Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

6HF > sygepleje > Flashcards

sygepleje Flashcards

1
Q

sårhelings 3 faser

A

1) inflammationsfasen → ud/oprydning
2) granulationsfasen → opbygning
3) remodelleringsfasen → omdanning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hvad sker der i inflammationsfasen

A

1) stopning af blødning
2) udsmidning af døde celler og bakterier
3) udskillelse af væske
4) danne sårskorpe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

hvad sker der i granulationsfasen

A

1) danne granulationsvæv (bindevæv) der giver næring, fugt og ilt til ny hud
2) danne ny hud

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

hvad sker der i remodelleringsfasen og hvor lang tid er denne fase

A

arvævet formes pænt og bliver stærkere → kan tage fra måneder til år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

funktionen af primærlag, sekundær og tertiærelag

A

primær = suge sårsekret + fugte
sekundær = absorberende + stød
tertiære = hæfte + beskytte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

hvordan vil en forbindings bygges op i inflammationsfasen (primærlag, sekundær og tertiærelag)

A

Primærlag =
- non-adhærerende → faktisk bedst med adhærerende, men gør ondt
- passiv eller interaktiv (antibakteriel)
- semipermeable
Sekundær = syntetisk “vat”
Tertiærelag = gaze, vetflex, tensoplast

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

hvordan vil en forbindings bygges op i granulationsfasen (primærlag, sekundær og tertiærelag)

A

Primær =
- non-adhærerende!
- passiv eller aktiv
- semipermeable
Sekundær = syntetisk “vat”
Tertiærelag = gaze, vetflex, tensoplast

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

hvad er fordele og ulemper ved vådt primærlag

A

fordele = suger mere
ulemper = større bakterievækst + ofte forbindingsskift

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

hvad betyder Maceration

A

er det primære lag ikke i kontakt med såret, vil absorptionen ikke ske, og dermed ophobes sårsekret = det giver henfald af raske celle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

hvad skal ejer være opmærksom på

A
  • våd
  • lugt
  • sidder korrekt → ikke faldet ned
  • hævelse
  • viser dyret interesse i forbindingen
  • halthed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

hvad er primær heling, sekundær heling og forsinket primært heling

A

Primær = sår der syes
Sekundær = sår der ikke syes
Forsinket primær heling = syes ikke med det samme, men syes efter evt 2 dage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

forskel på passiv og aktiv dræn

A

passiv = holder såret åben, for at pus kan komme ud
aktiv = presses sammen når det sættes på, så der kommer undertryk og drænet suger pus ud

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

hvor lang tid må dræn sidde

A

3-5 dage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

hvornår tømmes aktiv dræn

A

50% fyldt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

3 delelementer i behandlingen af en fraktur

A

1) Reposition af frakturen = knoglerne skal sættes rigtigt sammen
2) Fiksering = leddet både over og under skal være i fuldstændig ro
3) Immobilisation = ro ved fiksering + begrænsning af bevægelse (bur, luftes i snor)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

hvad er forskellen på intern og ekstern fraktur behandling

A

intern = OP
ekstern = forbinding (cast, skinne)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

hvilken fase under anæstesi er farligt og i hvor lang tid

A

opvågning + 3 timer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

hvad betyder hypostatisk pneumoni

A

tilstand hos den liggende patient, hvor blodet ophobes lungen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

forebyggelse af hypostatisk pneumoni

A
  • vend dyret minimum hver 4 time
  • brystleje
  • massage
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

symptomer på hypostatisk pneumoni

A
  • Hurtig, overfladisk vejrtrækning
  • Anstrengt vejrtrækning (dyspnø)
  • Fugtige bilyde ved vejrtrækning
  • Nedstemthed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

ulemper ved hypotermi

A

længere opvågning + nedsat udskillelse af anæstesi-præparater + nedsat helingsprocess + ringere bekæmpelse af infektion + nedsat kredsløb

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er fordelen ved at bruge afbrudt knudesutur fremfor fortløbende sutur?

A

At hvis suturen går op, er det kun en knude der går op

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er fordelen ved at bruge subcuticulær (intracutan) sutur?

A

Dyret kan ikke komme til suturen (syning under huden)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

I hvilken type væv har man brug for en resorberbar sutur, der holder styrken længe?

A

Stedet hvor der er stor stærk → led, sener → i væv med “ringe” blodtilførse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er ulempen ved multifilamente suturer?

A

Bakterier kan vandre i det snoede filament

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvor kan monofilamente tråde med fordel bruges?

A

I væv med fare for infektion fx i hud

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad betyder det for knudefastheden at suturen er multifilament?

A

At den er stærkere (+ mere fleksibel end monofilament)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er fordelen ved at coate en multifilament sutur?

A

Beskytter mod mikroorganismer → men bliver lidt glattere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er fordelen ved en 5/8-del nål?

A

Den er mere end halvcirkelformet = god til syning i dybden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad hedder den mest skærende nål?

A

Reverse cutting → god til hud (den er skrap)
(skærer på ydersiden af nålen ▽ )

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvornår bruges blunt

A

Til muskelvæv → laver et hul, men skærer ikke

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvornår bruger du traditionel cutting

A

Til huden (reverse cutting er lidt bedre dog)
(skærer på indersiden af nålen △ )

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Fordele/ulemper/bruges til monofilament

A

fordele: ingen væge-effekt + mindre reaktionsevne
ulempe: stiv + lidt større vævsreaktion
bruges til: hud, tarm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Fordele/ulemper/bruges til multifilament

A

Fordele: knude fast + fleksibel
ulemper: væge-effekt
bruges til: muskel, ligamenter (ved ster, lukning af aterier)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvilken nål er mindst 0, 2-0, 5-0

A

5-0

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Sutur metoder

A

fortløbende, afbrudt knudesutur, intracutan sutur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Info på pakken

A

billede af nålens faktiske str. + krumning, mono/multi, nåles

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvor langt fra sårranden skal man sætte sin sutur

A

ca 0.5cm og lige overfor hinanden (så de ikke trækker skævt i huden)
selve knuden trækker du ud til siden, så den ikke sidder og irriterer lige over sårranden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

hvad er multimodal og præemptiv

A

Multimodal = flere måder at bekæmpe smerte på (laser, medicin, foder eller smertestillende inden, under og efter OP)
Præemptiv = behandler med smertestillende, inden smerten indtræder (op)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

giv nogle fx på tegn på smerte

A
  • Vokalisering (race variationer - er hyppigere hos hunde end katte)
  • Opmærksomhed på operationssted/læsion
  • Hyppig vejrtrækning
  • Unormal positur
  • Rystelser
  • Manglende interesse for foder og vand
  • Manglende pelspleje
  • Manglende interesse i omgivelser
41
Q

hvordan ser en kat i smerte ud

A
  • gemmer sig i bur (kan være adfærd)
  • buet ryg
  • skrå knebne øjne
42
Q

konsekvenser ved smerte

A
  • øget risiko for inflammation og infektion = dårlig heling
  • hyperalgesia og allodynia
  • alvorlige konsekvenser for livskvaliteten
  • immobilisation → dårligt for kredsløbet, blodforsyning, fordøjelsen og respiration
43
Q

hvor mange kategorier er der i glasgow painskale og max. score og hvornår gives der ekstra smertestillende

A

6 kategorier + 24 max point + 6/24 eller 5/20 (→ hvis immobil, tages “bevægelses” kategorien ud)

44
Q

må en scaler bruges over eller under tandkødet

A

kun over!

45
Q

hvad bruges en curette til

A

fjerner tandsten nede i tandkødslommen

46
Q

forskel på elevator og luxator

A

Elevator = løfter
Luxator = skarp og skærende

47
Q

hvad betyder furkatur og motilitet (tand)

A

Furkatur = kan man komme “gennem” tanden med pocher
Motilitet = kan tanden bevæge sig

48
Q

konsekvenser ved for kort og for langt urinkateter

A

kort = tømmer ikke blæren optimalt + irriterer urinrør
langt = risiko for perforer af blærevæggen + kateter kan “slå knude på sig selv” → vanskelig at fjerne igen

49
Q

hvor lang tid må man anvende assisteret fodring + fordele og ulemper ved assisteret fodring

A

max 2 dage
fordel: begynder måske selv at spise
ulemper: foder-aversion

50
Q

hvad måles sonder i? og hvad er størst?

A

måles i FG → jo højere, jo større diameter

51
Q

nævn de 6 forskellige sonder og hvor de går fra og til

A
  • Orogastrisk sonde (mund-mavesæk)
  • Naso-oesophageal sonde (næse-spiserør)
  • Pharyngostomi-sonde (P-tube) (svælg-spiserør)
  • Oesophagostomi-sonde (E-tube) (spiserør-spiserør)
  • Gastrostomi-sonde - PEG tube (flanke-mavesæk)
  • Enterostomi / Jejunostomisonde (tyndtarm)
52
Q

hvor lang tid på Naso-oesophageal sonde bruges

A

kan bruges i et par uger → skift næsebor efter 3-4 dage

53
Q

hvordan måles en næse-sonde

A

næse til sidste ribben → kontroller med rtg → skal ligge i spiserør

54
Q

hvor lang tid skal PEG-sonden ligge

A

minimum sidde 3-4 mdr → maven sætter sig fast på bugvæggen. Fjernes den inden har vi en ventrikel med hul i

55
Q

dyrets position ved sonde fodring

A
  • stå/sidde op
  • brystleje
  • ligger på højre side → mavesækken er på venstre side, så hvis den ligger på venstre, så “klapper” mavesækken lidt mere sammen
56
Q

hvornår skal sonden seponeres

A

når dyret kan æde 75% af fodermængden seponeres sonden

57
Q

max sonde fodring for hund og kat pr. gang

A

hund = max 20ml/kg
kat = max 20ml pr. gang

58
Q

komplikationer til sonde

A
  • opkast / forstoppelse / diarre
  • tilstoppelse af sonde
  • kinkning af sonde
  • irritation
  • atrofi af slimhinde
59
Q

hvad er passive øvelser

A

dyret gør ikke aktivt noget, men vi går noget (fx bukker og strækker ben)

60
Q

hvad er aktive øvelser

A

hunden gør selv noget

61
Q

hvad er assisterede aktive øvelser

A

hvor vi støtter fx støtte med et håndklæde under bugen

62
Q

2 typer hydroterapi/vandterapi

A

vandløbebånd + svømningen

63
Q

2 former for passiv øvelser

A

PROM-øvelser = bevægelse af alle led på det berørte ben
Strækøvelser = øvelser på det enkelte led

64
Q

hvad er proprioception

A

nerveforbindelse = sans der registrerer hvordan lemmer bevæges → kontrol ved at ”vende” poten og vente på at dyret flytter den til normal stilling

65
Q

hvad skal temp. på hydro terapi være

A

25-32°C
for høj temp. = hurtig udmattelse af dyret
for lav temp. = dårligere muskelarbejde

66
Q

hvordan måles bevægeligheden og hvordan måles det

A

ROM = et leds naturlige bevægelighed målt i grader → ROM måles med et goniometer

→ måles når benet i fuld extenderet (strakt) og fuld flektenderet (bukket)

67
Q

de 3 væskerum

A

1) intracellulære
2) interstitielle
2) plasma væske

68
Q

hvilke af de 3 væskerum er en del af det ekstracellulære væskerum

A

det interstitielle og plasma

69
Q

hvilket væskerum er det største

A

det intracellulære

70
Q

hvad gør det kolloidosmotiske tryk

A

suger væsken tilbage i blodbanen

71
Q

hvad gør det hydrostatiske tryk

A

presser vand ud af blodbanen = blodtryk

72
Q

hvordan bevæger væske sig?

A

fra høj koncentration til lav koncentration

73
Q

hvad kan diffundere over cellemembranen

A

vand, små gasser: O2 og CO2, urinstof og ethanol

74
Q

hvad kan diffundere over kapillærmembranen

A

vand, O2 og CO2, ioner (Na+, Cl- , K+), urinstof og ethanol
(ikke plasmaproteiner)

75
Q

hvad betyder tonicitet

A

= 2 væskers osmolaritet overfor hinanden

76
Q

hvad er:
Hyperton =
Isoton =
Hypoton =

A

Hyperton = væske ud af cellerne → bruges ved blodtab
(højere koncentration af ioner udenfor =
cellerne sender væske ud)

Isoton = balance
(lige meget væske ind som ud)

Hypoton = cellerne holder på væsken + trækker væsken ind
(lavere koncentration af ioner udenfor, så
de trækker mere væske ind) → kan briste

77
Q

4 forskellige typer af væsketab + eks på hvordan det tabes

A
  • Hypotont væsketab: kun vand = dehydrering
  • Isotont væsketab: vand + ioner (elektrolyt tab) = diarre el. opkast
  • Tab af plasma eller fuldblod: tab af blodvolumen = brandsår + indre/ydre blødning
  • Sammensat væsketab: flere typer væsketab = blodig diarre
78
Q

forklar hvad der sker ved hypotont væsketab

A

= tab af rent vand sker fra alle 3 væskerum
1) fordi det ekstracellulære væskerum får en opkoncentrering af elektrolytter (for lidt væske)
2) opstår en koncentrationsforskel
3) cellerne vil derfor sende væske fra det intracellulære væskerum, for at udligne → alle rummene deles om væsketabet

79
Q

hvor mange % kan kroppen tåle og miste ved hypotont væsketab

A

10-15%

80
Q

symptomer på hypotont væsketab

A

tørre slimhinder, nedsat hudelasticitet, indsunkne øjne, øget kapillærfyldningstid

81
Q

hvilken væske terapi vil du benytte til hypotont væsketab

A

isoton krystalloid væske

82
Q

hvornår ses et isotont væske tab

A

ved opkast / diarre

83
Q

forklar hvad der sker ved isotont væsketab

A

= tab fra det ekstracellulære væskerum
1) tab af både vand og ioner = koncentrationen ændres ikke
2) cellerne hjælper ikke til

84
Q

hvor mange % kan kroppen tåle og miste ved isotont væsketab

A

4-5%

85
Q

symptomer på isoton væsketab

A

kredsløbsdepression

86
Q

hvilken væske terapi vil du benytte til isotont væsketab

A

= isotont krystalloid
opkast = NaCL → mister mavesyre = tilsæt saltsyre
diarre = Ringer acetat el. laktat → mister base

87
Q

forklar hvad der sker ved tab af fuldblod

A

= tab fra det ekstracellulære væskerum
1) tabes både væske og ioner = koncentrationen ændres ikke
2) det interstitielle væskerum vil bidrage med lidt væske, når det hydrostatiske tryk (blodtryk) falder → grundet det kolloidosmotiske tryk

88
Q

hvor mange % kan kroppen tåle og miste ved tab af fuldblod

A

1,5–2 %

89
Q

symptomer ved tab af fuldblod

A

kredsløbspåvirkninger

90
Q

hvilken væske terapi vil du benytte til tab af fuldblod

A
  • isoton krystalloid
  • hypertonisk væske suppleret med isoton væske
  • blodtransfusion
  • plasmaekspanders (kolloidvæsker) + isoton væske → obs mange ulemper
91
Q

hvad er shock bolus

A

1-2 ml/kg i min. i max 30 min med isotont væske

92
Q

hvad skal man ved sammensat væsketab

A

vurderer man ud fra anamnese og kliniske symptomer, hvilke væskerum der har mistet væske

93
Q

3 forskellige typer væske

A
  • Krystalloider
  • Kolloider
  • Blodprodukter
94
Q

hvad er krystalloider og hvilket væskerum

A

væske med elektrolytter + fordeler sig i hele organismen

95
Q

hvad er kolloider og hvilket væskerum

A

plasma”substitut” → forsvinder ikke fra blodbanen + absorberer væske til sig

96
Q

hvilken væske øger det kolloidosmotiske tryk + hydrostatiske tryk (=øger volumen i blodbanen)

A

kolloider + fuldblod

97
Q

ulempen ved kolloider

A

syntetiske plasma kan være svære for nyrerne at udskille + kan give for højt blodtryk

98
Q

hvad er bolus og buffer

A

Buffer = opløsning med molekyler som mindsker/øger pH ændringer → opretholder pH i blodet
Bolus = noget indgives i en lidt større mængde, hvor man har til hensigt at øge koncentrationen i kroppen

6HF (7 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions