Ø15: Cancerpakkeforløb 1 + 2: Flashcards

1
Q

Hvordan kan en pt. med symptomer fra hoved og hals området blive henvist til afdelingen på sygehuset indenfor området?

A

Enten via egen læge eller tandlæge, der visiterer pt. og vurderer cancer risikoen. Pt. kan også gå direkte til en praktiserende ØNH læge, der også kan foretage biopsi af området.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor hurtigt skal en pt. med symptomer på hoved-hals kræft ses hos en speciallæge?

A

Pt. skal ses ved speciallægen samme dag eller dagen efter, hvis det ikke er muligt hos en praktiserende speciallæge, så skal pt. ses på tilstødende sygehus afdeling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad giver mistanke om hoved-hals kræft?

A

Symptom billedet er ofte diffust, men der ses typisk:

  • sår
  • tumor i mundhule og svælg
  • smerte udstråling til øre
  • forstørret lymfeknude submandibulært
  • ensidig otitis media
  • kranienervepåvirkning
  • hæshed
  • synkebesvær
  • ensidig nasalstenose
  • blodig opspyt eller næse sekret
  • næseblødning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvornår skal man være på vagt mht. hævede lymfeknuder?

A

Når den er hård, immobil og uøm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan foregår den kliniske undersøgelse ved symptomer på hoved-hals cancer?

A
  • objektiv palpation
  • skopi
  • biopsitagning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er fordelene ved cytologiske undersøgelser?

A
  • hurtig
  • skånsom
  • minimal blødningsrisiko
  • hurtig vurdering (dag til dag eller indenfor timer)
  • rigtig god til at bekræfte benigne tumorer
  • kan bekræfte malignitet i meget suspekte læsioner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er ulemperne ved cytologiske undersøgelser?

A
  • kræver god tilgængelighed af processen
  • kræver god teknik
  • maligne fund har høj specificitet men lav sensitivitet
  • ikke egnet til malignt lymfom
  • ikke egnet til slimhindelæsioner med dysplasi

Benigne svar kan ofte være, at man har ramt forbi læsionen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad indeholder et patologisvar på cytologi?

A
  • angiver cellularitet
  • beskriver de cellulære komponenter (repræsentativitet)
  • ofte ikke specifik diagnose
  • konklusion med diagnostiske overvejelser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv 4 hovedkatagorier for sandsynligheden for malignt fund?

A
  • ingen maligne celler
  • atypi
  • malignitets suspekte celler
  • maligne tumorceller
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad karakteriserer atypiske celler?

A
  • let afvigende kerner
  • abnorm lejring af cellerne
  • afvigere immun profil
  • celler, der ikke hører til

Behøver ikke at være farligt, men malignitet kan ikke udelukkes. Evt. behov for ny biopsi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad karakteriserer malignsuspekte celler?

A
  • abnorme celler
  • mere udtalte kerneforandringer inkl. nukleoner

Rejser stærk mistanke om malignitet, men det er ikke diagnostisk. Ny biopsi er nødvendigt, og der skal planlægges kirurgi, så det er klar til at gå hurtigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad karakteriserer maligne tumorceller?

A
  • svært abnorme
  • ofte store celler
  • pleomorfe, hyperkromatiske kerner
  • tumorcelle typisk immunprofil

Diagnostisk for malignitet, hvorved pt. er klar til kirurgi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan kan histologisk biopsi tages?

A
  • stanse
  • grovnål
  • kniv

Biopsien kan fremsendes i formalin eller ufikseret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad kan ses ved en histologisk biopsi?

A

Vævets arkitektur, vækstmåde, invasion, invasionsdybden og der kan foretages immunhistokemi og flere andre markørundersøgelser på præparatet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er fordelene ved histologiske undersøgelser?

A
  • større diagnostisk sikkerhed
  • vurdering af vækstmåde
  • vurdering af arkitektur
  • afgrænsning kan ses
  • immunhistokemi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er ulemperne ved histologiske undersøgelser?

A
  • mere traumatisk
  • risiko for blødning
  • stadig ikke altid repræsentativ
  • orientering kan vanskeliggøre vurdering af invasion
17
Q

Hvad indeholder et patologisvar på histologi?

A
  • beskrivelse af vævet (overflade og stroma)
  • dysplasi af overfladeepithelet kan ses
  • invasivt voksende epitel kan ses
  • karcinomets vækstmåde
  • karcinomets differentieringsgrad
  • bedre til at vejlede kirurgi og onkologisk behandling

Er der tvivl om karcinom diagnosen, så skal der foretages en ny biopsi

18
Q

Hvad er konsekvensen på et malignt biopsisvar?

A

Resektion af fx mundslimhinde, tunge, kæbe, larynx, tonsiller og evt. strålebehandling. Kirurgen skal opnå en makroskopisk afstand på 10 mm

19
Q

Hvad indgår i lymfeknude diagnostik?

A

Ofte foretages et finnålsapirat, der kan bruges til at se om, der er maligne celler eller en reaktiv lymfeknude. Er lymfeknuden en metastase eller primærtumor, hvilket siger noget om TNM stadiet. Bestemme typen af primær cancer, hvis der findes andre celler end, hvad der er normalt i vævet.

20
Q

Hvad er kendetegnene for et ikke HPV induceret planocellulært karcinom?

A
  • Ældre + 60 år
  • mand
  • alkohol- og tobaksmisbrug
  • ofte kreatiniserende
  • morfologi uafhængig af lokalisation
  • P16 negativ
  • ofte findes tumor før metastase
21
Q

Hvad er kendetegnene for et HPV induceret planocellulært karcinom?

A
  • yngre + 40 år
  • mindre association til tobak og alkohol (dog additiv effekt)
  • svag eller ingen kreatiniserende
  • lymfoid association
  • P16 positiv
  • Tidligt metastaser
  • lille primær tumor
22
Q

Hvad kendetegner benigne cyster på halsen?

A
  • relativt hyppige
  • kongenitte
  • små børn under 5 år
  • 20-40 årige
  • smertefri hævelse
  • kompressibel
  • mere tydelig ved respiratoriske infektioner
  • kan inficeres sekundært og blive øm
  • evt. fisteldannelse
  • metaplasi fra luftvejsspithel til pladespithel uden dysplasi
23
Q

Hvad er Milan kriterierne for spytkirtel cytologi?

A
24
Q

Hvad bruger man en frysesnitsundersøgelse til

A

= Histologisk undersøgelse af vævet mens det kirurgiske indgreb er igang

-Oftest vurdering af resektionsrande (fri eller ej, ikke afstand) fordi tumors afgrænsning er vanskelig at erkende

25
Q

Hvad er det vigtigste ved frysesnitundersøgelse

A

Send kun til frys, hvis det har direkte konsekvens!

26
Q

Hvilken slags tumorer er der flest af i HOH området

A

Langt de fleste tumorer i HOH området er planocellulære karcinomer

  • varierende differentieringsgrad (+/- keratinisering, infiltrativ vækst, perineural vækst m.v)

Diagnosen er oftest stillet på biopsi

Afh. af lokalisation findes varianter af pcc (p16+, EBV associerede karcinomer, neuroendokrint uddiff. Karcinomer m.fl.).

Kan have betydning i forb. med prognose, staging og onkologisk beh.

27
Q

Hvad er faresignaler ved spytkirteltumorer?

A

Faresignaler:

  • Nytilkommen proces eller vækst af kendt tumor
  • facialis- påvirkning
  • Adhærant til omgivelser

  • 80% af tumordannende processer i spytkirtler er benigne,
  • 20% er maligne
28
Q

Hvad benyttes frysesnitsundersøgelser til?

A

oftest til vurdering af resektionsrande, da tumors afgrænsning er svær at erkende.

Nogle gange benyttes frys for at få hurtigt svar på peroperativt fund og opnår diagnose (kan være vanskeligt på frys men muligt med immunhistokemi)

29
Q

Hvad er fordelene ved frysesnitsundersøgelser?

A
  • tidsforbrug
  • direkte tilbagemelding til operatør
  • fryseresten kan optøet og fikseres til mikroskopi
30
Q

hvad er ulemperne ved frysesnitsundersøgelser?

A
  • operationen afsluttes på baggrund af frys, selvom randen ikke var fri eller metastase i sentinel node findes - fører til ny operation
31
Q

hvornår er en resektionsrand mikroskopisk fri?

A

min. 5 mm fra tumor

32
Q

hvad kan have betydning ved planocellulære karcinomer i hoved-halsområdet?

A
  • varierende differentieringsgrad
  • varianter af pcc (p16+, EBV osv)
33
Q

hvilke faresignaler er der ved spytkirtel tumorer?

A
  • nytilkommen proces
  • vækst af kendt tumor
  • facialis påvirkning
  • adhærens til omgivelserne
34
Q

hvordan udredes spytkirtel tumorer?

A
  • er tumor nemt tilgængeligt så FNA
35
Q

Hvor mange henholdsvis maligne og benigne spytkirteltumorer findes der og nævn de to hyppigste i hver kategori?

A

benign (80 %)

  • pleomorft adenom (60 % af alle)
  • warthins tumor/adenolymfom (10-15 % af alle)

malign (20 %)

  • adenoid cytistisk karcinom (25 % af maligne)
  • mucoepidermoidt karcinom (15 %)
36
Q

hvad er karakteristika for pleomorfe adenomer?

A
  • alle aldersgrupper (ofte midaldrende)
  • hyppigst i gl. parotidea
  • 5 % med malignitetsudvikling
37
Q

hvad er karakteristika for warthins tumorer?

A

ofte kraftigt PET positiv

intet malignitetspotentiale