Rep. spørgsmål det autonome NS og hovedet Flashcards
(134 cards)
1
Q
Beskriv det typiske forløb af de nervetråde der registrerer smertestimuli fra abdomens organer.
A
Banen for viscerosensorik mellem receptor og CNS består af en enkel pseudounipolær neuron. Typisk er soma beliggende sammen med de somatosensoriske somaer, i spinalganglierne, på n. spinalis radix dorsalis. I abdomen løber viscerosensorik typisk sammen med de præganglionære sympatiske tråde i nn. splanchnici.
2
Q
Mandibula artikulerer med undersiden af kraniet i det såkaldte ’kæbeled’ (art. temporomandibularis).
Benævn ledhoved og ledskål for dette led.
Benævn også en struktur foran ledskålen, der også indgår i ledforbindelsen.
A
Ledhoved = caput mandibulae på proc. condylaris.
Ledskål = fossa mandibularis på os temporale.
Tuberculum articulare.
3
Q
Angiv beliggenheden af præganglionære og postganglionære neuroners soma (trofiske centrum) i det sympatiske nervesystem.
A
Sympaticus præganglionært: soma i det laterale horn af grå substans, niveau T1-L2.
Sympaticus postganglionært: soma i truncus sympaticus eller udflytterganglier.
4
Q
Angiv beliggenheden af præganglionære og postganglionære neuroners soma (trofiske centrum) i det parasympatiske nervesystem.
A
Parasympaticus præganglionært: soma i kranienervernes (3, 7, 9, 10) kerner i hjernestammen eller grå substans niveau S2-S4.
Parasympaticus postganglionært: soma i plekser tæt på målorganet eller de 4 parasympatiske ganglier i hovedet (ciliare, pterygopalatinum, submandibulare, oticum).
5
Q
Angiv den overordnede funktion for det sympatiske nervesystem og angiv 5 eksempler på autonome responser i systemet.
A
Sympaticus = fight or flight. Dillation af pupillen, øget hjertefrekvens, øget tilførsel af blod til muskler, afslapning af bronkiemuskulatur, nedregulering af mave-tarm kanalens funktion.
6
Q
Angiv den overordnede funktion for det parasympatiske nervesystem og angiv 5 eksempler på autonome responser i systemet.
A
Parasympaticus = rest and digest. Nedsat hjertefrekvens, opregulering af mave-tarm kanalens funktion, øget spytsekretion, tåresekretion, karudvidelser i kønsorganer.
7
Q
Beskriv forløbet af de præganglionære sympatiske nervetrådes fibre fra medulla spinalis til truncus sympathicus, gerne vha. en tegning.
A
De udspringer fra det laterale horn i niveau T1-L2 –> løber ud i radix ventralis –> n. spinalis –> ramus communicans albus –> truncus sympaticus.
Her kan de præganglionære tråde synapse, ascendere, descendere eller løbe ud uden at synapse, i form af nn. splanchnici.
8
Q
Angiv de forskellige måder hvorpå postganglionære sympatiske nervetråde løber perifert.
A
Efter at en sympatisk tråd har synapset i truncus sympaticus, kan den løbe ud til viscera som en selvstændig gren, løbe tilbage til n. spinalis gennem ramus communicans griseus, eller den kan splitte op i mindre grene og omspinde større kar til målorganet.
9
Q
Angiv beliggenhed og udstrækning af truncus sympathicus.
A
Truncus sympaticus ligger paravertebralt, fra basis cranii til os coccygis.
Grænsestrengsganglierne ligger som perler på snor.
Der er 3 cervikale, 10-11 thorakale, 4 lumbale, 4 sacrale og 1 coccygeal ganglion.
10
Q
Angiv udformningen af truncus sympathicus på halsen.
A
Truncus sympaticus har 3 ganglier på halsen - ganglion cervicale superius, ganglion cervicale medius og ganglion stellatum (cervicothoracicum).
11
Q
Angiv kort for følgende organer hvortil smerten kan henføres: blindtarm, hjertet, galdeblæren.
A
Blindtarm = McBurney´s punkt - et punkt mellem umbilicus og spina iliaca anterior superior. Hjertet = venstre bryst + evt strålende ud til venstre skulder, arm og hals. Galdeblæren = omkring angulus inferior scapulae dxt.
12
Q
Forklar hvad der forstås med henført smerte (reffered pain).
A
Patienter med forskellige patalogiske tilstande i organer kan opleve smerte i de dermatomer der forsynes af samme spinalsegment som det pågældende organ.
13
Q
Angiv indholdet af foramen magnum.
Benævn endnu en åbning i os occipitale og angiv, hvad der passerer herigennem.
A
Foramen magnum indeholder medulla oblongata, medulla spinalis, a. vertebralis og en del af n. accesorius (XI).
Os occipitale har også canalis nervi hypoglossi, som indeholder n. hypoglossus (XII).
14
Q
Tegn circulus arteriosus cerebri (Willisii).
A
Se docs (makro rep).
15
Q
Angiv hvorledes a. meningea media passerer fra halsen til kraniekassen.
Angiv hvilken hjernegrube arterien herved træder ind i.
A
A. meningea media afgives fra a. maxillaris. Den træder ind til fossa cranii media gennem foramen spinosum i ala major ossis sphenoidale.
16
Q
Angiv gennem hvilken åbning i basis cranii blodet drænes til v. jugularis interna.
Angiv hvilke hjernenerver, der passerer gennem åbningen.
A
Foramen jugulare.
Kranienerverne IX, X, XI (n. glossopharyngeus, n. vagus, n. accesorius).
17
Q
Angiv hvilke hjernenerver, der bærer parasympatiske fibre.
Angiv om hjernenerverne bærer somatosensoriske, somatomotoriske eller begge fibertyper.
A
Parasympaticus (visceromotorik) = 3, 7, 9, 10.
Sensorisk/motorisk = some say money matters but my brother says big boobs matter more.
De 3 rent sensoriske (1, 2, 8) er viscerosensorik.
Ingen med ren somatosensorik.
18
Q
Beskriv hypofysens relation til dura mater encephali.
A
Hypofysen ligger i fossa hypophysialis, som har et låg af dura mater, som hedder diaphragma sellae. I diaphragma sellae findes der en lille åbning til hypofysens infundibulum.
19
Q
Hvilke nerver og vaskulære strukturer har hypofysen relation til?
A
Hypofysen har relation til sinus cavernosus og dens indhold, som består af:
A. carotis interna, n. abducens (VI), n. oculomotorius (III), n. trochlearis (IV), n. opthalmicus (V1) og n. maxillaris (V2).
20
Q
Karakteriser en venøs hjernesinus.
A
Dannes af opsplitning af dura maters to blade.
Dræner hjernens venøse blod.
Har ingen veneklapper.
21
Q
Angiv hovedafløbsvejen for hjernens venøse sinus og angiv herudover 3 andre forbindelser mellem de venøse sinus og ekstrakranielle vener.
A
Hovedafløbsvej = v. jugularis interna.
Hjernesinuser har også forbindelser til ansigt (plexus pterygoideus), skalp (vv. emissaria), og vertebra (plexus venosus vertebralis internus).
22
Q
Hvad hedder de duplikaturer fra dura mater encephali, som adskiller:
- De to hemispheria cerebri
- Cerebrum fra cerebellum
- De to hemispheria cerebelli
Hvad hedder de venøse sinus, som ligger i de tilhæftede rande af de enkelte dura-duplikaturer?
A
- Falx cerebri + sinus saggitalis superior.
- Tentorium cerebelli + sinus transversus.
- Falx cerebri + sinus occipitalis.
23
Q
Hvordan opdeles encephalon?
A
Cerebrum, cerebellum, truncus encephali.
24
Q
Hvordan opdeles cerebrum?
A
Lobus frontalis, lobus parietalis, lobus occipitalis, lobus temporalis.
25
Beskriv forløb for den intrakranielle del af a. carotis interna.
Gennem canalis caroticus til fossa cranii media --> gennem sinus cavernosus --> laver carotis-siphonen --> perforerer dura mater --> afgiver a. opthalmica --> deles i endegrene - a. cerebri anterior og a. cerebri media.
26
Angiv hvorledes dura mater encephali og theca cranii forsynes arterielt.
A. meningea anterior (fra a. ethmoidalis anterior), a. meningea posterior (fra a. pharyngea ascendens) og a. meningea media (fra a. maxillaris, gennem foramen spinosum).
27
Angiv de forskellige typer hjerneblødninger.
| Giv et relevant eksempel på et blodkar, der kan give anledning til de respektive blødninger.
Epidural hæmatom: overrivning af fx (typisk) a. meningea media.
Subdural hæmatom: overrivning af brovener.
Subarachnoidal hæmatom: bristning af aneurisme i fx a. cerebri media.
28
Benævn de arterier, der forsyner hjernen og hvorledes disse passerer gennem basis cranii.
Angiv hvor disse arterier afgår fra.
A. vertebralis går gennem foramen magnum. Den afgår fra a. subclavia.
A. carotis interna går gennem canalis caroticus. Den afgår fra a. carotis communis.
29
Benævn de nerver der løber i cavitas tympanica. Angiv deres funktionelle trådkomponenter, samt hvor disse trådkomponenter har deres apparente udspring.
N. stapedius: somatomotoriske tråde. Fra n. facialis (VII) i 3. del af canalis facialis.
Chorda tympani: viscerosensoriske smagstråde og visceromotoriske (præganglionære parasympatiske) tråde. Fra n. facialis (VII) i 3. del af canalis facialis.
N. tympanicus: somatosensoriske og visceromotoriske (præganglionære parasympatiske) tråde. Fra n. glossopharyngeus (IX) efter den er løbet gennem foramen jugulare.
