Respiration

Question 1

Respiration

Answer 1

Er udveksling af gas (luft) og formålet med respirationen er at kroppens celler får ilt og at transportere kuldioxid væk fra kroppen

Question 2

Ventilation

Answer 2

Er transport af luft

Mængde af luft pr. tidsenhed fx i hvile er den normal 12-18 åndedræt/minut og 0,5 L/åndedræt

Question 3

Diffusion

Answer 3

Gasudbyttet gennem alveolar-kapillarer-membranen

Question 4

Boyles lov

Answer 4

Volumen og tryk er direkte forbundne for gas (luft) der danner basis for luftens bevægelse ind og ud af lungerne

Mere volumen mindsker trykket mens mindre volumen øger trykket, dette skyldes at luft molekylerne har hhv. mere og mindre plads at bevæge sig på

Question 5

Indånding/inhalation

Answer 5

Ved indånding øges volumen: da brystkassen og ribbende ’udvider’ sig og diafragma kontraheres

Question 6

Udånding/exhalation

Answer 6

Ved udånding mindskes volumen: da brystkassen og ribbende kontrahere og diafragma er afslappet.

Question 7

Ossøse thorax

Answer 7

Danner den ydre skal som beskytter vores gas udveksling

Den består af
(1) Costae
(2) Columna vertebralis
(3) Skulder åget
(4) Sternum

Question 8

Viscerale thorax

Answer 8

Viscerale thorax er er de bløde strukturer indeni det Ossøse thorax

Question 9

Beskriv skulderåget

Answer 9

Dannes bagtil af columna thorakalis og scapula

Lateralt og anteriort dannes af clavikle

Fortil samles de til en ring ved sternum

Hertil hæfter de øvre ekstremiteter.

Består af clavicle og scapular (begge parret knogler)

Question 10

Beskriv brystbenet og dens tilhæftning

Answer 10

Inddeles i tre: Manubrium sterni, Corpus sterni og Processus xiphoideus

Manubrium sterni: sørger for fastgørelse af clavicle og nr. 1 ribben,

Manubriumsternal vinkel: her hæfter nr. 2 ribben da det overgangen mellem manubrium sterni og corpus sterni

Corpus sterni: artikulere med nr. 3-7 ribben gennem kostalbrusk og ribben nr. 8-10 er også fastgjort overlegent med kostalbrusk

Question 11

Beskriv ribben og deres tilhæftning

Answer 11

Der findes 12 costae

Disse er navngivet efter ægte, uægte og flydende ribben

Nr. 1-7 er ægte ribben: kaldet vertebrostenal, disse har artikulation til sternum gennem brusk og de forbinder columna vertebralis med sternum

Nr. 8-10 er uægte ribben: kaldet vertebrochondral, disse sidder ikke ’direkte’ sternum men deres artikulation løber vha. brusk overlegent for at fæstne til sternun og de forbinder columna vertebralis med sternum

Nr. 11-12 er flyvende ribben: sidder kun fast på columna vertebralis

Opbygning af ribben; består af caput, collum, corpus, angulus

Angulus: er den del af ribbenet mellem hovedet og corpus hvor costae begynder at gå i en kurve form fremad

Corpus: er den lange komponent af costae mellem collum og angulus

Caput: er ’hovedet’ af costae, denne udgør sammen med turbercle artikulationen mellem columna vertebralis

Collum: er ’halsen’ af costae

Ribben omkranser brysthulen, og beskytter hjertet og lungerne
De er fleksible ift. bevægelse mellem enkelte ribben og mellem ribben og thorakal columna => ok at glemme

Costae skråner nedad når brystkassen er inaktiv og i ligevægt

De vertebrale fastgørelse og den chondrale del af fastgørelsen til brystbenet gør at brystkassen kan hæve sig ved inspiration.

Den posteriore fastgørelse gennem brusk til thorakal columna, tillader ribbende at bevæge sig både lateral og anterior under inspiration

Question 12

Hvad kaldes ægte ribben

Answer 12

Nr. 1-7 er ægte ribben kaldet vertebrostenal

Question 13

Hvad kaldes uægte ribben

Answer 13

Vertebrochondral, nr. 8-10

Question 14

Hvorfor hedder det floating ribs

Answer 14

Nr. 11-12 er flyvende ribben: sidder kun fast på columna vertebralis

Question 15

Beskriv overordnet columna vertebralis

Answer 15

Danner den bagerste del af vores thorax

Vi har i alt 33 segmenter disse inddeles i fem dele

Inddeles i fem dele: cervikale, thorakal, lumbar, sacral, coccygeal columna

Hver inddeling består af vertebrae (ryghvirvler) som fungerer som et støtteapparat og de beskytter også vores rygmarv.

Mellem vertebrae ligger diskiver, som er lavet af fibrobrusk. Disse består af gelatinøs kerne og en fibrøs ring. Dens rolle er at afskille vertebrae, afbøde kræfterne der udøves på vertebrae og give passage til spinalnerverne fra rygmarven som skal periferien

Question 16

Beskriv cervikale columna

Answer 16

Navngives C1-C7, da det indebærer 7 veterbrae

Deres udseende er en smule anderledes da de sidder tættest på kraniet. De har foramen transversus (åbninger) hvor arterier og vener kan løbe beskyttet.

Processus spinosus: er den posterior del af vertebrae, denne processus skråner nedad

Processus transversi: ligner vinger som er i den posterolaterale retning, den superior overflade er markeret af en superior artikulation facet som hviler på toppen af pedikel. Den inferior overflade indeholder en inferior artikulære facet.

Corpus: er den anterior del af vertebrae.

Foramen vertebralis: et hul hvor der løber/passere rygmarven

Foramen intervertebralis: huller som sidder på begge sidder af vertebrae.

Articular facest: Superior og inferior artikulære facetter giver parringsoverflade til tilstødende hvirvler.

C1: kaldes atlas; artikulere på kraniet, den superior artikulære facet og foramen vertebralis er større end for C3-C7, dette skyldes overgang fra rygmarv til hjernestamme og artikulationen mellem hvirvler og kraniet.

C2: kaldes axis: på axis sidder dens (en tap) i superior retning.

Question 17

Beskriv den thorakale columna

Answer 17

Navngives T1-T12, da det indebærer 12 vertebrae

Ligner opbygningen på de cervikale hvirvler, men Processus transversi og Processus spinosi er kraftigere

Foramen vertebralis: bliver dannet af artikulationen mellem den inferior og superior vertebrae notch, her løber spinale nerver ud til periferien og tilbage.

De udgør den posterior tilhæftning for vores costae

De superior og inferior costal facets er hvor ribbende tilhæfter

Ribben nr. 1, 10, 11, 12 sidder på tilsvarende nr. ryghvirvel

Ribben nr. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, de tilhæfter på processus transversi og corpus af samme nr. vertebrae men også på corpus af vertebrae over eks. ribben 2 sidder fast på processus transversi af T2 og på corpus af T2 og T1.

Question 18

Hvor sidder atlas og hvad gør den speciel

Answer 18

C1: kaldes atlas; artikulere på kraniet, den superior artikulære facet og foramen vertebralis er større end for C3-C7, dette skyldes overgang fra rygmarv til hjernestamme og artikulationen mellem hvirvler og kraniet.

Question 19

Hvad kaldes C2

Answer 19

C2: kaldes axis: på axis sidder dens (en tap) i superior retning.

Question 20

Hvordan ser en ryghvirvl ud

Answer 20

Processus spinosus: er den posterior del af vertebrae, denne processus skråner nedad

Processus transversi: ligner vinger som er i den posterolaterale retning, den superior overflade er markeret af en superior artikulation facet som hviler på toppen af pedikel. Den inferior overflade indeholder en inferior artikulære facet.

Corpus: er den anterior del af vertebrae.

Foramen vertebralis: et hul hvor der løber/passere rygmarven

Foramen intervertebralis: huller som sidder på begge sidder af vertebrae.

Articular facest: Superior og inferior artikulære facetter giver parringsoverflade til tilstødende hvirvler.

Question 21

Beskriv den lumbar columna

Answer 21

Navngives L1-L5, da det indebærer 5 vertebrae

Knoglestrukturen er en smule anderledes da de er kraftigere end de andre vertebrae, hvilket skyldes de skal bærer på mere vægt fra ryghvirvlerne ovenover og de beskytter vores organer

Corpus er meget større end cervikale og thorakale

Processus transversi og processus spinosi er en smule mindre end cervikale og thorakale

Det er her vores abdominal muskler tilhæfter og den posterior fibre af diafragma

Question 22

Beskriv den sacrale columna

Answer 22

Navngives S1-S5, da det indebærer 5 vertebrae

Vertebrae er sammenvoksede i bækkenbæltet (pelvic girdle)

De sammenvoksede vertebrae udgøre korsbenet (sacrum)

Question 23

Beskriv coccygeal columna

Answer 23

Indebærer de sidste 4 verbrae

Disse udgør resterne af ’halen’ i vores haleben

Den artikulere med den inferior sacrum med små disk

Question 24

Pulmones

Answer 24

En del af det viscerale thorax

Er svampet, elastisk væv som er rigt med vaskulær forsyning og luft sække

Vi har to pulmones; en højre og venstre

Højre lunge har tre hoveddele kaldet lobi; superior lobe, midle lobe, inferior lobe

Venstre lunge har to hoveddele kaldte lobi, grundet til dette er plads til hjertet og mediastinum: superior lobe, inferior lobe

Lungearterier fører ikke-iltet blod

Lungevener bort leder iltet blod.

Lungerne er omgivet af en lungehinde kaldet pleura

Kommunikationen mellem pulmones og det ydre miljø foregår gennem luftvejene (næse-, mundhulerne, larynx, trachea og bronkierne) => ikke nødvendig

Question 25

Hvad er pleura

Answer 25

Lungehinderne omgiver lungevævet Lungehinderne er sammenhængende med væggen på thorax inderside Disse danner to lag, den viscerale pleura og den partietale pleura som ligger tæt på ad hinanden Mellem dem er der et svagt undertryk og lidt væske

Question 26

Hvad hedder de to lunge hinder

Answer 26

den viscerale pleura og den partietale pleura

Question 27

Beskriv trachea

Answer 27

Fleksibelt rør 11cm langt Luftrøret skal være fleksibelt og stift, derfor er de bygget op af hyalinbrusk ringe som er forbundet med fibroelastisk membran, hvor brusken sørger for støtte mens membranen tillader bevægelse. Treachea skal være stift ellers vil det kollapse pga. Bernoullie effekten Sammensat af 16-20 hyalinbrusk ringe som er åbnet i posterior retning. Trachea løber fra den inferior del af larynx ca. 11 cm ned og den deler sig i højre og venstre hoved bronkier, som forsyner hhv. højre og venstre lunge Carina: er deling af højre og venstre hoved bronkie Luftvejene renses vha. cilier på epitjelet der transporterer slim og fremmedlegemer væk fra lungerne.

Question 28

beskriv hyalin brusk i trachea

Answer 28

Er 2 til 2,5cm i diameter og 0,5 bredde De er forbundet med kontinuerlig og fleksibel slimhindeforing De er diskontinuerlig i den posterior aspekt, hvilket gør det muligt at forøge og formindske ringenes diameter Mellem ringene findes glat muskulatur Trachea er i let forsnævring indtil iltbehovet er tilstrækkeligt nok hvorefter den glatte muskulatur vil slappe af.

Question 29

Bronkier

Answer 29

Bronkietræet ligger indlejret i vores pulmones Hovedstammebronkier på hhv. højre og venstre side/lunge deler sig til lobar bronkier Lobar bronkier forsyner lungelapperne og fra disse opstår tertiære grene. Tertiære grene betjener hvert segment af en lungelap, disse forbinder åndedrætstræet med alveolerne Gas udvekslingen sker fra respiratoriske bronkioler og i efterfølgende forgreninger

Question 30

Beskriv de tertiære grene ift bronkier

Answer 30

Tertiære grene betjener hvert segment af en lungelap, disse forbinder åndedrætstræet med alveolerne Den mindste forgrening i lungerne og deres ender bliver til alveolkanalen 1mm stor

Question 31

Alveolerne

Answer 31

Sidder på hver bronchiole De er en række fine blærer 1/4 mm i diameter store I alveolevæggen løber de kapillærer netværk. Det er her der sker gasudveksling: Det er her luften kan diffundere over den tynde væg, hvorved blodet iltes og kuldioxiden fra blodet siver over i luftvejene. Alveolære foring består af type 1 og type 2 celler kaldet pneumocytter; Type 1 pneumocytter er flade celler der er involveret i gasudvekslingen Type 2 pneumocytter er kilden til surfactant produktion, der reducerer overfladespændingen som frigives til alveolen for at hindre alveolerne i at kollapse under respiration

