Neoplasi introduktion Flashcards

1
Q

Hvad er en tumor?

A

Rumopfyldende proces (svulst)

  • blødning, hæmatom
  • byld, abces
  • cyste
  • Neoplasi (oftest solid)

”Tumor” anvendes ofte synonymt med cancer men tumor
er meget bredere og ikke ensbeydende med malignitet!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er neoplasi?

A

En celle er neoplastisk, når dens proliferation unddrager sig
den normale vækstregulering.

En neoplasi består af neoplastiske celler og et stroma, som i
samspil er ansvarlige for neoplasiens egenskaber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er typisk for en benign neoplasi?

A

Benigne (”godartede”) neoplasier vokser ekspansivt
og når som regel kun en begrænset størrelse.

Kaldes ofte polypper, firbomer eller adenomer. Det skal man dog være varsom med (uspecifikt).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er typisk for en malign neoplasi?

A

Maligne (”ondartede”) neoplasier vokser invasivt og
destruktivt og kan sprede sig i form af metastaser
(sekundære tumorer) til andre organer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er en primær tumor?

A
Primær tumor opstået ”in loco” – De maligne celler ligner i
nogen grad (morfologi, fænotype) vævet i organet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er en sekundær tumor?

A

Sekundær tumor: metastase (morfologi som primær tumor)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er de fem hyppigste cancerformer for kvinder?

A
I descenderende rækkefølge: 
Bryst
Lunge
Tyktarm
Modermærke 
Hjerne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er de fem hyppigste cancerformer for mænd?

A
I descenderende rækkefølge: 
Prostata
Lunge
Tyktarm
Blæde
Endetarm og anus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke typer kræftformer ses hos børn?

A

Udgør tilsammen halvdelen af tilfældende:
Kræft i hjernen
Leukæmi

Herefter:
Lymfekræft, kræft i bindevæv og nyrekræft (0-14årige)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan ser en benign neoplasi ud makroskopisk?

A
Velafgrænset , evt. kapsel
Afrundet, symmetrisk
Ekspansiv vækst
Bevaret vævsstruktur
Metastaserer ikke
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan ser en malign neoplasi ud makroskopisk?

A
Uskarpt afgrænset, (evt.
kapselgennemvækst)
Uregelmæssig
Infiltrativ vækst
Nekrose, blødning, ulceration
Evne til at metastasere
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan ser en benign neoplasi ud mikroskopisk?

A
Velafgrænset
Ligner normalt væv
Normale kerner
Evt. mindre nukleole
Mitoser sjældne
Normalt omgivende stroma
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan ser en malign neoplasi ud mikroskopisk?

A
Uskarpt afgrænset
Ligner kun lidt (differentieringsgrad)
Polymorfi, hyperkromasi
Ofte flere og store
Hyppige og evt. abnorme (ex. tripolære)
Desmoplastisk stromareaktion
Evt. karinvasion og perineural vækst
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Definér direkte invasion

A

Direkte invasion:
de neoplastiske celler vokser ind i det omliggende væv, resulterende i
nogen grad af destruktion

Ses kun ved maligne tumorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Definér metastasering

A

Metastasering er det fænomen, at en malign tumor afgiver celler, som via lymfekar,
blodkar eller serøse hulheder når andre organer og danner nye
(sekundære) tumorer.
Metastasen har morfologi/fænotype sv.t. primær tumor!

Ses kun ved maligne tumorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Tumorer kan inddeles i differentieringsgrader.

Hvilke?

A

Højt differentieret (tumorvævet ligner det normale væv,
eks. keratinisering, kirtelformationer)

Moderat/middelhøjt differentieret

Lavt differentieret

Udifferentieret (= anaplastisk)

Subj. Vurdering!

17
Q

Neoplasier kan klassifieres histogenetisk (udfra cellulært udgangspunkt).
Hvordan?

A

Epiteliale (plade, kirtel, urotel, endokrint epitel)

Mesodermalt deriverede væv (bindevæv, muskler osv.)

Hæmatopoietisk og lymfatisk væv

Nervesystem (glia og andet nervestøttevæv)