A7: Muskelvæv Flashcards

1
Q

Glat muskulatur/: Celleform, kerneplacering, nervesystem

A

Tenformede, én centralt placeret kerne, autonome nervesystem/visceral/involuntær

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Skeletmuskulatur: Celleform, kerne, nervesystem

A

Lange celler, mange perifert placerede kerner, tværstribet, somatiske nervesystem/voluntær

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hjertemuskulatur: Celle, kerne, nervesystem

A

Centralt placeret kerne, tværstribning, autonome nervesystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Skeletmuskulatur: Hvad består en muskelfascikel af, og hvad omgiver den?

A

Muskelfibre udgør en muskelfascikel. Bindevæv der indeholde blodkar og never omgiver fasciklerne og muskelfibrene.
Epimysiet: Omgiver huden, og er sammenvævet med muskelfascien (muskelfascien omgiver hele musklen, altså mange fascikler)
Perimysiet: Udspringer fra epimysiet, omgiver fasciklerne
Endomysiet: Udspringer fra perimysiet, fin skede af retikulære fibre, omkring den enkelte muskelfiber - små blodkar og never

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Skeletmuskulatur, cellen: Størrelse, celleform, plasmalemma, andre celler

A

1 um-50 cm lange. 10-100 um i diameter.
Omgives af sarcolemma, og ekstern lamina.
Indeholder myofibriller (1-2 um tykke)
Mange kerner, der ligge perifert (lige under sarcolemma) Ovale, afladede kerner.
Indeholder satellitceller:
Mindre og mørkere kerner, også indesluttet af den eksterne lamina.
Har betydning for regeneration (stamceller for myoblaster)
De lange muskelceller opstår ved sammensmeltning af mange myoblaster, derfor de mange kerner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Skeletmuskulatur, sarcoplasma:

A
  • Myofibriller
    Golgi og mitochondrier nær kernepolerne.
    Veludviklet SER (sarcoplasmatisk retikulum) der danner net omkring myofibrillerne
    Glykogen og lipiddråber
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Karaktiser de forskellige bånd i myofibriller:

A

Streg i h-bånd=m-linje
Giver ophav til det tværstribede udseende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Sarcomér, definer:

A

Segmentet mellem 2 z-linjer.
2,5 um langt (1,5-3 um afh. kontraktionstilstand)
Strukturelle og funktionelle enhed i myofibrillen
Z-linjer (og dermed sarcomeret) holdes på plads ud fra hinanden, af intermediære filamenter, der består af desmin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Definer t-tubuli, samt kontaktretiklet:

A

T-tubuli: Invagationer af sarcolemma, og A og I bånd mødes. Danner kontakt mellem indre og ydre miljø (aktionspotentiale)
Sarcoplasmatisk retikulum danner sarcotubuli. Danner kontaktretiklet. 2 kontaktretikler løber rundt om hver side af myofibrillen. Calciumlager
De 3 rør=triade

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Billede af muskelfiber:

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Myofibriller opbyning: Hvad består de af, og størrelse

A

Myosinfilamenter: Tykke (14nm), 1,5 um lange. Indeholder myosin 2
Aktinfilamenter: Tynde (7 nm) 1 um lange. Indeholder aktin, udgår fra z-skiverne og strækket sig indtil h-båndet.
Desuden: Titinfilamenter (4 nm), hæfter til en z-skive og et myosinfilament (ved m-linjen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Tegn sacromér, prøv at “definer” de forskellige zoner. Beskriv hvordan sacromér kontrakterer (filamentglidning)

A

A-båndende: overlapningszone af begge typer filamenter
I-båndende: består kun af aktinfilamenter
H-båndene: består kun af myosinfilamenter
M-linjen: tværbindende struktur, sammenbinder den midterste tykkere del af myosinfilamenterne.
Z-linjen: tværbindende struktur, sammenbinder modstående aktinfilamenter på tværs af Z-linjen
Z-filamenter=alfa-aktinin

Aktinfilamenterne glider mod midten af A-båndet, og forkorter da sarcomeret. H-bånd og i-bånd forkortes, A-bånd forbliver uændret. Filamentglidning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Tværbro-cyklus (se lige en video)

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Opsummer hvad en muskel består af (Makro til mikro)

A
  1. Musklen. (med epimysium yderst) ->
  2. Fascikler (bundter af muskelfibre)->
  3. Muskelfiber->
  4. Myofibriller->
  5. Myofilamenter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Definer motorisk enhed:

A

Anatomisk og funktionel enhed, der udgøres af et motorisk neuron og alle de muskelfibre som neuronet innerverer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Definer motorisk endeplade:

A

Kontaktområde mellem motorisk nervefiber og skeletmuskelfiber
Grene fra nerven splittes ud med én gren til hver enkelt muskelfiber
En muskelfiber har kun én motorisk endeplade
Nerven indeholder synaptiske vesikler med neurotransmitteren acetylcholin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Definer de forskellige muskelfibre:

A

Type 1 (røde fibre):
-Aerobe
-Langsomme
-Tynde mørke
-Mange mitochondrier
-Udholdende
-Danner små motoriske enheder

Type 2a:
Anaerobe og aerobe:
-Middel hurtige
Mange mitochondrier
-Udholdende

Type 2b:
-Anarobe
-Hurtige
-Tykke lyse
-Få mitochondrier
-Glykogen, glykolytiske enzymer
-Udtrættes hurtigt
-Danner store motoriske enheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Histogenese skeletmuskulatur:

A

Udvikles fra mesoderm.
Mesenchymalceller differentieres til myoblastere, der lægger sig på linje, og danner “rør” (uge 4)
Bliver længere ved at inkoporere flere myoblastere vha. cellefusion (uge 5)
Myofilamenter ses, cellekerne er stadig central (uge 9)
Tværstribning begynder at kunne ses (aktin og myosin 2), og cellekernen ebevæger sig mod sarcolemma (uge 20)
Myofibriller har formet sig, og cellekernen ligger perifert. (fødsel)
Voksen: Tykke modne muskelfibre, med satellitceller og perifere kerner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Vækst: Hvordan og hvor

A

Hypertrofi, forøgelse af cellestørrelse
Længdevækst sket ved produktion af nye sarcomerer i området hvor musklen går over i senen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Regeneration: Hvordan

A

Differentiering af satellitceller til myoblaster
Regenerative evne aftager med alderen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hjertemuskulatur: Celleform, kerner, forbindelse til andre celler

A

Uregelmæssige kantede celler (ca. 120 um lange, 10-20 um diameter)
Forbundet med indbudsskiver (tykke tværgående linjer), desmosomer giver mekanisk styrke, gap junctions lader cellen kommunikere
1-2 kerner, store ovale, placeret centralt
Mange mitochondrier, rigeligt sarcoplasma med glykogen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hjertemuskulatur

A

Myosinfilamenter arrangeret i bundter som er adskilt af rækker af mitochondrier og sarcoplasmatisk reticulum (lipiddråber og glykogengranula)
T-tubuli ud for z-linjerne.
Det sarcoplasmatiske reticulum danner IKKE sammenhængende kontaktretikler
Filamentglidningen udløses ved stigning i Ca2+ koncentrationen i cellerne. (spændingsstyrede ca2+ kanaler i sarcolemma)

23
Q

Hjertemuskulatur: Purkinje-fibre, karakteriser

A

Hjertes impulsledningssystem:
Modificerede hjertemuskelfibre/celler
Leder impulser hurtigere end almindelige hjertemuskelfibre
Indeholder færre myofibriller (lokaliseret perifært)
Tykkere med afrundede kerner
indeholder mere glykogen
Arrangeret i rækker, kontakt via store gap junctions

24
Q

Hjertemuskulatur, om indbudskive (ebnersk kitlinie): Hvad bindes de sammen af, og kommunikation, og lokation

A

Lokation: z-skivens plads
Bindes sammen af fokale adhæsioner (zonula adhaerens) hvor aktinfilamenter hæfter
Desmosomer (intermediære filamenter)
Nexus/gap junctions

25
Q

Histogense

A

Samme som skeletmuskulatur, mesoderm->myoblaster->hjertemuskelcelle
Få mitoser efter fødslen, sparsom regenerativ kapacitet
Billede er tværsnit og længdesnit

26
Q

Glat muskulatur: Forekomst, rolle, nervesystem, celleform og længde, kerne, mm.

A

Findes i næsten alle indre organer og blodkar, og spiller en vigtig rolle i organers og organsystemers funktion
Autonome (ubevidste) nervesystem
Celler: lange tenformede (15-500 um)
Kan forekomme enkeltvis, oftest i lag, med utydelige cellegrænser
Èn kerne, placeret i fiberens tykkeste punkt
Aflang kerne, med flere nucleoli og perifert kromatin

27
Q

Glat muskulatur:

A

Bindevæv omkring og imellem cellerne.
Hver muskelfiber/celle er omgivet at et net af retikulære fibre (sølvfarvning)
Lag af glykosaminoglykan (ekstern lamina) omkring fibrene (PAS-farvning)
På cellens overfalde findes caveolae (invagination af plasmalemma)
På den indvendige side af plasmalemma findes tilhæftningsplaques (fokale adhæsionssteder)
I sarcoplasma findes cytoplasmatiske fortætninger (alfa-aktinin)
Kontakt mellem naboceller via gap. junctions

28
Q

Glas muskulatur, sarcoplasmaet: Hvad er det fyldt op med, og hvilke typer:

A

Hovedparten er opfyldt af filamenter:
Tynde aktinfilamenter
7 nm i diameter; 4 µm lange
Tykke myosinfilamenter (Myosin II)
14 nm i diameter
Myosinhoveder i hele filamentets længde
Omgives af ring af tynde aktinfilamenter

Intermediære filamenter (Desmin/Vimentin)
10 nm i diameter
Findes mellem de cytoplasmatiske fortætninger samt mellem disse og tilhæftnings-plaques - Danner cytoskelet

29
Q

Kontraktionsmekanismen, glat muskulatur:

A

Princippet er det samme som i tværstribet, myosinfilamenterne trækket i aktinfilamenterne.
Kontraktionen igangsættes ved at calciumionkoncentrationen i sarcoplasma stiger
Langsom og langvarig kontraktion (tonus)

30
Q

Innervation af hhv. multi-enhedstypen og enkelt-enhedstypen

A

Multi: Enkeltfibre fungerer uafhængigt af hinanden
Axonet forgrener sig og danner kontakt med muskelfibre

Enkelt:
Hyppigste, viscerale type:
Bundter eller lag af glatte muskelceller fungerer samlet.
Axonforgreninger danner varikositeter, men der dannes ikke synapser
Transmitteren skal diffundere “langt”
Signalet udbredes via. gap junctions
Reguleres i høj grad hormonelt

31
Q

Histogenese:

A

Udvikles fra mesenchym, kan undergå mitose

32
Q

Synapser: Forklar kort hvad det er

A

Cellekontakt hvor impulsbølgen overføres fra en nervecelle til en anden celle vha. kemiske transmittersubstanser

(Motoriske endeplader er kun til skeletmuskulatur hvis du skulle være i tvivl, vil dog også kunne betegnes som en synapse)

33
Q

Neutrotransmitter

A

En kemisk substans, der ved exocytose frigøres fra en nerveterminal som reaktion på axonets aktionspotentiale, og som overfører signalet til en anden celle, der herved exciteres eller inhiberes.

34
Q

Gør kort rede for de forskellige dele af synapsen:

A

Præsynaptisk del: Del af axonet, synaptiske vesikler
Postsynaptisk del: Den kontaktede del, specifikke receptorer
Synaptisk kløft (25 nm): Mellemliggende extracellulære spalte

35
Q

Synapser: Lokation, typer af neurotransmittere

A

Lokation: Dendrit, cellelegeme, axon/nerveterminal
Type 1 (excitatoriske): Glutamat, aspartat
Type 2 (inhibitoriske): GABA, glycin

36
Q

Gliaceller - støtteceller: Nævn de 4 egentlige (centrale) gliaceller, samt de perifere gliaceller

A

Egentlige (centrale) gliaceller: Astrocytter, oligodendrocytter, mikroglia, ependym
Perifere gliaceller: Schannske celler, satellitceller

37
Q

Astrocytter: Form, kerne, cytoplasma. Fibrøs og protoplasmatisk astrocyt

A

Stjerneformede celler med mange cytoplasmatiske udløbere, kontakt med blodkar. Lys kerne med glykogenkorn og filamenter (GFAP)
Fibrøs astrocyt: Færre, længere og mindre forgrenede udløbere (hvid substans)
Protoplasmatisk astrocyt: Flere, kortere og mere forgrenede udløbere (grå substans)

38
Q

Astrocytter: Funktion, andet godt du kan huske

A

Yder mekanisk støtte
Stillads under nervesystemets udvikling (radial glia)
Regulering af neuronal aktivitet: fjerne neurotransmittere, bidrage med forstadier til neuro-transmittere, regulere det ekstracellulære ionmiljø
Danner ikke aktionspotentialer eller synapser - kommunikation via kemiske signaler
producerer laktat ud fra glukose
Udgør nervesystemets ardannende celler - sclerose

Astrocytten kan regulere miljøet omkring neuronen

39
Q

Oligodendrocytter

A

Færre og mindre forgrenede udløbere end astrocytter
Kernen mindre og mørkere end astrocytkernen
Satellitære oligodendrocytter: ligger i den grå substans direkte op ad nervecellelegemet.
Interfascikulære oligodendrocytter: ligger i den hvide substans. Danner myelinet i centralnervesystemet  Homologe med Schwannske celler i PNS
(dog er myelin i CNS og PNS biokemisk forskelligt)

Myelin=lipider=hvid farve

40
Q

Mikroglia

A
41
Q

Ependym:

A
42
Q

Perifere gliaceller

A

Satellitceller: Lægger sig tæt op ad et nervecellelegeme i de perifere ganglier
Schwannske celler: Omkranser axoner og danner myelinet i det perifere nervesystem (PNS)

Godt billede

43
Q

Nervefiber:

A
44
Q

Perifere umyelinerede nervefibre:

A
45
Q

Perifere myelinerede nervefibre

A
46
Q

Ranviersk indsnøring

A

Ved den Ranviersk indsnøring er hvor den elektriske impuls går ned og får energi

47
Q

Centrale myelinerede nervefibre

A
48
Q

Grå substans:

A
49
Q

Hvid substans:

A
50
Q

Perifere nerver, bundter

A
51
Q

Ganglier

A
52
Q
A

Schwannske celle (kunne også være en fibroblast)
Rigtig
Falsk
Falsk

53
Q

Repair i PNS

A