Question 32

Hvad er pneumocytter type 1 og 2

Answer 32

Type 1 pneumocytter er flade celler der er involveret i gasudvekslingen Type 2 pneumocytter er kilden til surfactant produktion, der reducerer overfladespændingen som frigives til alveolen for at hindre alveolerne i at kollapse under respiration

Question 33

Hvad gør surfactanten i alveolerne

Answer 33

Alveolerne er bløde og vil i princippet falde sammen pga. overfladespændingen inde i thorax For at modvirke overfladespændingen er det cellerne i lungerne som producerer surfactant.

Question 34

Åndedrætssystemet

Answer 34

Lungerne kan udvide sig fordi knoglestrukturen omkring udvider sig Vi kontraherer diafragma for at forstørrer den superior-inferior retning og vi hæver thorax for at forstørre den anterior-posterior dimension

Question 35

Respirations cyklus

Answer 35

Består af en inspiration og eksspiration = en cyklus Thorax og diafragma trækker sig væk fra lungerne hvorved voluminet i thorax øges Lungerne er nødt til at følge med da lungehinderne ikke kan trækkes fra hinanden Når lungerne derved bliver strukket trækkes der luft ind gennem den eneste åbning som er bronkietræet

Question 36

Inspiration

Answer 36

Luften trækkes ind og ned i lungerne Man skelner mellem stille inspiration og kraftig inspiration Ved stille inspiration anvendes primært diafragma Inspirations muskler

Question 37

Eksspiration

Answer 37

Luften siver ud eller presses ud af lungerne eksspirations muskler

Question 38

Respirationsmuskler funktion

Answer 38

Bruges i forbindelse med gasudvekslingen

Question 39

Inspirationsmuskler funktion

Answer 39

Indåndingsmusklerne sænker trykket i lungerne, da molekylerne får mere plads Ved forcerede inspiration er diafragmas bevægelse ikke nok alene og derfor bruges de accessoriske inspirationsmuskler Ved inspiration udvides thorax, ved at de eksterne interkostal muskler løfter ribben hvorved de svinger opad og udad og diafragma sænker gulvet i brysthulen Dermed bliver thorax udvidet Diafragma: Når denne aktiveres faldet trykket i både lungesæk og lunger, dermed bliver trykket negativ hvilket resultere i en indånding

Question 40

Diafragma

Answer 40

Navn - Diafragma Udspring: - 1. processus xiphoideus - Inferior på costae 7-12 - På lumbar columna corpus L1 til L4 Forløb: - Fibre forløber opad og nedad Tilhæftning: - Aponeurosis, en central fibrøs plade Funktion: - Øger thorax volumen i superior og inferior retning - Ved inhalation kontraherer diafragma - Ved eskalation er diafragma afslappet Innervation: - N. Phrenicus, som udspringer fra C3-C5

Question 41

Hvad består de accesoriske inspirationsmuskler af

Answer 41

Anteriore Thorakal - Intercostalis externa og Intercostalis interna, pars interchondrale Posterior Thorakal - Levatores costarum, longis, brevis og Serratus posterior superior M. sternoclediomastoideus MM. scalenius M. Pectorialis minor og major M. Subclavius M. Serratus anterior Levator scapulae Trapezius Rhomboideus minor og major

Question 42

Posterior Thorakal

Answer 42

Navn - Levatores costarum, longis Udspring - Udspringer på processus transversus af vertebrae T7-T11 Tilhæftning - Hæfter på tuberculum på costae Funktion - Hæver ribben Innervation - Dorsal rami af N intercostalis fra C7-T11

Question 43

Posterior Thorakal

Answer 43

Navn - Levatores costarum, brevis Udspring - Udspringer på processus transversus af vertebrae C7 til T11 Tilhæftning - Hæfter på tuberculum på costae Funktion - Hæver ribben Innervation - Dorsal rami af N. intercostalis fra C7 til T11

Question 44

Posterior Thorakal

Answer 44

Navn - Serratus posterior superior Udspring - Processus spinosi på C7-T3 Tilhæfter - Costae angulus ved ribben nr. 2-5 Funktion - Løfter costae nr. 2-5 Innervation - N. intercostallis T2-T5

Question 45

M. sternoclediomastoideus

Answer 45

Navn: - M. sternoclediomastoideus Udspring: - Fra proccessus mastodeus Tilhæftning: - Hæfter på sternum/clavikle Funktion: - Løfter sternum Innervation: - XI accessories fra C2-C5

Question 46

MM. scalenius

Answer 46

Navn: - MM. scalenius - Deles i tre M. scalenius anterior, -medius og -posterior Udspring: - M. scalenius anterior: Fra columna cervikale processus transvers C3-C6 - M. scalenius medius: Fra columna cervikale processus transversi C2-C7 - M. scalenius posterior: Fra columna cervikale processus transversi C5 til C7 Tilhæftning: - M. scalenius anterior på nr. 1 riiben - M. scalenius medius på nr. 1 ribben - M. scalenius posterior på nr. 2 ribben Funktion: - Løfter hhv. ribben nr. 1 og ribben nr. 2 Innervation: - M. scalenius anterior: plexus af cervikalis og brachialis (C3-C8) - M. scalenius medius: plexus af cervikalis og brachialis (C3-C6) - M. scalenius posterior: plexus af cervikalis og brachialis (C3-C8)

Question 47

M. Pectoralis major

Answer 47

Navn - M. Pectoralis major Udspring - Udspringer på sternum Tilhæftning - På humerus Funktion - Løfter sternum Innervation - Plexus brachialis (C5-C8 + T1)

Question 48

M. Pectorialis minor

Answer 48

Navn - M. Pectoralis minor Udspring: - Costae nr. 2-5 Tilhæfter: - Scapula Funktion: - Øger transverse dimension af thorax Innervation: - Plexus brachialis (C5-C8 + T1)

Question 49

M. Subclavius

Answer 49

Navn: M. Subclavius Udspringer: - Underkant af clavicle Tilhæftning - Overkant af costa nr. 1 Funktion: - Løfter costa nr. 1 Innervation: - Plexus brachialis (C5-C6)

Question 50

M. Serratus anterior

Answer 50

Navn: - M. Serratus anterior Udspring: - Costae nr. 1-9 Tilhæftning: - Scapula Funktion: - Løfter costae nr. 1-9 Innervation: - Plexus brachialis (C5-C7)

Question 51

Levator scapulae

Answer 51

Navn - M. levator scapulae Udspring: - Costae nr. 1-9, lateral overflade af thorax Tilhæftning: - Mediale del af scapula Innervation: - Plexus brachialis (C4-C5) Funktion: - Nakkestøtte - Hæver scapula

Question 52

Rhomboideus major

Answer 52

Navn: - M. rhombodieus major Udspring: - Processus spinosi af T2-T5 Tilhæftning: - Scapula Funktion: - Stabilisere skulderbæltet Innervation: - Spinal C4 og C5 fra den dorsale scapulienerve i øvre rod af plecus brachialis

Question 53

Rhomboideus minor

Answer 53

Navn: - M. rhombodieus minor Udspring: - Processus spinosi af C7-T1 Tilhæftning: - Medial kant af scapula Funktion: - Stabilisere skulderbæltet Innervation: - Spinal C4 og C5 fra den dorsale scapulienerve i øvre rod af plecus brachialis

Question 54

Trapezius

Answer 54

Navn: - M. trapezius Udspring: - Processus spinosi af C2 til T12 Tilhæftning: - Akromion af scapula og øvre overflade af kravebenet Funktion: - Forlænger nakken: styrer hovedet Innervation: - N. accessorius XI (fra C3 og C4)

Question 55

Eksspirationsmuskler

Answer 55

Udåndingsmusklerne øger trykket i lungerne, da molekylerne får mindre plads De interne interkostalmuskler står for udåndingen og fonation ved at trække ribbenene sammen. Abdominalmusklerne er alle sammen ekspirationsmuskler, de skubber bugvæggen ind og op De interne interkostal muskler trækker ribbenene og abdominalmusklerne skubber bugvæggen ind og op. Dermed mindskes vores thorax

Question 56

MM. intercostalis interna

Answer 56

Navn: - MM. intercostalis interna Udspring: - Superior costae 2-12 Tilhæftning: - Inferior overliggende costae Innervation: - Nn intercostalis (fra T2-T11) Funktion: - Sænker costae 1-11

Question 57

Hvilke muskler indgår i eksspirationen

Answer 57

MM. intercostalis interna MM. intercostalis intimus M. transversus thoracis M. subcostalis M Serratus posterior inferior Abdominal musklerne - Transversus abdominis - Internal oblique abdominis - Externa oblique abdominis - Transversus abdominis - Rectus abdominis M Quadratus lumborum M Latissimus dorsi

Question 58

MM. intercostalis intimus

Answer 58

Navn: - Intercostalis intimus Udspring: - Superior costae nr. 1-11 Tilhæftning: - Interior oven liggende costae Funktion: - Sænker costae 1-11 Innervation: - Nn. Intercostalis (fra T2-T11)

Question 59

M. transversus thoracis

Answer 59

Navn: - M transversus thoracis Udspring: - Inderside lateral på sternum Tilhæftning: - Chondrale del af costae nr. 2-6 Funktion: - Sænker thorax Innervation: - Thorakal interkostale nerver, thoraccoabdominale interkostale nerve og subkostale nerver (fra T2-T6)

Question 60

M. subcostalis

Answer 60

Navn: - M. subcostalis Udspring: - Indre posteriore del af thorax Tilhæftning: - Inferiort på costae nr. 2-3 Funktion: - Sænker thorax Innervation: - Nn intercostalis

Question 61

M Serratus posterior inferior

Answer 61

Navn: - M serratus posterior inferior Udspring: - På processus spinosi T11-L3 Tilhæfter: - På costae nr. 7-12 Funktion: - Sænker costae Innervation - Nn intercostalis T9-T11 og subcostal nerve fra T12

Question 62

Abdominalmuskler

Answer 62

Består af: - Transversus abdominis - Internal oblique abdominis - Externa oblique abdominis - Transversus abdominis - Rectus abdominis

Question 63

M Latissimus dorsi

Answer 63

Funktion: - Til respiration, stabiliserer den bagerste abdominalvæg til udånding

Question 64

M Quadratus lumborum

Answer 64

Funktion: - Bilateral kontraktion fiksere abdominalvæggen til støtte for abdominal kompression

Question 65

Hvad vil det sige at en indånding og udånding kan være aktiv og passiv

Answer 65

Aktiv: her bruges respirationsmuskler Ved aktiv udånding bruger vi muskelkraft Passiv: her bruges fjedrings kraften (fjedringen ønsker at komme tilbage til udgangspunkt) og tyngdekraften og en genoprettningskraft Ved passiv udånding lader vi fjedringen genoprette systemet til hvileposition efter inspiration. Derudover bruges tyngdekraften også ved at trække ribbende tilbage efter de er blevet udvidet

Question 66

Gasudveksling

Answer 66

Består af en ventilation, distribution, perfusion og diffusion Ventilation: referer til bevægelsen af luft i åndredrætssystem Distribution: referer til den luft fra ventilationen der distribueres til alveolerne Perfusion: referer til bevægelsen af gas gennem en barriere Diffusion: referer til den faktiske gasudveksling over alveolærkapillærmembranen

Question 67

Fjedring

Answer 67

Fjedring bidrager med forskellige fjedringskræft ift. en indånding eller udånding og ved forskellige lungevolumner Fjedringen vil altid tilbage til udgangspunkt Kraften i fjedrings systemet er det tryk som genereres af de passive kræfter Gratis tryk boende i systemet skyldes fjedringen Hvis lungevolumen er lav, er der undertryk Høj lungevolumen = udåndingskraft med fjedring Lav lunge volumen = indåndingskraft med fjedring Hvis vi skal have et højere eller lavere tryk end -40% til 40% af vores VC bruges muskelkræft. RLC: 38% er hvor der ingen tryk er og alle dele af systemet er i ligevægt (der ikke noget bidrag fra fjedringeskræfterne til det subglottiske tryk) Ved 55% bruges udåndingsmusklerne til at holde et konstant subglottisk tryk Ved at slappe af i musklerne efter en indånding resultere i et positivt alveolær tryk som aftager når volumen når RLV Ved en kraftig udånding, vil volumen være negativ og denne vil stige til ligevægt i RLV.

Question 68

Tyngdekraften

Answer 68

Når man sidder oprejst eller står op virker tyngdekraften på ribbenene ved at trække dem tilbage efter en inspiration. Tyngdekraften virker også til at maksimere den samlede kapacitet fordi den trækker vores indvolde ned og giver mere plads til lungerne Tyngdekraften virker forskelligt ift. kropsposition, da forholdet mellem de fysiske strukturer af respirationen og tyngdekraften ændres Liggende tilstand: ved liggende tilstand trækker tyngdekraften de abdominale indvolde mod rygsøjlen. På ryggen understøtter tyngdekraften hverken eksspiration eller inspiration, da inspirationsmusklerne skal løfte både abdomen og brystkassen mod tyngdekraften. Ved liggendestilling vil VC være større end ved siddende stilling. RLV vil være 20% af VC Siddende tilstand: Ved siddende tilstand trækker tyngdekraften understøttes inspiration ved at de abdominale indvolde trækkes ned og eksspirationen ved at trække thorax ned ad. Ved siddestilling vil RLV være større end ved liggende

Question 69

Åndedrætscyklus

Answer 69

Respirationscyklus: defineret ud fra en indånding og en udånding Quite tidal respiration: mængden af luft, der udveksles under en cyklus af stille vejrtrækning, involvere ca. 500mL luft ved hver cyklus.

Question 70

Volumner

Answer 70

udtrykker fysiologiske grænser, måles i mL

Question 71

Kapaciteter

Answer 71

Referer til kombinationen af volumener, måles i mL

Question 72

Hvilke lunge volumner findes der

Answer 72

Tidal volumen Inspiratory reserve volumen: Expiratory reserve volumen Residual volumen: Dead air:

Question 73

Tidal volumen

Answer 73

Volumen af luft vi indånder i en respirations cyklus

Question 74

Inspiratory reserve volumen

Answer 74

IRV - volumen af luft som kan indhaleres efter en tidal udånding

Question 75

Expiratory reserve volumen

Answer 75

ERV - volumen af luft som kan ekshaleres efter en tidal indånding

Question 76

Residual volumen

Answer 76

RV - i en respiration, volume af luft tilbage efter en maximal udånding

Question 77

Dead air

Answer 77

luft som ikke kan blive brugt i gasudvekslingen.

Question 78

Hvilke lunge kapaciteter findes der

Answer 78

Vital capacity: Functional residual capacity: Total lung capacity: Inspiratory capacity

Question 79

Vital capacity

Answer 79

VC - Den totale volumen af luft som kan indåndes efter en maximal udånding

Question 80

Functional residual capacity

Answer 80

FRC - Volumen af luft tilbage i kroppen efter en passiv udånding.

Question 81

Total lung capacity

Answer 81

TLC - summen af tidal volumen, indåndings reserve volumen, udåndings reserve volumen og residual volumen.

Question 82

Inspiratory capacity

Answer 82

IC - Den maximale indåndings volume der er mulig efter en tidal udånding.

Question 83

RLV

Answer 83

Vores resting lung volumen er på 38% af vores vital kapacitet ved opret stilling, i liggende stilling er den ca. 20% af vores vital kapacitet

Question 84

Turbulent flow

Answer 84

er den tilstand, hvor molekylerne bevæger sig som hvirvler

Question 85

Måleapparater

Answer 85

Spirometer: - Måler volumner og kapaciteter - Det består af et rør forbundet til en beholder hvor der er åbent i bunden. Denne beholder sættes i en anden beholder fyldt med vand - Lungevolumen måles ved at en person trækker vejret ind i røret, hvilket gør at mængden af vand vil bliver fortrængt - Resultatet af dette fortæller os hvilken luft der var nødvendig for at fortræne det Helkropsplethysmograf: - Måler volumner og kapaciteter - Det er et kammer hvori en person sidder - Når personens brystvæg bevæger sig under respiration, ændres kammerts volumen - Resultetet af dette bruges til at estimere volumner og kapaciteter Pneumotachograf - Kan måle luftstrømmens hastighed - Til at måle dette bruges en lille turibine som holdes inde i et mundstykke - Jo hårdere en person blæser jo hurtigere drejer turbinebladene - Resultatet bliver hvor meget flow der er sket så volumen over tid kan beregnes U-rørs nanometer - Bruges til at måle tryk - Består af et uformet rører med vand i - En person blæser ind i rørets åbning og man aflæser vandstigning i røret, jo mere kraft personen bruge desto mere stiger vandstanden - Måleenheden er cm vand Bærbare manometre - Bruges til målinger af respiration

