Skizofreni - Mors & Nordentoft (2016) - Kapitel 8 Flashcards
(148 cards)
1
Q
Hvad var Emil Kraepelins opdeling af svære psykiske lidelser i 1898?
A
Maniodepressiv lidelse (kaldes i dag bipolar) og dementia praecox (tidligt indsættende degenerativ lidelse parallelt med demenslidelser forløberen for skizofrenibetegnelsen).
2
Q
Hvilket begreb introducerede Eugen Bleuler i 1908 som erstatning for dementia praecox (splittet sind), og hvilke grundsymptomer præsenterede han?
A
Skizofreni, med grundsymptomerne “de 4 A’er”:
1. Associationsforstyrrelser
2. Affektafladning
3. Autisme
4. Ambivalens
3
Q
Hvad er Kurt Schneiders bidrag til forståelsen af psykotiske symptomer, og hvordan beskrev han førsterangssymptomerne?
A
Kurt Schneider opdelte psykotiske symptomer i første- og andenrangssymptomer og beskrev førsterangssymptomer som let genkendelige og specifikke for skizofreni. De er kendetegnet ved oplevelser som manglende kontrol over tænkning og perception, tankepåføring, tankefradrag og at høre stemmer, der taler til en i 3. person.
4
Q
Hvad menes der med clinician’s illusion?
A
Dækker over den overdrevent pessimistiske opfattelse, som klinikere kan få, fordi de næsten udelukkende ser de prævalente tilfælde, der er indlagt, og som har en dårlig prognose.
5
Q
Hvad kalder man skizofreni i flere asiatiske lande?
A
Man har afskaffet skizofrenibetegnelsen og erstattet den med begreber som forstyrret perception og tænkning.
6
Q
Hvad er forskellen mellem ICD-10 og DSM-5 i klassifikationen af Schneiders førsterangssymptomer?
A
Schneiders førsterangssymptomer spiller en central rolle i ICD-10’s klassifikation af skizofreni, mens DSM-5 ikke skelner mellem førsterangssymptomer og andre psykotiske symptomer.
7
Q
Hvad er ICD-10-kriterierne for skizofreni?
A
- Mindst et førsteangssymptom og/eller
- Vedvarende “bizarre” vrangforestillinger (Ved bizarre forstås fuldstændigt umuligt og kulturelt uacceptabelt) og/eller
- Mindst to af følgende:
o Dagligt optrædende hallucinationer uanset modalitet ledsaget af vedvarende overbevisninger eller vrangforestillinger uden tydeligt affektivt indhold
o Svære sproglige (formelle) tankeforstyrrelser
o Kataton adfærd
o “Negative” symptomer, der ikke skyldes samtidig depression eller behandling med antipsykotika
II
Symptom(er) og adfærd skal have været til stede de fleste dage i en måned.
III
Der må ikke være tale om organisk ætiologi, herunder misbrug. Hvis patienten samtidig har maniske eller depressive symptomer, må skizoaffektiv sindlidelse overvejes.
8
Q
Hvor længe skal symptomerne vare, før man kan stille skizofrenidiagnosen?
A
Mindst en måned.
9
Q
Hvordan er skizofreni defineret i ICD-10?
A
Som en sindslidelse kendetegnet ved fundamentale og karakteristiske forstyrrelser af: tænkning (sproglige og subjektive tankeforstyrrelser), perception og ved inadækvat (ikke fyldestgørende) eller affladet affekt, men med klar bevidsthed.
10
Q
Hvad er positive symptomer?
A
De sproglige (formelle) og de subjektive tankeforstyrrelser, hallucinationer, vrangforestillinger og katanon adfærd udgør de psykotiske symptomer i ICD-10. Disse omtales ofte som de positive symptomer, fordi noget er lagt til personligheden og altså ikke fordi, det er positivt.
11
Q
Hvad er negative symptomer?
A
Tab af funktionsevne på vitale områder, altså noget er forsvundet fra personens normale personlighed.
12
Q
Hvilke psykotiske symptomer er hyppigt forekommende ved skizofreni, og hvilken type hallucination er mest almindelig?
A
Hallucinationer og vrangforestillinger er hyppige psykotiske symptomer, og hørehallucinationer er den mest almindelige type hallucination ved skizofreni.
13
Q
Hvad er hørehallucinationer?
A
Lyde, f.eks. mumlen, susen, musik eller banken. Stemmer lyder oftest som menneskestemmer, men stemmerne kan være forvrængede (eks meget mørke eller lyse). Stemmerne er oftest hånlige eller kritiske.
14
Q
Hvad er hallucinationer på smags- og lugtesans?
A
Ubehagelige sanseindtryk som eks. surt, råddent, brændt eller indelukket.
15
Q
Hvad er synshallucinationer?
A
Kortvarige skygger i kanten af synsfeltet, tro man ser dyr (eks edderkopper), figurer, personer (ofte små) eller overnaturlige væsener.
16
Q
Hvad er hallucinationer på følesansen?
A
Ændrede oplevelser af berøring eller tryk på huden, kløe, ånde i nakken, væske, der løber ned af huden. Somatiske hallucinationer kan være smerter, følelsen af, at kropsdele flytter sig osv.
17
Q
Definér vrangforestillinger.
A
Vrangforestillinger defineres som usandsynlige og ukonventionelle forestillinger, der ikke deles af andre. De er fysisk umulige og kulturelt uacceptable.
Patienterne er ofte ikke klar over, at deres tænkning er sygelig.
18
Q
Hvad er de hyppigst forekommende vrangforestillinger?
A
Selvhenførende forestillinger, der handler om at være genstand for særlig opmærksomhed, ofte af negativ karakter (eks tanker om at blive bagtalt, mobbet, overvåget osv).
19
Q
Hvad er storhedsforestillinger?
A
Forestillinger om at være særligt udvalgt, at have særlige evner, eks at kunne læse andres tanker.
20
Q
Hvilke forestillinger indgår sjældent ved psykoser i skizofrenispektret, men ofte som et element i en depressiv psykose?
A
Urealistisk skyldbetonede forestillinger og forestillinger om død og undergang.
21
Q
Hvad er hypokondre og dysmorfofobe vrangforestillnger?
A
Forestillinger om, at kroppen eller kropsfunktioner har ændret sig, at være ramt af en sygdom, at kroppen ikke fungerer som den skal osv.
22
Q
Hos hvem optræder psykose hyppigere?
A
Hos mennesker, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen.
23
Q
Hvad er førstegangssymptomer?
A
Førstegangssymptomerne er en gruppe hallucinationer og vrangforestillinger, der har særlig diagnostisk betydning for skizofreni
24
Q
Nævn de fem kategorier i skizofrene førsteangssymptomer (FRS)
A
Tredjepersons hallucinationer, Tankepåvirkningsoplevelser (= subjektive tankeforstyrrelser), Styringsoplevelser, Legemlige påvirkningsoplevelser, Primær vrangsansning (= vrangagtige sansningsoplevelser).
25
Hvad er tredjepersons hørehallucinationer?
Det kan være kommenterende/diskuterende stemmer, der omtaler patienten i 3. person på en meget nedladende og hånlig måde.
26
Hvad er tankepåvirkningsoplevelser og styringsoplevelser?
Tankepåvirkningsoplevelser og styringsoplevelser kaldes også influensfænomener. Her oplever patienten sig påvirket udefra, og at andre eks. har taget kontrollen over dem.
27
Hvad er legemlige påvirkningsoplevelser?
En somatisk hallucination ledsaget af en forklarende vrangforestilling.
28
Hvad er en primær vrangsansning?
en ekstrem form for en selvhenførende vrangforestilling, hvor patienten oplever, at en tilsyneladende dagligdags perception på dramatisk vis gør det klart for ham, hvilken (vrang)sammenhæng vedkommende indgår i.
29
Hvad beskrev Bleuler i 1911 som et af kernesymptomerne ved skizofreni, og hvordan blev det forstået?
Bleuler beskrev associationsforstyrrelser som et kernesymptom ved skizofreni, hvor fragmenterede og uforståelige tanker skyldes en "løsnelse af de associative forbindelser". Dette resulterer i manglende orden og målrettethed i tænkningen, der afspejles i sproget, hvilket ICD-10 kalder "sproglige tankeforstyrrelser" (eng: thought disorder).
30
Hvorfor kan de sproglige tankeforstyrrelser være vanskelige at diagnosticere?
Fordi der ikke er en egentlig test eller standard at måle dem op imod, så bedømmelsen er afhængig af klinikerens evne til at forstå patienten samt til at analysere patientens sprogmønster
31
Nævn nogle rating-skalaer til vurdering af de sproglige tankeforstyrrelser.
Positive Formal Thought Disorder af Schedule for Assessment of Positive Symptoms in Schizophrenia (SAPS).
32
Hvordan er sproglige tankeforstyrrelser defineret I ICD-10?
Sproget bliver uforståeligt eller irrelevant ift. spørgsmål og situation eller ligefrem inkohærent med neologismer.
33
Definér tankestop.
Ved tankestop stopper tankeforløbet pludselig totalt op uden ydre årsag, hvilket kan medføre spærring.
34
Hvad menes der med afsporing med irrelevante tankespring?
Her hænger talesekvenserne ikke sammen, og patienten kan opleve tangentielle svar, hvor han svarer underligt, skævt og ud ad en tangent.
35
Hvad er inkohærens?
Inkohærens er, når tankerækkerne bliver helt umulige at følge, fordi sproget er så usammenhængende.
Man taler sort.
36
Hvad er neologismer?
Nydannede ord med helt privat og for andre uforståelig betydning, fx ord som “andrekroppen” eller “insektfugl”.
37
Hvad beskrives som et træk ved sproget hos en person med skizofreni?
Kunstigt og opstyltet sprog
38
Hvilket træk refererer til en tilbøjelighed til altid at tale om det samme emne?
Perseverationstendenser
39
Hvad kendetegner stereotyp tale hos personer med skizofreni?
Unuancerede gentagelser af ord og vendinger
40
Hvad betyder vaghed i sproget?
At sproget er indholdsfattigt og løst sammenhængende, så det trods mange ord er umuligt at få hold på eller rigtigt forstå.
41
Hvilket symptom er et vagt sprog?
Et negativt symptom (sprogfattigdom)
42
Definér katatoni.
Katatoni betyder “forkert tonus” eller “anspændthed”, og syndromet blev beskrevet som en forstyrrelse, der ramte patienternes kropsholdning, de voluntære bevægelser og sproget.
43
Hvad menes der med en hypokinetisk tilstand?
Her ligger patienten i sengen med kæberne fast presset sammen, hænderne knyttet, øjnene knebet i og med hovedet løftet flere centimeter over puden.
44
Hvor mange katatone symptomer skal der være til stede i hhv. ICD-10 og DSM-5?
Mindst ét i ICD-10 og mindst tre i DSM-5
45
Hvad har katatoni nærmest været synonymt med?
Skizofreni
46
Optræder katatoni også ved andre psykiske lidelser?
Ja, eks. autisme og svære affektive lidelser.
47
Hvordan identificeres katatoni?
Ved objektive undersøgelser.
48
Hvad er negativisme?
Et katatont symptom, hvor der ses en stereotyp modstand over for opfordringer.
49
Hvordan udløses rigiditet og flexibilitas cerea (to katatone symptomer)?
Det udløses ved undersøgelse af muskeltonus.
50
Hvad er ekkopraksi?
Et katatont syndrom i DSM-5, hvor patienten spontant efterligner undersøgerens bevægelser.
51
Hvad er ekkolali?
Et katatont syndrom i DSM-5. Her gentager patienten automatisk undersøgerens sætninger.
52
Hvad er kendetegnet for mange katatone symptomer?
Der være en udløsende faktor.
53
Hvad karakteriserer katatoni i forhold til varighed og behandling?
Katatoni kan vare fra minutter til år og symptomerne er reversible og kan forsvinde spontant.
54
Hvordan kan katatoni behandles?
Med benzodiazepiner eller ECT, hvis de er til stede i udtalt grad.
55
Hvordan opstår neuroleptikasyndrom?
Behandling med antipsykotika kan i sjældne tilfælde udløse det maligne neuroleptikasyndrom, der ud over udtalte autonome forstyrrelser også præges af katatoni med svær muskelrigiditet, dyskinesier, katalepsi, mutisme og negativisme.
56
Hvad kan medføre katatone symptomer?
Nogle abstinenstilstande og forgiftninger.
57
Nævn ICD-10-kriterier for negative symptomer.
Symptomer:
- Træghed
- Sløvhed
- Affektafladning
- Initiativløshed
- Passivitet
Adfærd:
- Kontaktforringelse
- Manglende fremdrift
- Tom eller formålsløs adfærd
- Indsynken i sig selv
- Social tilbagetrækning
- Ensomhedsøgen
58
Hvilke symptomer kan være nyttige at fokusere på for at diagnosticere negative symptomer ved skizofreni?
· Udtalt apati (tab af initiativ), hvor patienten har lyst til at handle, men det sker ikke.
· Sprogfattigdom, som kan vise sig ved vaghed i sproget eller meget få sproglige ytringer.
· Affektafladning og inkongruent affekt, hvor patientens følelser ikke matcher tankeindholdet eller den sociale kontekst.
59
Hvad betyder det, hvis noget er iatrogent?
Det er sygdomme/tilstande, der er forårsaget af lægehandling
60
Hvorfor kan negative symptomer være svære at diagnosticere entydigt i forbindelse med skizofreni?
Fordi de ligger på et kontinuum af normale adfærdsmønstre eller træk.
61
Kan skizofreni debutere akut?
Skizofreni debuterer sjældent akut, så oftest er der måneder til flere år med andre psykiske symptomer og funktionsforringelse, før skizofrenikriterierne er opfyldt.
Nogle patienter har eks haft psykotiske symptomer siden barndommen eller negative symptomer i årevis.
62
Hvor lang tid før en psykiatrisk diagnose typisk stilles, har mange patienter øget kontakt til egen læge?
Op mod 6 år
63
Hvad har danske undersøgelser vist om varigheden af ubehandlede psykotiske symptomer hos halvdelen af patienterne forud for en diagnose?
Mere end et års varighed.
64
Hvad har forskning vist om sammenhængen mellem børne- og ungdomspsykiatriske lidelser og skizofreni?
De fleste børne- og ungdomspsykiatriske lidelser øger risikoen for senere at udvikle skizofreni, eksempelvis øger OCD risikoen med en faktor 3.
65
Hvad kan præge de første sygdomsfaser ved skizofreni?
Et skiftende klinisk billede med depressions-, angst-, tvangs- eller somatoforme symptomer, anoreksi, dyssociale træk, hyppigt misbrug, selvmordsforsøg og aparte selvskadende adfærd, som senere kan udvikle sig til skizofreni.
66
Hvilke faser kan forløbet af skizofreni opdeles i?
Den præmorbide fase, den tidlige og sene prodromalfase, fasen med først ubehandlet og senere behandlet debuterende psykose, og til sidst langtidsforløbet.
67
Hvad karakteriserer den præmorbide fase i udviklingen af skizofreni?
Den præmorbide fase er perioden før de første sygdomstegn på skizofreni viser sig, hvor visse kliniske fund og symptomer kan indikere en øget sårbarhed, herunder fysiske anomalier, opmærksomheds- og motoriske forstyrrelser, affekt- og tilknytningsproblemer, indlæringsvanskeligheder og isolation.
Disse symptomer er uspecifikke og kan ikke bruges til at diagnosticere skizofreni, men antyder, at nogle tilfælde kan være en udviklingsforstyrrelse.
68
Hvilke to faser kan prodromalfasen opdeles i, og hvad kendetegner prodromalfasen i udviklingen af skizofreni?
Prodromalfasen kan opdeles i en tidlig og en sen fase:
- I den tidlige prodromalfase dominerer ikke-psykotiske symptomer som angst, depressive symptomer, søvnproblemer, tvangsprægede symptomer, social isolation, funktionsvanskeligheder, dårlig personlig hygiejne og sproglige forstyrrelser.
- I den sene prodromalfase ses funktionsnedsættelse og diskrete psykosesuspekte symptomer som kortvarige hallucinationer, selvhenførende ideer, forfølgelsesforestillinger, magisk tænkning og usædvanlige sanseoplevelser.
69
Hvor længe kan prodromalfasen vare?
Prodromalfasen kan vare fra uger til flere år og præges ofte af følelse af at være anderledes og vanskeligheder ved social interaktion.
70
Hvordan opdeles den psykotiske fase ved skizofreni, og hvilke karakteristika er forbundet med hver fase?
Den psykotiske fase opdeles i to faser:
- Fasen med ubehandlet psykose: Varer gennemsnitligt 1-2 år, med dårlig prognose forbundet med lang varighed. Komplikationer som selvmordsforsøg, komorbidt misbrug, tab af arbejde, uddannelse og socialt netværk kan forekomme.
- Fasen med behandling af debuterende psykose: Evidens viser positiv effekt af intensiv indsats med familieinddragelse og opsøgende behandling.
71
Hvilken fase kommer efter fasen med debuterende psykose?
Langtidsforløbet. Denne fase er meget variabel, og behandlingen målrettes individuelt efter patientens forløb.
72
Hvordan bruges symptom-rating-skalaer i vurdering og monitorering af skizofreni, og hvilke skalaer er almindeligt anvendt?
Symptom-rating-skalaer bruges til at vurdere sværhedsgraden af psykotiske og negative symptomer samt monitorere behandlingseffekten. Symptomer vurderes individuelt på en Likert-skala, og sværhedsgraden beregnes som summen af symptompoint. Skalaerne SANS og SAPS bruges til negative og psykotiske symptomer, mens PANSS vurderer psykopatologi med tre underskalaer for positive, negative og generelle symptomer, der rates fra 0-7.
73
Hvad har forskning inden for det seneste årti vist om kognitive vanskeligheder ved skizofreni?
90% af patienter med skizofreni har vanskeligheder inden for ét kognitivt domæne, og 75% har vanskeligheder inden for mindst to kognitive domæner.
74
Hvornår blev de første anbefalinger for udredning af kognitive vanskeligheder ved nydiagnosticeret skizofreni offentliggjort?
2004
75
Hvad anbefalede Sundhedsstyrelsen i 2007 vedrørende kognitiv testning for patienter med nydiagnosticeret skizofreni?
At mindst halvdelen af alle nydiagnosticerede patienter skulle have foretaget en kognitiv testning hos en psykolog.
76
Hvad er formålet med kognitiv testning hos patienter med skizofreni?
At beskrive patientens kognitive profil for at afdække ressourcer og vanskeligheder samt foreslå kliniske, neuropædagogiske og neuropsykologiske interventioner.
77
Hvilket kognitivt domæne undersøger patientens evne til at udføre opgaver hurtigt og igangsætte handlinger selvstændigt?
Forarbejdningshastighed og igangsætning.
78
Hvad vurderes i det kognitive domæne "opmærksomhed"?
Evnen til at fastholde, skifte og dele opmærksomhed mellem flere aktiviteter.
79
Hvilket kognitivt domæne vurderer patientens evne til at huske korte instruktioner og udføre opgaver baseret på disse?
Arbejdshukommelse
80
Hvad vurderes i det kognitive domæne "verbal indlæring og hukommelse"?
Evnen til at indlære og huske ny viden gennem mundtlige instruktioner.
81
Hvad vurderes i det kognitive domæne "visuel indlæring og hukommelse"?
Evnen til at indlære og huske visuelt præsenteret materiale.
82
Hvad vurderes i det kognitive domæne "eksekutive funktioner"?
Evnen til at danne overblik, planlægge og omsætte planer til handling, som fx at klare daglige rutiner.
83
Hvad vurderer "theory of mind" (ToM) inden for social kognition?
Evnen til at sætte sig i andres sted og forstå, at andre ikke nødvendigvis tænker eller føler det samme som én selv.
84
Hvad vurderes i social perception inden for social kognition?
Evnen til at forstå komplekse sociale interaktioner som humor, ironi og sarkasme.
85
Hvad vurderes i social-viden inden for social kognition?
Forståelsen af sociale "opskrifter" og spilleregler, fx hvordan man opfører sig på en café eller hos tandlægen.
86
Hvilke evner vurderes i emotionsforståelse inden for social kognition?
Evnen til at aflæse følelser som glæde, frygt og tristhed hos andre samt udtrykke og forstå egne følelser.
87
Hvad kendetegner fejlattribueringer inden for social kognition hos skizofrenipatienter?
Systematiske fejlslutninger i sociale sammenhænge, fx forhastede konklusioner eller udelukkende søgen efter beviser, der bekræfter ens frygt eller vrangforestillinger.
88
Hvad viser forskning om de kognitive og socialkognitive vanskeligheder ved skizofreni?
De kan være til stede forud for udviklingen af skizofrenilidelsen.
89
Hvordan påvirker vanskeligheder i basale kognitive domæner den samlede kognitive funktion og intelligens ved skizofreni?
Vanskeligheder i ét eller flere kognitive domæner kan føre til, at den reelle funktionelle intelligens ligger under det forventede alderssvarende niveau, uden at det nødvendigvis betyder mental retardering.
90
Hvad fokuserer neurokognitiv træning på?
At styrke funktioner som hukommelse, opmærksomhed og reaktionstid, ofte gennem computertræning med mere udfordrende opgaver.
91
Hvad kan anvendes som kompensatoriske strategier for at afbøde neurokognitive svagheder?
Brug af huskesedler og kalenderfunktioner.
92
Hvad indgår i socialkognitiv træning for patienter med skizofreni?
Genkendelse af ansigtsudtryk, aflæsning af sociale situationer og øvelse i passende reaktioner i sociale interaktioner.
93
Hvad har DSM-5 gjort med subtyperne af skizofreni, som tidligere blev anvendt i ICD-10?
DSM-5 har fjernet subtyperne og definerer kun én generel skizofrenidiagnose.
94
Hvilken subtype af skizofreni domineres af vrangforestillinger og hallucinationer, mens andre symptomer er mindre fremtrædende?
Paranoid skizofreni (F20.0).
95
Hvilken subtype af skizofreni er præget af kaotisk tankning, sprog og adfærd samt inadækvat affekt og usystematiserede vrangforestillinger?
Hebefren (disorganiseret) skizofreni (F20.1).
96
Hvilken subtype af skizofreni domineres af udtalte katatone symptomer som voldsom uro eller stupor?
Kataton skizofreni (F20.2).
97
Hvad karakteriserer udifferentieret (blandet) skizofreni (F20.3)?
Patienten opfylder de generelle diagnostiske kriterier for skizofreni, men det kliniske billede udviser ikke klar dominans af træk fra en bestemt subtype.
98
Hvad er karakteristisk for postskizofren depression (F20.4)?
Patienten har opfyldt de generelle kriterier for skizofreni inden for det sidste år, men sygdomsbilledet er nu domineret af depressive symptomer.
99
Hvad kendetegner skizofren residualtilstand (F20.5)?
En kronisk tilstand med vedvarende negative symptomer som affektaffladning, initiativløshed, sprogfattigdom og nedsat social og personlig funktionsevne.
100
Hvad er særligt ved simpel skizofreni (F20.6)?
Patienten har aldrig været psykotisk, men oplever en snigende udvikling af negative symptomer som social tilbagetrækning, affektaffladning og funktionsnedsættelse.
101
Hvilken organisk lidelse forekommer ofte samtidigt med skizofreni, og hvorfor er dette vigtigt at overveje?
Demens, da en række demenslidelser kan præsentere sig på en måde, der er svær at skelne fra skizofreni, hvilket er vigtigt i differentialdiagnostik.
102
Hvorfor er det vigtigt at udelukke organisk ætiologi ved diagnosen skizofreni?
Fordi det kan være svært at skelne mellem skizofreni og stofudløste psykoser, især ved misbrug af psykoaktive stoffer som hash og kokain.
103
Hvad kan hjælpe med at afgøre, om en psykose skyldes stofmisbrug eller skizofreni?
At undersøge, om symptomerne opstod før misbruget, eller om de også optrådte i perioder med minimalt eller fraværende misbrug.
104
Hvordan håndteres komorbid angst hos patienter med skizofreni?
Patienter med både skizofreni og angst kan have gavn af både psykoterapi og medicinsk behandling for angsten.
105
Hvordan kan depressive symptomer adskilles fra negative symptomer ved skizofreni?
Depressive symptomer præges af tristhed, mens negative symptomer ved skizofreni ofte præges af affektaffladning.
106
Hvilken diagnose skal overvejes, når både depressive og psykotiske symptomer forekommer samtidigt?
Skizoaffektiv psykose.
107
Hvor meget kortere lever personer med skizofreni i gennemsnit sammenlignet med den generelle befolkning?
Mænd lever 20 år kortere, og kvinder lever 15 år kortere.
108
Hvad er de primære årsager til tabte leveår blandt personer med skizofreni?
Selvmord, ulykker og overdødelighed ved medicinske sygdomme, især hjerte-kar-sygdomme.
109
Hvad er den anslåede livstidsrisiko for at udvikle skizofreni?
2% for mænd og 1,5% for kvinder.
110
Hvor mange mennesker i Danmark er eller har været i behandling for skizofreni?
Omkring 43.000 personer.
111
Hvor meget større risiko har mænd for at udvikle skizofreni sammenlignet med kvinder?
40% større risiko.
112
Hvad er medianalderen for debut af skizofreni for mænd og kvinder?
26,8 år for mænd og 29,1 år for kvinder.
113
Hvilken alder har den største forekomst af incidente patienter (nye tilfælde) med skizofreni for både mænd og kvinder?
22 år.
114
Hvordan adskiller prognosen for mænd med skizofreni sig fra kvinders?
Mænd med skizofreni er hårdere ramt og har en dårligere prognose end kvinder.
115
Hvad er den gennemsnitlige forskel i levetid mellem personer med skizofreni og den generelle befolkning?
Mænd lever 20 år kortere, og kvinder lever 15 år kortere.
116
Hvordan påvirker misbrug af alkohol eller stoffer risikoen for overdødelighed blandt personer med skizofreni?
Misbrug af alkohol eller stoffer fordobler risikoen for overdødelighed.
117
Hvad er risikoen for død ved selvmord og ulykker for personer med skizofreni, især i de første år efter første indlæggelse?
Risikoen for ulykker er 5-6 gange højere, og risikoen for selvmord er 20 gange højere.
118
Hvor mange patienter med skizofreni bor i beskyttede bofællesskaber fem år efter første psykiatriske kontakt i Danmark?
6%.
119
Hvor mange patienter med debuterende psykose var i arbejde eller under uddannelse fem år efter første hospitalskontakt, ifølge en opgørelse?
30%.
120
Hvor stor en andel af patienter med skizofreni fik førtidspension fire år efter første behandling ifølge en opgørelse fra 2000-2012?
40%.
121
Hvad viste langtidsundersøgelser som OPUS og AESOP om psykotiske symptomer blandt patienter med skizofreni efter 10 år?
Mere end halvdelen havde ikke længere psykotiske symptomer, mens 13% fortsat havde et højt niveau af psykotiske symptomer.
122
Hvorfor er udviklingen af negative symptomer ved skizofreni mindre lovende?
Antipsykotisk medicin har kun en beskeden effekt på negative symptomer.
123
Hvorfor kan det være vigtigt at opdatere diagnosen til komplet remission (dvs. ingen aktive symptomer) for patienter med skizofreni, der har fået symptomerne under kontrol?
En opdatering til komplet remission kan hjælpe patienter med bedre at forfølge mål som arbejde, uddannelse eller at starte en familie, da diagnosen skizofreni ellers kan hæmme deres muligheder.
124
Hvordan betragtes skizofren i i moderne forskning?
Som en forstyrrelse i hjernens udvikling (neuroudviklingsforstyrrelse),
i stedet for som en sygdom, der forårsager hjernens nedbrydning (neurodegenerativ lidelse), som man troede tidligere.
125
Nævn nogle risikofaktorer for skizofreni.
Forældres alder under 20 år ved barns fødsel, far ældre end 50 år ved barns fødsel, forældre med skizofreni, søskende med skizofreni (og mange flere).
126
Hvad er en af de største risikofaktorer?
Genetisk disposition for psykisk sygdom.
127
Hvordan kan sociale faktorer som traumatiske barndomsoplevelser, migration, lavt uddannelsesniveau og indkomst øge risikoen for skizofreni?
Disse faktorer menes at påvirke dopaminsystemet og dermed udviklingen af skizofreni.
128
Hvad viser tvillinge- og adoptionsstudier om skizofreni?
En betydelig arvelig komponent – men intet specifikt gen
129
Med hvilken anden lidelse deler skizofreni en betydelig fælles genetisk baggrund?
Bipolar lidelse (BP)
130
Udgør skizofreni en heterogen eller homogen gruppe af tilstande?
En heterogen gruppe af tilstande, hvor forskellige kombinationer af hyppige og sjældne risikovarianter hos den enkelte patient i interaktion med miljømæssige risikofaktorer udspiller deres effekt
131
Hvilke to systemers aktivitet beskrives menes at have stor betydning for udviklingen af skizofreni?
Glutamatsystemet
Det gabaerge system
Chat:
Glutamatsystemet: neurotransmitteren glutamat, som er vigtig for hjernens aktivering og læring.
Det GABAerge system: neurotransmitteren GABA, som hæmmer hjernens aktivitet og hjælper med at reducere overstimulering.
132
Hvad er en endofænotype?
Arveligt betingede, objektivt målbare biologiske eller funktionelle karakteristika, der er relateret til udvikling af en sygdom eller syndrom
f.eks ved skizofreni specifikke forstyrrelser i hjernens bearbejdning af informationer
133
Hvorfor er behandling af skizofreni udfordrende?
Fordi sygdommen er kompleks med forskellige årsager og symptomer, som kan skyldes forskellige neurobiologiske forstyrrelser.
134
Hvilken funktion har de dele af hjernen som der ses ændringer i ved skizofreni?
Belønningssystem og informationsbearbejdningen
135
Hvilke symptomer afhjælper medicinen som gives til skizofrene?
De psykotiske symptomer (positive symptomer), og dermed i mindre grad de kognitive forstyrrelser (negative symptomer).
136
Hvad mener salience hypotesen om udviklingen af psykotiske symptomer?
At de opstår på grund af forstyrrelser i hjernens dopamin- og belønningssystem. Når dopaminsyntese og -frigivelse er øget uden relevant stimuli, tillægges uvæsentlige indtryk fejlagtigt betydning. Dette skaber en følelse af, at disse indtryk er særligt vigtige eller meningsfulde.
137
Hvilket system i hjernen er centralt for udviklingen af psykotiske symptomer og antipsykotikas virkning?
Det dopaminerge system
138
Hvordan har dopaminreceptorer i en central rolle ved skizofreni (langt spørgsmål)?
Dopaminreceptorer i hjernen spiller en central rolle i at filtrere og sortere information:
* D2-receptorer: De bidrager til, at flere indtryk opfattes på samme tid, hvilket kan føre til en overbelastning af indtryk.
* D1-receptorer: De hjælper med at fokusere på de vigtigste indtryk ved at lukke for andre (tilstand 2).
Hos raske veksler disse hele tiden. Ved skizofreni ses en overaktivitet i D2-receptorer , som kan føre til hallucinationer og vrangforestillinger, mens problemer med D1-receptorer kan hæmme evnen til at fokusere på relevante indtryk, hvilket påvirker den kognitive funktion.
ANTIPSYKOTIKA VIRKER VED AT BLOKERE D2-RECEPTORER
139
Har alle skizofrene ændringer i det dopaminergesystem?
Nej, derfor giver antipsykotisk blot disse bivirkninger og ikke antipsykotisk effekt.
140
Hvilken den af hjernen er reduceret hos skizofrene?
Den grå substans
141
Hvad er fælles for de paranoide tilstande?
Vrangforestillinger
142
Hvad kendetegner ikke-skizofrene vrangforestillinger?
vrangforestillinger som ikke er relateret til de mest typiske symptomer på skizofreni (førsterangssymptomer) og som ikke virker meget usædvanlige eller mærkelige (bizarre).
143
Hvad kendetegner de akutte og forbigående sindslidelser (ICD-10)?
Ikke-organiske, ikke-affektive psykotiske tilstande karakteriseret ved en akut indsætten af et karakteristisk klinisk syndrom i form af psykotiske symptomer som skiftende vrangforestillinger og hallucinationer, en udtalt afvigelse fra personens sædvanlige adfærd og fuld remission inden for kort tid.
Diagnosekriterier:
Prævalensen er 5-10%
144
Hvilke tilstande opdeles de akutte og forbigående psykotiske tilstande i (ICD-10)?
Akut polymorf psykose (non-skizofreniform)
En akut psykotisk tilstand med hurtigt skiftende hallucinationer, vrangforestillinger og emotionelle udsving. Symptomerne varierer i type og intensitet, men må ikke ligne skizofreni. Hvis tilstanden varer over tre måneder, bør diagnosen ændres.
Akut paranoid psykose
Det kliniske hovedtræk er relativt stabile vrangforestillinger eller hallucinationer, uden at disse berettiger diagnosen skizofreni. Hvis vrangforestillingerne varer længere end tre måneder, skal diagnosen ændres til paranoid psykose. Behandlingsvarigheden er meget kortere end for skizofreni.
Skizoaffektive psykoser
Skizoaffektive psykotiske tilstande er episodiske sindslidelser, hvor både affektive og skizofrene symptomer er fremtrædende og til stede samtidig og i samme grad. Kriterierne for mani eller depressiv episode af mindst middelsvær eller svær grad skal være opfyldt.
145
En 27-årig mand, der arbejder som tekniker, henvender sig til klinikken, da han har bemærket forstyrrelser i sine tanker og opfattelser. Han forklarer, at han i flere uger har oplevet, at hans tanker bliver "læst af andre" og føler sig som om folk taler om ham, selv når de ikke gør det. Desuden hører han stemmer, der kommenterer hans handlinger i tredje person, som for eksempel "Han laver en fejl nu" eller "Han er uduelig." Hvilken type symptomer præsenterer denne patient?
Positive psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger
146
En 34-årig kvinde med skizofreni har gennemgået behandling i flere år og har for nylig oplevet en forværring af sine symptomer. Hendes tale er blevet mere uforståelig, med brug af neologismer som "sundriks" og "fligernes bugt." Hun har også problemer med at følge en sammenhængende tankegang, og hendes svar på spørgsmål virker afsporet og urelaterede til emnet. Hvilket symptom er mest sandsynligt forbundet med denne patients nuværende tilstand?
Sproglige tankeforstyrrelser
147
En 21-årig mand viser tegn på psykotiske symptomer, som i starten opstod som øget angst og dårlig søvn. Han er blevet mere tilbagetrukket socialt, har svært ved at udføre daglige opgaver og har mistet interessen for sine tidligere hobbyer. Hans tale er blevet vag og indholdsløs, og han udtrykker sig ofte i uklare eller forvirrede vendinger. Hvilken fase i sygdomsforløbet kan denne patient være i?
Den tidlige prodromalfase.
148
En 25-årig mand, der er diagnosticeret med skizofreni, har fået behandling med antipsykotisk medicin i et år. Selvom hans psykotiske symptomer er blevet dæmpet, bemærkes en vedvarende affektafladning og et markant tab af initiativ. Han er blevet mere indadvendt og viser en manglende evne til at engagere sig i sociale aktiviteter. Hvilket symptom på skizofreni beskriver denne patients tilstand bedst?
Negative symptomer som affektafladning og tab af initiativ.
