Histologi Flashcards

1
Q

Bindevæv

A

Støttevæv for andre væv og organer. Udgør organismens indre miljø: enhver udveksling af substanser mellem blodkarsystemet og epitheler foregår herigennem
Bindevæv
Egentlige bindevæv
Fedtvæv
Brusk
Knoglevæv
Blod
Der er massere af blodkar og nerver i bindevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Fortsættelse til bindevæv

A

“Celler der er omgivet at et ekstracellulært matrix” (adhæsive glykoproteiner)
Fibre:
Grundlaget for den mekaniske støttefunktion
- Kollagene fibre
-Retikulære fibre
Elastiske fibre

Grundsubstanten:
Medium for transportProteoglykaner &Glykosaminoglykaner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Proteoglykaner &Glykosaminoglykaner

A

Vigtige grundstubstanser i bindevæv (skal ikke kendes dybdegående)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Kollagene fibre

A

Hyppigst forekommende bindevævsfibre
Funktion: Give bindevævet styrke
Let bølgede - løber i alle retninger
Fibertykkelse: 1 - 20 µm
Længdestribning -
skyldes at fibrene er opbygget
af 30 – 300 nm tykke Fibriller
Elektronmikroskopisk ses
Fibriller at være opbygget af 1,5 nm
tykke kollagen-molekyler
der danner tværstribning, som
gentager sig for hver 68 nm.
Kollagen-molekylet er opbygget af 3 alfa-kæder  type-opdelingen af Kollagen (Type I-XXVIII)
I de små huller i kollagen fibriller (se billede) ligger der calcium krystaller
Få godt styr på dette

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

De første 4 (og mest almindelige) kollagen former

A
  1. Bindevæv og Knoglevæv
  2. Brusk
  3. Retikulære fibre
  4. Basalmembran
    Skal kendes.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Retikulære fibre

A

Spinkle fibre (ca 1 µm) - danner fine net
Samme periodiske struktur som kollagen
Består primært af type-III-kollagen og ”coat” af proteoglykaner & glykoproteiner
Forekomst:
omgiver fedtceller, Schwannske celler og muskelceller
afstiver kapillærer
udgør retiklet i lymfoidt væv og knoglemarv
omgiver parenchymceller i kirtler
indgår i basalmembranens retikulære lamina

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad betyder retikulum?

A

Netværk!:)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Elastiske fibre

A

Meget tynde tråde (0,2-1 µm)
Gullig farve
Forekommer som tynde tråde i løst bindevæv, som grovere fiberbundter (5-15 µm) i elastiske ligamenter (ledbånd) og som membraner i arterievægge
Opbygget af 10 nm tykke Mikrofibriller der omgiver kerne af Elastin
Dannes af fibroblaster og glatte muskelceller
Kan strækkes til 150% af længden og efterfølgende genantage normal længde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Grundsubstansen (igen) bestanddele

A

Proteoglykaner
Adhæsive glykoproteiner
H2O
salte
andre lavmolekylære substanser
andre proteiner (små mængder)
stærk viskøs
indeholder op til 95% kulhydrat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Proteoglykan

A

Kæder af Glykosaminoglykaner bundet til kerne protein

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

PROTEOGLYKAN-AGGREGAT
Kompleks af Glykosaminoglykaner (GAGs)(ligner ”flaskerenser”)

A

GAGs
Hyaluronan
Chondroitinsulfater
Dermatansulfat
Keratansulfat
Heparansulfat

Det vi finder i vores ekstracellulære matrix. Fleksibel struktur. Der kan ligge mange celler, agrigater, fibre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

ADHÆSIVE GLYKOPROTEINER

A

Fibronectin:
Evne til at fastholde celler i matrix
Laminin
Sammenbinder komponenter i basallamina

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Celletyper i Bindevæv

A

Fikse celler:
fibroblaster
reticulumceller
mesenchymale celler
fedtceller

Mobile vandreceller:
monocytter
makrofager
dendritiske celler
lymfocytter
plasmaceller
eosinofile granulocytter
neutrofile granulocytter
mastceller

Mobile dannes i blodet og “vandrer”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Fibroblaster

A

Den ”egentlige” bindevævscelle
Hyppigst forekommende
Store flade/tenformede celler med slanke udløberet
Oval/affladet cellekerne med 1-2 nucleoli
Cytoplasma - svagt eosinofilt
sparsomt RER og lille Golgi-apparat (fibrocyt)
 aktivering
cytoplasma øges - mere basofilt
veludviklet RER og Golgi-apparat
ex. ved sårheling (myofibroblaster

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Reticulumceller

A

stjerneformede - danner net
store, ovale kerner
cytoplasma rigeligt - let basofilt
danner retikulære fibre (lymfoide væv og organer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Mesenchymale celler:

A

Relativt udifferentierede celler deriveret fra mesoderm
Syntetiserer ekstracellulær matrix i fosteret
Kan differentiere til bla. fibroblaster
Pulje af stadig udifferentierede celler - perivaskulære celler
stjerneformede med spinkle udløbere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Fedtceller

A

Funktion - oplagring af triglycerider
Store, runde celler
Fedtcellen omgives af fint net af retikulære fibre
Stærkt affladet cellekerne - beliggende perifert

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Monocytter

A

Udvikles i knoglemarven og afgives herfra til
blodet og bindevævet
12 - 18 µm store celler med bønne-/ hesteskoformet, excentrisk placeret cellekerne
Granuleret cytoplasma (lysosomer)
Blodbanen (1 døgn)  Bindevævet (makrofager)
Monocytter differentiere til Makrofager

(Forekommer derfor i ret lille antal i bindevæv)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Makrofager (stor evne til fagocytose - vigtig rolle i organismens forsvar)

A

Fikse
ten-/stjerne-formede celler
ligger langs de kollagene fibre
små, mørke kerner (kondenseret kromatin)
Frie
15 - 20 µm store, afrundede celler
aktivt bevægelige - ”kravler” rundt i bindevævet
rigeligt cytoplasma med lysosomer og residuallegemer - Fagocytose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Dendritiske celler

A

Mange forgrenede udløbere
De vigtigste antigen-præsenterende celler
Udgør sammen med makrofager og B-lymfocytter - ”professionelle antigen-præsenterende celler”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Lymfocytter

A

De mindste, frie celler i bindevævet
7 µm i diameter
Afrundet, kraftig basofil cellekerne omgivet af smal bræmme af basofilt cytoplasma
Bevæger sig aktivt
Forekommer i stort antal i de lymfoide organer, fordøjelseskanalen samt i luftvejens slimhinder
Afgørende betydning for immunforsvaret (antallet øges ved immunreaktion)
Identiske med blodets lymfocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Plasmaceller

A

10 - 20 µm store, ovale celler
rund, excentrisk placeret cellekerne med grove, kraftigt farvede kromatinklumper placeret i ”urskive-mønster”
Rigeligt, basofilt cytoplasma
EM: veludviklet RER, stort Golgi-apparat og mange frie ribosomer
Forekommer primært i mavetarmkanalens lamina propria samt i lymfoidt væv
Antallet øges kraftigt ved kronisk inflammation
Opstår ved differentiering af B-lymfocytter
Antistof-producerende celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Antistof

A

Proteinbaserede molekyler som er en vigtig del af immunforsvaret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Eosinofile granulocytter

A

12 – 15 µm i diameter
Karakteristisk kerne - 2 lapper forbundet med streng
Cytoplasma med grove eosinofile granula
Bevægelige celler
Moderat fagocytotiske
Identiske med blodets eosinofile granulocytter
Findes primært i mavetarmkanalens lamina propria og i luftvejene
Antallet forøges ved allergiske lidelser
Vigtige ved bekæmpelse af parasitter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Neutrofile granulocytter

A

10 – 15 µm i diameter
Cellekernen består af 3-5 lapper forbundet med tynde kromatinstrenge
Forekommer normalt i små mængder i bindevævet men optræder i stort antal ved inflammation
Cytoplasma med mange granula
primære: store, azurofile
sekundære/specifikke: små, svagt farvede
Aktivt bevægelige
Meget stor evne til fagocytose ”professionelle fagocytter” (sammen med makrofager)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Mastceller:

A

Store, ovale celler, 10 – 30 µm
Granulafyldt cytoplasma (histamin og heparin)
Lille, afrundet cellekerne - kraftig basofil
Veludviklet Golgi-apparat
Ligner blodets basofile granulocytter
Aktivt bevægelige
Forekommer i de fleste bindevæv - koncentreret omkring de små blodkar. Store mængder findes i huden, fordøjelseskanalen og luftvejenes slimhinder
Har receptorer for IgE (Allergi)
Vigtig rolle i forsvar mod bakterielle infektioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Bindevævstyper:

A

frf

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Løst bindevæv:

A

Generelle bindevævstype
cellerigt, blødt og eftergivende
rigt på kar og nerver
løstvævede fibre - løbende i alle retninger
forekommer f.eks i lamina propria i en række hulorganer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Tæt, regelmæssigt bindevæv

A

bundter af kollagene fibre i velordnet, parallelt arrangement
findes i strukturer udsat for stærke trækkræfter:
Sener, ligamenter, fascier og aponeuroser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Mukøst bindevæv

A

Store mesenchymlignende celler
Rigelig mængde intercellulær substans
Særlig udbredt i fosteret – under huden og den Whartonske gelé

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Retikulært bindevæv

A

Net af retikulære fibre i tæt relation til reticulumceller
Findes i knoglemarv og lymfoidt væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Basalmembranen

A

Lamina lucida
Lamida densa (som er kollagen type 4)
Lamina reticularis (kollagen type 1 og 3)
LUDER
Undestøtter og forbinder med underliggende væv
Fungerer som et filter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Cellekontakter oversigt

A
34
Q

Alfa og beta kæder

A

Proteinkæder som indgår i forskellige strukturer.

35
Q

CYTOSKELETTET

A

Netværk af fine tråde (fibriller) der gennemvæver cytoplasmaet - holdes sammen af accessoriske proteiner
Opbygget af trådformede proteinkomponenter
Aktinfilamenter
Mikrotubuli
Intermediære filamenter
Fungere som internt cellulært skelet
Afstive
Organisere
Bevægelse

36
Q

AKTINFILAMENTER

A

Diameter ≈ 7 nm
Udgør 10-15 % af proteinet i de fleste celler
Opbygget af G-aktin, der polymeriserer til F-aktin - længde kan varierer *
Interaktion med myosin skaber bevægelse

37
Q

cellekravling

A

Udsendelse af pseudopodier
Tilhæftning til fokale adhæsioner
Cytoplasmatisk kontraktion

38
Q

MIKROTUBULI

A

Spinkle tubulære (ringformede) strukturer med vægtykkelse ≈ 9 nm, ydre diameter ≈ 25 nm
Indgår i opbygning af centrioler, basallegemer og cilier
Opbygget af 13 længdeforløbende protofilamenter (tubulin)
Tubulin består af heterodimérer af alfa- og beta-tubulin

39
Q

Mikrotubuli-associerede proteinerMAPs

A

Stabiliserer mikrotubuli
mindske tendens til depolymerisering
Modificerer [Ca2+]påvirkning
Sammenbinder mikrotubuli med hinanden
Binder mikrotubuli til andre dele af cytoskelettet

40
Q

Dynamisk instabilitet

A

Heterodimérer kan påsættes plus-enden eller fraspaltes minus-enden

Ved vækst er spaltning langsommere end polymerisering –
Hvis spaltningen overhaler polymeriseringen medfører det depolymerisering

41
Q

Dynamisk instabilitet funktion

A

Virke afstivende og stabiliserende på cellens facon
Axoner
Bevægelse af organeller og andre intracellulære komponenter rundt i cellen til bestemte destinationer
Mikrotubulus-associerede proteiner (kinesiner & dyneiner)
Ex. Axontransport

42
Q

INTERMEDIÆRE FILAMENTER

A

Funktion - Tilføre mekanisk styrke
Diameter ≈ 10 nm
Dannes ud fra familie af lange fiberproteiner
Keratinfilamenter (epithelceller)
Vimentinfilamenter (fibroblaster)
Desminfilamenter (muskelceller)
Neurofilamenter (neuroner)
Gliale filamenter (astrocytter)
Laminer (nucleære lamina)

43
Q

Oversigt

A
44
Q

Cytoplasmatiske inklusioner (Inklusioner = undværlig cellebestanddele)

A

Produkter fra cellens metaboliske aktivitet
Næringsdepoter
Kulhydrat (glykogen)
Lipid
Pigmenter (naturligt farveindhold)
Exogene (karotener, kulstøv)
Endogene (hæmoglobin, lipofuscin

45
Q

FEDTVÆV/ADIPØST VÆV

A

Væv hvor fedtceller er den dominerende bestanddel
Udgør ca. 20% af legemsvægten
Specialiseret form for løst bindevæv
Energidepot
Lipid (triacylglyceroler) - særlig egnet til oplagring af energi
Endokrint organ samt mekanisk og termisk polstring

46
Q

Gult/Unilokulært fedtvæv: ”Almindeligt fedtvæv

A

hvidt fedtvæv
Cellerne indeholder én stor lipiddråbe
Cellerne kan blive mere end 100 µm i diameter
Kernen, der er affladet, ses ikke altid i præparater
EM: sparsomme organeller – hovedsageligt SER da dette er aktivt i lipidsyntesen
Findes i underhuden, omentet, mesenteriet, retroperitonealt
Rigt vaskulariseret

47
Q

Multilokulært fedtvæv

A

Brunt fedtvæv (farven skyldes mitochondriernes indhold af cytokromer)
Cellerne indeholder mange små lipiddråber
Polygonale, store celler
Afrundet cellekerne med grove kromatinkorn
EM: talrige mitochondrier – få andre organeller
Brunt fedtvæv er lobuleret - mange kar og nervetråde
Forekommer sjældent hos voksne - er yderst veludviklet hos nyfødte (varme produktion)

48
Q

Hvidt og brunt fedt

A
49
Q

Histogenese

A

Fedt stammer fra mesenchymal stamcelle
Prolifererer og differentierer til præadipocyt
Differentierer til immatur fedtcelle, der modnes til matur fedtcelle (adipocyt)
Brunt fedtvæv stammer fra en anden cellelinie

50
Q

Blodets sammensætning

A

Flydende bindevæv - celler og ekstracellulær substans (blodplasma)
Leukocytter vandrer til bindevævet og de lymfoide organer

51
Q

Hæmakrokrit:

A

% røde blodlegemer af blodvolumen

52
Q

Erythrocytter/røde blodlegemer

A

Indeholder hæmoglobin (farve)
Diameter ≈ 7,5 µm
Bikonkav facon - gendannes efter deformation (passage af karvæg)
Transporterer Ilt og Kuldioxid (Hæmoglobin)
Levetid ≈ 120 døgn (kan ikke syntetisere nyt membranmateriale - mangler organeller)

53
Q

Granulære leukocytter

A
54
Q

Agranulære leukocytter

A
55
Q

Thrombocytter/blodplader

A
56
Q

Hæmostase

A

Fællesbetegnelsen for de processor i kroppen der kan stoppe en indre eller ydre blødning som følge af skade på blodåre

57
Q

Hæmopoiese

A
58
Q

Næste billede viser hvordan en hæmopoietisk stamcelle bliver til alt mellem himmel og jord, ikke pensum!

A
59
Q

Erythrocyttens udvikling

A

Produceres nær sinusoiderne
i erythroblastiske øer

Modning varer ca. 5 døgn
Ved mitotiske delinger bliver cellen mindre
Hæmoglobinmængden øges
Kernen udstødes og fagocyteres af makrofager
Cellen kaldes nu en reticulocyt
Reticulocytterne cirkulerer i blodbanen 1-2 døgn før de er ”modne” (reservekapacitet)
Lever ca. 120 døgn – fagocyteres af makrofager

60
Q

Granulære leukocytters udvikling

A

Udvikles fra myeloblasten
(stor celle med oval, stor, lys cellekerne)
Modning tager ca. 10 døgn
Produceres i klynger, der ligger lidt væk fra sinusoide-væggen
Findes som neutrofil, eosinofil eller basofil type - indeholder typespecifik granula
Overgangen til moden granulocyt markeres ved dannelsen af egentlige kernelapper
Cirkulerer ca. 10 timer i blodbanen

61
Q

Monocytters udvikling

A

Udvikles fra monoblast
Monocytter cirkulerer i blodbanen i ca. 1 døgn
Herefter vandrer de over i bindevævet og differentierer til makrofager

62
Q

Lymfocytters udvikling

A

Lymfoide stamceller danner T- og B-lymfocyt stamceller
Stamceller til T-lymfocytter føres med blodet til thymus (brisselen), hvor de modnes
B-lymfocytter modnes i knoglemarven - differentierer til plasmaceller

63
Q

Thrombocytters udvikling

A

Opstår ved fragmentering af megakaryocytter
Store, afrundede celler; 50 – 100 μm i diameter
Kernen er stor med talrige lapper
Rigeligt cytoplasma indeholder små azurofile granula – yderst en basofil cytoplasmabræmme uden granula eller organeller
Ligger i tæt relation til sinusoiderne
Cirkulerende thrombocytter lever ca. 10 døgn

64
Q

Knoglemarven

A

Rød knoglemarv
Hæmopoietisk aktiv
I alle knogler hos nyfødte
Fra 5 år sker omdannelse til gul
Findes hos voksne i det aksiale skelet
(T-shirt, shorts og kasket)

Gul knoglemarv
Består primært af fedtvæv
Hæmopoietisk næsten inaktiv
Områder der ikke er dækket af ”T-shirt, shorts, kasket”

65
Q

Knoglemarvens opbygning

A

Vaskulært rum (sinusoider)
Væg med 3 lag
Hæmopoietisk rum
Knoglemarvsstroma
- Reticulumceller (især adventitielle)
Danner retikulære fibre
- Makrofager
- Fedtceller
Hæmopoietiske celler

66
Q

Knoglemarvens vaskulære rum

A

Forsynes af arteria nutricia

Sinusoider:
Væggen opbygget af op til 3 lag:
Endothel
Basalmembranlignende materiale
Adventitielle reticulumceller
(udløbere trænger ind i det hæmopoietiske rum og danner reticulum

67
Q

Cellers placering i knoglemarven

A
68
Q

Billede af epithel+basalmembran+bindevæv

A
69
Q

Flerlaget pladeepithel

A

Forekommer:
Overhuden(epidermis), beklæder mundhule, spiserøret (oesofagus)
Funktion:
Stærkeste barriere (mekanisk, kemisk, mikroorganismer, dehydrering og UV-stråler)
Det mest hårdføre epithel vi har

70
Q

Flerlaget kubisk epithel

A

Yderst sjældent, 2-lags kubiske epithel i svedkirtlers udførselsgang

71
Q

Flerlaget cylindrisk epithel

A

Forekommer sjældent,
ses i udførselsgangene på enkelte større kirtler

72
Q

Overgangsepithel (urothel)

A
73
Q

Epithelets luminale overfladespecialiseringer

A
74
Q

Børstesøm /mikrovilli

A
75
Q

Stereocilier /meget lange mikrovilli

A
76
Q

Cilier / Kinocilier

A
77
Q

Flageller

A
78
Q

Take home

A
79
Q

Fjernelse af apoptotiske celler

A
80
Q

Apoptose - kontrolleret celledød

A
81
Q

Nekrose

A

Celle eller vævsdød

82
Q
A