L9: Cancerseminar Flashcards

1
Q

Definer og beskriv et lungeinfiltrat

A

Et lungeinfiltrat kan beskrives som en plet på lungen.

I beskrivelsen af et lungeinfiltrat skal følgende vurderes:

  • Er denne plet ny eller kendt fra tidligere.
  • Pneumonisk udseende? absces?
  • TB?
  • Ser det malignt ud?
  • Stort eller lille? Er der flere? I samme lunge eller begge?
  • Beliggenhed? Centralt eller perifert?

Et infiltrat på røntgen af thorax er en hyppig årsag til henvisning til en lungemedicinsk afdeling.

Akut opståede infiltrater i forbindelse med akut febril sygdom er som regel pneumoniske. Det varierer, hvor lang tid det tager, før pneumoniske infiltrater forsvinder, og især hos ældre mennesker med kroniske lungeforandringer kan det tage længere tid.

Hvis radiologen ikke kan udelukke alt det suspekte vil pt. blive tilbudt en CT-scanning dagen efter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilken af følgende er korrekt?
A) der konstateres over 8.800 nye tilfælde af lungecancer årligt og det er derfor den hyppigste cancerform hos kvinder
B) der konstateres nu over 48.000 nye tilfælde af lungecancer årligt og det er derfor den næsthyppigste cancerform hos kvinder
C) der konstateres nu over 4.800 nye tilfælde af lungecancer årligt og det er derfor den hyppigste cancerform hos mænd
D) der konstateres nu over 4.800 nye tilfælde af lungecancer årligt og det er derfor den næsthyppigste cancerform hos mænd

A

D) der konstateres nu over 4.800 nye tilfælde af lungecancer årligt og dette er derfor den næsthyppigste cancerform hos mænd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke af følgende er korrekt? (3 rigtige svar)
A) Lungekræft er hyppigste cancerdødsårsag for begge køn
B) Lungekræft er den næsthyppigste kræftform hos kvinder efterfulgt af ovariecancer
C) Lungekræft er den næsthyppigste cancerform hos mænd efterfulgt af c. prostata
D) Det skønnes at tobak er årsag til lungekræft i 90% af tilfældene
E) Lungekræft er hyppigste cancerdødsårsag hos mænd
F) Lungekræft er hyppigste dødsårsag hos kvinder men kun den næsthyppigste kræftform hos kvinder efter brystkræft.
G) Det skønnes at tobak er årsag til lungekræft i 70% af tilfældene
H) Der konstateres årligt 8000 nye cancertilfælde i Danmark hvoraf mænd udgør 80% af patienterne.

A

C) Lungekræft er den næsthyppigste cancerform hos mænd efterfulgt af c. prostata

D) Det skønnes at tobak er årsag til lungekræft i 90% af tilfældene

F) Lungekræft er hyppigste dødsårsag hos kvinder men kun den næsthyppigste kræftform hos kvinder efter brystkræft.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv de politiske krav der er opstillet til den akutte udredning for lungekræft

A
  • Pt. skal tilbydes start på udredning inden for 48 timer
  • 85% skal være færdigudredt og klar til behandling inden for 28 dage
  • 85% skal være startet behandling inden for 42 dage efter henvisning.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

I hvilke tilfælde skal man altid overveje lungecancer?

A
  • Hos midaldrende og specielt ikke-rygere med nytilkomne eller ændrede kroniske luftvejssymptomer af over 4-6 ugers varighed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor mange procent af alle ambulante rtg. thorax fører til lungekræftdiagnosen?
A) 1%
B) 10%
C) 25%
D) 30%

A

A) 1%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke årsager kan skyldes lungecancer?

A
  • Tobak er årsag til lungekræft i 90% af tilfældene
  • Arbejdsmæssig eksponering bl.a. asbest
  • Radon kan være medvirkende årsag til lungecancer i ca. 10% af lungecancertilfældene, specielt hos rygere
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad vil du som læge være særligt opmærksom på at få spurgt ind til under anamnesen ved udredning af lungecancer?

A
  • Tobaksanamnese - antal pakkeår (1 pakkeår = 20 cigaretter/dag i 1 år). Der er kun ca. 10% af lungecancerpatienter som er ikke-rygere.
  • Arbejdsanamnese (arbejdsrelateret lungesygdom skal anmeldes til arbejdsskadestyrelsen)
  • Medicinanamnese
  • Performancestatus (0-4)
  • Symptomer (hoste, åndenød, thoraxsmerter, almensymptomer, hæmoptyse, knoglesmerter, hæshed, stokes krave)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke symptomer bør give mistanke til lungekræft?
A) Hoste, åndenød, thoraxsmerter, og feber
B) Hæmoptyse, knoglesmerter, hæshed, og forhøjet CRP
C) Åndenød, thoraxsmerter, hæshed og aldrig hoste
D) Hoste, åndenød, thoraxsmerter og hæshed

A

D) Hoste, åndenød, thoraxsmerter og hæshed

De samlede symptomer som bør give mistanke til lungekræft er:

  • Hoste (ca. 65%)
  • Åndenød (ca. 50%)
  • Thoraxsmerter (ca. 40%)
  • Almensymptomer (Ca. 20-35%)
  • Hæmoptyse (ca. 20%)
  • Knoglesmerter
  • Hæshed
  • Stokes krave (grundet tryk på vena cava)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan er alders- og kønsfordelingen blandt lungecancerpatienter? (i år 2017)

A

I år 2017 var der ca. lige mange mænd som kvinder som havde fået konstateret en lungecancer (dog lidt flere mænd).

Der ses en øget forekomst af lungecancer blandt de ældre. Der er flest lungecancerpatienter blandt 71-75-årige hvorefter incidensen falder lidt igen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan udredes patienter med mistanke om lungecancer?

A

Udredningstiltag baseres på baggrund af suspekt(e) ifiltrativ(e) forandring(er).

VIGTIGST er:
- Rtg. Thorax –> CT-scanning af thorax og øvre abdomen med kontrast.

Derefter:

  • CT-scanning i anden sammenhæng påviser infiltrat
  • Pt. henvises til lungemedicinsk ambulatorium (CFL)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan er det videre forløb for en pt. hvor der er opdaget et suspekt infitrat?

A

PET-CT mhp. tegn til øget FGD-optag (aktivitet) samt udbedring. Ud fra dette planlægges videre udredningstiltag.

Man skal altid målrette behandlingen ift. mindst risici for pt. og nemmest tilgængelige, hvor sufficient materiale kan udhentes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke metoder er en mulighed for udredning af lungecancer?

A
  • Bronkoskopi i LA (med bronkieskyl til cytologi, børstebiopsi til cytologi, tangbiopsi til histologi, EBUS (endoskopisk bronkial ultralydsvejledt biopsi fra lymfeknuder), EUS (endoskopisk ultralydsvejledt biopsi via esofagus))

Hvis tumoren ikke kan nås bronkoskposk kan man foretage:

  • CT-vejledt biopsi (finnåls eller grovnåls) såfremt tumoren ligger pleuranært.
  • Ultralyd ved helt pleuranære infiltrater eller pleuravæske ultralydsvejledt biopsi eller pleuracentese.
  • PET-CT (her kan man undersøge om der findes steder med øget FDG-optagelse i lungerne)
  • CT-TTNA
  • LFU + diffusionsmåling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan inddeles lungeinfiltrater?

A

Deles op:

  • Solitært lungeinfiltrat
  • Lokalavanceret sygdom
  • Dissemineret sygdom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvornår er en lungecancer operabel og hvilke former for operationer kan man foretage ved lungecancer?

A
  • Det afhænger af lungefunktionen, FEV1.
  • Pneumonektomi: hvis FEV1 > 2 L eller > 60% (den postop. FEV1 skal være > 40%)
  • Lobektomi: hvis beregnet postop. FEV1 er mellem 40 og 30%. Udgør 75% af al lungecancerkirurgi.
  • Ingen operation: hvis FEV1 < 30% tåler pt. ikke operation

Der kan evt. udføres regional lungefunktionsundersøgelse forinden (perfusionsscintigrafi) og pt. skal som minimum have en præoperativ diffusionskapacitet på minimum 40%.
Operationen vurderet ud fra lungefunktion afhænger af hvilken lap man fjerner.

  • Der kan også foretages en segmentresektion eller en kileresektion for at fjerne cancerceller.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilken af følgende er korrekt?

A) En lungecancer er kun operabel hvis diffusionskapaciteten er på mindst 40%
B) Patienten kan ikke tåle at få udført en pneumonektomi hvis FEV1 < 2L
C) Pt. kan få udført en lobektomi hvis den beregnede postoperative FEV1 er mellem 40 og 30 %
D) Hvis FEV1 < 30% tåler patienten ikke operation
E) Hvis FEV1 > 2 L eller > 60% kan patienten tåle en pneumonektomi
F) Alle ovenstående er korrekte

A

F) Alle ovenstående er korrekte

Dvs. at A, B, C, D og E alle er korrekte udsagn

A) En lungecancer er kun operabel hvis diffusionskapaciteten er på mindst 40%
B) Patienten kan ikke tåle at få udført en pneumonektomi hvis FEV1 < 2L
C) Pt. kan få udført en lobektomi hvis den beregnede postoperative FEV1 er mellem 40 og 30 %
D) Hvis FEV1 < 30% tåler patienten ikke operation
E) Hvis FEV1 > 2 L eller > 60% kan patienten tåle en pneumonektomi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv TNM-klassifikationen for lungecancer

A

T-stadie: Siger noget om tumorstørrelsen og udbredning i thorax
N-stadie: Siger noget om udbredning af lymfeknudemetastaser i thorax
M-stadie: Siger noget om metastasering i og uden for thorax

Er afgørende ved vurdering af operabilitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad afgør behandlingstilbuddet for patienterne med lungecancer?

A
  • Stadieinddeling
  • Sikker malign diagnose (onkologisk behandling)
  • Performancestatus (minimum performance status 2 til kemoterapi ved NSCLC)
  • Lungefunktion: skal have en min. postoperativ lungefunktion med FEV1 på 1 L og diffusionskapacitet > 40%, ellers overvejs kemo-radioterapi ved kurabel sygdom.
  • Evt. supplerende regional lungefunktionsundersøgelse og perfusionscintigrafi.
  • Evt. pallierende indgreb for at lette patientens almentilstand så længe de lever.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

I hvilket land ses den største incidens af lungecancer i Skandinavien
A) Norge
B) Sverige
C) Danmark

A

C) Danmark

  • Norge (37/100.000/år)
  • Sverige (51/100.000/år)
  • Danmark (76/100.000/år)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad påvirker overlevelseschancerne for lungecancer?

A
  • Stadie-graden for lungecanceren (jo lavere stadie, jo bedre sandsynlighed for at overleve længere)
  • Mulighed for kirurgi - derfor performancestatus, lungefunktionsus., mm.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er definitionen på radikal operation?

A

Ved radikal operation menes, at alt synligt kræftvæv fjernes. At det kun er så få, der opereres med helbredende sigt, skyldes, at sygdommen ofte opdages sent. Selv om der foretages en radikal operation, er risikoen for spredning desværre stor, hvilket vil vise sig som metastaser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilke potentielle fordele er der ved at udføre en torakoskopi via VATS (video assisted thoracoscopic surgery)?

A

torakoskopi
VATS (video assisted thoracoscopic surgery)

Medvirker til:

  • Mindre vævstraumer
  • Lavere komplikationsrate
  • Kortere indlæggelse
  • Færre smerter
  • Mindre blodtab
  • Tidligere restitution til normale aktiviteter
  • Øget livskvalitet

Er dog endnu ikke helt udbredt endnu.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilke udsagn er korrekt? (2 korrekte)
A) Arbejdsrelaterede eksponering for kræftfremkaldende stoffer er en af de hyppigste årsager til lungekræft efter rygning
B) A) Arbejdsrelaterede eksponering for kræftfremkaldende stoffer er den hyppigste årsager til lungekræft
C) Flere samtidige påvirkninger i arbejdet kan give en negativ synergieffekt ved flere eksponeringer.
D) Flere samtidige påvirkninger i arbejdet kan give synergieffekt, hvilket øger risikoen yderligere
E) Alle ovenstående

A

A og D er korrekte

A) Arbejdsrelaterede eksponering for kræftfremkaldende stoffer er en af de hyppigste årsager til lungekræft efter rygning
D) Flere samtidige påvirkninger i arbejdet kan give synergieffekt, hvilket øger risikoen yderligere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvordan defineres arbejdsbetingede kræft?

A

Det er en sandsynlighedsdiagnose, som baseres på:

  • Evidensbaseret sammenhæng mellem eksponering og kræftlidelse
  • En vurdering af eksponeringens intensitet, varighed og latenstid ift. kræftsygdommens debuttidspunkt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Benævn nogle hyppige årsager til arbejdsbetinget lungecancer.

A
  • Svejserrøg
  • PAH
  • Passiv rygning
  • Asbest
  • Radon
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvilket udsagn er korrekt?
A) ca. 20% af lungekræfttilfælde hos mænd i Danmark anslås at være erhvervsrelaterede (dog er dette et usikkert estimat da der ved sygdommen ofte er tale om flere udsættelser, som kan øge risikoen (synergieffekt)).
B) 20% af lungekræfttilfælde hos mænd i Danmark er med sikkerhed erhvervsrelaterede
C) Der anmeldes årligt ca. 600.000 kræfttilfælde til Arbejdsmarkedets erhvervssikring og heraf anerkendes 30%.
D) Der anmeldes årligt ca. 600 kræfttilfælde til Arbejdsmarkedets erhvervssikring og heraf anerkendes 30%.
E) A og C er korrekte
F) D og A er korrekte
G) B og C er korrekte

A

F) D og A er korrekte

A) ca. 20% af lungekræfttilfælde hos mænd i Danmark anslås at være erhvervsrelaterede (dog er dette et usikkert estimat da der ved sygdommen ofte er tale om flere udsættelser, som kan øge risikoen (synergieffekt)).

D) Der anmeldes årligt ca. 600 kræfttilfælde til Arbejdsmarkedets erhvervssikring og heraf anerkendes 30%.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad står IARC for og hvad er dennes funktion?

A

IARC står for the International Agency for Research on Cancer og har listet risikoerhverv og risikopåvirkninger, som sikkert eller sandsynlighvis er forbundet med øget risiko for lungecancer hos mennesker (IARC gruppe 1 og 2A). Disse er anført på Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsliste.

28
Q

Hvad er asbest?

A

Asbest er en gruppe af naturligt forekommende mineraler, der kan spaltes i fibre.
Ved arbejde med asbest og asbestholdigt materiale kan der opstå støv indeholdende fibre i form af meget tynde nåle 3 mikrometer (1 mikrometer er 1/1000 millimeter).
Fibrene kan trænge helt ud i de mindste forgreninger i lungerne og bliver dermed “respirable”.
Kan trænge ud i peritoneum.
Forbudt i DK i 1980- skærpet i 1986.
Astbestsygdomme hænger sammen med eksponeringsniveauet. Jo mere man er blevet eksponeret, jo større er risikoen for at man bliver syg.

29
Q

Hvad kan udsættelsen for asbest medføre ift. sygdomsudvikling?

A
  • Lungekræft, som typisk optræder 10-30 år efter udsættelse for asbest.
  • Lungehindekræft, som typisk opstår 15-50 år efter udsættelse for asbest.
  • Fortykkelse af lungehinden (pleura plaqes). Sådanne fortykkelser kan også opstå af anden årsag og giver oftest ingen symptomer.
  • Asbestose, som er en kronisk lungesygdom. Symptomerne er åndenød, som forværres ved anstrengelser. Sygdommen kan forværres, selv om udsættelsen for asbestfibre stoppes. Sygdommen viser sig typisk 10-20 år efter udsættelsen for asbest.
30
Q

Passiv rygning øger risikoen for udvikling af hvilke sygdomme?

A

Passiv rygning øger risikoen for lungekræft, slagtilfælde, hjertesygdom og luftvejssygdom.

300-500 mennesker dør af passiv rygning/år i DK.

31
Q

Hvilke arbejdsgrupper af samfundet er særligt udsatte for passiv rygning?

A

Hjemmehjælpere, pædagoger og andre, der arbejder i borgernes private hjem.

32
Q

Hvor mange procent øger svejserøg risikoen for at udvikle lungecancer?

A

Risikoen øges med 30%

33
Q

Hvor indgår PAH (Polycykliske Aromatisk Hydrocarboner)?

A

PAH indgår i sod, stenkulstjære eller stenkulstjærebeg.
PAH forekommer også eks. i tjæreholdig genbrugsasfalt, sod fra pejse og brændeovne, bil os, industriprodukter og olie- og benzinforurenet jord

34
Q

Hvilke miljømæssige årsager er der til lungecancer?

A

Luftforurening:

  • Radon
  • Arsen
  • Udstødning fra diselbiler
  • Partikler
35
Q

Hvad er problemet med indånding af radon og hvor mange tilfælde af lungecancer i Danmark menes at skyldes radon-eksponering?

A

Indånding af radon medfører bestråling af lungerne og øger dermed risikoen for lungekræft.

Ca. 300 tilfælde af lungekræft i DK pga. radon (Kræftens Bekæmpelse 2020).

36
Q

I hvilke tilfælde har læger anmeldepligt?

A
  • Læger har pligt til at anmelde konstaterede eller formodet arbejdsbetinget sygdom. Mistanken om arbejdsbetinget sygdom hviler på et lægeligt skøn, en kvalificeret vurdering af årsagsrelationen.
  • Anmeldelsen skal foretages så snart lægen er blevet bekendt med lidelsen og den formodede sammenhæng med arbejde.. Anmeldelse kræver ikke tilskadekomnes samtykke. Den tilskadekomne kan selv anmelde sagen til arbejdsskadestyrelsen indenfor et år fra det tidspunkt, hvor pågældende af en læge er blevet orienteret om formodningen om en sammenhæng mellem lidelsen og arbejdet.
37
Q

Hvilke metoder benyttes til udføres udredning af lungecancer?

A

Bronkoskopi:

  • Børste, skyllevæske
  • Tangbiopsi
  • Finnål (EBUS) fra tumor i lungen

CT/UL vejledt undersøgelser:

  • Finnål
  • Grovnål

Kirurgisk biopsi
Undersøgelse af væske i lungesækken (pleura)
Biopsi fra metastase i andet organ

38
Q

Hvad er forskellen på cytologisk og histologisk undersøgelser?

A

Cytologi: udstrygning af celler på et glas (evt. koagel)

Histologi: sammensat væv (eks. tangbiopsi)

39
Q

Hvilke typer lungecancere findes der og hvor udbredt er hver type?

A
  • Ikke-småcellet lungecancer, NSCLC (75%
    (heraf Adenocarcinom (45%) og planocellulært karcinom (30%))
  • Småcellet lungecancer, SCLC (15%)
  • Andre typer lungecancer (10%)
  • Metastase - spredning fra anden cancer
40
Q

Beskriv kræftceller for:
- småcellet karcinom
- Planocellulært karcinom
- Adenokarcinom
- storcellet karcinom
i bronkiecytologisk udstrøg.

A
  • Småcellet karcinomer: små tumorer og de ligger sig i hobe af kerner. Kantede kerner som ligger og presser sig op mod hinanden. De overlapper ikke.
  • Adenocarcinomer: kernerne kan overlappe, patologisk
  • Planocellulære: orange cytoplasma
  • Storcellet karcinom: sjældne, atypisk, passer ikke andre steder under andre lungecancertyper.
41
Q

Hvorfor er det vigtigt at diagnosticere en lungecancer korrekt og hvilken behandlingsform er der for de forskellige lungecancertyper?

A

Typebestemmelsen af lungecanceren er vigtig fordi det påvirker hvilken behandling man vælger:

  • NSCLC: om muligt operation, ellers onkologisk behandling (adenokarcinom = mulig targeteret for specifikke mutationer; planocellulært karcinom = særlige protokoller)
  • SCLC: aggressiv og ofte med tidlig spredning hvorved kemoterapi ofte benyttes
42
Q

Hvad kan en CK7 farvning fortælle om?

A

En CK7 farvning vurderer epitelcellerne og fortæller hvorvidt cellerne stammer fra lungerne.

43
Q

Hvad kan en TTF1 farvning fortælle om?

A

En TTF1 farvning kan fortælle hvorvidt der er tale om et adenokarcinom (positiv) eller ej (negativ)

44
Q

Vurder ud fra det viste cytologiske snit, CK7 og TTF1 farvning samt viden om en negativ reaktion for p40 hvilken type tumor er vist på billedet?

A

Maligne tumorceller, ikke-småcellet type, adenocarcinom

45
Q

Hvor metastaserer lungecancer sig hyppigst til?

A
  • Binyrer (hyppigst)
  • Hjerne
  • Lunger
  • Lever
  • Knogler
46
Q

Hvilken behandling tilbydes pt. med lungecancer?

A

Operation (kurativ intention)

a) afhænger af TNM (kun lokaliseret sygdom)
b) afhænger af patientens lungefunktion - også postoperativt.

Onkologi (kurativ, bremse progression eller palliativ)

a) strålebehandling
b) kemoterapi
c) targeteret behandling
d) immunterapi

47
Q

Hvad er vigtigt ved undersøgelse af operationspræparater efter en lungecancer?

A
  • Radikalitet (er al sygdom bortopereret?)
  • TN(M) (er der overensstemmelse med vurdering før operation?)

–> efterbehandling (adjuverende) (resektionsrand, tumorstørrelse, tumortype, N-sygdom)

48
Q

Hvornår kan det især være smart at bruge targeteret behandling?

A

Når der er specifikke mutationer i lungetumorerne.
Der findes eks. mange subgrupper af adenokarcinomer som kan have driver mutationer som vi har et behandlingstarget til.
Andre lungetumorer kan også have multiple mutationer.

EGFR mutation: ca. 10%
ALK mutation: <5%
ROS1 mutation: 1-2%

49
Q

Beskriv kort processen og teknikken bag immunterapi og virkningsmekanismen for PD-L1.

A

Immunterapi er en behandlingsform, hvor kroppens eget immunforsvar aktiveres til målrettet at bekæmpe de kræftsyge celler. Immunforsvaret er kroppens forsvar mod infektioner og fremmede celler som bakterier og virus. Immunterapi både styrker immunforsvarets evne til at genkende kræftceller som skadelige og angribe dem og svækker kræftcellernes evne til at forsvare sig.

Immunterapi aktiverer immunsystemet til at gå til angreb på kræftcellerne ved at blokere for PD-L1-proteinets kontakt til T-cellerne i immunsystemet – enten ved at hæmme PD-L1-proteinet eller PD1-modtageren på T-cellen – og dermed kan T-cellen frit kommunikere til immunforsvaret, at det skal gå til angreb.
(https://lungekraeft.com/behandling/immunterapi/)

OBS! Immunfarvning for PD-L1 bliver positiv ved alle ikke-småcellede lungecancere.

50
Q

Beskriv udrednings-algoritmen for patienter med lungecancer

A

Når en pt. kommer ind med symptomer på lungecancer vil der ske:

1) Udredning med billeddiagnostik og biopsi
2) Maligne celler: typebestemmelse (SCLC vs. NSCLC (plano/adeno) vs. metastaser)
- Hvis Planocelluæært: test for PD-L1 (IHC)
- Hvis adenokarcinom: EGFR (PCR), ALK (IHC), ROS1 (IHC) og PD-L1 (IHC)

3) MDT –> TNM-stadie vurdering, behandlingsstrategi, opstart af behandling

51
Q

Hvad afhænger den onkologiske behandling af lungecancer af?

A
  • Histologi (SCLC, NSCLC (planocellulært, adenocarcinom))
  • Stadie
  • Almentilstand og komorbiditeter
  • Tumormarkører
52
Q

Hvad er 3-års overlevelsesprognosen for en NSCLC uden behandling?
A) 0-1 %
B) 2-5%
C) 10%
D) 10-15%

A

A) 0-1%

53
Q

Hvordan er fordelingen af lungecancere på følgende stadier: Lokaliseret sygdom(1), loko-regional avanceret sygdom (2) og avanceret sygdom (3)

A) 1: 50%, 2: 25%, 3: 25%
B) 1: 5%, 2: 45%, 3: 50%
C) 1: 25%, 2: 25%, 3: 50%
D) 1: 10%, 2: 60%, 3: 30%

A

C) 1: 25%, 2: 25%, 3: 50%

Dvs.:

  • Lokaliseret sygdom = 25%
  • Loko-regional avanceret sygdom = 25%
  • Avanceret sygdom = 50%
54
Q

Hvilken form for behandling foretrækkes hos patienter med lokal sygdom af formen NSCLC?

Hvad er alternativ behandling for medicinsk inoperable patienter med denne sygdom?

A

Kirurgi foretrækkes

Stereotaktisk strålebehandling til medicinsk inoperable patienter

eks:
- Hjerte problemer
- Dårlig lunge funktion
- Co-morbiditet
- Alkoholmisbrug
- Ældede patienter

55
Q

Hvad er forskellen på stereotaktisk og konventionel strålebehandling

A

Der er forskel på stereotaktisk og konventionel strålebehandling.

Stereotaktisk

  • Det er over et mindre område
  • Mængden af fraktioner er meget lav og inden for eks. 1 uge har man fået al behandling
  • Det er voldsomt effektivt og derfor behøver man ikke at give kemo samtidig
  • Det er effektivt og brugervenligt.
  • Der kan forekomme komplikationer og bivirkninger (i lunger, thoraxvæggen, bronkier, kollaps af lungevæv, store kar, hjerte) og der kan ske ståleskader på hud og omkringliggende væv.

Konventionel:
- Større område og derfor er det mindre afgrænset
- Man bruger længere tid for at få behandlingen.
Man plejer at give kemo samtidig.

56
Q

Hvilken form for behandling foretrækkes hos patienter med lokal-avanceret sygdom af formen NSCLC?

Hvad er alternativ behandling for medicinsk inoperable patienter med denne sygdom?

A

Kirurgi ± kemoterapi ± strålebehandling

Sjældent: Kirurgi ± kemoterapi ± strålebehandling

Konventionelt fraktioneret
kemo radioterapi
+ adjuverende immunterapi 1 år til visse patienter
eller
Konventionelt
fraktioneret strålebehandling

57
Q

Hvilke strålebivirkninger kan der være ved thorakal bestråling?

A

Rødme af hud: holder sig et par uger, beskedent problem

Esophagititis: holder sig et par uger, hvis også kemo.: stort problem. BEHANDLING: Syrepumpehæmmer, smertestillende.

Pneumonitis: holder sig evt. nogle måneder, et problem ved store felter. BEHANDLING: Steroid, antibiotika.

58
Q

Hvilken form for behandling foretrækkes hos patienter med avanceret sygdom af formen NSCLC?

Hvad er alternativ behandling for medicinsk inoperable patienter med denne sygdom?

A

PALLIERENDE BEHANDLING

Sigte med behandling = Palliation

  • Forbedre livskvalitet
  • Fjerne symptomer
  • Forlænge overlevelse

Kemoterapi (afh. af histologi)
Targeteret behandling (afhænger af tumormarkører (mutationer, EGF-receptorer, ALK))
Immunterapi (PD-L1)
Pallierende strålebehandling

59
Q

Hvilken performancestatus skal man mindst have for at få kemoterapi?

A

Pt. skal mindst være i performancestatus 2

60
Q

Hvad er den optimale behandling mod avanceret NSCLC?

A

OPTIMAL BEHANDLING MED KEMOTERAPI er 4 serier på 3 måneder

evt. vedligeholdelses kemo. adenokarcinomer
evt. + immunterapi

Sigte med behandling : Palliation

  • Forbedret livskvalitet
  • Fjernelse af symptomer
  • Forlænget overlevelse

Prognose: 3 års overlevelse 7%

61
Q

Hvornår benyttes tyrosinkinasehæmmere som behandlingsmulighed og hvad er bivirkningerne?

A

Benyttes ved EGFR mutations positive tumorer
- Erlotinib, gefitinib, m.fl.

BIVIRKNINGER

  • Hud & negleforandringer
  • Diaré
  • Kvalme
  • Træthed
62
Q

Hvad afhænger brugen af immunterapi i behandling ved NSCLC af?

A

Afhængig af:

  • Histologi (Plano
    vs. non plano)
  • PD-L1 status <0%, >50%
  • Performance status 0-1
  • Comorbiditet
  • Adjvuerende/ 1. linje/ 2. linjebehandling
63
Q

Hvad er bivirkningerne ved immunterapi?

A

Fleste milde, men alvorlige bivirkninger skal erkendes tidligt.

  • PNEUMONITIS: Tør hoste og åndenød
  • COLITIS: Diare evt. mavesmerter , blod i afføringen eller mørkfarvet, ildelugtende afføring
  • NEFRITIS: Mørk urin, skummende eller uklar urin
  • HYPOPHYSITIS, THYREODITIS, mv. : Bivirkning fra hormonproducerende kirtler: hovedpine ,
    ekstraordinær træthed, smerter bag øjnene, depression, synsforstyrrelser
  • DERMATITIS: Rødme og udslæt, ofte kløende. Væskende sår er et mere alvorligt tegn
  • NEURITIS: Påvirkning af fx bevidsthed, kraft og følesans i arme/ben
  • UVEITIS: Rødt smertende øje

BEHANDLING
AFHÆNGER AF SVÆRHEDSGRADEN (SPECIALIST OPGAVE)
Omfatter: pause med /
seponering af immunterapi / prednisolon.

64
Q

Benævn mindst 2 akutte tilstande fra lungecancer.

A

1) Medullært tværsnit
- Direkte indvækst af tumor (kræver stråling uafhængigt af kirurgisk indgreb eller ej)
- Knoglemetastase i columna
- Medullære metastaser
- Meningeal dural metastaser

2) Vena Cava Superior Syndrom (behandling er stent + stråling)

65
Q

Hvilke behandlingsmuligheder har man ved SCLC?

A

Ved lokal sygdom:
Kemoterapi og strålebehandling (Thorakalt, forebyggende mod hjernen)

Ved udvidet sygdom (dvs. med fjernmetastaser):
Kemoterapi x6 hv . 3. uge
Hvis respons gives strålebehandling forebyggende til hjernen

66
Q

Hvorfor skal man undersøge for lungecancer hvis patienten kommer ind med uforklarlig hyponatriæmi?

A

Ved SIADH (syndrome of Inappropiate Secretion of Antidiuretic Hormone) ses typisk hyponatriæmi som også kan ses ved SCLC som et debut symptom.

67
Q

Hvilke neurologiske udfald kan der ses som hyppige debut symptomer for SCLC?

A

Lambert Eton (Calcium canal antistoffer): proximale lammelser

Encephalitis Anti Hu): konfusion, hukommelsessvigt