Rep. spørgsmål membrum superius Flashcards
(118 cards)
1
Q
Angiv hvilke knogler der indgår i skulderbæltet samt hvilken funktion skulderbæltet har.
A
Skulderbæltet = cingulum membri superioris.
Knogler: claviculae, scapulae.
Funktion: forbinde armen til det axiale skelet + stabilisere skulderens bevægelser.
2
Q
Benævn de 2 underarms knogler samt hvilken struktur forbinder knoglerne?
A
Radius og ulna. Forbindes af membrana interossea.
3
Q
Benævn de 4 superficielle rygmuskler. Angiv disses innervation.
A
M. trapezius - n. accesorius (XI). M. latissimus dorsi - n. thoracodorsalis. M. rhomboideus - n. dorsalis scapulae. M. levator scapulae - n. dorsalis scapulae. Alle nerver (undt. XI) kommer fra plexus brachialis.
4
Q
Angiv udspring og insertion for m. trapezius. Innervation?
A
Udspring: linea nuchalis superior, protuberantia occipitalis externa, lig. nuchea, proc. spinosi T1-T10.
Insertion: spina scapulae, acromion, laterale del af clavicula.
Innerveres af n. accesorius (XI).
5
Q
Angiv udspring og insertion for m. latissimus dorsi. Innervation?
A
Udspring: via fascia thoracolumbalis fra proc. spinosi T7-S5 (crista sacralis mediana), crista iliaca, nederste costae og angulus inferior scapulae.
Insertion: crista tuberculi minoris.
Innerveres af n. thoracodorsalis (plexus brachialis).
6
Q
Benævn de 4 superficielle brystmuskler. Angiv disses innervation.
A
M. pectoralis major - nn. pectorales.
M. pectoralis minor - nn. pectorales.
M. subclavius - n. subclavius.
M. serratus anterior - n. thoracicus longus.
Alle nerver kommer fra plexus brachialis.
7
Q
Angiv udspring og insertion af m. pectoralis major. Innervation?
A
Udspring: clavicula (pars clavicularis), sternum + costa 1-6 (pars sternocostalis), rectusskeden (pars abdominalis).
Insertion: crista tuberculi majoris.
Innerveres af nn. pectorales (plexus brachialis).
8
Q
Angiv udspring og insertion af m. pectoralis minor. Innervation?
A
Udspring: costa 3-5.
Insertion: proc. coracoideus.
Innerveres af nn. pectorales (plexus brachialis).
9
Q
Angiv udspring og insertion af m. serratus anterior. Innervation?
A
Udspring: 8 øverste costae.
Insertion: margo medialis scapulae og angulus inferior scapulae.
Innerveres af n. thoracicus longus (plexus brachialis).
10
Q
Benævn de 6 egentlige skuldermuskler. Angiv disses innervation.
A
M. deltoideus - n. axillaris. M. teres minor - n. axillaris. M. teres major - nn. subscapulares. M. subscapularis - nn. subscapulares. M. supraspinatus - n. suprascapularis. M. infraspinatus - n. suprascapularis. Alle nerver kommer fra plexus brachialis.
11
Q
Angiv de 3 udsatte steder på humerus samt hvilke nerver der her er udsatte.
A
Ved collum chirurgicum - n. axillaris.
Ved sulcus n. radialis - n. radialis.
Posteriort for epicondylus medialis humeri - n. ulnaris.
12
Q
Angiv udspring og insertion af m. deltoideus. Innervation?
A
Udspring: lateral 1/3 af clavicula, acromion, spina scapulae.
Insertion: tuberositas deltoidea.
Innerveres af n. axillaris (plexus brachialis).
13
Q
Benævn de 3 muskler/muskeldele, der kan forårsage udadrotation af humerus.
A
M. teres minor, m. infraspinatus, bagerste del af m. deltoideus.
14
Q
Benævn de 5 muskler/muskeldele, der kan forårsage indadrotation af humerus.
A
M. latissimus dorsi, m. teres major, m. pectoralis major, m. subscapularis, forreste del af m. deltoideus.
15
Q
Angiv udspring og insertion for m. rhomboideus. Innervation?
A
Udspring: proc. spinosi C6-T4.
Insertion: margo medialis scapulae.
Innerveres af n. dorsalis scapulae (plexus brachialis).
16
Q
Angiv udspring og insertion for m. lavator scapulae. Innervation?
A
Udspring: proc. transversi C1-C4.
Insertion: angulus superior scapulae.
Innerveres af n. dorsalis scapulae (plexus brachialis).
17
Q
Angiv, hvad der forstås ved regio og fossa axillaris.
A
Regio axillaris = overfladeregionen der i daglig tale kaldes armhulen.
Fossa axillaris = bindevævsrum under regio axillaris.
18
Q
Angiv hvilke muskler, der danner forreste og bagerste axilfold.
Angiv innervationen af disse muskler.
A
Forreste axilfold - m. pectoralis major (nn. pectorales).
Bagerste axilfold - m. teres major (nn. subscapuares) og m. latissimus dorsi (n. thoracodorsalis).
Alle nerver kommer fra plexus brachialis.
19
Q
Angiv afgrænsningen af fossa axillaris.
A
Apex: clavicula. costa 1, margo superior scapulae.
Basis: fascia axillaris.
Forvæg: m. pectoralis major, m. pectoralis minor, m. subclavius.
Bagvæg: m. subscapularis, m. latissimus dorsi, m. teres major, caput longum m. tricipitis brachii.
Medialvæg: m. serratus anterior.
20
Q
Angiv indholdet af fossa axillaris.
A
A. axillaris, v. axillaris, plexus brachialis, lnn. axillares, fedt, proc. axillaris mammae.
21
Q
Hvad forstås ved scapula alata? Hvilke muskler forhindrer primært dette? Hvilken nervelæsion vil kunne fremkalde symptomet?
A
Scapula alata = englevinger, hvor scapula ikke holder tæt ind til thorax, så især margo medialis prominerer bagud.
M. rhomboideus og m. serratus anterior.
Læsion af n. dorsalis scapulae eller n. thoracicus longus. Begge fra plexus brachialis.
22
Q
Angiv afgrænsningen af de tre interstitier i axillens bagvæg, og hvilke strukturer der passerer gennem.
A
Det mediale trekantede interstitie: m. subscapularis, m. teres major, caput longum m. tricipitis brachii (a. circumflexa scapulae).
Det firkantede interstitie: m. subscapularis, m. teres major, caput longum m. tricipitis brachii, humerus (n. axillaris og a. circumflexa humeri posterior).
Det laterale trekantede interstitie: m. teres major, caput longum m. tricipitis brachii, humerus (n. radialis og a. profunda brachii).
23
Q
Angiv rotatormanchettens funktion og hvilke muskler der indgår i den. Angiv musklernes udspring, insertion og innervation.
A
Funktion: stabilitet og bevægelse af skulderleddet.
M. subscapularis: U = fossa subscapularis, I = tuberculum minus, N = nn. subscapulares.
M. supraspinatus: U = fossa supraspinata, I = tuberculum majus, N = n. suprascapularis.
M. infraspinatus: U = fossa infraspinata, I = tuberculum majus, N = n. suprascapularis.
M. teres minor: U: margo lateralis scapulae, I = tuberculum majus, N = n. axillaris.
24
Q
Benævn og klassificer de 4 skulderled.
A
Art. sternoclavicularis: ægte, enkelt, delt glideled.
Art. acromioclavicularis: ægte, enkelt, delt glideled.
Art. scapulothoracalis: uægte led.
Art. humeri: ægte, enkelt kugleled.
25
Angiv stabiliserende ligamenter for art. humeri.
Ligg. glenohumeralia og lig. coracohumerale.
26
Benævn 3 slimsække med relation til det egentlige skulderled, angiv desuden disses relation til selve ledhulen.
Bursa subdeltoidea, bursa subacromialis og bursa subtendinea m. subscapularis. Den sidste kommunikerer med ledhulen.
27
Forklar baggrunden for fænomenet ’tvunget udadrotation ved abduktion over 90°´.
Ved fuld eleveret arm peger epicondylus medialis fremad (altid).
Ved elevation via abduktion skal der derfor tilføjes 90 graders udadrotation. Ved elevation via flektion skal der derfor tilføjes 90 graders indadrotation.
Disse rotationer fremkaldes pga. ligamenter i kapslen der spændes ved de to bevægelser og tvinger humerus til at rotere.
28
Benævn musklerne i overarmens forreste og bagerste muskelgruppe. Angiv innervationen af disse.
Forreste muskelgruppe: m. biceps brachii, m. coracobrachialis, m. brachialis. Innerveres af n. musculocutaneus.
Bagerste muskelgruppe: m. triceps brachii. Innerveres af n. radialis.
29
Hvilke muskler kan udføre adduktion i art. humeri?
M. pectoralis major, m. deltoideus (forreste og bagerste del), m. teres major, m. latissimus dorsi, m. coracobrachialis.
30
Hvilke muskler kan udføre fleksion i art. humeri?
M. pectoralis major (pars clavicularis), m. deltoideus (forreste del), m. coracobrachialis, m. biceps brachii.
31
Hvilke muskler kan udføre ekstension i art. humeri?
Caput longum m. tricipitis brachii, m. latissimus dorsi, m. teres major, m. deltoideus (bagerste del).
32
Hvilke muskler fikserer scapula under bevægelser i skulderleddet (art. humeri)?
M. levator scapulae, m. rhomboideus, m. serratus anterior, m. trapezius.
33
Angiv afgrænsning af fossa cubitalis.
Lateralt: m. brachioradialis.
Medialt: m. pronator teres.
Gulv: m. brachialis og m. supinator.
Loft: fascia antebrachii.
34
Angiv indholdet af fossa cubitalis.
Medialt fra: n. medianus, a. brachialis med endegrene (a. ulnaris og a. radialis), tendo m. bicipitis brachii, n radialis med endegrene (r. profundus og r. superficialis).
35
Benævn musklerne i 1. lag af underarmens forreste muskelgruppe, og angiv deres innervation.
M. pronator teres - n. medianus.
M. flexor carpi radialis - n. medianus.
M. palmaris longus - n. medianus.
M. flexor capri ulnaris - n. ulnaris.
36
Benævn musklerne i 2. lag af underarmens forreste muskelgruppe, og angiv deres innervation.
M. flexor digitorum superficialis - n. medianus.
37
Benævn musklerne i 3. lag af underarmens forreste muskelgruppe, og angiv deres innervation.
M. flexor digitorum profundus - ½ n. medianus, ½ n. ulnaris.
M. flexor pollicis longus - n. medianus.
38
Benævn musklerne i 4. lag af underarmens forreste muskelgruppe, og angiv deres innervation.
M. pronator quadratus - n. medianus.
39
Benævn alle underarmsmuskler i forreste muskelgruppe.
1. lag = m. pronator teres, m. flexor carpi radialis, m. palmaris longus, m. flexor carpi ulnaris. 2. lag = m. flexor digitorum superficialis. 3. lag = m. flexor digitorum profundus, m. flexor pollicis longus. 4. lag = m. pronator quadratus.
40
Benævn alle underarmsmuskler i bagerste muskelgruppe.
Radiale gruppe = m. brachioradialis, m. extensor carpi radialis longus, - brevis. Superficielle gruppe = m. anconeus, m. extensor digitorum, m. extensor digiti minimi, m. extensor capi ulnaris. Profunde gruppe = m. supinator, m. abductor pollicis longus, m. extensor pollicis longus, -breve, m. extensor indicis.
41
Hvordan er underarms bagerste muskelgruppe innerveret?
Alle muskler innerveres af r. profundus n. radialis, som perforerer m. supinator. Undtaget m. brachioradialis, m. extensor carpi radialis longus og m. anconius, som alle 3 innerveres direkte fra n. radialis.
42
Hvordan er underarms forreste muskelgruppe innerveret?
Alle muskler innerveres af n. medianus. Undtaget m. flexor carpi ulnaris og den ulnare del af m. flexor digitorum profundus, som innerves af n. ulnaris.
43
Angiv udstrækning af retinaculum extensorum.
Fra radius til caput ulnae og os triquetrum.
| 2cm bred.
44
Angiv hvilke sener der ligger i hvilke kulisser i retinaculum musculorum extensorum.
1: M. abductor pollicis longus og m. extensor pollicis brevis. 2: m. extensor carpi radialis longus og -brevis. 3: m. extensor pollicis longus. 4: m. extensor digitorum og m. extensor indicis. 5: m. extensor digiti minimi. 6: m. extensor carpi ulnaris.
45
Angiv udspring og insertion for m. biceps brachii. Innervation?
U: tuberculum supraglenoidale (caput longum) og proc. coracoideus (caput breve).
I: tuberositas radii og fascia antebrachii.
Innerveres af n. musculocutaneus.
46
Angiv udspring og insertion for m. coracobrachialis. Innervation?
U: proc. coracoideus.
I: medialt på humerus.
Innerveres af n. musculocutaneus.
47
Angiv udspring og insertion for m. brachialis. Innervation?
U: forfladen af humerus.
I: tuberositas ulnae.
Innerveres af n. musculocutaneus.
48
Angiv udspring og insertion for m. triceps brachii. Innervation?
U: tuberculum infraglenoidale (caput longum), proksimalt- (caput laterale) og distalt for sulcus n. radialis på humerus (caput mediale).
I: olecranon.
Innerveres af n. radialis.
49
Benævn knoglestrukturen medialt på den distale del af humerus hvorfra nogle af de dybe underarmsmuskler udspringer.
Benævn den senestrop der hæfter herpå
Epicondylus medialis humeri.
| Caput commune flexorum.
50
Angiv de muskler der udspringer fra caput commune flexorum. Hvad er deres funktion?
1. og 2. lag af underarmens forreste muskelgruppe (m. pronator teres, m. flexor carpi radialis, m. palmaris longus, m. flexor carpi ulnaris og m. flexor digitorum superficialis).
M. pronator teres = pronation. De andre = flexion af håndled og fingre.
51
Angiv udspringet af caput commune extensorum.
Epicondylus lateralis humeri.
52
Angiv de muskler der udspringer fra caput commune extensorum.
Caput brevis m. extensor carpi radialis, m. extensor digitorum, m. extensor digiti minimi, m. extensor carpi ulnaris.
53
Angiv den bevægelse der vil være påvirket ved irritation og smerter i caput commune extensorum (tennisalbue) .
Ekstension og radialfleksion.
54
Angiv afgrænsning af canalis carpi.
Profund: carpalknogler og mellemliggende ligamenter.
Superficielt: retinaculum flexorum, der strækker sig mellem os pisiforme og os hamatum ulnart til os scaphoideum og os trapezium radialt.
55
Angiv indholdet i canalis carpi.
De 9 sener fra m. flexor pollicis longus, m. flexor digitorum superficialis og -profundus. + n. medianus.
56
Klassificér art. cubiti og angiv bevægelsesmuligheder.
Ægte sammensat hængselsled med indbygget drejeled.
| Fleksion-ekstension, pronation-supination.
57
Benævn og placér den største bursa med relation til art. cubiti. Typisk problem?
Bursa subcutanea olecrani på begsiden af olecranon subkutant.
Student´s elbow - bursitis her.
58
Benævn de 4 muskler i thenar og angiv deres innervation.
M. abductor pollicis brevis - n. medianus.
M. flexor pollicis brevis - n. medianus.
M. opponens pollicis - n. medianus.
M. adductor pollicis - n. ulnaris.
59
Benævn de 4 muskler i hypothenar og angiv deres innervation.
M. abductor digiti minimi, m. flexor digiti minimi, m. opponens digiti minimi, m. palmaris brevis.
Alle 4 innerveres af n. ulnaris.
60
Angiv udspring, insertion, innervation og funktion af m. adductor pollicis.
U: corspus ossis metacarpalis III (caput transversum) og carpalknogler (caput obliquum).
I: den ulnare sesam knogle og basis af phalanx proximalis pollicis.
Innerveres af n. ulnaris.
F: adduktion af pollex.
61
Nævn alle muskler i hånden, der innerveres af n. ulnaris.
M. adductor pollicis, hypothenar musklerne (m. abductor digiti minimi, m. flexor digiti minimi, m. opponens digiti minimi, m. palmaris brevis), mm. interossei, de 2 ulnare mm. lumbricales.
62
Angiv inddelingen af håndleddet.
Art. radiocarpalis, art. intercarpale, art. carpometacarpale.
63
Karakterisér det "egentlige" håndled.
Art. radiocarpalis = ægte sammensat ellipsoidled.
64
Angiv hvilke muskler der sammen kan fremkalde hhv. ulnar- og radialfleksion af håndleddet.
Ulnarfleksion (adduktion): m. flexor carpi ulnaris sammen med m. extensor carpi ulnaris.
Radialfleksion (abduktion): m. flexor carpi radialis sammen med m. extensor carpi radialis longus og -brevis.
65
Angiv de muskelsener der afgrænser tabatièren samt musklernes innervation.
Tabatiéren afgrænses af 1. og 3. kulisse, så m. abductor pollicis longus, m. extensor pollicis longus og -brevis.
Musklerne innerveres af r. profundus n. radialis.
66
Angiv de knogler der ligger i bunden af tabatièren og en struktur der passerer igennem tabatièren.
Os scaphoideum, proc. styloideus radii og a. radialis.
67
Navngiv ligamenter af betydning for stabiliteten i albueleddet.
Lig. collaterale ulnare, lig. collaterale radiale og lig. anulare radii.
68
Forklar hvad der forstås ved subluxatio radii.
Ved subluxato radii trækkes radius ned i lig. anulare radii. Typisk hos mindre børn, som følge af aksialt træk i armen.
69
Karakterisér grundleddet på 2. finger.
| Angiv 3 ligementer der stabilisererer leddet.
Art. metacarpophalangealis II er ægte sammensat indskrænket kugleled.
Forstærkes af ligg. collateralia, lig. palmaria og lig. metacarpale transversum profundum.
70
Forklar hvorfor art. metacarpophalangealis bevægelse begrænses ved flektion i leddet?
Ligg. collaterale løber dorsalt til palmart, så når fingeren flekteres, så strammes ligamenterne, og bevægelsesomfanget begrænses. Derfor kaldes leddet et "indskrænket" kugleled.
71
En nerve beliggende i canalis carpi kan blive afklemt/beskadiget og give anledning til såkaldt carpaltunnel syndrom. Hvordan vil dette påvirke håndens funktion?
N. medianus. Der ville være lammelse af thenar muskler (undt. m. adductor pollicis), og de 2 radiale mm. lumbricales. Følelsesløshed + evt smerter i 3,5 radiale fingre palmart, inkl. negleleje.
72
Angiv superficielt fra hvilke strukturer man ved en dissektion af palma manus vil arbejde sig igennem og hvilket lag i palma manus de tilhører.
1. Hud og subcutis. 2. Aponeurosis palmaris. 3. Superficielle kar og nervelag. 4. De lange fleksorsener og mm. lumbricales. 5. Profunde kar og nervelag. 6. Metacarpalknoglerne, mm. interossei og m. adductor pollicis.
73
Benævn håndens bursae og angiv deres omtrentlige udstrækning.
Bursa radialis: omgiver tendo m. flexor pollicis longus, også i canalis carpi.
Bursa ulnaris: omgiver de 8 lange fleksorsener i canalis carpi, også i centrale loge. Fortsætter i vagina synovialis digiti minimi.
Begge starter ca fingersbredde proximalt for retinaculum flexorum.
74
Benævn de strukturer i hulhånden som ligger umiddelbart superficielt og profund for arcus palmaris superficialis.
Arcus palmaris superficialis ligger i den centrale loge i håndens 3. lag. Profundt for aponeurosis palmaris. Superficielt for de lange fleksorsener, mm. lumbricales og n. medianus´ kutane grene.
75
Benævn de strukturer i hulhånden som ligger umiddelbart superficielt og profund for arcus palmaris profundus.
Arcus palmaris profundus ligger i den centrale loge i håndens 5. lag. Profundt for de lange fleksorsener og mm. lumbricales. Superficilt for metakarpalknoglerne, mm. interossei palmares og n. ulnaris´ kutane grene.
76
Hvad danner arcus palmaris superficialis og -profundus?
Superficialis: a. ulnaris + r. palmaris superficialis a. radialis.
Profundus: a. radialis + r. palmaris profundus a. ulnaris.
77
Angiv udspring, insertion, innervation og funktion for mm. interossei.
U: metacarpalknoglernes sider.
I: ekstensoraponeuroserne.
Innerveres af n. ulnaris.
F: fleksion i art. metacarpophalangealis, ekstension i art. interphalangealis proximalis og -distalis. Mm. interossei pamares adducerer omkring en akse gennem 3. finger. Mm. interossei dorsales abducerer omkring en akse gennem 3. finger.
78
Forklar hvad der forstås ved præcisionsgreb og angiv hvilke muskler der er aktive.
Præcisionsgreb: fleksion i artt. metacarpopgalangeales, ekstension i artt. interphalangeales proximales og -distales, pollex i opposition. Udføres af mm. lumbricales, mm. interossei (og m. opponens pollicis).
79
Klassificér radiocarpalleddet og angiv for hver bevægelse to muskler der kan fremkalde denne.
Art. radiocarpalis = ægte sammensat ellipsoidled.
Fleksion: m. flexor carpi radialis og -ulnaris.
Ekstension: m. extensor carpi radialis og -ulnaris.
Radialfleksion: m. flexor- og m. extensor carpi radialis.
Ulnarfleksion: m. flexor- og m. extensor carpi ulnaris.
80
Angiv ledskål og ledhoved i radiocarpalleddet, og beskriv den overfladeanatomiske beliggenhed af ledhulen.
Art. radiocarpalis ledskål = fascies articularis radii + discus articularis.
Ledhoved = os scaphoideum, os lunatum og os triquetrum.
Ledlinjen = proksimal konveks bue mellem proc. styloideus radii og proc. styloideus ulnae.
81
Benævn forstærkende ligamenter i art. radiocarpalis.
Ligg. collaterale radiale et ulnare,
Ligg. radiocarpalia dorsales,
Ligg. radiocarpalia palmares.
82
Klassificér tommelens rodled og forklar oppositionsbevægelsen.
Art. carpometacarpalis pollicis = ægte enkelt sadelled.
| Oppositionsbevægelsen er kombination af abduktion og fleksion. Vigtig for præcisionsgrebet.
83
Angiv for a. axillaris: hvor arterien begynder, ender og relationer.
A. axillaris forløber i fossa axillaris, fra costa 1 til bagerste axilfold. Den ligger omgivet af plexus brachiais. V. axillaris ligger anteriort og inferiort ift arterien.
84
Beskriv forløbet af a. axillaris 3 mest distale grene.
A. circumflexa humeri posterior: løber gennem den firekantede interstice sammen med n. axillaris. Løber bagom humerus.
A. circumflexa humeri anterior: løber ud for collum chirurgicum, foran humerus.
A. subscapularis: deler sig i 2 - a. circumflexa scapulae og a. thoracodorsalis. A. circumflexa scapulae løber gennem den mediale trekantede interstice. A. thoracodorsalis følges med n. thoracodorsalis til m. latissimus dorsi.
85
Angiv a. brachialis’ forløb og relationer.
A. brachialis er fortsættelsen af a. axillaris. Den løber fra bagerste axilfold til collum radii. Den ligger på humerus i sulcus bicipitalis medialis, men distalt ligger den på m. brachialis.
Relationer = n. ulnaris, n. medianus, n. radialis og v. brachialis.
86
Angiv a. brachialis´ grene.
I fossa cubiti deler a. brachialis sig i 2 endegrene - a. radialis og a. ulnaris. Inden da har den afgivet a. profunda brachii, som løber gennem den laterale trekantede interstice sammen med n. radialis.
87
Beskriv anastomoserne mellem a. radialis og a. ulnaris .
Arcus palmaris superficialis dannes af a. ulnaris og fuldendes af r. palmaris superficialis a. radialis. Det er en distalt konveks bue i håndens centrale loges 3. lag. Grene = aa. digitales palmares communes.
Arcus palmaris profundus dannes af a. radialis og fuldendes af r. palmaris profundus a. ulnaris. I håndens centrale loges 5. lag. Grene = aa. metacarpales palmares.
88
Beskriv membrum superius venedrænage.
Profunde vener = følger arterierne som vv. comitantes (2x).
Superficielle vener = ligger i subcutis. Rete venosum dorsale manus dræner dorsale manus. Den radiale del drænes til v. cephalica, som tømmes i v. axillaris i trigonum clavipectorale. I fossa cubitalis afgiver den v. mediana cubiti. Den ulnare del drænes til v. basilica, som tømmes i v. brachialis i sulcus bicipitalis medialis. I fossa cubitalis modtager den v. mediana cubiti.
89
Hvilken overfladisk vene i albueregionen anvendes hyppigst til blodprøvetagning?
V. mediana cubiti.
90
Benævn de supraklavikulære nerver, som udspringer fra plexus brachialis. Hvad innerverer de?
N. thoracicus longus (m. serratus anterior), n. subclavius (m. subclavius), n. suprascapularis (m. supraspinatus, m. infraspinatus), n. dorsalis scapulae (m. levator scapulae, m. rhomboideus).
91
Benævn de infraklavikulære motoriske nerver, som udspringer fra plexus brachialis. Hvad innerverer de?
N. pectoralis lateralis (mm. pectorales), n. pectoralis medialis (mm. pectorales), nn. subscapulares (m. subscapularis, m. teres major), n. thoracodorsalis (m. latissimus dorsi).
92
Benævn de infraklavikulære kutane nerver, som udspringer fra plexus brachialis.
N. cutaneus brachii medialis og n. cutaneus antebrachii medialis.
93
Benævn de infraklavikulære blandede nerver, som udspringer fra plexus brachialis.
N. musculocutaneus, n. medianus, n. ulnaris, n. readialis, n. axillaris.
94
Hvad innerveres af n. musculocutaneus?
```
Overarmens fleksorer (m. biceps brachii, m. coracobrachialis, m. brachialis).
Ender som n. cutaneus antebrachii lateralis og innerverer den laterale ½ af underarmen kutant.
```
95
Hvad innerveres af n. medianus?
Underarmens fleksorer (undt. m. flexor carpi ulnaris og ½ m. flexor digitorum profundus), mm. lumbricales 1-2, thenars muskler (undt. m. adductor pollicis). Ender som nn. digitales palmares communes og - propriae og innerverer den palmare side af 3½ radiale fingre kutant + neglelege på de 3½ fingre dorsalt.
96
Hvad innerveres af n. ulnaris?
M. flexor carpi ulnaris, ½ m. flexor digitorum profundus, mm. lumbricales 3-4, hypothenars muskler, m. adductor pollicis og mm. interossei.
Afgiver r. dorsalis (1½ ulnar finger dorsalt kutant), r. superficialis (1½ ulnar finger palmart kutant) og r. profundus (til håndens muskler, som allerede nævnt).
97
Hvad innerverer n. radialis?
Alle ekstensorer på overarmen (m. triceps brachii) og underarmen (12x). Deler sig i r. profundus (perforerer m. supinator) og - superficialis.
Kutane grene = n. cutaneus brachii lateralis inferior, n. cutaneus brachii posterior, n. cutaneus antebrachii posterior, nn. digitales dorsales (3½ radiale fingre dorsalt, undt. neglelejre).
98
Hvad innerverer n. axillaris?
M. deltoideus, m. teres minor.
| Ender som n. cutaneus brachii lateralis superior.
99
Navngiv axillens lymfeknudegrupper, og angiv de enkelte gruppers omtrentlige dræneringsområde.
Lnn. axillares = 30-40x. Der er 3 fremskudte- og 2 dybe grupper.
De fremskudte: lnn. laterales (den ulnare og profunde del af OE), lnn. pectorales (mamma, forsiden af thorax fra umbilicus og op), lnn. subscapulares (skulderregionen, bagsiden af thorax).
De dybe: lnn. centrales (lymfe fra de 3 fremskudte grupper), lnn. apikales (mamma, den radiale del af OE), slutfilter for alle lnn. axillares).
100
Hvor ender lymfen fra lnn. axillares henne?
Lymfen ender i truncus subclavius som drænes videre til ductus thoracicus (venstre arm) eller ductus lymphaticus dexter (højre arm).
101
Angiv fem steder på overekstremiteten hvor pulsen kan palperes.
A. radialis: tabatiéren og lateralt for tendo m. flexor carpi radialis.
A. ulnaris: ulnart over retinaculum flexorum.
A. brachialis: i sulcus bicipitalis medialis og ved fossa cubitalis.
102
Angiv den omtrentlige placering for den pektorale gruppe og forklar hvad der forstås ved en sentinel node (skildvagtknude).
Lnn. pectorales ligger i midtaksillærlinjen, i en kæde langs vasa thoracica laterales.
Skildvagtsknude er den første lymfeknude dræningsområdet fra mamma møder. Den bruges til at diagnosticere om en brystcancer har spredt sig.
103
Tegn plexus brachialis.
```
Se en tegning.
Evt docs (makro rep).
```
104
Benævn fasciculi fra plexus brachialis og angiv deres beliggenhed.
Fasciculus lateralis, -medialis og -posterior. De ligger i fossa axillaris under clavicula, og omspinder a. axillaris.
105
Angiv navnene på samtlige grene fra fasciculus posterior (plexus brachialis) og hvorledes de to største grene forlader axillen.
Grene: nn. subscapulares og n. thoracodorsalis.
Endegrene: n. axillaris og n. radialis. N.axillaris folader fossa axillaris gennem det firkantede interstice, sammen med a. circumflexa humeri posterior. N. radialis løber gennem det laterale trkantede interstice, sammen med a. profunda brachii.
106
Underarmens fleksorer innerveres af grene fra to forskellige nerver. Navngiv nerverne og angiv deres dannelse i axillen. Angiv nervernes relationer til musklerne på underarmen.
N. medianus dannes fra fasciculus lateralis og - medialis, i et y-formet udspring. På UA løber den mellem m. pronator teres 2 udspringsoveder, under m. flexor digitorum superficialis senebro, og ned mellem flexorernes 2. og 3. lag.
N. ulnaris er endegren af fasciculus medialis. Den løber under m. flexor carpi ulnaris senebro, og ned mellem m. flexor carpi ulnaris og m. flexor digitorum profundus.
107
Beskriv forløbet af n. medianus på overarmen.
N. medianus har et Y-formet udspring fra fasciculus lateralis og -medialis. Den løber ned i sulcus bicipitalis medialis, sammen med a. brachialis. Den ligger først lateralt-, og så medialt for arterien. Den løber ned i fossa cubitalis, hvorefter den løber ned på underarmen.
108
Beskriv forløbet af n. medianus gennem fossa cubitalis.
N. medianus ligger mest medialt ift de andre strukturer i fossa cubitalis. Den løber mellem m. pronator teres 2 udspringshoveder, og så under m. flexor digitorum superficialis senebroen.
109
Beskriv forløbet af n. medianus på underarmen indtil den afgiver sine endegrene.
N. medianus ligger mellem 2. og 3. muskellag, mellem de 2 mm. flexor digitorum. Herefter løber den gennem canalis carpi, hvorved den kommer ud på hånden.
110
Angiv for n. radialis de spinalsegmenter samt den del af plexus brachialis, hvorfra nerven udspringer.
N. radialis udspringer fra fasciculus posterior.
| Spinalsegmenterne C5-C8.
111
Beskriv forløbet af hovedstammen af n. radialis indtil den deler i sine to endegrene.
N. radialis forlader fossa axillaris gennem den laterale trekantede interstice, sammen med a. profunda brachii. Den løber ned i sulcus n. radialis, mellem caput laterale- og caput mediale m. tricipitis brachii. Den perforerer septum intermusculare og løber kort i sulcus bicipitalis lateralis. Den ligger profund for m. brachioradialis, og deles i endegrene i fossa cubitalis.
112
Benævn n. radialis to endegrene og anfør hvilke fibertyper de hver især fører.
R. profundus n. radialis = somatomotoriske fibre.
| R. superficialis n. radialis = somatosensoriske fibre.
113
Angiv de bevægelser af overekstremiteten, som vil blive påvirket ved en beskadigelse af n. musculocutaneus. Angiv nervens sensoriske innervation.
Flektion af art cubiti og flektion af art. humeri ville være påvirket mest.
N. musculocutaneus ender som n. cutaneus antebrachii lateralis, og innerverer den laterale del af UA.
114
Benævn de muskler eller muskelgruppe, der lammes ved overskæring af n. suprascapularis.
M. supraspinatus og m. infraspinatus.
115
Benævn de muskler eller muskelgruppe, der lammes ved overskæring af n. radialis i sulcus n. radialis.
Alle underarmens ekstensorer (12 stk).
116
Benævn de muskler eller muskelgruppe, der lammes ved overskæring af n. medianus lige proksimalt for retinaculum flexorum.
M. flexor pollicis brevis, m. abductor pollicis brevis, m. opponens pollicis, mm. lumbricales I og II.
117
Benævn de muskler eller muskelgruppe, der lammes ved overskæring af n. axillaris.
M. deltoideus og m. teres minor.
118
Angiv n. axillaris’ kutane innervationsområde.
N. axillaris ender som n. cutaneus brachii lateralis superior, og innerverer den øverste laterale del af overarmen.