Question 86

Åndedræts systemets tryk

Answer 86

Def. af tryk: en kraft som udøves på et område, jo længere brystkassen er udvidet, jo større er kraften der søger at bringe brystkassen tilbage til udgangspunkt Der findes fem forskellige tryk for åndedrætssystemet: Alveolært tryk, intrapleuralt tryk, subglottalt tryk, intraoralt tryk og atmosfærisk tryk Volumner og tryk varer om en direkte funktion af de kræfter som virker på åndedrætssystemet. Under inspiration aftager ekspansion af thorax hvor der allerede er negativt intrapleuralt tryk og det øgede lungevolumen resultere i et negativt alveolært tryk Den atmosfæriske luft vil strømme ind i lungerne som følge af trykforskellen mellem lungerne og atmosfæren Under udånding vendes trykforskellen og luften fra lungerne undslipper for at udligne det positive alveolære tryk

Question 87

Atmosfærisk tryk

Answer 87

Det tryk som findes i atmosfæren, dette bruges til at reference ift. de andre tryk er neutralt

Question 88

intraoralt tryk

Answer 88

Det tryk som kan måles i munden ved indånding vil der være undertryk ved fonotation når stemmelæberne lukker vil trykket falde til det atmosfæriske tryk.

Question 89

subglottalt tryk

Answer 89

Det tryk der findes understemmelæberne Ved normal respiration med åbne stemmelæber er det subglottiske tryk og det intrapleuralt tryk lig mede alveolært tryk Ved indånding vil der være undertryk. Ved fonotation, vil lukket i stemmelæberne forudsagde en stigning i tryk

Question 90

P_s

Answer 90

Subglottiske tryk er trykket under glottis Forkortes til Ps Måles relativt til det atmosfæriske tryk Måles i enheden cmH2O Subglottisk tryk styrer stemmestyrken Subglottisk tryk varrier tonehøjden Man kan varrier det subglottiske tryk med at veksle mellem en kraftig og en svag lyd Der lineært forhold mellem det subglottisk tryk og stemmestyrken; jo højere tryk desto højere stemmestyrke. Subglottisk tryk påvirkes af fjedringskraften, tyngdekraften og musklerne: Når inspirationsmusklerne aktiveres, falder det subglottisk tryk Når ekspirationsmusklerne aktiveres, stiger de subglottiske tryk Ved lav lunge volumen vil det subglottisk tryk falde (fjedring) Ved høj lunge volumen vil det subglottiske tryk stige (fjedring) Ved opret kropsstilling vil det subglottiske tryk falde (gravitationen) Ved liggende kropsstilling vil det subglottiske tryk stige (gravitationen) Tærskel trykket: Mindste drivtryk for at få stemmelæberne til at bevæge sig er 5cm H2O Ved samtale kræver det mellem 7-10 cm H2O som også svarer til 35-60% af VC Ved høj tale er det en samtidig stigning i tryk

Question 91

Tærskel trykket

Answer 91

Mindste drivtryk for at få stemmelæberne til at bevæge sig er 5cm H2O

Question 92

P_s ved tale

Answer 92

Ved samtale kræver det mellem 7-10 cm H2O som også svarer til 35-60% af VC

Question 93

Alveolært tryk

Answer 93

Det tryk der er til stede i en enkelt alveole

Question 94

Intrapleuralt tryk

Answer 94

Det er trykket mellem de to lungehinder pariatale pleurae og visceral pleurae, Dette tryk er negativ gennem hele respirationen, grunden til dette er at thoraxen er større end lungerne og at lungerne aldrig tømmes pga. det resterende volume

Question 95

Respiration

Answer 95

Kræver en balance mellem tryk Nedsat alveolært tryk skyldes udvidelsen af thorax under indånding Når thorax udvider sig falder trykket mellem plurea hvilket skyldes thorax og diafragma trækker sig væk fra lungerne Kraften fra de udspilede lunger øger det negative intrapleurale tryk og udvidelsen forudsiger et fald i alveolært tryk Lavt alveolært tryk er udtrykket for ubalancen mellem trykket i lungerne og atmosfæren Derved vil luft komme ud af lungerne for at udligne trykket Udåndingen kræver en reduktion af thorax hvilket resulterer i positivt tryk i alveolerne Det intrapleurale tryk bliver mindre negativt under udånding men ikke det atmosfæriske tryk.