30
Angiv forløb, insertion, innervation og funktion for m. stapedius.
U: eminentia pyramidalis.
I: caput stapes.
Inn: n. stapedius fra n. facialis.
Funktion: Ved kontraktion trækker den basis stapes væk fra fenestra vestibuli, hvorved basis stapes påvirkning af indre øre (endolymfen) bliver mindre. Dvs den beskytter øret mod langvarige høje lyde.
31
Angiv forløb, insertion, innervation og funktion for m. tensor tympani.
Førløber i semicanalis musculotubaria, som den også udspringer fra (væggene).
I: manubrium mallei.
Inn: n. mandibularis (V3).
Funktion: ved kontraktion spænder den membrana tympanica ud, så vibrationer skabt af lyd bliver mindre. Dvs den beskytter øret mod langvarige høje lyde.
32
Benævn knoglerne i cavitas tympanica og angiv deres funktion.
Malleus: hæfter på membrana tympanica og overfører vibrationer fra denne til incus.
Incus: fungerer som kraftarm mellem malleus og stapes.
Stapes: overfører vibrationer fra incus til indre øre (endolymfen) gennem fenestra vestibuli.
33
Angiv hvad man forstår ved øjenlågenes tarsi (funktion, form, tilhæftning).
Tarsi er halvmåneformede konvekse bindevævsplader i palpebra superior og -inferior. De udløber fra den øvre og nedre orbitalrend, og bliver lateralt og medialt til lig. palpebralis lateralis og -medialis. De udgør insertion for mm. tarsales, og udøver strukturel support for øjenlågene.
34
Beskriv kort øjenlågenes muskler (type, udspring, insertion, innervation).
M. levator palpebrae superior: voluntær skeletmuskel, som udspringer fra lige over annulus tendineus communis, og insererer med to blade - i hud på palpebra superior og i tarsus superior. Innerveres af n. occulomotorius (III).
Mm. tarsales: involuntære glatte muskler, som udspringer fra m. levator palpebrae superior og m. obliquus inferior, og insererer i tarsus superior og -inferior. Innerveres sympatisk fra ganglion cervicalis superior.
35
Angiv beliggenhed, udmunding og funktion af gll. tarsales.
Gll. tarsales ligger i øjenlågets 5. lag, profundt for tarsus, men superficielt for tunica conjuctiva palpebralis. Det er små talgkirtler, som udmunder i rima palpebrarum og danner "søvn" når man sover, som skal sørge for at lukke rima palpebrarum, så saccus conjuctiva bliver aflukket og kan holde øjet fugtigt.
36
Angiv udspring, forløb, insertion og innervation for m. obliquus superior bulbi.
Udspringer lige medialt for anulus tendineus communis. Den løber fremad og opad langs medialsiden af orbita, løber igennem trochlea og danner 50 graders vinkel. Herefter løber den bagud, lateralt nedad, under m. rectus superior bulbi, og insererer bag equator, på den øvre laterale side af bulbus. Den innerveres af n. trochlearis (IV).
37
Angiv virkningen af en isoleret kontraktion af m. obliquus superior bulbi.
Den trækker øjet nedad og lidt lateralt.
38
Smart udtryk for forstørret pupil.
Mydriasis.
39
Smart udtryk for formindsket pupil.
Miosis.
40
Hvordan kan man se forskel på lammelse af m. levator palpebrae superioris og mm. tarsales?
Mm. tarsales innerveres sympatisk, så ved lammelse ses også miosis (pga manglende m. dilator pupillae innervation) og rødme (pga dilaterede kar omkring øjet) --> Horners syndrom.
M. levator palpebrae superioris innerveres parasympatisk, så ved lammelse ses også mydriasis (pga manglende m. sphicter pupillae innervation) + problemer med de andre øjenmuskler der innerveres af n. occulomotorius (III).
41
Tegn øjemusklernes virkning på øjets bevægelser.
Evt se docs (makro rep).
42
Redegør for opbygningen af øjenlågets fibrøse skelet.
Består af tarsi og septum orbitale.
Septum orbitale: fibrøs blad mellem tarsi og aditus orbitae.
Tarsus: halvmåneformede bindevævsplader (superior og inferior), De smelter sammen til siderne og danner lig. palpebrale mediale og - laterale.
43
Benævn de tre dele af saccus conjunctivalis.
Tunica conjuctiva palpebralis, tunica conjuctiva bulbaris, fornix conjuctivae superior og -inferior.
44
Benævn øjenlågets lag.
1. Hud. 2. Subcutis.
3. M. orbicularis pars palpebralis oculi.
4. Tarsi og septum orbitale.
5. Gll. tarsales.
6. Tunica conjuctiva palpebralis.
45
Beskriv beliggenheden af glandula lacrimalis.
Gl. lacrimalis ligger i fossa glandulae lacrimalis, som findes i den superolaterale del af orbita.
46
Hvilken hjernenerve fører parasympatiske tråde til tårekirtlen og hvordan forløber disse?
N. facialis --> n. petrosus major --> n. canalis pterygoideus --> ganglion pterygopalatinum --> n. maxillaris --> n. zygomaticus --> r. communicans cum n. zygomatico --> n. lacrimalis --> gl. lacrimalis.
47
Beskriv kort forløbet af tårevejene.
Gl. lacrimalis --> punctum lacrimale --> canaliculi lacrimales --> saccus lacrimalis --> ductus nasolacrimalis --> meatus nasi inferior.
48
Hvad er anulus tendineus communis, og hvilke muskler udspringer herfra?
Anulus tendineus communis er senering, som omgiver canalis opticus og den mediale del af fissura orbitalis superior. Det er fælles udspring for m. rectus bulbi superior, -inferior, -lateralis og -medialis.
(M. levator palpebrae superior udspringer lige over denne, mens m. obliquus superior lige medialt for denne).
49
Hvilke never løber inden for anulus tendineus commonis?
N. opticus (II), n. oculomotorius (III) (r. superior og inferior), n. abducens (VI), n. nasociliaris (fra n. opthalmicus (V1)).
50
Smart udtryk for hængende øjenlåg?
Ptose.
51
Smart udtryk for udstående øje?
Exoftalmus.
52
Smart udtryk for indsynket øje?
Enoftalmus.
53
Benævn a. opthalmicas endegrene + en særlig vigtig gren.
Endegrene = a. dorsalis nasi og a. supratrochlearis.
| Vigtig gren = a. centralis retinae.
54
Benævn skalpens lag.
1. Hud. 2. Subcutis.
3. M. epicranius og galea aponeurotica.
4. Løst bindevæv.
5. Periost.
6. Theca cranii.
55
Angiv afgrænsningen af regio epicranii.
Anteriort: margo supraorbitalis.
Lateralt: linea temporalis inferior.
Posteriort: linea nuchalis superior.
56
Angiv skalpens kutane innervation.
N. supratrochlearis, n. supraorbitalis, n. auriculotemporalis, n. occipitalis minor, n. occipitalis major.
57
Angiv hvilken nerve der formidler nerveimpulser fra retina til hjernen.
Angiv retinas arterieforsyning inklusiv hvilken større arterie der afgiver denne gren.
Angiv hvorledes disse strukturer træder ind i orbita.
N. opticus (II).
A. centralis retinae, som kommer fra a. opthalmica.
Gennem canalis opticus.
58
Angiv hvilke nerver der træder igennem fissura orbitalis superior, samt deres relation til anulus tendineus communis.
Nerver gennem fissura orbitalis superior kun: n. trochlearis (IV), n. frontalis og n. lacrimalis (fra n. opthalmicus (V1)).
Nerver gennem fissura orbitalis superior og anulus tendineus communis: n. abducens (VI), n. oculomotorius (III), n. nasociliaris (fra n. opthalmicus (V1)).
59
Angiv n. ophthalmicus’ grene samt deres indbyrdes placering i orbita.
N. lacrimalis (lateralt), n. frontalis (midt i orbita) og n. nasociliaris (medialt).
60
Angiv hvilken af n. ophthalmicus’ grene forsyner cornea sensorisk.
N. nasociliaris afgiver en r. communicans cum ganglio ciliari til ganglion ciliare, som så løber videre i nn. ciliares breves til bulbus.
Nn. ciliares breves indeholder både sensoriske, sympatiske og parasympatiske tråde.
61
Angiv hvilke nervefibre der synapser i ganglion ciliare samt hvilken hjernenerve disse fibre kommer fra.
Angiv hvilke strukturer der forsynes af disse fibre.
Parasympatiske fibre fra n. oculomotorius (III).
| Forsyner m. sphincter pupillae (kontraherer pupillen) og m. ciliaris (fokuserer linsen).
62
Hvilke strukturer i orbita innerveres af sympathicus?
M. dilator pupillae, mm. tarsales, m. orbitalis (en ligegyldig muskel ved fissura orbitalis inferior), glat muskulatur (i kar), svedkirtler.
63
Hvilke symptomer forventer du at observere ved afbrydelse af den sympatiske innervation? Hvad kaldes dette symptomkompleks?
Symptomkomplekset hedder Horner´s syndrom.
| Symptomer: miose (pupilkontraktion), ptose (hængende øjenlåg), rødme, varme og tørhed af ansigts- og halshuden.
64
Beskriv kort a. ophthalmica mht. relation til synsnerven, anastomoser og vigtigste grene.
Forløb: Løber ind i obita gennem canalis opticus sammen med n. opticus, som den snoer sig om.
Vigtigste gren: a. centralis retinae.
Andre grene: a. lacrimalis, a. supraorbitalis, a. ethmoidalis anterior og -posterior, aa. ciliares.
Endegrene: a. supratrochlearis og a. dorsalis nasi.
Anastomoser med ansigtets arterier og med a. meningea media (gennem a. lacrimalis).
65
Benævn den muskel der findes i skalpen og angiv dennes innervation.
M. epicranius (venter frontalis og -occipitalis).
| Innerveres af n. facialis.
66
Angiv funktion og innervation for m. buccinator.
M. buccinator holder kinderne ind til tænderne, så mad ikke hobes op i kinderne.
Innerveres af n. facialis.
67
Angiv øjenlågenes arterielle forsyning.
Aa. palpebrales mediales (fra a. opthalmica) og aa. palpebrales laterales (fra a. lacrimalis fra a. opthalmica) anastomiserer og danner arcus palpebralis superior og -inferior.
68
Hvad innerveres af n. mandibularis?
Sensorisk: tinding, underkæbe, hage.
Motorisk: tyggemuskler, m. tensor tympani, m. tensor veli palatini, m. mylohyoideus, venter anterior m. digastricus.
69
Nævn hjernenerverne for ansigtets henholdsvis motoriske og sensoriske innervation.
Motorisk: n. facialis (VII).
Sensorisk: n. trigeminus (V).
70
Benævn og klassificer kæbeleddet.
| Angiv artikulerende strukturer i leddet.
Art. temporomandibularis. Ægte kombineret delt hængsel-glideled.
Ledhoved: caput mandibula.
Ledskål: fossa mandibularis, tuberculum articulare (+ discus articularis).
71
Benævn de muskler der medvirker til følgende bevægelser af underkæben:
mundåbning, mundlukning, protrusion, retraktion.
Innervation?
Mundåbning: m. geniohyoideus, m. mylohyoideus, m. digastricus.
Mundlukning: m. masseter, m. temporalis, m. pterygoideus medialis.
Protrusion: m. pterygoideus lateralis.
Retraktion: m. digastricus, m. temporalis bageste fibre.
Alle tyggemuskler innerveres af n. mandibularis (V3).
72
Beskriv n. facialis’ ekstrakranielle forløb.
Foramen stylomastoideum --> regio retromandibularis ved forkanten af venter posterior m. digastricus --> gl. parotidea --> øvre og nedre stamme ved bagkanten af ramus mandibulae --> nedre stamme danner plexus parotideus.
73
Beskriv a. facialis’ forløb.
A. facialis er en gren fra a. carotis externa. Den løber tæt ved gl. submandibularis, bøjer op ved basis mandibulae og har et stærkt snoet forløb op mod mediale øjenkrog, hvor den ender som a. angularis.
74
Hvilke grene afgiver a. facialis?
A. labialis superior og -inferior.
75
Hvordan kan superficielle infektioner i ansigtet sprede sig intrakranielt?
V. facialis anastomoserer med v. supraorbitalis, vv. opthalmicae og plexus pterygoideus, hvorved der er forbindelse til hjernens venøse sinus.
76
Navngiv lymfeknuder på hovedet.
Lnn. submentales, lnn. submandibulares, lnn. parotidei, lnn. preauriculares, lnn. mastoidei, lnn. occipitales.
77
Benævn tyggemusklerne.
| Innervation?
M. masseter, m. temporalis, m. pterygoideus lateralis og -medialis.
Innerveres af n. mandibularis (V3).
78
Angiv form og beliggenhed af fossa pterygopalatina.
Form: Firesidet kileform, bredest opadtil.
Belligenhed: mellem maxilla og os sphenoidale.
79
Benævn de huller, der leder til og fra fossa pterygopalatina.
Benævn det rum/den region hvortil ovennævnte åbninger kommunikerer.
Foramen rotundum: fossa cranii media.
Canalis pterygoideus: fossa cranii media.
Foramen sphenopalatinum: næsehulen.
Fissura orbitalis inferior: orbita.
Fissura pterygomaxillaris: regio infratemporalis.
Canalis palatinus major: mundhulen.
80
Beskriv forløbet af a. maxillaris.
A. maxillaris er den store endegren for a. carotis externa. Den afgår bag ramus mandibulae, indlejret i gl. parotidea. 1. stykke førløber i regio infratemporale. 2. stykke forløber stærkt snoet enten superficielt eller profundt for m. pterygoideus lateralis og gennem fissura pterygomaxillaris. 3. stykke ligger i fossa pterygopalatina.
81
Benævn a. maxillaris grene.
1. stykke: a. auricularis profunda, a. alveolaris inferior, a. meningea media.
2. stykke: aa. temporales profundae, a. buccalis.
3. stykke: a. infraorbitalis, a. palatina descendens, a. sphenopalatina, aa. alveolares superiores posteriores.
82
Angiv udstrækning og afgrænsning af regio infratemporalis.
Lateralt: ramus mandibulae.
Medialt: m. pterygoideus lateralis og -medialis.
Inferiort: vinklen mellem ramus mandibulae og m. pterygoideus medialis.
Superiort: åbningen mellem arcus zygomaticus og crista infratemporalis ossis sphenoidalis.
83
Angiv afgrænsningen af fossa pterygopalatina.
```
Anteriort: maxilla.
Posteriort: os sphenoidale.
Medialt: os palatinum.
Lateralt: fissura pterygomaxillaris.
Superiort: os sphenoidale.
Inferiort: canalis palatinus major.
```
84
Angiv det vigtigste indhold i fossa pterygopalatina.
Ganglion pterygopalatinum, grene fra a. maxillaris, grene fra n. maxillaris.
85
Angiv hvilke strukturer der forløber fra fossa pterygopalatina til øvrige regioner i kraniet samt hvilke huller disse passerer igennem.
Foramen rotundum: n. maxillaris.
Canalis pterygoideus: n. canalis pterygoidei.
Foramen sphenopalatinum: a. sphenopalatina, n. nasopalatinus.
Fissura orbitalis inferior: a. infraorbitalis, n. infraorbitalis, n. zygomaticus.
Fissura pterygomaxillaris: a. maxillaris.
Canalis palatinus major: a. palatina descendens, n. palatinus major.
86
Hvad innerveres af n. maxillaris?
N. maxillaris (V2) innervation er ren kutan. Den innerverer mellemansigtet, palpebra inferior, ala nasi, overlæbe, tænder og tandkød i overmund.
87
Benævn n. mandibularis grene.
N. mandibularis (V3) er en blandet nerve.
| N. alveolaris inferior, n. lingualis, n. auriculotemporalis, n. buccalis, motoriske grene til tyggemusklerne.
88
Hvor udmunder gl. parotidea?
Hvor udmunder gl. submandibularis?
Hvor udmunder gl. sublingualis?
Gl. parotidea: på papilla parotidea, lateralt for øvere 2. molar.
Gl. submandibularis: på caruncula sublingualis, under tungen.
Gl. sublingualis: på plica sublingualis, under tungen.
89
Angiv for hver flade af glandula parotidea de tilgrænsende strukturer.
Superfficielle flade: subcutis.
Forfladen: ramus mandibulae, m. masseter, m. pterygoideus medialis.
Bagfladen: m. sternocleidomastoideus, venter posterior m. digastricus, proc. styloideus.
90
Nævn indholdet i parotidealogen superficielt fra.
Lnn. parotidei, n. facialis (VII), v. retromandibularis, a. carotis externa, n. auriculotemporalis, gl. parotidea.
91
Beskriv forløbet af ductus parotideus.
Ductus parotideus er 5cm lang (3mm i diameter). Den afgår fra gl. parotidea øverste forreste hjørne. Den løber ligefrem på m. masseter, og ved musklens forkant løber den medialt gennem subcutis og perforerer m. buccinator. Den ender på papilla parotidea, som ligger lateralt for øvre 2. molar.
92
Redegør for glandula parotideas sekretoriske innervation.
Gl. parotidea får parasympatiske tråde fra n. glossopharyngeus (IX).
N. glossopharyngeus (IX) --> n. tympanicus --> n. petrosus minor --> ganglion oticum --> n. auriculotemporalis (fra n. mandibularis (V3)).
93
Beskriv beliggenheden af glandula submandibularis.
Gl. submandibularis ligger i trigonum submandibulare. Trigonum submandibulare er en trekantet område, som afgrænses af basis mandibulae, m. digastricus venter anterior og -posterior.
94
Beskriv forløbet af ductus submandibularis.
Ductus submandibularis er 5cm lang. Den afgår fra midten af den overfladiske del af gl. submandibularis. Den bøjer skarpt omkring bagkanten af m. mylohyoideus, og løber frem mellem m. mylohyoideus og m. hyoglossus. Den løber lateralt for gl. sublingualis, og ender på caruncula sublingualis.
95
Beskriv hvorledes glandula submandibularis og glandula sublingualis modtager sine parasympatiske, sekretoriske tråde.
Parasympaticus fra n. facialis (VII).
N. facialis --> chorda tympani --> n. lingualis --> ganglion submandibularis --> parasympatiske tråde til gl. submandibularis og gl. sublingualis.
96
Beskriv beliggenheden af glandula sublingualis.
Gl. sublingualis ligger i regio sublingualis.
Regio sublingualis afgrænses anteriort og lateralt af den nederste tændrække, posteriort af tungens overgang fra fri til tilhæftet del. Gulvet udgøres af m. mylohyoideus.
97
Benævn læbernes fire lag.
1. Hud.
2. M. orbicularis ori.
3. Submucosa og glandulae labiales.
4. Mucosa.
98
Beskriv karforsyningen og den sensitive innervation af læberne.
A. labialis superior og -inferior, som afgår fra a. facialis.
Vv. labiales, som udmunder i v. facialis.
Labium superius innerveres sensitivt af n. infraorbitalis, som stammer fra n. maxillaris (V2). Labium inferius innerveres sensitivt af n. mentalis, som stammer fra n. mandibularis (V3).
99
Hvilke afsnit kan man inddele cavitas oris i, og hvorledes afgrænses disse afsnit? Hvor er der kommunikation mellem afsnittene ved lukket mund?
Vestibulum oris: afgrænses af læber og kinder udvendigt, og tandbuerne indvendigt.
Cavitas oris propria: tandbuerne anteriort og lateralt, palatum superiort, arcus palatoglossus posteriort og regio sublingualis inferiort.
Disse to kummunikerer gennem spalter mellem tænderne og spatium retrodentale (mellem sidste molar og ramus mandibulae).
100
Hvilke knogler danner den ossøse del af ganen?
Maxilla (proc. palatinus) og os palatinum (lamina horizontalis).
101
Hvad fæstner palatum molle til palatum durum?
Aponeurosis palatina.
102
Beskriv ganens karforsyning.
Palatum forsynes af a. palatina descendens, som stammer fra a. maxillaris. Den afgiver a. palatina major til palatum durum, og aa. palatinae minores til palatum molle.
Venedrænage til plexus pterygoideus og plexus pharyngeus.
103
Beskriv ganens nerveforsyning.
```
Palatum forsynes af n. maxillaris (V2). Den afgiver n. palatinus major gennem foramen palatinum majus (til palatum durum), nn. palatinae minores gennem foramina palatina minores (til palatum molle), og n. nasopalatinus gennem foramen incisivum (til forreste del af ganen).
Blandede sensoriske (fra n. maxillaris) og postganglionære parasympatiske (fra. n. facialis) tråde.
```
104
Hvilke ganemuskler innerveres af n. mandibularis?
M. tensor veli palatini.
105
Hvilke ganemuskler innerveres af n. vagus?
Alle andre end m. tensor veli palatini.
| M. levator veli palatini, m. uvulae, m. palatoglossus, m. palatopharyngeus.
106
Benævn i rækkefølge de nerver der fører parasympatiske tråde til glandula lacrimalis.
N. facialis --> n. intermedius --> n. petrosus major --> n. canalis pterygoidei --> (ganglion pterygopalatinum) --> n. maxillaris --> n. zygomaticus --> r. communicans cum n. zygomatico --> n. lacrimalis.
107
Beskriv tungens lymfedrænage.
Apex linguae: lnn. submentales.
Pars presulcalis: lnn. submandibulares, lnn. cervicales profundi, ln. juguloomohyoideus.
Pars postsulcalis: lnn. cervicales profundi, ln. jugulodigastricus, ln. juguloomohyoideus.
108
Benævn de knogler, der indgår i næsehulens lateralvæg.
Concha nasalis inferior (selvstændig knogle), concha nasalis media og -superior (en del af os ethmoidale).
109
Beskriv kort afgrænsning og opdelingen af næsehulen.
Cavitas nasi opdeles i vestibulum nasi og cavitas nasi propria. Deles i to halvdele af septum nasi.
Vestibulum nasi: fra nares til limen nasi.
Cavitas nasi propria: fra limen nasi til choanae.
110
Benævn tungemusklerne og angiv deres innervation.
M. genioglossus, m. hyoglossus, m. styloglossus, m. palatoglossus, de indre tungemuskler.
Alle innerveres af n. hypoglossus (XII) undtaget m. palatoglossus (n. vagus (X)).
111
Beskriv den almen sensoriske innervation af tungens slimhinde.
Almen sensorisk innervation fra n. trigeminus (V) og n. glossopharyngeus (IX).
Pars presulcalis linguae af n. lingualis, som kommer fra n. mandibularis (V3).
Pars postsulcalis lingua af n. glossopharyngeus (IX).
112
Beskriv den speciel sensoriske innervation (smagstråde) af tungens slimhinde.
Speciel sensorisk innervation fra n. facialis (VII) og n. glossopharyngeus (IX).
Smagsløgene på pars presulcalis linguae af n. facialis. Smagstrådene kommer via n. intermedius til chorda tympani, som integreres i n. lingualis.
Smagsløgene på pars postsulcalis linguae af n. glossopharyngeus (IX).
113
Hvilke nerver innerverer tænder og gingiva i henholdsvis over – og undermund?
Overmund: n. maxillaris --> nn. alveolares superiores --> plexus dentalis superior.
Undermund: n. mandibularis --> n. alveolaris inferior --> plexus dentalis inferior.
114
Hvor skal tandlægen stikke for at bedøve henholdsvis over – og undermund?
Overmund: tuber maxillae eller canalis infraorbitalis.
Undermund: foramen mandibulae.
115
Beskriv kar – og nerveforsyningen af den ydre næse.
Blod: a. angularis (a. facialis), a. ethmoidalis anterior og a. dorsalis nasi (a. opthalmica).
V. angularis, vv. opthalmicae.
Nerver sensorisk: n. infraorbitalis (n. maxillaris), n. ethmoidalis anterior og n. infratrochlearis (n. opthalmicus).
Nerver motorisk: n. facialis.
116
Beskriv kort opbygningen af septum nasi.
Forreste 1/3: cartilago septi nasi.
| Bageste 2/3: os ethmoidale og vomer.
117
Hvilket hul findes lige posteriort for concha nasalis media, og hvor fører det hen?
Foramen sphenopalatinum. Til fossa pterygopalatina.
118
Hvor udmunder sinus maxillaris?
På meatus nasalis media, som hiatus semilunaris.
119
Hvor findes udmundingen af tåregangen?
På meatus nasalis inferior.
120
Hvor fører de små huller på bulla ethmoidalis hen?
Til sinus ethmoidalis.
121
Beskriv kar – og nerveforsyningen af næsehulens lateralvæg og septum nasi.
Nerver: forreste 1/3 af n. ethmoidalis anterior (fra n. opthalmicus). Bageste 2/3 af n. nasopalatinus (septum nasi) og rr. nasales posteriores (lateralvæg) (fra n. maxillaris).
Arterier: forreste 1/3 af a. ethmoidalis anterior (a. opthalmica), bageste 2/3 af a. sphenopalatina (a. maxillaris).
Vener: begynder som plexer, slutter med at følge arterierne.
122
Angiv form, beliggenhed og omtrentlige rumfang af sinus maxillaris.
Firesidet pyramide.
I corpus maxillae.
15mL.
123
Benævn strukturer med tæt relation til gulv og loft i sinus maxillaris.
Gulv: rødderne fra 1. og 2. molar.
Loft: orbita.
124
Benævn næsens bihuler og angiv for hver af disse deres beliggenhed og lokalisationen af deres åbning til næsehulen.
Sinus frontalis: os frontale; meatus nasalis media.
Sinus maxillaris: corpus maxillae; meatus nasalis media.
Sinus sphenoidalis: os sphenoidale; meatus nasalis superior.
Sinus ethmoidalis forreste sæt: os ethmoidale; meatus nasalis media.
Sinus ethmoidalis bageste sæt: os ethmoidale; meatus nasalis superior.
125
Angiv opdeling af pharynx.
Nasopharynx, oropharynx, laryngopharynx.
126
Angiv afgrænsningen af fossa tonsillaris.
Arcus palatoglossus og arcus palatopharyngeus.
127
Benævn nerven, der ligger nær tonsillejet.
| Angiv de arterier der kan forløbe tæt på tonsillejet.
N. glossopharyngeus (IX).
| A. carotis interna, -externa, a. facialis, a. pharyngea ascendens.
128
Angiv den omtrentlige længde og projektionen på columna cervicalis af pars cervicalis oesophagei.
5cm, fra C6 til T1.
| Her er den venstreforskudt.
129
Angiv relationer for pars cervicalis oesophagei. Innervation?
Dorsalt: columna vertebralis.
Ventralt: trachea, nn. laryngei recurrentes.
Lateralt: a. carotis communis, gl. thyroidea sidelappe.
Innervation: nn. laryngei recurrentes.
130
Angiv beliggenhed og funktion af larynx.
Larynx er 4-5cm lang. Den går fra overkanten af epiglottis til underkanten af cartilago cricoidea, som topografisk svarer til C4-C6.
Funktion: luftvej, tonegenerator, lukning af aditus laryngis ved synkning, lukning af plicae vocales ved hoste/bugpresse.
131
Benævn ligamenterne i larynx og angiv, hvad der danner ligg. vocalia et vestibularia.
Membrana thyrohyoidea, membrana quadrangularis, conus elasticus.
Ligg. vocalia = øvre forstærkning af conus elasticus.
Ligg. vestibularia = underkanten af membrana quadrangularis.
132
Cavitas laryngis: Benævn og angiv afgrænsningerne af dets 3 rum.
Vestibulum laryngis: mellem aditus laryngis og plicae vestibulares.
Ventriculus laryngis: mellem plicae vestibulares og plicae vocales.
Cavitas infraglottica: mellem plicae vocales og underkanten af cartilago cricoidea.
133
Angiv afgrænsning af aditus laryngis.
Opadtil: overkanten af epiglottis.
Lateralt: plica aryepiglottica.
Nedadtil: incisura interarytenoidea.
134
Larynx: Angiv innervation af muskler og slimhinde.
N. vagus grene.
N. laryngeus superior r. internus: slimhinde over rima glottidis.
N. laryngeus inferior r. externus: m. cricothyroideus.
N. laryngeus recurrens: resten af de indre larynxmuskler (m. thyroarytenoideus, mm. arytenoidei, m. cricoarytenoideus posterior og -lateralis) + slimhinde under rima glottidis.
