Kapitel 1 Flashcards

1
Q

Immunsystemets roller

A

Forsvar mod infektioner
Forsvar mod tumorer
Inflammation
Angriber udefrakommende ting (barrierer for transplantation).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke 2 overordnede dele, deler man immunforsvaret op i?

A

Det innate immunforsvar og det adaptive immunforsvar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Første lag af det innate immunforsvars beskyttelse

A

Hudens epithel, slimhindevæv og naturlige antibiotika.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Andet lag af det innate immunforsvars beskyttelse

A

Hvis mikrober trænger igennem første lag, så angribes det af fagocytter (innate lymphoide celler), heriblandt NK celler, plasma proteiner og komplement systemet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er den hovedsalige celletype, som agerer i det adaptive immunforsvar?

A

Lymfocytter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad kaldes et substans, der genkendes af lymfocytter eller antistoffer?

A

Antigen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad sker der, når et antistof binder til en mikrobe?

A

Den “coater” mikroben, hvilket gør, at mikroberne bindes til fagocytter, der ødelægger mikroben.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke to dele deler man det adaptive immunforsvar op i?

A

Det humorale immunforsvar og det celle medierede immunforsvar.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad medierer det humorale immunforsvar?

A

Det humorale immunforsvar er medieret af antistoffer, som dannes af B lymfocytter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke mikrober kan antistofferne “angribe”?

A

De mikrober der findes ekstracellulært, som f.eks. i ECV, blodet og lumener af organer (mave tarm og luftvejen).

Kan ikke angribe intracellulære mikrober.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad medierer det celle medierede immunforsvar?

A

T lymfocytter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er funktionen af T lymfocytter?

A

De kan aktivere fagocytter, der vil nedbryde de mikrober de har optaget.

De kan dræbe celler, der er inficeret med mikrober.

De kan hjælpe B lymfocytter med at danne antistoffer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan ved en T lymfocyt, at en celle eller eb fagocyt indeholder mikrober?

A

De inficerede celler vil vise antigener fra den invaderende mikrobe på deres overflader.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er forskellen på B lymfocytter og T lymfocytters evne til at genkende mikrober?

A

T lymfocytter genkender kun protein antigener, mens B lymfocytter genkender flere forskellige former for molekyler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er aktiv immunitet?

A

At kroppen eksponeres for en antigen, nedkæmper antigenet og udvikler immunitet over for det.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er passiv immunitet?

A

At man giver antistoffer fra et immunt individ til et naivt individ. Sker for eksempel gennem graviditet gennem placenta, og en periode efter graviditet gennem modermælk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad menes der, når man siger at det adaptive immunforsvar har en høj specifitet?

A

At det er i stand til at kende forskel på mange forskellige typer af antigener.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad menes med et lymfocyt repertoire?

A

At kroppen har en masse forskellige kloner af lymfocytter, der hver især reagerer på et specifikt antigen.

Et stort repertoir betyder at man kan reagere på mange forskellige antigener, da kroppen har mange forskellige specifikke lymfocytter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan kan kroppen så nemt reagere på en sygdom den har lymfocytter imod, selv hvis mængden af lymfocytter mod den specifikke sygdom/antigen/mikrobe er lav?

A

Lymfocytterne er i stand til, hvis de møder det specifikke antigen, at lave mange kloner af sig selv der reagerer på samme antigen, og dermed lave et kraftigt respons.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad menes med at lymfocytter har en hukommelse?

A

At kroppen efter eksponering til et antigen, og derefter nedkæmpelse af mikrober, vil bevare nogle lymfocytter der reagerer på dette antigen.

Så hvis man inficeres af samme mikrobe igen, så er kroppen ikke nødt til at danne specifikke lymfocytter mod dette antigen, da kroppen i forvejen har lymfocytter mod det antigen, som bare kan klone sig selv og dermed lave et immun respons.

Denne mekanisme ligger grundlag for vacciner.

21
Q

Hvad menes med klonal ekspansion?

A

Det er processen der forekommer, når en huske lymfocyt eksponeres for dets kendte antigen. Lymfocytten laver mange kloner af sig selv, der også kan reagere på dette antigen.

22
Q

Hvad menes med immunologisk tolerance?

A

At immunforsvaret er i stand til at genkende kroppens egne antigener, og dermed sørge for at den ikke angriber antigenerne i ens egen krop, som skal være der.

23
Q

Hvilke typer af lymfocytter har man?

A

B lymfocytter, der medierer det humorale respons.

T lymfocytter, der medierer det celle medierede respons.

24
Q

Hvilke typer af antigen præsenterende celler har man?

A

Dendriktiske celler, der initierer t celle respons.

Makrofager, som også er effektor celler i det celle medierede respons.

Follikulære dendritceller, som primært spiller en rolle i at vise antigener til B lymfocytter i det humorale respons

(bogen kalder også B lymfocytter for antigen præsenterende celler).

25
Q

Hvilke typer af celler er effektor celler i immunforsvaret?

A

Det er T lymfocytter, der både kan aktivere fagocytter, samt selv dræve mikrober.

Makrofager, der kan fagocytere og dræbe mikrober.

Granulocytter, der dræber mikrober.

26
Q

Hvilke typer af t celler findes der? (kapitel 1)

A

Cd4+ t celler, også kaldt hjælper t celler, fordi de hjælper b lymfocytter med at danne antistoffer og hjælper fagocytter med at ødelægge indtagne mikrober.

CD8+ t celler, også kaldt cytotoksisk eller dræber t celler, pga. deres evne til at dræbe celler der er inficerede med mikrober.

27
Q

Hvor dannes lymfocytter?

A

I knoglemarven, ud fra stam celler.

28
Q

Hvor modnes T celler?

A

Thymus.

29
Q

Hvad kaldes de steder, hvor lymfocytter er produceret?

A

Generative lymfoide organer.

30
Q

Hvad hedder de steder, hvor modne lymfocytter normalt befinder sig og præsenteres for antistoffer?

A

Perifere lymfoide organer.

31
Q

Hvad sker der når en naiv lymfocyt genkender en mikrobes antistof?

A

De laver proliferation og differentieres.

32
Q

Hvad sker der (effektor effekt), når en B lymfocyt møder en mikrobe (antigen)

A

Den neutraliserer mikroben, får makrofager til at fagocytere dem, og aktiverer komplement systemet.

33
Q

Hvad sker der (effektor effekt), når en hjælper T lymfocyt møder en mikrobe (antigen)

A

Den aktiverer makrofager, laver inflammation og aktiverer T og B lymfocytter.

34
Q

Hvad sker der (effektor effekt), når en cytotoksisk T lymfocyt møder en mikrobe (antigen)

A

Den dræber mikroben eller den inficerede celle.

35
Q

Hvad sker der når en regulatorisk T lymfocyt møder en andet aktiv t lymfocyt?

A

Den hæmmer den.

36
Q

Hvad hedder effektor b lymfocytter også?

A

Plasmaceller.

37
Q

Hvad er effekten af de cytokiner, som CD4+ celler danner?

A

Cytokinerne aktiverer B celler, makrofager og andre celle typer.

38
Q

Hvad er funktionen af CD8+ celler?

A

At dræbe celler der indeholder mikrober.

39
Q

Hvad er en APC?

A

Antigen præsenterende celle.

40
Q

Hvad er den mest almindelige APC?

A

Dendritiske celler.

41
Q

Hvad er den dendritiske celles funktion?

A

Den fanger protein antigener gennem epitelet, og transporterer antigenerne til lymfeknuderne, hvor antigenet vises til t lymfocytter.

(Hvis mikroben var kommet igennem epitelet, så kan de i stedet manges af makrofager).

42
Q

Hvad skal APC’erne bruge, andet end antigener, for at aktivere de naive t lymfocytter?

A

De skal også sekrere nogle aktiverende proteiner.

43
Q

Hvor findes follikulære dendritiske celler?

A

I germinal centrene i de perifere lymfoide organers follikler.

44
Q

Hvordan er T og B lymfocytter organiseret i perifere lymfoide organer.

A

B cellerne er organiseret i strukturer kaldt follikler, som ligger i periferien eller cortex. Hvis B cellerne nyligt har reageret på et antigen, så ses ofte et lyst område kaldt et germinalt center.

T cellerne ligger uden for folliklen, men lige ved siden af, i det vi kalder paracortex. (T celler er i periarteriolære sheats i milten).

45
Q

Hvad sørger for, at b lymfocytter bliver i follikler?

A

Det gør chemokiner, som er en type af cytokiner, som tiltrækker b cellerne.

FDC i folliklerne sekrerer et chemokin, som b cellerne udtrykker en receptor for. Receptoren hedder CXCR5. Samspillet mellem chemokinerne og denne receptor tiltrækker B celler fra blodet ind i folliklerne i de perifere lymfoide organer.

46
Q

Hvad sørger for at T cellerne ligger i paracortex i de perifere lymfoide organer?

A

Ligesom at folliklerne sekrerer et chemokin der tiltrækker CXCR5 på B cellerne, så sekrerer paracortex et chemokin der tiltrækker CCR7 på de naive t lymfocytter.

47
Q

Hvorfor forlader T og B cellerne de perifere lymfoide organer, når de ikke længere er naive?

A

Når B og T cellerne aktiveres af antiogener, så ændrer deres ekspression af chemokin receptorer. De mister deres CXCR5 og CCR7 receptorer, vil ikke længere være tiltrukket til de samme områder. Ved aktivering vil nogle B og T celler interagere ved kanten af folliklerne, så B cellerne kan omdannes til plasmaceller.

48
Q

Hvad skal dendritcellerne gøre, andet end at præsentere antigen, for at aktivere t cellerne?

A

De skal også sekrere costimulatorer samt cytokiner, for at aktivere t cellerne.

49
Q

Hvad gør T cellerne ved aktivering?

A

De udskiller deres eget cytokin, der fungerer som en vækst faktor, der sammen med aktiverings signalet af antigen, cytokiner og costimulatorer stimulerer proliferation og differentiering.