1. Mammografi og vurdering ved gynækologerne
2. Cystoskopi og mammografi
3. Henvisning til hudlægerne og bronkoskopi
4. Gastroskopi og koloskopi

Kvinden har nu fået det lidt dårligere, men er stadigvæk i god almen tilstand og går dagligt tur med hunden. Hun har lettere nattesved, og fornemmelsen af smerter under højre kurvatur, men har det i øvrigt godt. Koloskopi og gastroskopi er helt normale uden af man finde primærtumor. Patienten har aldrig fået stillet diagnosen kræft før. Ingen arvelige sygdomme i familien. Aldrig ryger.
Hvordan bør man behandle denne patient?

1. Patienten er ikke færdigudredt – bør tilbydes yderligere udredning
2. Bør behandles som en patient med ukendt primær tumor
3. Bør behandles som en patient med koloncancer
4. Bør behandles som en patient med brystkræft

Answer 9

2. Anamnese, objektiv undersøgelse, biopsi af leverforandringerne eller lymfeknude og medicinsk historie
3. Gastroskopi og koloskopi
4. Bør behandles som en patient med ukendt primær tumor

Question 10

MEQ 1.1
En 62-årig mand udredt i kræftpakkeforløb på ØNH-afdelingen grundet knude på halsen. På multidisciplinær tumorkonference (MDT) på hospitalet har han fået at vide, at han har kræft i svælget med spredning til halsen. Patienten har røget siden teenageårene og har haft et massivt alkoholforbrug og har nu fået hoved-halskræft, som skal behandles.

Der er konstateret en 3½ x 2½ x 1½ cm stor tumor i sinus piriformis med metastaser til 2 lymfeknuder i region III-IV på samme side.

TNM-klassificeres som T2N2bM0.

Ud fra din umiddelbare viden om hoved-halscancer og behandlingsmuligheder antyder du over for patienten, hvad han behandlingsmæssigt skal igennem i den nærmeste fremtid.

Hvilken mulighed er realistisk?
a. Immunterapi (enten nivolumab eller pembrolizumab)
b. Behandling med en tyrosinkinase-hæmmer (TKI)
c. Indledende kemoterapi (induktionskemoterapi)
d. Kirurgi
e. Strålebehandling

MEQ 1.2
Patienten har fået konstateret en 3½ x 2½ x 1½ cm stor tumor i sinus piriformis med metastaser til 2 lymfeknuder i region III-IV på samme side. På multidisciplinær tumorkonference (MDT) på hospitalet har han fået at vide, at han har kræft i svælget med spredning til halsen. Patienten har røget siden teenageårene og har haft et massivt alkoholforbrug og har nu fået hoved-halskræft, som skal behandles.
Patienten er frustreret over, at man ikke bare kan operere det væk. Da der er tale om stadie IV sygdom, anbefaler MDT accelereret stråleterapi over 5½ uge evt. med konkomitant cisplatin.
Du vil gerne hjælpe patienten med en form for prærehabilitering for at øge hans chancer for at blive helbredt.
Hvad er den vigtigste indsats i denne sammenhæng?
a. Ernæringsindsats m. grøn recept på ernæringsdrikke
b. Profylaktisk PEG-sonde
c. Rygestop
d. Smertebehandling
e. Sygemelding

Answer 10

e. Strålebehandling

c. Rygestop

Question 11

MEQ 2.1
En 67- årig kvinde indlægges med hævelse sv.t. ansigt, hals og højre overekstremitet. CT scanning viser stor tumor apikalt i hø. lunge, der afklemmer vena cava superior. Klinisk ses tydelig kartegninger på thorax og forstørrede lymfeknude supraklavikulært på højre side. Der mistænkes Vena cava superiorsyndrom. Du starter patienten i højdosis steroid. Hvad er næste skridt?
a. Henvise til onkologisk afd. mhp. opstart af akut strålebehandling.
b. sikre en biopsi mhp. diagnostisk afklaring
c. ringe til thoraxkirurg mhp at aftale akut aflastende kirurgi
d. Aftale med thoraxkkirurg, at der skal anlægges stent gennem det obstruerede område
e. vurdering ved karkirurg mht. akut aflastning af halsvenestase

 
MEQ 2.2
En 67- årig kvinde indlægges med hævelse sv.t. ansigt, hals og højre overekstremitet. CT scanning viser stor tumor apikalt i hø. lunge, der afklemmer vena cava superior. Klinisk ses tydelig kartegninger på thorax og forstørrede lymfeknude supraklavikulært på højre side. Der mistænkes Vena cava superiorsyndrom. Du starter patienten i højdosis steroid.

Pt er akut truet, og der foretages UL-vejledt grovnålsbiopsi fra den supraklavikulære lymfeknude ved lungemedicinsk afd. Biopsien sendes akut til patologiafdelingen. Hvordan kommer patologen hurtigt frem til en diagnose?
a. Sikre at biopsien bliver formalinfikseret med det samme
b. Igangsætte molekylær analyse (Next Generation Sequencing) for at vide, om der er genforandringer i tumorcellerne, der giver mulighed for targeteret behandling
c. Igangsætte flowcytometri på materialet for at kende tumorcellernes overflademarkører
d. Lave imprint fra biopsien på objektglas til cytologisk vurdering
e. Bestille Immunhistokemiske analyser på materialet, så de kan være klar allerede næste dag

 
MEQ 2.3
En 67- årig kvinde indlægges med hævelse sv.t. ansigt, hals og højre overekstremitet. CT scanning viser stor tumor apikalt i hø. lunge, der afklemmer vena cava superior. Klinisk ses tydelig kartegninger på thorax og forstørrede lymfeknude supraklavikulært på højre side. Der mistænkes Vena cava superiorsyndrom. Du starter patienten i højdosis steroid.

De fremstillede imprints er meget cellerige, men præges også af nekrose. Hvilke cytomorfologiske træk vil patologen forvente, hvis det drejer sig om lymfeknudemetastase fra småcellet lungekræft, SCLC?
a. At der forekommer slimvakuoler i tumorcellernes cytoplasma
b. At materialet indeholder keratinflager
c. At tumorcellernes kerner udviser moulding, dvs. tager lidt form efter hinanden
d. At tumorcellerne lejrer sig i tre-dimensionelle “bolde”
e. At der er mange eosinofile granulocytter i baggrunden
 
MEQ 2.4
En 67- årig kvinde indlægges med hævelse sv.t. ansigt, hals og højre overekstremitet. CT scanning viser stor tumor apikalt i hø. lunge, der afklemmer vena cava superior. Klinisk ses tydelig kartegninger på thorax og forstørrede lymfeknude supraklavikulært på højre side. Der mistænkes Vena cava superiorsyndrom. Du starter patienten i højdosis steroid.
Hurtig svar fra patologen på patienten med Vena cava superior syndrom. Biopsien har påvist småcellet lunge kræft SCLC. Hvad gør du nu?
a. Kontakter interventionsradiologer med henblik på akut anlæggelse af stent.
b. Planlægger akut opstart af kemoterapi
c. Planlægger akut strålebehandling
d. Patienten er i højdosis steroid, du afventer udførelse af PET-CT mhp. endelig plan for behandling.
e. Du starter akut behandling med både kemoterapi og strålebehandling samtidig.

Answer 11

b. sikre en biopsi mhp. diagnostisk afklaring

d. Lave imprint fra biopsien på objektglas til cytologisk vurdering

c. At tumorcellernes kerner udviser moulding, dvs. tager lidt form efter hinanden

b. Planlægger akut opstart af kemoterapi

Question 12

MEQ 3.1
En 78-årig kvinde med brystkræft gennem de seneste 8 år, ses hos sin praktiserende læge gennem mange år. Kvinden har fået pallierende behandling for sin kræft af flere omgange, men er nu ved seneste kontrol på onkologisk afdeling afsluttet uden yderligere antineoplastiske behandlingsmuligheder. Hendes symptombyrde er beskeden, dog har hun smerter svarende til knoglemetastaser i hofte og overarm. Hun har indtil nu kunnet klare sig med Paracetamol, men i fællesskab enes patient og læge om at starte behandling med Morfin.
Hvorledes ville DU starte behandlingen?
a. Starte med Morfin-plaster
b. Starte med injektion Morfin x 3-4 dagligt
c. Starte subkutan Morfin-pumpe
d. Starte med lavdosis depot Morfin
e. Starte med Morfin dråber

 
MEQ 3.2
En 78-årig kvinde med brystkræft gennem de seneste 8 år, ses hos sin praktiserende læge gennem mange år. Kvinden har fået pallierende behandling for sin kræft af flere omgange, men er nu ved seneste kontrol på onkologisk afdeling afsluttet uden yderligere antineoplastiske behandlingsmuligheder. Hendes symptombyrde er beskeden, dog har hun smerter svarende til knoglemetastaser i hofte og overarm. Hun har indtil nu kunnet klare sig med Paracetamol, men i fællesskab enes patient og læge om at starte behandling med Morfin.

Den 78-årig kvinde med brystkræft er nu startet behandling med morfin.
Efter nogle måneder besøger den praktiserende læge kvinden i sit hjem. Hun er tiltagende afkræftet og der er startet hjemmepleje til personlig pleje. De drøfter kvindens ønsker for den sidste tid, som er at afslutte livet i hendes eget hjem med sin familie omkring sig.
Hvilke af nedenstående skal den praktiserende læge huske at få iværksat?
a. Terminalerklæring samt -tilskud til lægemidler samt information om plejeorlov for pårørende
b. Hjælpemidler i hjemmet (plejeseng, badebænk, toiletforhøjer m.m)
c. Palliativ fysioterapeut til besøg i hjemmet
d. Drøfte behandlingsloft
e. Alle de ovenstående

 
MEQ 3.3
En 78-årig kvinde med brystkræft gennem de seneste 8 år, ses hos sin praktiserende læge gennem mange år. Kvinden har fået pallierende behandling for sin kræft af flere omgange, men er nu ved seneste kontrol på onkologisk afdeling afsluttet uden yderligere antineoplastiske behandlingsmuligheder. Hendes symptombyrde er beskeden, dog har hun smerter svarende til knoglemetastaser i hofte og overarm. Hun har indtil nu kunnet klare sig med Paracetamol, men i fællesskab enes patient og læge om at starte behandling med Morfin.

Ved næste besøg i hjemmet hos den 78 årige kvinde med brystkræft, har patienten nu betydelig nedsat appetit og har desuden svært ved at tage tabletter. Patienten angiver sig ellers vellindret.
Hvad bør den praktiserende læge overveje?
a. Om patienten har pådraget sig en infektion og derfor bør indlægges
b. Om patientens medicin kan omlægges til plaster og/eller injektionsbehandling
c. Om der skal startes sondeernæring
d. Om patienten skal flyttes på hospice
e. Om familien ønsker patienten bisat eller begravet

Answer 12

d. Starte med lavdosis depot Morfin

e. Alle de ovenstående

b. Om patientens medicin kan omlægges til plaster og/eller injektionsbehandling

Question 13

MEQ 4.1
En 69-årig kvinde henvender sig hos egen læge med svimmelhed gennem måneder samt problemer med at synke de sidste par dage. Patienten er kendt med hypertension og har fået blodtrykssænkende medicin de sidste 2 år. Egen læge henviser til neurologisk ambulatorium. Ved objektiv undersøgelse findes let hæshed, tungedeviation mod venstre samt mistanke om ganesejlsparese. Øvrig neurologisk undersøgelse er upåfaldende.

Der bestilles subakut MR cerebrum, som viser formodet meningeom, som displacerer medulla oblongata. Da du skal informere patienten om skanningssvaret er synkeproblemerne tiltaget, patienten har tabt sig ca. 4 kg. Der har været 2 tilfælde af fejlsynkning, efterfulgt af svære hosteanfald.
Hvad gør du nu?
a. Henviser patienten til DOTATOC-skanning for at verificere diagnosen
b. Henviser patienten til akut strålebehandling
c. Henviser patienten til neurokirurgisk afdeling mhp operation
d. Henviser patienten til ergoterapi for at bremse udviklingen i patientens synkeproblemer
e. Henviser patienten til diætist, da du forventer vægttabet vil fortsætte hurtigt

 
MEQ 4.2
En 69-årig kvinde henvender sig hos egen læge med svimmelhed gennem måneder samt problemer med at synke de sidste par dage. Patienten er kendt med hypertension og har fået blodtrykssænkende medicin de sidste 2 år. Egen læge henviser til neurologisk ambulatorium. Ved objektiv undersøgelse findes let hæshed, tungedeviation mod venstre samt mistanke om ganesejlsparese. Øvrig neurologisk undersøgelse er upåfaldende.

Der bestilles subakut MR cerebrum, som viser formodet meningeom, som displacerer medulla oblongata. Da du skal informere patienten om skanningssvaret er synkeproblemerne tiltaget, patienten har tabt sig ca. 4 kg. Der har været 2 tilfælde af fejlsynkning, efterfulgt af svære hosteanfald.

Den 69-årige kvinde blev henvist til neurokirurgisk afdeling, hvor der blev foretages partiel resektion. Histologi viser meningeom WHO grad 1. Efter operationen har patienten fortsat synkebesvær, hvorfor der anlægges PEG-sonde. Patienten er meget svimmel og træt efter operationen, tilbydes genoptræning.
Vil du tilbyde patienten supplerende strålebehandling?
a. Nej, strålebehandling vil ikke få rest-meningeomet til at skrumpe og jeg forventer derfor ikke, at strålebehandling vil få patientens synkeproblemer til at forsvinde
b. Ja, strålebehandling virker hurtigt. Jeg henviser til strålebehandling med hurtigt opstart for at få rest-meningeomet til at skrumpe mest muligt og dermed bedre patientens synkeproblemer
c. Ja, jeg henviser til strålebehandling hurtigst muligt for at nedsætte risiko for vækst af rest-meningeomet selvom strålebehandling kan give øget træthed
d. Nej, patienten er for dårlig efter operation til at kunne tåle strålebehandling
e. Ja, jeg henviser til strålebehandling for at nedsætte risiko for vækst af rest-meningeomet, men venter et par uger for at patienten kan komme sig lidt efter operationen

 
MEQ 4.3
En 69-årig kvinde henvender sig hos egen læge med svimmelhed gennem måneder samt problemer med at synke de sidste par dage. Patienten er kendt med hypertension og har fået blodtrykssænkende medicin de sidste 2 år. Egen læge henviser til neurologisk ambulatorium. Ved objektiv undersøgelse findes let hæshed, tungedeviation mod venstre samt mistanke om ganesejlsparese. Øvrig neurologisk undersøgelse er upåfaldende.
Der bestilles subakut MR cerebrum, som viser formodet meningeom, som displacerer medulla oblongata. Da du skal informere patienten om skanningssvaret er synkeproblemerne tiltaget, patienten har tabt sig ca. 4 kg. Der har været 2 tilfælde af fejlsynkning, efterfulgt af svære hosteanfald.

Patienten er nu henvist til strålebehandling for at bremse vækst af rest-meningeomet. Det forventes ikke, at meningeomet vil blive mindre efter strålebehandling. Hvilke bivirkninger skal patienten informeres om i det aktuelle tilfælde?
a. Træthed. Hævelse omkring rest-meningeom, der kan forværre synkeproblemerne. Nedsat hukommelse.
b. Mundtørhed. Træthed. Hårtab.
c. Kvalme. Mundtørhed. Nedsat hukommelse.
d. Hævelse omkring rest-meningeom, der kan forværre synkeproblemerne. Træthed. Kvalme.
e. Kvalme. Hårtab. Træthed.

Answer 13

c. Henviser patienten til neurokirurgisk afdeling mhp operation

e. Ja, jeg henviser til strålebehandling for at nedsætte risiko for vækst af rest-meningeomet, men venter et par uger for at patienten kan komme sig lidt efter operationen

d. Hævelse omkring rest-meningeom, der kan forværre synkeproblemerne. Træthed. Kvalme.

Question 14

MEQ 5.1
En 55 årig mand – tidligere sund og rask udredes pga. smerter i ryggen samt vægttab på 11 kg over 4 mdr. MR scanning af columna viser suspekte lymfeknuder retro-peritonealt og patienten får lavet en PET CT, som viser udbredt sygdom (se venligt PET CT). Patienten får lavet en biopsi, som viser karcinomceller. Der er ingen kendte familiære dispositioner til kræftsygdom. Patienten røg i sin ungdom fra alder 16-21 – ca. 3 pakke-år. Har arbejdet som regnskabsassistent i 25 år.

Hvilken sygdom skal man altid mistænke ved sådan et billede hos en patient som denne?
a. Sarkom
b. Lungekræft
c. Malignt melanom
d. Coloncancer
e. Testiscancer

MEQ 5.2
En 55 årig mand – tidligere sund og rask udredes pga. smerter i ryggen samt vægttab på 11 kg over 4 mdr. MR scanning af columna viser suspekte lymfeknuder retro-peritonealt og patienten får lavet en PET CT, som viser udbredt sygdom (se venligt PET CT). Patienten får lavet en biopsi, som viser karcinomceller. Der er ingen kendte familiære dispositioner til kræftsygdom. Patienten røg i sin ungdom fra alder 16-21 – ca. 3 pakke-år. Har arbejdet som regnskabsassistent i 25 år.

Patienten får taget blodprøver som viser en HCG på 580 (normalt interval <5). Ekstra farvninger viser at patientens tumor er positiv for OCT3/4 og har en KI-67 indeks på 90%, hvilket alt sammen bekræfter at det drejer sig om en testis-cancer. UL af testiklerne viser en skrumpet testikel på højre side og den er formentligt primærtumor. Patienten startes i kemoterapi. Hvorfor er det så vigtigt at fange diagnosen hos disse patienter?
a. Fordi man så ikke har så travlt med at starte dem op i behandling.
b. For at give behandling der lindre deres symptomer hurtigst muligt?
c. Fordi deres sygdom er potentiel kurabel med kemoterapi?
d. For at kunne hjælpe patologerne til at lave de rigtige immun-histokemiske farvninger på biopsien?
e. Både svar b, c og d er rigtige

Answer 14

e. Testiscancer

e. Både svar b, c og d er rigtige