Patientperspektivet Flashcards

1
Q

De 7 falske antagelser om patienter, som man som farmaceut være opmærksom på i mødet

A

1) Antag ikke, at lægen allerede har diskuteret den medicinske behandling med patienten
2) Antag ikke, at patienten forstår al den information, der er givet
3) Antag ikke, at selv hvis patienten forstår tilstrækkelig information, så tager de medicinen korrekt
4) Antag ikke, at når patienten ikke tager medicinen korrekt, er det fordi de er ligeglade, ikke er
motiverede, ikke er kloge nok eller ikke kan huske det
5) Antag ikke, at hvis patienten begynder at tage deres medicin korrekt, så vil de fortsætte med at tage
medicin korrekt i fremtiden
6) Antag ikke, at andre sundhedsprofessionelle rutinemæssigt monitorerer patientens medicinbrug og
vil gribe ind, hvis der er et problem
7) Antag ikke, at hvis patienten har problemer, så vil de spørge eller give information af sig selv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvorfor er der ofte forskel på den sundhedsprofessionelles og patients perspektiv på lægemidler – og
hvad skal den sundhedsprofessionelle være specielt opmærksom på i den forbindelse?

A
  • Patienter bruger ofte kosttilskud, naturmedicin og håndkøbslægemidler (som de ikke altid fortæller den sundhedsprofessionelle om, hvis ikke direkte adspurgt)
  • Patienter befinder sig i en konstant risk-benefitsituation, hvor de afvejer fordele og risici ved at bruge lægemidler. Det gør den sundhedsprofessionelle ikke, og han/hun skal derfor være ekstra opmærksom på dette. Den sundhedsprofessionelle kan med fordel anlægge et syn på patienten som den HELE patient (der har meget andet at tage sig til end at bruge lægemidler)

-Sundhedsprofessionelle er (ofte) uvidende om patienters problemer med substitution af lægemidler, og
kan derfor med fordel bruge god tid på at få patienten til at blive tryg ved substitution

  • Mange patienter har ikke råd til dyr medicin, og kan derfor føle sig forårsaget til at nedprioritere køb af
    dyr medicin. Den sundhedsprofessionelle skal være opmærksom på denne problematik og diskutere konsekvenser ved manglende lægemiddelindtag
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke positivt afledede effekter kan inddragelse af patienter i beslutningsprocesser have for
patienten?

A
  • Øger patientens forståelse
  • Bedre sundhedsoutcome
  • Større tilfredshed hos patienten
  • Stigende behandlingskvalitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Kan du nævne forskelle i de perspektiver en apoteksansat og en apotekskunde har/kan have om et
lægemiddel (enten fra en af de fire videoclips eller som du selv har oplevet under studieopholdet)?

A
  • Kunden kan synes, at den apoteksansatte skal løse et problem, mens den apoteksansatte kan synes,
    at det er lægen, der skal løse problemet
  • Den apoteksansatte kan have vældig lyst til at fortælle om et lægemiddels virkningsmekanisme, men kunden kan være helt ligeglad med den information
  • Kunden får ikke ”plads” af den apoteksansatte til at fortælle om, hvordan han har det med det at skulle tage et lægemiddel
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn synonymer for begrebet ”patientperspektiv”?

A
  • Patient involvement
  • Patient-centeredness
  • Patient engagement
  • Patient empowerment
  • Patient participation
  • Shared decision-making
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er mentalisering?

A

En aktivitet, hvor vi søger at forstå de mentale tilstande (tanker, følelser, behov, intentioner), der knytter
sig til vores egen og til andres adfærd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvorfor skal vi øge mentaliseringsevnen på apotekerne?

A

Det giver øget opmærksomhed på og forståelse for kundereaktioner
–> Kunderne kan hjælpes med spørgsmål og udfordringer medrørende medicin

Det giver øget opmærksomhed på sig selv og egne reaktioner i mødet med kunden
–> Man undgår at ens egne følelser begrænser det man gerne vil opnå med kunden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke 3 følelser skaber et fælles mentaliserende kommunikationsrum, og hvordan viser vi kunden disse følelser?

A
  • Accept - vær venlig, imødekommende og accepter kunden som den person han/hun er, og accepter den følelse som kunden er i, uden at kundens følelse flytter over i dig
  • Sindsro - vær rolig i kropssprog, øjne og i dit sind – én ting ad gangen, vær tilstede her og nu
  • Interesse - kig på kunden, se kunden i øjnene, vær tilstede og vær nysgerrig – inviter til dialog – stil åbne
    og undersøgende spørgsmål
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Kan du nævne nogle værktøjer man kan bruge til at styrke den mentaliserende kommunikation på
apoteket?

A
  • Spejling – afspejle hvad den anden kommunikerer i sin egen kommunikation
  • Aktiv lytning – aktivt indvie den anden part i, hvordan man har opfattet budskabet i dennes totale
    kommunikation.
  • Gensvar – svare ved at stille åbne, ikke-ledende spørgsmål
  • Fordeling af taletid
  • Tonen
  • Pauser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er elementerne i Stages of Change modellen/Transtheoretical Model of Change, og hvordan kan man som sundhedsprofessionel kommunikativt støtte patienter til livsstilsændring alt afhængig af hvor i modellen de befinder sig?

A
  • Precontemplation state (før-overvejelse): Vis empati, udtryk villighed til at hjælpe, argumenter ikke, giv information.
  • Contemplation state (overvejelse): Opfordr til at liste pros and cons, tal pros op, vis empati, anbefal
    små skridt, sæt spot på diskrepans mellem mål og adfærd.
  • Preparation state (forberedelse): Hjælp patienten med at lave en specifik, individualiseret plan, spørg
    om barrierer for ændring og tal om måder at overkomme barriererne på, informer og henvis.
  • Action state (handling): Skulderklap, fokuser på fordele ved at fastholde ny livsstil (mere motion, stoppe rygning, blive lægemiddelcompliant mv), strategier for at forebygge relapse state.
  • Maintenance (vedligehold): Mere skulderklap, hjælp i tilfælde af relapse.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad bruger man Stages of Change-modellen til i sundhedsvæsenet?

A

At støtte patienter i at udføre og vedligeholde livsstilsændringer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan defineres compliance?

A

Compliance er graden af overensstemmelse mellem patientens handlinger og den ordinerede behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan defineres adherence ifølge WHO?

A

The extent to which a person´s behaviour – taking medication, following a diet, and/or executing life style changes – corresponds with agreed recommendations from a health care provider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan adskiller begrebet adherence sig fra compliance?

A

Ved adherence har man bevæget sig væk fra synet på patienter som nogle, der skal gøre, hvad der bliver sagt, og i stedet hen imod en mere patientcentreret tilgang, hvor patienter deltager mere aktivt i deres
behandling, herunder fælles beslutningstagen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan kan concordance defineres?

A

Concordance er en aftale, der er opnået efter forhandling mellem en patient og en sundhedsprofessionel
som respekterer holdninger og ønsker fra patienten for at bestemme om, hvornår og hvordan medicinen
skal tages

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er elementerne i PLEM-modellen?

A

1) Medication Related Burden, MRB
2) Medication Related Beliefs
3) Medication Taking Practise

Patient wellbeing and HRQoL
og
Negative therapeutic outcome

17
Q

Hvordan afviger oplevelsen af lægemiddelbehandling mellem sundhedsfaglig og patient ifølge ” The Medication Experience”?

A
  • Indsigt
  • Bivirkninger
  • Fordel/Mening med medicin
  • Ekspert
  • Medicin adherence
18
Q

Kan du nævne eksempler på anvendelser og begrænsninger ved PLEM-modellen og The Medication
Experience?

A

Anvendelse:
- Give indblik i patientens medicinoplevelse
- Forstå patientens udfordringer
- Forstå årsager til lægemiddelrelaterede problemer
- Opdage lægemiddelrelaterede problemer
- Give indblik i patienters forskellighed

Begrænsninger:
- Patienter som ikke ønsker dialog
- Patienter som ikke er ærlige
- Mødet med pårørende
- Vurdering af compliancegrad
- Finde løsninger på patienternes udfordringer

19
Q

Hvad er patientempowerment (nævn eksempler fra figuren) og hvordan defineres det?

A

”Empowerment in its most general sense refers to the ability of people to gain understanding and control
over personal, social, economic and political forces in order to take action to improve their life situations”

  • Fælles beslutningstagen
  • Patientindragelse
  • Mulighedstænknings
  • Brugerperspektiv i centrum
  • At sætte folk i stand til at handle
  • At magte/styre sit eget liv
  • At gøre egne mål til virkelighed
  • Egenomsorg og sundhedsfremme
20
Q

Hvad karakteriserer en empowerment process?

A

”An empowerment approach is characterized by identifying strengths instead of cataloging risks”.
Så - en empowerment proces fokuserer på rettigheder og muligheder “det halvfulde glas”, snarere end på mangler og behov “det halvtomme glas”.

21
Q

Hvordan kan man støtte patienten i at blive empowered?

A
  • Konstruere en positiv atmosfære, demonstrere interesse, give positiv feedback og ikke-dømmende
    svar.
  • Man er opmærksom på patientens prioriteringer og bekymringer (aktiv lytning).
  • Man støtter patientens autonomi og aktivt opfordrer ham/hende til at deltage i dialogen og de
    sundhedsrelaterede beslutninger.
  • Man tilbyder individualiseret information og rådgivning.
  • Man tillader patienten at udtrykke følelser.
  • Man anerkender, at patienten har brug for tid til at kunne træffe en beslutning.
22
Q

Hvad er sårbare patienter? Nævn eksempler på sårbare patienter, f.eks. mødt i skranken på
apoteket.

A

Definition: ”Sårbare patienter, er patienter, som på grund af svær sygdom, flere samtidige
behandlingskrævende sygdomme, handicap mv. og evt. svagt personligt netværk, er stærkt afhængige
af sundheds- og/eller sociale ydelser.”
Derudover er sårbare patienter: ”Patienter, som på grund af svage og personlige ressourcer og dårlig eller
anderledes sygdomsindsigt, sociale eller kulturelle forhold er ude af stand til at yde en hensigtsmæssig
adfærd og egenomsorg.”

Eksempler på sårbare patientgrupper:
* Ældre
* Patienter med handikap
* Terminale patienter
* Kunder med seksuelt overførte sygdomme
* Omsorgspersoner
* Kunder med lav health literacy (sundhedskompetence)
* Kulturelt anderledes/”anderledes” patienter – f.eks. etniske minoriteter og psykisk syge patienter

23
Q

Hvad er health literacy (sundhedskompetence), og hvad er sammenhæng med sårbare patienter?

A

Sårbare patienter har generelt en LAV health literacy.
Health literacy kan forstås som ”sundhedskompetence”:
* Evnen til at læse skriftlig sundhedsinformation
* Talforståelse
* Forstå skriftlig og mundtlig information fra sundhedsprofessionelle
* Evnen til at kunne handle efter nødvendige procedurer eller anvisninger, fx medicinerings- eller
konsultationsskemaer.
* Basal viden om sundhed og sundhedsvæsnets organisering