Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

6hf > us > Flashcards

us Flashcards

1
Q

hvordan virker ultralyd

A

lydbølger sendes ned i vævet → når de rammer overgang fra væv til nyt væv (fedt, muskel mm), bliver lydbølgerne sendt tilbage, som er det der danner billedet → de sendes tilbage på forskellige tidspunkter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

forklar høj og lavfrekvens på ultralyd

A

Højfrekvent = “korte bølger” → kortere ind i vævet
Lavfrekvent = “lange bølger” → længere ind i vævet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

hvad er non-ekkegon på ultralyd

A

= sender ikke lydbølger tilbage = væske (sort)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

hvis der er et hyperekkogent område på ultralyd, hvordan ser det så ud

A

Hyperekkogent område = sender meget ekko tilbage (lysere på ultralyd)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

vil vi gerne have stor massetæthed på ultralyd

A

nej, da vi ikke kan se noget bagved → fx knogle/luft

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

hvad bruger vi doppler til

A

metode til undersøgelse af strømningsforholdene i blodkar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

2 artefakter ved ultralydsscanning og hvordan vil det se ud

A

1) Skygge = en overgang imellem bløddele og luft/knogle (stor massetæthed), vil al lyden reflekteres → området bagved vil være sort
2) Forstærkning = når et væskefyldt organ scannes vil der ikke være tilbagekastning af lyd → området bagved vil se lysere ud

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

muligheder at scanne ved ultralyd

A

hjerte / blodflow
drægtighed
organer i abdomen
sener / muskler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

begrænsninger ved ultralyd

A

knogler + luft

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

forklar kV og mAs

A

kV = kvaliteten af røntgenstråler → hvor stærke strålerne er
mAs = mængden af røntgenstråle → hvor mange stråler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

forklar kV og mAs ved bløddels billeder og ved knoglebilleder

A

Bløddels billeder = høj kV + lav mAs = mange gråtoner → lav kontrast
Knogle billeder = lav kV + høj mAs = få gråtoner → høj kontrast

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

forklar S-værdi + høj og lav

A

S-værdi = antal af manipulation som vores computer skal lave → hvor meget computerne skal kompenserer

Lav S-værdi = høj mAs → mindre manipulation er nødvendig → gode billeder, men obs på strålehygiejne
Høj S-værdi = lav mAs → jo mere manipulation er nødvendig → for få stråler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

forklar L-værdi + høj og lav

A

L-værdi = mængde af gråtoner i billedet

Lav L-værdi = få gråtoner
Høj L-værdi = mange gråtoner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

hvad er EI_s-værdi

A

generelt mængden af stråling på pladen → samlet stråledosis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

sæt disse iorden fra mest røntgenopklaring til mest røntgentæt
knogle, luft, fedt, vand, metal

A

luft, fedt, vand, knogle, metal

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

forklar albue, medio-lateral billede

A

indblænding = 1/3 af under og overarm
centreres på albuen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

forklar lumbar vertebrae, latero-lateral billede

A

skal inkludere udspring fra næstsidste ribben og tuber ischiadicum (sædeknoglen) + markøren vil indikere hvilken side hunden ligger på

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

forklar carpus, dorsopalmar billede

A

centreres på midten af carpus + inkludere 1/3 del af underarmen + markør placeres lateralt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

forklar Abdominal latero-lateral billede

A

5cm fra scapula og tuber ischiadicum (sædeknoglen + centreres midt på abdomen + markøren vil indikere hvilken side hunden ligger på

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

forklar thorax laterolateral billede

A

skal inkludere scapula og udspring fra næstsidste ribben + centreres lige caudalt for scapula

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

giv fx på stive endoskop

A

Otoskop, laryngoskop, artroskop

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

2 forskellige fleksible endoskoper

A

fiberskop og videoskop

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

hvad finder du på slangen på et videoskop

A
  • halvtag = rense linse
  • sprøjte vand/luft
  • plads til instrumenter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

hvad finder vi på hånddelen

A
  • rød knap = suge
  • blå knap = blæse luft el. puste vand
  • inderst tandhjul: U/D = op og ned
  • yderste tandhjul: L/R = venstre og højre
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

hvad finder vi på navledelen

A

monitor, billedoverførsel, lyskilde mm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

forklar rengøring af videoskop

A

1) grovrengøring
2) trykprøvning → manometer, 2-3 minutter
3) rengøring indvendigt
4) tørring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

hvad er vigtigt (3 ting) ved Oral endoskopering

A
  • sedation/bedøvelse
  • mundspærre
  • v. sideleje
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

hvad er vigtigt ved gastroskopi (2 ting)

A

faste 12-48 timer + placeres i venstre sideleje

29
Q

én fordel og én ulempe ved at man skal bruge luft til Laparoskopi (bughulen)

A

fordel: luft kan gøre det nemmere at komme rundt om organer
ulempe: luft i bughulen kan give bradykardi (lav puls)

30
Q

hvornår skal dyrets tømmes for fæces ved rektal endoskopering

A

2 timer før

31
Q

hvad er hjertets intern innervation

A

hjertets egen ledningssystemt

32
Q

hvad måler EKG

A

måler de elektriske udladninger fra hjertet = spændingsforskelle der opstår under hjertemuskelcellernes aktivitet = det er hjertemuskelcellernes depolariseringer og repolariseringer, der måles

33
Q

hvad er depolarisering og repolarisering

A

depolarisering = hjertet kontrahere
repolarisering = hjertet slapper af

34
Q

forklar hjertets ledningssystem

A

1) Sinus-knuden sender (selv) signal til AV-knuden om at depolarisere
2) AV-knuden tillader signaler fra sinus-knuden at komme videre til det his’ske bundt
3) det his’ske bundt påvirker hjertekamrene skillevæggen til at depolariserer og sender signalet videre til purkinjefibrene
4) purkinjefibrene påvirker hjertespidsen til depolarisere

35
Q

hvad er 0-linjen

A

-75mV –> vores udgangspunkt

36
Q

hvad er P takken

A

depolarisering af atrierne → forkammer trækker sig sammen

37
Q

hvad er QRS komplekset

A

depolarisering af ventriklerne → hjertekamren trækker sig sammen

38
Q

hvad er T takken

A

repolarisering af ventriklerne

39
Q

kan T takken være negativ

A

ja grundet hjertets placering –> hvis den er negativ, så skal den være negativ konstant

40
Q

T-P interval

A

tiden hvor hjertet slapper af og fyldes med blod → diastole, hvilepotentiale

41
Q

R-R interval

A

puls

42
Q

P-R interval

A

tid fra depolarisering af forkamre til depolarisering af hjertekamrene

43
Q

dyrets lejring til EKG

A

h. side –> kan stå op hvis besværet vejrtrækning (eller kat)

44
Q

fortæl hvor elektroderne skal være

A

Rød = H. forben (armhule)
Gul = V. forben
Grøn = V. bagben (lysken)
Sort = H. bagben
Hvid = placeres hvor vi vil, som regel på ryggen

45
Q

hvilken afledning er den væsentlige med flest informationer

A
  1. afledning mellem rød og grøn
46
Q

hvad vurderer vi på EKG

A

takkens form, udseende, størrelse + afstanden mellem takkerne + rytme

47
Q

hvad fortæller EKG os noget om

A
  • hjerterytme
  • hjertets ledningssystem fungere normalt
  • om hjertet kan forsyne egne celler → via kranspulsåren
48
Q

kan EKG diagnosticere

A

nej

49
Q

tjeklisten til vurdering (7 stk)

A

1) er pulsfrekvensen normal? (R-R)
2) er rytmen regelmæssig eller uregelmæssig (er afstanden fra R-R ensartede)
3) hvordan ser P-takken ud? Er de ens fra gang til gang?
4) hvordan ser QRS komplekset ud? Er de ens fra gang til gang?
5) er der en P-tak for hvert QRS-kompleks? Og omvendt?
6) er der et konstant og normal afstand mellem P-tak og QRS-komplekset (= P-R interval)? (hvor hurtigt signalet er)
7) er ST-segmentet normalt?
fortæller om hjertemuskulaturen

50
Q

hvad skal man altid huske ved kontrast billeder

A

et nativ billede + billeder i flerplan

51
Q

hvad er forskellen på positiv og negativ kontrast

A

Positiv kontrast = øger kontrasten med høj massefylde = Barium eller Jod
→ bliver hvidt

Negativ kontrast = øger kontrasten med lav massefylde = Luft
→ bliver sort

52
Q

fordele og ulemper ved barium

A

fordele = god til at se slimhinder og væv i tarmen + det giver flere detaljer i billedet
ulempe = langsomt ude af systemet igen + må ikke bruges ved mistanke om penetrerende sår

53
Q

fordele ved Jod

A

hurtigt gennem systemet + god ved mistanke om penetrerende sår + bruges også til urinveje

54
Q

kontrast rtg af urinvejene kan være positiv, negativ eller dobbelt-kontrast. Forklar disse

A

positiv = kontrasten indsættes og fjernes igen → det have en tendens til at blive siddende på unormale ting fx tumor
negativ = inspicere blærevæggen → luft
dobbelt = benyttelse af begge teknikker

55
Q

hvad er Myelografi

A

kontrast i ryggraden → hovedet skal holdes højere end kroppen, for at undgå kontrast i hjernen

56
Q

hvad er CT

A

roterende røntgen, som giver et 3D røntgen billede af patienten

57
Q

fordele ved CT

A
  • flere detaljer end normal rtg + 3D mulighed
  • kan visualisere næsten alle
    vævstyper –> fx hjerne, thorax,
    abdomen, rygsøjlen
58
Q

ulemper ved CT

A
  • stråling
  • dyrt
  • narkose
59
Q

hvornår vil du fx bruge CT på smådyr

A
  • neurologiske symptomer – hjernen
  • mistanke om discus prolaps – rygsøjle
    + rygmarv
  • ledproblemer
60
Q

hvad er MR

A

roterende magnetisme og radiobølger, hvor brint atomerne i kroppen retter sig ind efter det magnetiske felt → atomerne retter sig selv tilbage igen når radiobølgerne slukkes → mængden af energi og tid det tager for atomerne at vende tilbage varierer mellem forskellige væv → på den måde kan MR skelne mellem de forskellige væv

61
Q

fordele ved MR

A
  • 3D
  • ingen stråling
  • formidabel til bløddele + hjernen
  • god til at vise skelne mellem
    normalt og abnormt væv → fx tumor
62
Q

ulemper ved MR

A
  • dyrere end CT
  • tager lang tid
  • OBS ved patienter med
    metalimplantater → STÆRK magnetisme
  • narkose
63
Q

Hvor stort tryk anvender man typisk, når man skal tryktteste det fleksible endoskop?

A

160mmHg

64
Q

hvor lang tid skal endoskopet trykprøves

A

3-5 min

65
Q

hvordan ser overeksponering og undereksponering ud

A

over = mørkt
under = lyst

66
Q

hvad gør raster

A

opsamler sekundær stråling

67
Q

er raster godt for vores stråle hygiejne

A

nej, fordi vi bliver nød til at skyde med højere værdier, fordi de absorpere nogle af primærstrålerne

68
Q

hvad er fordelen ved raster

A

billedet bliver mere skrapt

6hf (7 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions