Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Makroskopisk anatomi > Rep. spørgsmål membrum inferius > Flashcards

Rep. spørgsmål membrum inferius Flashcards

1
Q

Angiv den ossøse opbygning af bækkenet.

A

Os sacrum + 2x os coxae (os ilium, os ischii, os pubis).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke knogledele indgår i dannelsen af
acetabulum, og hvor meget bidrager de hver
med?

A

Os ilium (2/5), os ischii (2/5) og os pubis (1/5).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er tuberositas tibiae; hvad hæfter herpå?

A

Tuberositas tibiae er et knoglefremspring på os tibia, hvorpå scenen for m. quadriceps femoris hæfter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv, hvad underbenets knogler hedder og

hvad de artikulerer med.

A

Tibia og fibula.
Tibia artikulerer med fibula, femoris og talus.
Fibula artikulerer med tibia og talus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor kan man finde meniskerne – og hvor er de

tilhæftet?

A

Meniskerne findes i knæleddet, art. genus. De er tilhæftet medialt i eminentia intercondylaris.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad danner hhv den mediale og laterale

ankelknude?

A

Den mediale ankelknude dannes af malleolus medialis (tibia), mens den laterale dannes af melleolus lateralis (fibula).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad forstås der ved fodens trekantskonstruktion?

A

Foden er konstrueret sådan, at den kraft der går igennem den, når man træder på den, fordeler sig i en trekantskonstriktion.
Vægten overføres fra trochlea tali til tuber calcanei, metatarsalknogle 1 og 5, og de 3 ossa cuneiformia. Aponeurosis plantaris forbinder disse punkter, og dermed er også en del af trekantskonstruktionen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Klassificer art. Coxae og angiv hhv ledhoved / ledskål.

A

Art. coxae er et ægte enkelt kugleled.
Ledhoved = caput femoris.
Ledskål = acetabulum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Benævn de forstærkende ligamenter i art. coxae.

A

Lig. iliofemorale, lig. pubofemorale, lig. ischiofemorale, og zona orbicularis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Benævn de muskler, der danner diaphragma pelvis.

A

M. levator ani og m. coccygeus.

M. levator ani videreinddeles i m. pubococcygeus og m. iliococcygeus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Definer, hvad der forstås ved levatorspalten, og angiv hvorledes bækkenbunden her er forstærket.

A

Levatorspalten er den anteriore spalte af m. levator ani. Her passerer urethra og vagina. Den er superficielt forstærket med diaphragma urogenitale, som indeholder bla sphinctere til uretha og vagina.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv innervationen af diaphragma pelvis.

A

Diaphragma pelvis innerveres af n. pudendus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv udspring, insertion og innervation af m. iliopsoas.

A

M. iliopsoas har to hoveder, som har fælles insertion på trochanter minor. M. iliacus udspringer fra fossa iliaca. M. psoas major udspringer fra proc. transversi T12-L5, disci intervertebrales T12-L5 og ambituus eminentes T12-L5.
Musklen innerveres af plexus sacralis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv udspring, insertion og innervation af m. gluteus maximus.

A

U: linea glutealis posterior, os sacrum, os coccygis, lig. sacrotuberale.
I: tuberositas glutealis ossis femoris, tractus iliotibialis.
Innerveres af n. gluteus inferior.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv udspring, insertion og innervation af m. gluteus medius.

A

U: mellem linea glutealis posterior og -anterior.
I: trochanter major.
Innerveres af n. gluteus superior.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv udspring, insertion og innervation af m. gluteus minimus.

A

U: mellem linea glutealis anterior og -inferior.
I: trochanter major.
Innerveres af n. gluteus superior.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv udspring, insertion og innervation af m. tensor fasciae latae.

A

U: spina iliaca anterior superior.
I: fascia lata, tractus iliotibialis, condylus medialis tibiae.
Innerveres af n. gluteus superior.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Benævn og angiv virkningen af sædemusklerne.

A

M. gluteus maximus: ekstension, adduktion, abduktion, udadrotation. Særlig aktiv ved overgang fra siddende- til stående stilling.
M. gluteus medius: abduktion, udadrotation, indadrotation.
M. gluteus minimus: abduktion, indadrotation.
M. tensor fasciae latae: fleksion, opspænding af tractus iliotibialis.
M. gluteus medius og -minimus vigtige for abduktion under bækkenkipning når man står på 1 ben.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Angiv m. obturatorius internus funktion.

Nævn 4 andre muskler med samme funktion.

A

M. obturatorius er en af de 6 små hofte-udadrotatorer. Så dens funktion er udadrotation. De andre 5 muskler hedder m. obturatorius externus, m. piriformis, m. quadratus femoris, m. gemellus superior og -inferior.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Angiv den distale grænse af regio glutealis.

A

Regio glutealis udstrækning svarer til m. gluteus maximus og os sacrum. Så den distale grænse er en linje mellem den distale del af os sacrum og den distale del af tuberositas glutealis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv ledskålen i art. coxae.

A

Ledskålen hedder acetabulum, og dannes af os ilium (2/5), os ischii (2/5) og os pubis (1/5). I midten løber der en lig. capitis femoris, fra acetabulum til fovea capitis. I opvækstårene bruges den som indgangsport til forsyning af caput femoris. Der findes også pulvinar acetabuli, som er en støddempende fedtpude.
Ledskålen er forstørret vha labrum acetabulare, men har en åbning nedadtil - incisura acetabuli. Den er dog lukket af lig. transversum acetabuli.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Angiv m. quadriceps femoris udspring og insertion.

A

M. quadriceps femoris har 4 hoveder: m. rectus femoris, m. vastus lateralis, m. vastus intermedius og m. vastus medialis.
M. rectus femoris udspringer fra spina iliaca anteror inferior, men de andre 3 fra den øverste forflade af os femoris.
De insererer som en samlet sene - lig. patellae - på tuberositas tibiae, og som længdegående strøg i art. genus´ kapsel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Angiv m. quadriceps femoris innervation og funktion.

A

Innerveres af n. femoralis.
Funktion: fleksion i art. coxae (fordi m. rectus femoris udspringer fra spina iliaca anterior inferior) og ekstension i art. genus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Angiv opdeling og afgrænsning af den superiore indgang til trigonum femorale.

A

Den superiore indgang afgrænses af lig. inguinale og pelvis. Den inddeles i lacuna musculorum og lacuna vasorum af arcus iliopectineus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Benævn de strukturer der passerer ind i trigonum femorale lateralt fra.

A

M. iliopsoas, n. femoralis, r. femoralis n. genitofemoralis, a. femoralis, v. femoralis, lnn. inguinales profundus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Benævn de muskler der danner benets pes anserinus. Angiv deres udspring og innervation.

A

M. sartorius: u= spina iliaca anterior superior; inn= n. femoralis.
M. gracilis: u= r. inferior ossis pubis; inn= n. obturatorius.
M. semitendinosus: u=tuber ischiadicum; inn= n. ischiadicus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Angiv tractus iliotibialis’ proximale og distale tilhæftning.

A

Proksimale: crista iliaca.
Distale: condylus lateralis tibiae (tuberculum anterolaterale tibiae).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Benævn de muskler, som insererer i tractus iliotibialis og angiv deres innervation.

A

M. tensor faciae latae (n. gluteus superior) og m. gluteus maximus (n. gluteus inferior).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Angiv funktion af tractus iliotibialis.

A

Insertionssene for m. tensor fasciae latae og m. gluteus maximus.
Regulerer bækkenkipning, sammen med m. gluteus medius og -minimus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Angiv den afgrænsningen af trigonum femorale.

A 
Proksimalt: lig. inguinale. 
Lateralt: m. sartorius. 
Medialt: m. adductor longus. 
Gulv: m. adductor longus, m. pectineus, m. iliopsoas. 
Loft: fascia lata.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Benævn det vigtigste indhold i trigonum femorale.

A

V. femoralis, a. femoralis, n. femoralis, r. femoralis n. genitofemoralis, lnn. inguinales profundi.

32
Q

Angiv hvor et lårbrok (hernia femoralis) kan udvikles, og angiv de anatomiske strukturer, der normalt forhindrer dannelse af et lårbrok ved øget intra-abdominalt tryk

A

Hernia femoralis kan forekomme i indgangen til trigonum femorale, i den del der hedder lacuna vasorum. Karrene udfylder ikke hele rummet, og der er et svagt sted med løst bv - anulus femoralis. Den er beklædt med peritoneum ind mod abdomen. Normalt, når intra-abdominal tryk stiger, så sørger veneklapperne i v. femoralis for at lukke, så venediameteren øges, og anulus udfyldes. Hvis veneklapperne er defekte, så kan anulus forblive åben, og et stykke tarm kan presse sig ned i trigonum femorale.

33
Q

Angiv beliggenheden og afgrænsningen af canalis adductorius.

A

Canalis adductorius løber medialt og distalt nede på os femoris.
Posteriort proksimalt: m. adductor longus.
Posteriort distalt: m. adductor magnus.
Anterolateralt: m. vastus medialis.
Anteromedialt: m. sartorius, membrana vastoadductoria.

34
Q

Angiv indholdet i canalis adductorius.

A

V. femoralis, a. femoralis, n. saphenus.

35
Q

Angiv udspring, insertion og innervation af lårets bagerste muskelgruppe (hasemusklerne).

A

Alle 3 muskler udspringer fra tuber ischiadicum, og innerveres af n. ischiadicus.
M. biceps femoris insererer på caput fibulae.
M. semitendinosus insererer i pes anserinus.
M. semimembranosus insererer på ledkapslen af art. genus, condylus medialis tibiae og på fascien over m. popliteus.

36
Q

Angiv virkningen af lårets bagerste muskelgruppe (hasemusklerne).

A

M. biceps femoris: art. coxae = ekstension, adduktion, udadrotation; art. genus = fleksion, udadrotation.
M. semitendinosus: art. coxae = ekstension, adduktion, indadrotation; art. genus = fleksion, indadrotation.
M. semimembranosus: art. coxae = ekstension, adduktion; art. genus = fleksion, indadrotation.

37
Q

Angiv afgrænsningen af fossa poplitea.

A

Fossa poplitea er rombeformet.
Superiort medialt: m. semitendinosus og m. semimembranosus.
Superiort lateralt: m. biceps femoris.
Inferiort medialt: m. gastrocnemius.
Inferiort lateralt: m. gastrocnemius og m. plantaris.
Bund: facies poplitea femoris og ledkapslen til art. genus. Loft: fascia lata.

38
Q

Angiv indholdet i fossa poplitea.

A

A. poplitea, v. poplitea, n. tibialis, n. fibularis communis, lnn. popliteales.

39
Q

Klassificér knæleddet (art. genus).

A

Art. genus er et ægte sammensat hængselsled, med fleksionsrotation.

40
Q

Angiv formen af en meniscus.

A

Oppefra er de seglformede (C-form), men på tværsnit er de trekantede.
Meniscus medialis er en lille del af en stor cirkel.
Meniscus lateralis er en stor del af en lille cirkel.

41
Q

Angiv tilhæfningen for meniscus medialis og -lateralis.

A

Meniscus medialis: area intercondylaris anterior og -postrior, lig. collaterale tibiale og ledkapslen.
Meniscus lateralis: area intercondylare anterior og -posterior (mest profundt).

42
Q

Angiv funktionen af meniscerne.

A

Støddæmpende, forøger kontaktoverfladen i art. genus, beskytter art. genus.

43
Q

Benævn de muskler, hvis sener passerer fra crus til foden bag malleoulus lateralis. Angiv deres innervaton og virkning.

A

M. peroneus longus og -brevis.
Innerveres af n. peroneus superficialis.
Funktion: eversion og plantarfleksion af foden.

44
Q

Benævn de knoglestrukturer ved fodleddet der danner tilhæftning for retinaculum musculorum flexorum.

A

Retinaculum musculorum flexorum hæfter til malleolus medialis og medialt på os calcaneus.

45
Q

Benævn i rækkefølge de strukturer der passerer under retinaculum musculorum flexorum.

A

Anteriort fra: tendo m. tibialis posterior, tendo m. flexor digitorum longus, kar og nerver, m. flexor hallucis longus.

46
Q

Beskriv opbygningen af aponeurosis plantaris.

A

Aponeurosis plantaris findes på plantar side af foden, hvor den løber fra tuber calcanei og insererer med en snip på hver phalanx proximalis. I sit forløb sender den profunde og superficielle fibre.
De superficielle: lig. metatarsale transversum superficiale (binder til huden).
De profunde: medial/lateral septum (adskiller muskelloger) og ligg. plantaria (binder til metatarsalknoglerne).

47
Q

Angiv insertion og innervation for muskler i underbenets forreste muskelgruppe.

A

Alle 4 UB ekstensorer innerveres af n. peroneus profundus.
M. tibialis anterior: basis ossis metatarsale I og os cuneiforme mediale.
M. extensor hallucis longus: phalanx distalis hallux.
M. extensor digitorum longus: fælles ekstensoraponeurose på phalanx distales II-V.
M. peroneus tertius: basis ossis metatarsale V.

48
Q

Angiv funktionen af retinaculum musculorum extensorum inferior.

A

At holde ekstensorerne ind til tilstødende knoglestykker.

49
Q

Benævn medialt fra de strukturer, som passerer under retinaculum muscuorum extensorum inferior.

A

M. tibialis anterior, m. extensor hallucis longus, kar og nerver, m. extensor digitorum longus, m. peroneus tertius.

50
Q

Beskriv m. peroneus longus forløb.

A

M. peroneus longus udspringer fra caput fibulae, fibulas laterale flade og fascia cruris. Den løber superficielt ned bag malleolus lateralis, på lateralfladen af os calcaneus, og gennem retinaculum musculorum peroneum superior og -inferior. Så løber den medialt, krydser planta pedis og os cuboideum, for at inserere på os cuneiforme mediale og tuberositas ossis metatarsale I.

51
Q

Angiv m. peroneus longus funktion og innervation.

A

Eversion og plantarfleksion af foden.

M. peroneus longus innerveres af n. peroneus superficialis.

52
Q

Benævn de muskler, som hæfter i tendo calcaneus (achilles-senen) og angiv deres innervation.
Angiv hvilke bevægelser disse muskler kan udføre.

A

M. triceps surae (m. gastrocnemius og m. soleus).
De innerveres af n. tibialis.
Funktion: plantarfleksion og inversion af foden.

53
Q

Benævn de ligamenter, der indgår i syndesmosis tibiofibularis.

A

Membrana interossea, lig. tibiofibulare anterius, -interossei og -posterius.

54
Q

Beskriv a. femoralis’ forløb på låret.

A

A. femoralis er fortsættelsen af a. iliaca externa. Den løber gennem lacuna vasorum ind i trigonum femorale, hvor den ligger lateralt for v. femoralis, men medialt for n. femoralis. Her afgiver den sine grene. Så løber den medialt og ned gennem canalis adductorius. Den fortsætter gennem hiatus adductorius posteriort og fortsætter i fossa poplitea som a. poplitea.

55
Q

Beskriv underekstrimiteternes profunde venøse tilbageløb.

A

UE´s venøse tilbageløb inddeles i et profundt og superficielt system. Det profunde system består af vv. comitantes i crus, som løber sammen med arterierne og tømmer sig i v. poplitea. V. poplitea bliver til v. femoralis, som løber sammen med a. femoralis og bliver til v. iliaca externa.

56
Q

Beskriv underekstrimiteternes superficielle venøse tilbageløb.

A

Det superficielle system starter ved foden, som drænes af rete venosum plantare og rete venosum dorsale pedis. V. saphena magna starter medialt for rvdp, løber foran malleolus medialis, bag condylus medialis tibiae, og tømmer i v. femoralis i hiatus saphenus. Ved indløbet modtager den v. epigastrica superficialis og vv. pudendae externae. Komplekset hedder stella venosum. V. saphena parva starter lateralt for rvdp, løber bag malleolus lateralis, og op mod v. poplitea, hvor den tømmer sig.

57
Q

Klassificer det øvre ankelled (art. talocruralis).

Angiv leddets forstærkende ligamenter.

A

Art. talocruralis er et ægte sammensat hængselsled.
Lig. deltoideum, lig. cacaneofibulare, lig. talofibulare anterius og -posterius. Leddet stabiliseres desuden også af syndesmosis tibiofibularis (membrana interossea, lig. tibiofibulare anterius, -posterius og -interosseus).

58
Q

Angiv de bevægelser der kan foretages i art. talocruralis, og angiv de muskler, der kan udføre bevægelsen.

A

Dorsifleksion (3x): m. tibialis anteror, m. extensor hallucis longus og m. extensor digitorum longus.
Plantarfleksion (6x): m. tibialis posterior, m. flexor digitorum longus, m. flexor hallucis longus, m. peroneus longus, m. peroneus brevis, m. triceps surae (m. soleus + m. gastrocnemius).

59
Q

Klassificer det nedre ankelled, art. subtalaris.

Angiv de knogler og ligamenter, der indgår i leddet.

A

Art. subtalaris er et ægte kombineret drejeled.

Leddet består af os naviculare, os calcaneus, os talus og lig. calcaneonaviculare plantare.

60
Q

Angiv de bevægelser, der kan foretages i art. subtalaris.

Benævn for hver af disse bevægelser de muskler, der kan udføre bevægelsen.

A

Eversion (3x): m. peroneus longus, m. peroneus brevis, m. extensor digitorum longus.
Inversion (5x): m. tibialis anterior, m. tibialis posterior, m. flexor digitorum longus, m. flexor hallucis longus, m. triceps surae (m. soleus + m. gastrocnemius).

61
Q

Benævn den arterie, der forsyner planta pedis, og beskriv kort forløbet af dens endegrene.

A

Planta pedis forsynes af a. tibialis posterior 2 endegrene - a. plantaris medialis og -lateralis. A. tibialis posterior deler sig i de 2 endegrene lige efter retinaculum musculorum flexorum. A. plantaris medialis løber frem profundt for m. abductor hallucis, og deler sig lige efter i r. profundus og r. superficialis. R. superficialis fortsætter medialt ud mod phalanx I. R. profundus anastomoserer med arcus plantaris. A. plantaris lateralis løber lateralt mellem m. flexor digitorum brevis og m. quadratus plantae. Den deler sig i medial og lateral gren. Den laterale fortsætter til phalanx V, mens den mediale danner arcus plantaris.

62
Q

Beskriv relationer for a. poplitea.

A

Superomedialt: m. semimembranosus og m. semitendinosus.
Superolateralt: m. biceps femoris.
Inferomedialt: m. gastrocnemius.
Inferolateralt: m. gastrocnemius og m. popliteus.
Profundt: facies poplitea og art. genus.
A. poplitea ligger medialt for v. poplitea. Den ligger sammen med fedt og lnn. popliteales.

63
Q

Beskriv a. poplitea endegrene.

A

A. poplitea deles i a. tibialis anterior og -posterior.
A. tibialis anterior løber ned anteriort på membrana interossea. Den ligger i ekstensorlogen og forsyner ekstensormuskulaturen på crus. Den ender som a. dorsalis pedis.
A. tibialis posterior ligger mellem m. soleus og den dybe blad af fascia cruris. Den forsyner fleksormuskulaturen på crus. Den ender som a. plantaris lateralis og -medialis. I starten afgiver den a. fibularis, som forsyner peroneerlogen.

64
Q

Angiv 2 steder, hvor arteriepulsen omkring fodleddet palperes.

A

A. tibialis posterior kan palperes svarende til retinaculum musculorum flexorum.
A. dorsalis pedis kan palperes lige lateralt for tendo m. extensor hallucis longus.

65
Q

Beskriv kort principperne bag venepumpen.

A

Ved venepumpen forstås det, at musklernes kontraktioner medfører et lokalt øget tryk i venerne, som medfører et øget tilbageløb.

66
Q

Angiv inddelingen og beliggenhed af lnn. inguinales.

A

Lnn. inguinales inddeles i superficiel og profund gruppe. Den superficielle gruppe videreinddeles i superior og inferior gruppe.
Lnn. inguinales superficialis superiores ligger omkring lig. inguinale.
Lnn. inguinales superficialis inferiores ligger omkring proksimal v. saphena magna.
Lnn. inguinales profundus ligger omkring v. femoralis i trigonum femorale.

67
Q

Beskriv kort hvor de forskellige lnn. inguinales modtager lymfe fra.

A

Lnn. inguinales superficialis superiores = lymfe fra anteriorolateral og posterior kropsvæg, under umbilicus, genitalia externa, canalis analis og regio canalis.
Lnn. inguinales superficialis inferiores = lymfe fra de superficielle mediale lymfekar, som følger v. saphena magna.
Lnn. inguinales profundus = lymfe fra de profunde UE´s lymfekar og lnn. popliteales (lymfe som følger v. saphena parva).

68
Q

Beskriv forløbet af n. obturatorius.

A

N. obturatorius dannes af rr. anteriores nn. spinales L2-L4, og er en del af plexus lumbalis. Den løber på medialkanten af m. psoas major, krydser linea terminalis og løber ned i pelvis minor, hvor den ligger lateralt for ureter og posteriort for a. iliaca interna. Så løber den gennem canalis obturatorius, sammen med vasa obturatoria. På låret deler den sig i en r. anterior og r. posterior, som løber ned på hver sin side af m. adductor brevis.

69
Q

Benævn de muskler, som innerveres af n. obturatorius. Angiv nervens kutane innervationsområde.

A

N. obturatorius innerverer m. adductor brevis, m. adductor longus, m. gracilis, m. obturatorius externus, bagsiden af m. pectineus og forsiden af m. adductor magnus.
Kutant innerverer den huden medialt på femur, samt knæledskapslen posteriort.

70
Q

Tegn plexus lumbalis.

A

Se docs (makro rep).

71
Q

Tegn plexus sacralis.

A

Se docs (makro rep).

72
Q

Beskriv kort forløbet af n. ischiadicus.

A

N. ischiadicus dannes af rr. ventrales nn. spinales L4-S3, og er en del af plexus sacralis. Den løber ud fra pelvis gennem foramen infrapiriforme. Så descenderer den, superficielt fr mm. gemelli, m. obturatorius internus og m. quadratus femoris, men profundt for m. gluteus maximus og caput longum m. bicipitis femoris. Superiort i fossa poplitea deler den sig i to endegrene - n. tibialis og n. peroneus communis.

73
Q

Beskriv kort forløbet af n. peroneus (fibularis) communis. Angiv det anatomiske grundlag for en “dropfod”.

A

N. peroneus communis løber lateralt gennem fossa poplitea, og ender lateralt for collum fibulae, hvor den deler sig i sine endegrene - n. peroneus superficialis og -profundus. Den ligger overfladisk ved collum fibulae, og derfor et udsat sted. Læsion af nerven kan give “dropfod”, hvor peroneerlogen og ekstensorlogen, og dermed dorsifleksion og eversion af foden er svækket.

74
Q

Angiv n. peroneus communis endegrene, og angiv de kutane områder, som disse to endegrene hver for sig innerverer.

A

N. peroneus profundus: innerverer hudområdet mellem 1. og 2. tå dorsalt.
N. peroneus superficialis: innerverer den laterale del af underbenet, samt dorsum pedis, undtaget mellemrummet mellem 1. og 2. tå, samt lateralsiden af 5. tå.

75
Q

Beskriv kort hvorledes patellarreflekserne udløses, og angiv hvilke rygmarvssegmenter der testes ved undersøgelsen.

A

Patellarreflekserne udløses ved at slå på lig. patellae med en reflekshammer. Her undersøger man n. femoralis virkning, svarende til segmenterne L3-L4 HER.

76
Q

Beskriv kort hvorledes achillesreflekserne udløses, og angiv hvilke rygmarvssegmenter der testes ved undersøgelsen.

A

Achillesrefleksen udløses ved at slå på tendo calcaneus med en reflekshammer, mens man samtidigt dorsiflekterer patientens fod, med en hånd under planta pedis. Her undersøger man n. tibialis virkning, svarende til segmenterne S1-S2 HER.

Makroskopisk anatomi (4 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions