Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Histologi > A5, bindevæv > Flashcards

A5, bindevæv Flashcards

1
Q

Bindevævs typer

A

Egentlige bindevæv
Brusk
Knoglevæv
Fedtvæv
Blod

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad består EM af?

A

Fibre og en grundsubstans

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke fibre, og funktion:

A

Grundlaget for den mekaniske støttefunktion
Kollagene
Retikulære
Elastiske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Grundsubstansen funktion og hvad består den af

A

Medium for transport.
Proteoglykaner og glykosaminoglykaner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Kollagene fibre. Beskriv dannelse og opbygning

A

I cellen dannes A-kæder i RER, og danner videre prokollagen (3 a-kæder). Grundet peptider der fjernes når prokollagen bevæger sig ud af cellen, polyrimiserer prokollagen først til kollagen molekyler ude af cellen (flere prokollagen). Polyrimiserer herefter til kollagenfibriller, der samler sig i kollagen fibre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv hvor man finder type 1 til 4 kollagen

A

Type 1: Bindevæv og knoglevæv
Type 2: Brusk
Type 3: Retikulære fibre
Type 4: Basalmembranen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Retikulære fibre: Størrelse, hvad de består af, forekomst, og struktur

A

Spinkle, cirka 1 um.
Består primært af type 3-kollagen, og coat af proteoglykaner og glykoproteiner
Forekomst: Omgiver fedtceller, schwannske celler og muskelceller.
Struktur: Samme periodiske struktur som kollagen
Bonus: Retikulum betyder netværk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Elastiske fibre: Størrelse, farve, forekomst, opbygning, hvor dannes de

A

Størrelse: meget tynde tråde, 0,2-1um
Gullig farve
Forekomst: Tynde tråde i løse bindevæv, grovere fiberbundter (5-15 um) i elastiske ligamenter (ledbånd), og som membraner i arterievægge
Opbygning: Opbygget af 10 nm tykke mikrofibriller, der omgiver en kerne af elastin
Dannes af: Fibroblaster og glatte muskelceller
Kan strække sop til 150% af længden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad består grundsubstansen af:

A

Proteoglykaner (kæder af glykosaminoglykaner)
Adhæsive glykoproteiner
Vand og salte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er proteoglykaner?

A

Kæder af glykosaminoglykaner (GAGs) bundet til kerne protein

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er proteoglykan-aggregat?

A

Kompleks af glykosaminoglykaner
Det vi finder i vores ekstracellulære matrix. Fleksibel struktur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Adhæsive glykoproteiner: funktion, og de 2 typer

A

Binder cellen fast til EM
Fibronectin
Laminin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Fibronectin (glykoprotein): Funktion, syntese

A

Fastholder celler i matrix. Se billede
Syntetiseres af leverceller og endothelceller
Binder til: Kollagen, heparin, fibrin og integriner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Laminin (glykoprotein) funktion og struktur

A

Sammenbinder følgende komponenter i basallamina: Kollagen type 4, entactin, integriner)
Korsformet struktur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Celletyper i bindevæv, nævn de fikse celler:

A

Fibroblaster
Reticulumceller
Mesenchymale celler
Fedtceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Celletyper i bindevæv, nævn de mobile vandreceller: (9)

A

Monocytter
Makrofager
Dendritiske celler
Lymfocytter
Plasmaceller
Eosinofile granulocytter
Neutrofile granulocytter
Mastceller
Dannes i blodet, og “vandrer”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Fibroblaster, definer. Form, cellekerne, antal nucleoli

A

Den egentlige bindevævscelle
Hyppigst forekommende
Store flade/tenformede celler med slanke udløbere
Oval/affladet cellekerne med 1-2 nucleoli
Cytoplasma: svagt eosinofilt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Reticulumceller: Form, og andet

A

Stjerneformede - danner net
Store ovale kerner
Cytoplasma rigeligt - let basofilt
Danner (syntiserer) retikulære fibre (lymfoide væv, og organer)
Er en “lille” fibroblast.
Det lymfoide væv består altså af retikulære fibre og reticulumceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Mesenchymale celler. Definition, funktion, hvad kan den differentiere til, form

A

Relativt udifferentierede celler deriveret fra mesoderm.
Syntetiserer ekstracellulær matrix i fosteret
Kan differentiere til bla. fibroblaster
Stjerneformede med spinkle udløbere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Fedtceller: Funktion, form, hvilke fibre omgives de af, beskriv cellekerne

A

Funktion: Oplagring af triglycerider (brændstofdepot)
Store runde celler
Fedtcellen omgives af fint net af retikulære fibre
Stærkt afladet cellerkerne, beliggende perifert

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Monocytter: Hvor udvikles de, størrelse, cellekerne form, granuleret cytoplasma og hvad der menes med dette
Hvad de differentierer til

A

Udvikles i knoglemarven, herfra afgives de til blodet og bindevævet
Størrelse: 12-18 um store celler
U-formet kerne
Granuleret cytoplasma, noget med lysosomer
Er i blodbanen i 1 døgn, herefter bindevævet (som makrofager)
Differentierer til makrofager, derfor forekommer de i lille antal i bindevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Definer antigener:

A

Antigener er defineret som molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer. Typisk er antigener proteiner, kulhydrater eller glykoproteiner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Makrofager: Fikse/frie udseende, rolle,

A

Fikse: Ten/stjerneformede celler der ligger langs de kollagene fibre. Små mørke kerner (kondenseret kromatin)
Frie: 15-20um store afrundede celler. Aktivt bevægelige, kravler rundt i bindevævet. Rigeligt cytoplasma med lysosomer=fagocytose
“professionelle fagocytter”
Antigen-præsenterende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Dendritiske celler: Form, rolle, hvad de har tilfælles med makrofager og B-lymfocytter

A

Mange forgrenede udløbere
De vigtigste antigen-præsenterende celler
Udgør sammen med makrofager og B-lymfocytter “professionelle antigen-præsenterende celler”

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Lymfocytter: størrelse, kerne, bevægelse, forekomst, rolle

A

Mindste frie celler i bindevævet:7um
Stor kraftig basofil kerne, omgivet af smal bræmme af basofilt cytoplasma
Bevæger sig aktivt
Forekomst: Lymfoide organer, fordøjelseskanalen, luftvejens slimhinder
Afgørende for immunforsvaret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Plasmaceller: Størrelse og form, kerne, forekomst, rolle

A

10-20 um store ovale celler
Excentrisk placeret cellekerne, med grove kraftigt farvede kromatinklumper placeret i “urskive-mønster”
Basofilt cytoplasma
Forekomst: Mavetarmkanalens lamina propria, samt i lymfoidt væv
Antal øges kraftigt ved kronisk inflammation
Opstår ved differentiering af B-lymfocytter
Antistof-producerende celler

27
Q

Eosinofile granulocytter: Størrelse, kerne, cytoplasma, bevægelighed, forekomst, rolle

A

12-15 um
Kerne: 2 lapper forbundet med streng
Cytoplasma med grove eosinofile granula
Bevægelige
Moderat fagocytotiske
Forekomst: Mavetarmkanalens lamina propria, og i luftvejene
Antal øges ved allergiske reaktioner
Vigtig ved bekæmpelse af parasitter!

28
Q

Neutrofile granulocytter: Størrelse, kerne, forekomst i bindevæv, cytoplasma, bevægelighed, rolle

A

10-15um
Cellekernen: 3-5 lapper forbundet med tynde kromatinstrenge
Små mængder i bindevævet men stort antal ved inflammation
Cytoplasma med mange granula
Aktivt bevægelige
Stor evne til fagocytose

29
Q

Mastceller: Størrelse og form, cellekerne, cytoplasma, bevægelighed, forekomst, rolle

A

Store ovale celler, 10-30um
Granulafyldt cytoplasma (histamin og heparin)
Lille afrundet cellekerne, kraftig basofil
Veludviklet golgo
Aktivt bevægelige
Forekomst: I det fleste bindevæv, komcentreret omkring de små blodkar. Store mængder i: Huden, fordøjelseskanalen, og luftvejenes slimhinder
Har receptorer for IgE (allergi)
Vigtig rolle i forsvar mod bakterielle infektioner!

30
Q

Bindevævstyper, hvordan klassiciferes de:

A

Klassificeres på basis af den relative mængde af de ekstracellulære matrixkomponenter og de forskellige celletyper

31
Q

Løst bindevæv, generelt

A

Generelle bindevævstype
cellerigt, blødt og eftergivende
rigt på kar og nerver
løstvævede fibre - løbende i alle retninger
forekommer f.eks i lamina propria i en række hulorganer

32
Q

Tæt bindevæv

A

Fibrene dominerer i forhold til mængden af celler og grundsubstans

33
Q

Tæt, uregelmæssigt bindevæv (tæt, kollagent bindevæv

A

kollagene fibre i tykke bundter vævet sammen til 3-dimensionelt net
findes bla. i dermis og som kapsler omkring organer

34
Q

Tæt, regelmæssigt bindevæv

A
35
Q

Tæt, elastisk bindevæv: størrelse, forekomst

A

Tætliggende bundter af 10-15 tykke, parallelt liggende elastiske fibre.
Findes i ligamentum nuchae og ligamenta flava samt i væggen af hulorganer (ex. arterier)

36
Q

Mukøst bindevæv:

A

Store mesenchymlignende celler
Rigelig mængde intercellulær substans
Særlig udbredt i fosteret, under huden og den whartonske gelé

37
Q

Retikulært bindevæv: Hvordan ser det ud, forekomst

A

Net af retikulære fibre i tæt relation til reticulumceller
Findes i knoglemarv og lymfoidt væv

38
Q

Fedtvæv/adipøst væv: Definition, procentdel af legemsvægten, form for bindevæv, funktion

A

Væv hvor fedtceller er den dominerende bestanddel
Udgør ca. 20% af legemsvægten
Specialiseret form for løst bindevæv
Energidepot
Lipid (triacylglyceroler) - særlig egnet til oplagring af energi
Endokrint (hormonproducerende) organ samt mekanisk og termisk polstring

39
Q

Gult/unilokulært fedtvæv “almindeligt fedtvæv”: Farve, udseende, størrelse, kerne, organeller,
Vaskularisation

A

Hvidt fedtvæv
Cellerne indeholder én stor lipiddråbe
Kan blive mere end 100 um
Kernen, affladet, ses ikke altid i præparater
Sparsomme organeller, hovedsagligt SER da det er aktivt i lipidsyntesen
Rigt vaskulariseret

40
Q

Multilokulært fedtvæv: Farve, form

A

Brunt fedtvæv
Indeholde mange små lipiddråber
Polygonale, store celler
Afrundet kerne med grove kromatinkorn
Talrige mitochondrier, få andre organeller
Lobuleret=mange kar og nervetråde
Forekommer sjælendt hos voksne, yderst veludviklet ved nyfødte (varme produktion)

41
Q

Histogenese:

A

Mesenchymal stamceller differentierer til præadipocyt der differentierer til immatur fedtcelle, der modnes til matur fedtcelle (adipocyt)
Brunt fedtvæv stammer fra en anden cellelinie

42
Q

Blodets sammensætning: % af plasma, %-af røde blodceller, hvad betyder “hæmakrokrit”

A

55% plasma
45%røde blodlegemer
Hæmakrokrit=% røde blodlegemer af blodvolumen

43
Q

Røde blodlegemer: Latinsk navn, størrelse, form, funktion og levetid, hvad er hæmoglobin

A

Erythrocytter
7,5 um
Bikonkav facon
Funktion: Transporterer ilt og kuldioxid
Levetid: op til 120 døgn (ingen organeller, kan derfor ikke syntetisere nyt membranmaterial)
Hæmoglobin: Binder ilt til erythrocytten, og giver farve

44
Q

Nævn de 3 granulære leukocytter

A

Neutrofil granulocyt, eosinofil granulocyt, basofil granulocyt

45
Q

Nævn de 2 agranulære leukocytter

A

Monocytter og lymfocytter

46
Q

Thrombocytter/blodplader: Form, størrelse, funktion

A

Form: Skiveformede, ingen kerne
Størrelse: 3 um
Funktion: hæmostase

47
Q

Hæmostase:

A

Fællesbetegnelse for alle funktioner i kroppen som kan stoppe en indre eller ydre blødning

48
Q

Hæmopoise: Dannelsen af blodceller. Hvor dannes de i fosteret, fra 3. føtalmdr, fra 5.ftøtalmdr

A

Foster: Blodøer i væggen af blommesækken
3. føtalmdr: Lever og milt
5. føtalmdr:
Knoglemarven (myelopoiese)

De stammer fra den fælles multipotente hæmopoietiske stamcelle, som er i stand til at give ophav til alle blodets celler

49
Q

Erythrocyttens udvikling:

A
50
Q

Granulære leukocytters udvikling

A
51
Q

Monocytters udvikling

A
52
Q

Lymfocytters udvikling

A
53
Q

Thrombocytters udvikling:

A
54
Q

Knoglemarven: De 2 typer

A

Rød knoglemarv og gul knoglemarv

55
Q

Rød knoglemarv:

A

Hæmopoietisk aktiv
- I alle knogler hos nyfødte
- Fra 5 år sker omdannelse til gul
- Findes hos voksne i det aksiale skelet (T-shirt, shorts, kasket)

56
Q

Gul knoglemarv

A

Består primært af fedtvæv
Hæmopoietisk næsten inaktiv
Områder der ikke er dækket af “T-shirts, shorts og kasket”

57
Q

Knoglemarvens opbygning: (relevant?)

A
58
Q

Knoglemarvens vaskulære rum

A
58
Q

Cellernes placering i knoglemarven

A
59
Q

Nævn de 5 gags:

A

Hyaluronan (polysakkarid)
Chondroitinsulfater
Dermatansulfat
Keratansulfat
Heparansulfat

59
Q

Redegør for proteoglykanaggregat:

A

Funktion: Kan binde meget vand, og er derfor meget shockabsorberende. Derfor der er meget i brusk
Midten: Hyaluronan
Proteoglykanerne hæftes et kerneprotein, der hæftes til hyaluronan ved linkproteiner. Proteoglykanerne består af GAGs.

59
Q
A
60
Q
A
61
Q
A

Histologi (20 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions