Artikulation Flashcards

Question

Tænder

Answer 1

Overtænder = + Underkæbe = - Tænder på venstre side = 1+ , 2+ , 3+ Tænder på højre side = +1, +2, +3 Venstre og højre side for patienten Inddeler: - Incisorer (fortænder), - cuspid (hjørne tænder), - bicuspid (hjørne tænder) - molare (kindtænder) - Gingiva = tandkæd Kronen på tanden = synlige 1/3 del af tanden (det vi kan se af tanden, resten ligger i tandkødet Alle tænder har en rod som er dækket af gingiva

Answer 2

Vi har 12 stk. ansigtsmuskler Tungen deles i eksterne og interne muskler, de eksterne er de grove styringer af tungen hvor de interne muskler er fin justering af tungen. Tyggemuskler deles i elevatorer (mundåbnere) og depresorer (mundlukkere) => disse er i stand til at sænke mandiblen eller løfte den. Velum består af 5 stk. bløde struktur Pharyngeal muskulatur

Answer 3

Muskel: M. obicularis oris Udspring: mundvigene Tilhæftning: Den tilhæfter på mundvigerne Forløb: En ring formet muskler den der udgør det rundt om vores læber, den følger konturen på det læberøde kaldet Cupids bue. Funktion: Det er en sammenhængende muskel, men funktionelt fungere den i flere dele. Den sammensnører læberne => bruges når vi skal artikulere med munden og når vi skal lave trutmund ved at fører læberne sammen. Innervation: N. Facialis (VII) => denne nerve er gentagende for alle ansigtsmuskler Andre muskler hæfter på M. orbicularis oris => omkring mundvigen.

Answer 4

En overfladisk muskel der ender ved mundvigene. En muskel som ligger ude ved kinden Udspringer fra et fascie (bindevævs hinde der ligger over en muskel) over m. masseter Tilhæfter: m. obricularis oris Funktion: Trækker mundvigene tilbage eks. ved et smil eller ved artikulation Innervation: N. Facialis (VII)

Answer 5

Udspringer fra ligamentum pterygomandibularis (dette forbinder hamulus pterygoideus medialis på Os sphenoidalis med mandiblen) og fra posteriore fibre fra maxil/mandibel Hæfter på m. orbicularis oris Funktion: Involveres ved tyggebevægelse og fører maden ind mod kindtænder og derudover bidrager den konstriktion (sammensnøring) af oropharynx Innervation: N. Facialis (VII) Medvirker vores tyggeproces idet den presser mad indtil vores kindtænderne og den er med til at ændre på rumfanget i Cavum oris

Answer 6

Udspring: Levator labii sup.: udspringer fra infraorbitale margin maxillen Levator labii sup. Alaewuae nasi: udspringer fra processus frontralis maxilae Zygomaticus minor og major: udspringer fra Os. zygomaticus Tilhæftning: Alle hæfter på overlæben og zygomaticus major på mundvigerne. Funktion: de løfter vores overlæber og mundviger Innervation: N Facilais (VII)

Answer 7

Udspring: på os maxillaris Tilhæftning: på mundvigen Funktion: Trækker mundvigen opad og medialt Innervation: N. facialis (VII)

Answer 8

Udspringer: på mandiblen Tilhæfter: på underlæben lateralt Funktion: Trækker underlæbe nedad og åbner munden Innervation: N. Facialis (VII)

Answer 9

Udspringer: på mandiblen Tilhæfter: i mundvigen ved oribicularis oris, både superiort og inferiort Funktion: Trækker mundvigen ned og trækker også i overlæben => hvorved læberne komprimeres mod hinanden. Innervation: N facialis (VII)

Answer 10

Udspringer: fra mandiblen Tilhæftning: Den forløber nedad og tilhæfter huden på hagen Funktion: Trækker underlæben udad/nedad Innervation: N Facialis (VII)

Answer 11

Udspringer fra facien over m. pectoralis major og m. deltoideus Tilhæftning: m. orbicularis oris, os mandibularis og huden nær masseter Funktion: Trækker ned i underkæbe og læber Innervation: N. facialis (cervikale gren) Bruges til at finde ud af om noget er dybt i halsen eller ej

Answer 12

Alle ansigtsmuskler forsynes med nerve innervation n. fasialis (den cervikale gren) (som er den syvende kranienerve)

Answer 13

Tungens muskler inddeles: Interne muskler => hæfter og tilhæfter i tungen + styring og placering i tungen Eksterne muskler => hæfter i tungen men et udspring uden for tungen + de indtager de ’grove’ stillinger af tungen Muskler i den bløde gane Tunges muskler forsynes alle af nervefibre fra N. hypoglossys pånær M. palatoglossus som forsynes af pharyngeale plexus (XI accessorius og X vagus)

Answer 14

Vi har 4 muskler, hvor 2 par er på langs og så har vi en muskler der løber på tværs og en vertikalt. Opdelingen baserer sig på forløbet af muskelfibrene Vi har en longitudinel superior og inferior og derudover har vi transversus og verticale (Superior longitudinel, inferior longitudinel, transversus- og verticale linguae)

Answer 15

Ligger i det øvre lag i dorsum sagittalt Udspring: fra bindevævet foran epiglottis, fra os hypodeum og fra det mediane fibrøse septum, Forløb: Fibrene løber anteriort og lateralt (fremad og ud til siden) Hæfter: på tungens sideflade frem til apex Funktion: Bilat kontraktion løfter apex og hvis kun den ene side kontraheres vil tungen deviere til denne side. Innervation: N hypoglossus (XII).

Answer 16

Udspring: Os hyoideum og i tungeroden Forløb: Fibrene løber mod apex i et plan dybere end de superiore fibre Tilhæftning: Apex Funktion: Trækker apex nedad men også indad/bagud når kontraktionen sker samtidig med de superiore fibre Innervation: N hypoglossus (XII)

Answer 17

Udspring: fra mediane fibrøse septum Hæfter: Løber lateralt til tungens siderande, hvor få fibre løber videre som M. palatopharyngeus Funktion: Gør tungen smallere Innervation: N. hypoglossus (XII)

Answer 18

Udspring: fra tungeroden/mundgulvet Hæfter: på membranen der ligger i dorsum linguae, disse løber på tværs af de transverse fibre Funktion: Gør tungen fladere og trækker tungen ned til mundgulvet. Innervation: N. hypoglossus (XII)

Answer 19

Består af M. genioglossus M. hyoglossus, inkl. M chondroglossus M styloglossus M palatoglossus Disse muskler der laver grovindstillinger af tungen, hvor de interne muskler lave de finmotoriske bevægelser som er nødvendig for artikulation

Answer 20

Udspring: på indersiden af mandiblen og spreder sig som en vifteformet, men ligger medialt i tungen Hæfter: på apex, dorsum og Os hyoideum Funktion: Kontraktion af tungen, dette kan se i en eller flere dele af musklen - Forreste kontr. medfører tungen trækkes tilbage - Bagerste kontr. medfører tungen trækkes frem - Dobbelt kontr. medfører at tungen trækkes i inferior retning mod mundgulvet Innervation: N hypoglossus (XII)

Answer 21

Udspring: på den laterale del af Os hyoideum (tungebenet) Hæfter: på tungens laterale dele mellem styloglossus og inferiore longitudionelle fibre Funktion: Trækker tungerande nedad ved kontraktion Innervation: N hypoglossus (XII)

Answer 22

Udspring: på processus styloideus anterolateralt Hæfter: tungens sideflader inferiort, på to dele; inferiore longitudinale og M hyoglossus Funktion: trækker tungen bagud og op Innervation: N. Hypoglossus (XII)

Answer 23

Indgår både som en tungemuskel og som en muskel i velum Den udgør den forreste ganebue Udspring: Anterolateral palatal aponeurosis Funktion ift. tungen: løfter den posteriore del Innervation: pharyngeale plexus (XI accessorius og X vagus)

Answer 24

Deles op i elevators (dem der løfter mandiblen) og depressors (sænker mandiblen og derved åbner munden) Primær funktion tygge og ændring af rumfang inde i cavum oris

Answer 25

M. temporalis M. masseter M. pterygoideus medialis og lateralis => denne har to funktioner kan også skubbe underkæben fremad så der skabes underbid Alle disse muskler innerveres af N trigeminus (V) og hæfter på ramus mandibularis

Answer 26

Udspringer: på arcus zygomaticus, på både den mediale, laterale og inferiore falde Hæfter: på ramus mandibulae og på processus coronoideus Funktion: Kraftig tyggemuskel der presser kindtænderne mod hinanden ved at løfte underkæben op mod maxillien. Innervation: N trigeminus (V)

Answer 27

Udspringer: fra fossa temporalis på Os paritale og Os temporale, hvor den går under arcus zygomaticus Hæfter: på ramus mandibulae og processus coronoideus Funktion: Løfter mandiblen og trækker den posteriort. Den anden helt store tyggemuskel Innervation: N trigeminus (V)

Answer 28

Udspringer: på processus pterygoidalis medialis og fossa pterygoideus (hulrummet mellem deling af pterygoideus) Hæfter: på madialsiden (indersiden) af ramus mandibulae Funktion: Løfter mandiblen Innervation: N trigeminus (V)

Answer 29

Udspringer: på processus pterygoideus lateralis samt ala major os sphenoidale Hæfter: opadtil på ramus af mandiblen under ledhovede på processus condylatis Funktion: Trækker mandiblen fremad men er også mundlukker Innervation: N. trigeminus (V)

Answer 30

Består af M. digastricus (som deles i 2 en anteriore og posteriore del) M. mylohyoideus M. geniohyoideus Platysma

Answer 31

Deles i 2 buge, en anteriore og posteriore del Anteriore del: Udspring: indersiden af mandiblen (fossa difastricus nær symphysen) Tilhæftning: corpus Os hyoideum og cornu major Funktion: Sænker mandible hvis den er i forbindelse med den posteriore del. Innervation: N. trigeminus (V) Posteriore del: Udspring: proccessus mastoideus Os temporalis Tilhæftning: på corpus Os hyoideum og cornu major (Fibrene hæfter på intermediære sene der hæfter til Os hyoideum og cornu major) Funktion: Sænker mandible hvis den er i forbindelse med den anteriore del Innervation: N. fascialis (VII)

Answer 32

Udspring: undersiden af mandiblen Tilhæftning: Os hyoideum via mediane fibrøse raphe Funktion: Danner mundgulvet og den kan sænke vores mandible ved fiksation af Os hyoideum Innerveres: af mandibularis, n. trigeminus (V)

Answer 33

Udspring: fra mandiblen Tilhæfter: på Os hyoideum og løber parallelt med ’venter anterior M digastricus’ Funktion: Kan sænke mandiblen ved fiksation af Os hyoideum Innerveres: af N hypoglossus (XII)

Answer 34

Udspringer fra facien over m. pectoralis major og m. deltoideus Tilhæftning: Ligger som en fladeformet muskel på halsen og op mod m. orbicularis oris, mandiblen og huden nær masseter Funktion: Trækker ned i underkæbe og læber Innervation: N. facialis (cervikale gren) Bruges til at finde ud af om noget er dybt i halsen eller ej (Skrives også her da den både indgår i ansigstmusklerne og i tyggemusklerne)

Answer 35

Den bløde gane Posteriort for den hårde gane I midten findes aponeurosis palatinea Det er en musklær plade som er beklædt med slimhinde, hvor vi er i stand til at hæve og sænke den.

Answer 36

Inddeles i elevatorer (som består af M. levator veli palatini og M. uvulae), tuba åbner (M. tensor veli palatini) og depressorer (Som består af M. palatoglossus og M. palatopharyngeus) Tuba er et rør vi har i vores næsesvæglet til mellemøret => Har ingen effekt på vores bløde gane Alt vores ganemuskulatur er parret

Answer 37

Parret muskel, der udgør størstedelen af velum Udspringer: på pars petrosa, Os temporale og på brusken på medial væggen af tuba auditiva (eustachiiske rør) Hæfter: på Palatal aponeurosis af velum Funktion: kontraktion fører velum bagud og opad mod næsesvælget Innerveres af plexus fra N. vagus (X) og N. accessorius (XI). Mulig co. innervation fra N. glossopharyngeus (IX)

Answer 38

Udspringer; fra spina nasalis posterior og aponeurosis (en parret muskel) Hæfter: direkte på slimhinden på uvula og bløde gane (velum) Funktion: Løfter velum og forkorter den Innerveres: af plexus fra N. vagus (X) og N. accessorius (XI)

Answer 39

Udspringer: på os sphenoidale mellem prerygoideus mediale og -lateral, samt lateralt fra tuba auditiva (eustachiiske rør) Hæfter: Fibrene samler sig i en sene der løber omkring hamulus og løber medialt for at mødes med den modsidige under dannelsen af patal aponeurosis Funktion: Kontraktion åbner tuba auditiva hvorved mellemøret udluftes Innerveres: af mandibular nerven, N. trigeminus (V)

Answer 40

Udspringer: på anterolaterale del af aponeurosis Hæfter: på siden af tungen bagtil Funktion: Løfter tungen eller sænker velum og den udgør forreste ganebue (Grænsen mellem mundhulen og svælget) (Den foreste ganebuen kaldes anterior faucial pillar) Innervation: af plexus fra N. vagus (X) og N. accessorius (XI)

Answer 41

Udspringer: fra den hårde gane og aponeurosis Hæfter: bl.a. på cart. thyroidea posteriort *Forløb: Den forløber bagud og nedad og danner den bagerste ganebue og mellem de to ganebuer ligger mandlerne (den bagerste ganebue kaldes posterior faucial pillar)* Funktion: Sænker velum og indsnærvrer pharynx sammen og den kan også hjælpe i at løfte pharynx. Danner den bagerste ganebue (den bagerste ganebue kaldes posterior faucial pillar) Innerveres: af af plexus fra N. vagus (X) og N. accessorius (XI)

Answer 42

Består af M. constrictor pharyngis superior, medius (midters) og inferior del M. cricopharyngeus M. thyropharyngeus M. salpingopharyngeus M. stylopharyngeus Hele svælget består af et vertikalt rør, der starter på basis cranii og ender i esophagus Hele svælget er et rør med en diameter, svælgmuskulaturen kan gøre at diameter kan blive større eller mindre => sorce filter teorien Alle disse muskler sidder rundt om røret som gør det kan snurre sig sammen Har muskelfibre der løber forfra og bagud til en raphe pharyngis.

Answer 43

Raphe pharyngis; hæfter odadtil på tuberculum pharyngeale, Os occipitale og er den senede posteriore midtlinje komponent af den pharyngeale aponeurose (en muskelsene men denne er lateral). Aponeurosen danner pharyngeale øvre del af væg ved tilhæftning til Os temporale pars petrosa, processus Pterygoideus mediale og eustatiske rør (den hvide linje = pharyngeale aponeurose)

Answer 44

Deles i tre dele superior, medius og inferior Superiore del Udspringer: pterygomandibulære raphe (beliggende ved tilhæftningen af M. buccinator), mylohyoide linje på mandiblen, tungerand Hæfter: Forløber bagud til den mediane raphe (pharyngeale aponeursis) Danner side og bagvæg i rhinopharynx og er en del af bagvæg i oropharynx. Danner Passvant’s pad Funktion: Indsnævre pharynx og trækker pharynx væg anteriort Innervation: plexus Vagus (X) og accessorius (XI) Midterste del Udspringer: Fra os hyoideum og stylohyoide ligament Hæfter: Forløber posterior superiort til mediane raphe Funktion: Indsnævre pharynx Innervation: Plexus mellem X vagus og XI accessorius Inferiore del Udspringer: Thyropharyngeale del fra lamina thyroidea Hæfter: Forløber superiort posteriort til mediane raphe Funktion: Afsnævre nedre del af pharynx Innervation: Plexus mellem Vagus (X) og accessorius (XI)

Answer 45

Danner øvre oesophagus mund (sphincter) Udspringer: fra cartilage cricoidea Funktion: Vigtig ift. synkning og den bruges ved oesophageal tale. Når vi skal spise noget, slapper vi af i dem (så diameteren stiger) Tilhæftning: Åbning af esophagus Innervation: Plexus mellem vagus (X) og accessorius (XI)

Answer 46

Udspring: Fra det eustatiskerør lateralt ned mod M. palatopharyngeus Tilhæftning: Salpingoharyngeale fold i rhinopharynx Funktion: Elevation af laterale del af pharynx Innervation: Plexus mellem Vagus (X) og accessorius (XI)

Answer 47

Udspringer: processus styloideus Os temporalis Hæfter: Dels på konstriktorerne og cart. Thyroidea (med M palatoharyngeus) Funktion: Åbner og løfter pharynx, modsætning til de andre muskler er at denne løfter pharynx Innervation: Glossopharyngeus (IX)

Answer 48

Vores stemmebånd sender frekvenser afsted, hvor lydkanalen bestemmer volumen af frekvenserne. Dette bliver ændret pga. de aktive artikulator. Teorien forklarer => vi kan ændre på volumen for de forskellige hulrum for enten at øge eller mindske resonansen, der er en sammenhæng mellem volumen i et hulrum og resonansen. Hulrum => næsehulen (cavum nasi), mundhulen (cavum oris) og svælget (larynx) og pharynx (hypoharynx) Resonansfrekvens af et hulrum, er styret af hulrummets volumen og længde. Dette hulrum er Cavum Oris

Answer 49

Lydbølger reflekteres når de rammer modstand For en given frekvens kan der opstå resonans når lyden kastes frem og tilbage mellem vægge i et hulrum => vi ændre på hulrum for at forstærke frekvenser Afhænger dels af frekvens og hulrummets størrelse Herved forstærkes lyden og fornemmes kraftigere Det er vigtigt for frembringelse af sproglige lyde og navnlig sang Jo mindre rum jo lysere (frekvens) lyd, jo mere jo dybere frekvens.

Answer 50

Stemmebåndene er tone-generatoren => sender frekvensen afsted da vi presser luft forbi som laver vibrationer Lyden (frekvenser) formes og modificeres i lydkanalen => dette gør vores mobile artikulationer der artikulerer med enten anden mobil- eller en fast artikulator Inkluderer en række caviteter (har et rumfang) og delvist aflukkede resonansens rum => når vi ændrer vores hulrum skabes muligheden for at forstærkere forskellige frekvenser. Derved frembringes artikulerede lyde, klang og tale Filter => selektiv tillades til at noget kan komme igennem (noget kan og noget kan ikke), dette sker ved at bevæge vores artikulator og derved styre størrelsen på rumfanget (vi får skabt et resonansrum) Volumen af rumfanget ændrer sig alt efter hvilken lyd der skal frembringes (dette gøres vha. artikulatorerne og hulrummene) Stemmelæberne skaber en tone I resonansrummet inkl. ansatrøret formes klang og vokalfarve gennem resonans og dermed forstærkning af visse overtoner Velum, tunge, mandiblen, læber mv. former og tilbageholder lyden hvorved sproget formes

Answer 51

Taleproduktion afhænger af en velorganiseret og en integreret sekvens af neuromotor events. Feedback system => der fortæller hvad status er i organet, musklen mm. Hvor meget skal det bevæges og lykkes det (lød det som det skulle?)

Answer 52

tyggeprogram og taleprogram der køres på automatik. Tyggeprogrammet er med rytmisk kontraktion og laterale malende bevægelser Taleprogrammet køres på automatik dog stopper man op når der er noget som udtales forkert. Muskulære antagonister er i balance der resulterer i den fine styring, de skal være i balance for at vi kan være i mm. præcision

Answer 53

Muskel antagonister: modsat artet bevægelse eks bicep og tricips er hinanden antagonister, balance mellem antagonister er virkelig vigtig ift. hvor meget, hvor hurtigt og hvorfra noget skal aktiveres eller slukkes De hjælper hinanden med den samme bevægelse

Answer 54

Underlæben der delvis fæstnet til mandiblen laver den væsentligste del af læbelukket under artikulation M orbicularis oris lukker læbeåbning God indikator for om vi har munden åbent eller lukket Muskulaturen der hæfter på m. orbicularis oris bidrager med øget kraft (især M. mentalis) Læberne er gode til at tilpasse sig ændring i mandibel-lukket Underlæben er placeret/hæftet på mobil artikulator - mandiblen.

Answer 55

Vi har nogle spændings- og tryksensorer i læben (som kan mærke spænding, berøring (tryk)) hvilket har stor betydning for artikulation Sensorer fortæller hvad status er for musklen, dette har vi ikke i ansigtsmusklaturer dog er der sensorer for tryk og træk i slimhinder. (Vi har Ingen proprioreceptorer (fortæller hvor meget musklen er strukket eller kontraheret ved at særlige muskelfibre sender signaler til hjernen) dog er der)

Answer 56

Den fungerer som et vigtigt ophæng for tunge, læber og tænder Under almindelig artikulation bevæges den med små udsving, dog er den alligevel vigtig for vores artikulation Den styres af sensorer i det temporomandibulære led og de kan registrere udslag af mandiblen ned til 1mm (pga. sensorer der sidder i leddet)

Answer 57

Elevatorer af mandiblen: m. masseter, m. temporalis, m. pterygoideus medialis og lateralis Drepressorer af mandiblen: m. diastricus, m. mylohyoideus, geniohyoideus

Answer 58

Den vigtigeste artikulator => uden tungen ingen tale, dog kan man godt artikulere med den ene halvdel af tungen. Den styres af de eksterne og interne muskler (se uddybning længere oppe) Tungen er meget fint følelende, hvilket er godt ift. artikulation da vi ved hvor tungen er placeret. Den er rig på muskelspinder og tactile sensorer, dette gør at vi kan mærke om der er noget på tungen som trykker eller spænder.

Answer 59

Muskelspinder er en muskelfiber hvor der rundt om er en sensorisk nerve, og den kombination kan fortælle hvordan musklen er max strakt eller max trykket sammen

Answer 60

Tunge spids elevation (tip mod næse) => M longitudionelle superiore Tunge spids depression => M. longitudionelle inferiore fibre Spids mod kindens inderside => M. longitudionelle superiore og inferiore Strække tunge lige frem => M. genioglossus og M. vertikale samler tungen mens M. longitudionelle superiore og inferiore giver tungens retning

Answer 61

Når vi artikulerer, bruges omkring 20% af tungens kraft Flere reflekser (vi forsvarer vores krop på og i forbindelse med artikulation) Træk af tungen fremad medfører modtræk i genioglossus og berøring af dorsum linguae medfører også aktivitet i genioglossus. Meget følsom sensibilitet og diskrimination/skelneevne. Skelneevne: kan skelne mellem to punkter med 1,5mm’s afstand på tungen. Dette gør at vi kan styre vores mandible og vores tunge.

Answer 62

Velum er en ventil, der kan åbne og lukke op mod næsesvælget (en gradueret lukkefunktion af næsesvælget. (Lukke og åbnefunktionen er hurtigt som for den øvrige artikulation) Ved assimilation menes at velum lukkes så man undgår nasal resonans på fonemer hvor der ikke skal være resonans Medvirker obstruenter (frikativer og lukkelyde) For at velum kan lukke kræves (som kræves ved almindelig tale) skal der være muskelaktivitet i M. constrictor, M. pharyngis superioris og M. uvula.

Answer 63

Artikulation er formentlig den mest komplekse muskulære handling for mennesker (Fra barn til voksne er der stor udvikling) Ved tale: involverer artikulationen 2-300 muskler på en gang hvis man medtager respirationens musklerne => alt denne muskel skal koordineres i rigtig række følge og med rigtig kraft. Teori: akustisk feedback => vi overvåger vores tale, lød det rigtig ellers må det justeres, der er et lydsignal (høresignal) Akustisk feedback i vores øre

Answer 64

involerer findeling af maden mellem tænder, opblanding med spyt og klargøring af maden til synkning (kindtænder og underkæbe laver dette arbejde)

Answer 65

Synkefunktion - Koordineret muskelproces hvorved maden bringes fra det bagerste del af tungen ned mod svælget og til slut ned gennem spiserøret, (her lukker epiglottis ned og åbner esophagus)

Answer 66

Vi får forlænget vores pharynx (søge refleks) Rooting refleks: når et barn blive rørt omkring munden, vil barnet dreje hovedet i denne retning og åbne munden Suttte-refleks (suckling refleksen): Det dæklker over at når man berør et barn så vil barnets refleks berøring på indersiden af læben vil medøfrer at tungen begynder at køre frem og tilbage rytmisk (skaber undertryk), derudover vil den ligge sig som en skål (tungen former en skål) derved kan barnet amme og få mad. Ved vækst forllænges svælget og afstanden mellem velum og glottis Suckling refleksen bliver udviklet til sucking refleks, dette skyldes også ændring af anatomien hvor bl.a. mandiblen kommer på plads Sucking refleks = tungen bevæger sig op og ned barnet kan lave læbelukke derved kan der skabes større vacum => muskulaturen bliver koordineret mere. De har en lille mundhule ift. den bløde gane => dette ændres undervejs (dette beskytter barnets luftveje (at få noget i luftvejene)

Answer 67

Vi har fire fase i vores synkeproces: 1.a: forbedrelses fase 1.b: oral fase - fremdrift af fødebolus (bagud rettet) 2 Pharyngeale fase - synknings fase 3 Esphafeale fase - fremdrift gennem spiserøret (består af glat muskulatur) Dette bygger på nogle tygge programmer/rytmisk => vi bliver først opmærksomme på at stoppe op hvis noget forekommer uforventet eks. sten i rugbrød. Disse program ligger i 1.a 1.b Fase 2-3: er en refleks fase (når dette kører kan vi ikke stoppe det)

Answer 68

Når vi spiser noget vil tungen former sig som en skål Maden ud til kindtænderne som finhakker det M. buccinater gør mellemrummet mellem kinder og tænder mindre så maden presses mod kindtænderne M. orbicularis, Læbelukket fortil og bagerste del af tungen lukker af mod svælget/den bløde gane. Vi trækker vejret med næsen => nasalrespiration Når vi har nået en finddelingsgrad => næste fase den orale fase

Answer 69

Transport fase Bagerste del af tungen som har været eleveret under forrig fase sænkes nu Maden presse bagud ved at forreste del af tungen trykket op mod den hårde gane Ved kontankt med ganebuer (hos yngre)/vallevula (hos ældre) starter den næste fase Ganebuer: M palatoglossus og M palatopharyngeus Vi overvåge dette: Der er et signal fra mikanoreceptorer som sender signal til hjernen som fortæller det er sikkert at synke

Answer 70

Vi skal have stoppe vores nasalrespiration => dette sker ved at starter med at velum lukker af mod næsesvælget, derved stopper respirationen og forhindrer derved regurgitation Plicae vocales og plicae ventriculares lukker tæt sammen, epiglottis vippes bagover via m. aryepiglottica Larynx løfter som en lukket helhed M. cricopharyngeus afslappes M. constrictor pharyngis sup., med., inf., presser maden ned mod esophagus

Answer 71

Ikke vejlestyret, da det er glatmusklatur Transportere bolus nedad med en langstrak malkende bevægelse Os hyoideum bevæger sig op og ned når der synkes. Denne handling tager normal 10-20s.

Answer 72

Meget af smagsoplevelsen ved spisning relateres til lugtesansen Lugtereceptorer er placeret i næsens loft, mange tusinde, med deraf følgende mange kombinationsmuligheder, lugte tråde trækker igennem næsen af N. olfactorius (I) fører impulser til det olfaktoriske cortex via. Bl.a. amygdala og hippocampus Forbindelse til følelse- og hukommelse centre Censorerne bliver udskiftet

Answer 73

Berøringssans Mekanoreceptorer i slimhinder Messinerske legmer (let børing)/løber, Merkelske legemer (tryksensorer) (begge vedvarende berøring) og i dybden Paciniske legemer (vibration) og ruffini nerveender (stræk i slimhinde) alle er mekano => de reagere alle på en berøring, denne berøring inddeles i ovenstående… ER vigtige for at kontrollere modens konsistens og placering og for intiering af synkerefleksen Herudover findes også i musklerne proprioreceptorer. Findes ikke kun i slimhinder men også i huden, i vores ansigsmuskler indterne overvågning bruges ruffini nerveender

Answer 74

En blottet nerveende hvor de andre nerver ender som et komplet til stempel, Ruffini bruges også til at afkode formen af et objekt

Answer 75

Fortæller om noget er varmt eller koldt, den bliver direkte stimuleret De har en tonisk discharge (i nerver løber elektristet, termo receptorer har en spontan aktivitet, de kan mærke om der er noget varmt, meget koldt, meget varm, og køligt => denne nerve hvis det er varmt vil den stige i signal aktivitet, hyppigere elektrisk strøm = derved kan vi mærke hvad temperaturen er, dette gør vi kan mærke pludselige forskelle 4 differentieringer: køligt, varm, meget koldt og meget varmt Vi er gode til pludselig ændringer Tonisk discharge = spontansk aktivitet, strøm i nerver dette kræver en berøring, der er hele tiden en elektrisk aktivitet af denne nerve

Answer 76

Kaldes også nociceptorer De kan påvirkes af kemiske substanser (fra cellerne der går i stykket, noget kemisk substans der kommer ud af cellen) Blottet nerveender Stimuleres også af kemisk substanser, eks. frigivet fra skadet væv

Answer 77

Vi producere ca. 0,5-1,5L spyt om dagen Tre store parrede spytkirtler; kaldes for glandula parotis (ørespytkirtel) glandula submandibularis (ligger under mandiblen) og glandula subligualis (ligger under tungen på) Desuden er mund og svælg, bløde gane beklædt med små spytkirtler i slimhinden Spytproduktion stimuleres af både syn, lugt og smag smat til dels også af forestillinger/tanker om mad. Desuden er der en kontinuerlig produktion (en konstant produktion af spyt, dette er vigtig for vores mund, det ingen spyt vil ødelægge vores tænder, spyt overholder et sundt miljø inde i morgen, vi skal bruge til at blande vores mad op til at kunne synke, vi skal bruge det til tale. Er meget vigtig for tygge/synkefunktionen. Nerve: N fasiallis

Answer 78

Reflekscenter ligger i hjernestammen, Ansigtet og kranie sender signal til hjernestammen som sender signal til musklerne Der findes følgende reflekser: - Tygge - Søge og sutte - Uvula/svælg/kløgning - Bræk - Hoste - Smerterefleks

Answer 79

Et stimuli: et tryk eks. loft i cavum oris, dette sætter gang i de linguale muskler Højre-venstre side bevægelse af mandibel + mandibel elevatotorer/depressorer Linguale muskulatur flytter bolus på/af molarer Central pattern generator Kasistens af mad bl.a. via afferenter fra tænder

Answer 80

Kaldes også drøbel refleks Hvis vi får en irritant ind løftes drøblen ved ecxcitation af n glossopharyngeus (IX) til hjernestamme ved irritation, som ved kløgningsrefleks

Answer 81

Taktil stimulering af ganebuerne, bagvæg i pharynx, posteriort på tungen Afferent via N glossopharyngeus (IX)  medulla oblangata (nucleus solitarius + fasiculus solitarius Efferent via N vagus (X) Abdominal muskulatur, velum og pharynx Smag kan også udløse refleksen

Answer 82

Kan udløses af, lugt, smag, mave ubehag, visebulært (ligevægts apparat), noget vistuelt (noget der påvirker os følelsesmæssigt) Får et stimulere, føres til hjernestammen, sættes gang i hele muskulaturen, aflukker luftvej => kontraktion abdominal muskulatur => relaksering af øvre/nedre oesophargus sphincter => løfter af larynx og velum, epiglottis depression, løft af pharynx og tunge protrusion,

Answer 83

Stimulation af pharynx, larynx bronkier, vi er særlig følelsom Karina Afferent system i nervesystemet = sensoriske signal tilbage til hjernen, alle vores sensoriske. Afferent via vagus (X) til nucleus solatarius til aktivering exipiratorisk center til abdominal muskel kontraktion, laryngeal abduktion før expiration, det opbygger det subglottale tryk Dette er designet til at beskytte vores luftveje Efferent system i nervesystemet = løber ud muskulatur, organer, løber væk fra hjernen (exit)

Answer 84

Oral/pharyngeal smerte respons pga. (eks) varm eller stræk mad enten synkes eller spyttes ud

Answer 85

Overvågning af O2, CO2 og surhedsgrad af blodet (acidity) i sinus caroticus Falder O2 eller stiger CO2 sendes signal via glossopharyngeus (IX) via nucleis solitarius (hjernestammen) til respiratoriske center der øger RF (respirations frekvens) Der findes indiviuelle in- og ekspriatoriske centre (i nedre del af medulla) Aktivering af inspiration inhibere ekspiratoriske muskulatur og vica versa

Answer 86

3 til 4 kranienerver viderebringer smagsstimuli 1. facialis (VII) til forreste 2/3 af tungen og ganen via ganglion geniculata 2. Glossopharyngeus (IX) til bagerste 1/3 af tungen via ganglion petrosus 3. Vagus (x) til epiglottis (4. trigeminus (V) - irritanter) Alle impulser ender i thalamus og derfra cifre i cerebral cortex Alle signaler ender i vores hjernestamme og ender i hjernelappen ensula (betyder ø) Vigtig: vi smager noget på tungen => ind til hjerne stammen => forsætter på samme side på til insula. Smags er ensidige (det vi smager på venstre side af tungen ender på venstre side i insula og omvendt) bliver bevidst om det i ensige hjerne halvdel.

Artikulation Flashcards

(110 cards)