Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Histologi > Skeletvæv/A6 > Flashcards

Skeletvæv/A6 Flashcards

1
Q

Brusk: Vævstype, cellenavn, matrix

A

Specialiseret form for bindevæv
Cellerne benævnes chondrocytter
Matrix består af fibre indlejret i en grundsubstans
Avaskulært
Skeletmateriale under fosterudvikling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Perichondriet

A

Hyalinbrusk og elastisk brusk er omgivet at et lag tæt, uregelmæssigt (kollagent) bindevæv - Bruskhinden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Brusk inddeles i:

A

Hyalin brusk
Elastisk Brusk
Fibrøs Brusk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Diffusion

A

Diffusion er transport af partikler, fx atomer eller molekyler, fra et område med høj koncentration mod områder med lavere koncentration af partiklerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Histogenese

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Definer isogen gruppe
Hvad kaldes denne form for vækst

A

Celler, der stammer fra mitotisk deling af en enkelt chondrocyt. Den kraftigt farvbare ring omkring hver isogen gruppe kaldes territorial matrix.
Kaldes Interstitiel vækst
Primært i ung brusk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Appositionel vækst

A

Vækst udefra/oppefra
Mesenchymceller differentierer til chondroblaster og efterfølgende til chondrocytter
Sker i det chondrogenetiske lag
Cellerne huses i lakunerne lige under perichondriet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Immature chondrocytter (chondroblaster)
Placering, udseende, basofilt/acidofilt

A

Ligger i ovale lakuner parallelt med overfladen
Ovale cellekerner
Basofilt cytoplasma
veludviklet RER (aktive)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Mature chondrocytter, placering, cellekerne acidofilt/basofilt cytoplasma

A

Ligger dybere i brusken i afrundede laguner
Runde cellerkerner
Acidofilt cytoplasma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Bruskmatrix bestanddele

A

Omkring de isogene grupper er matrix kraftig basofil (territorial matrix)
Nær perichondriet acidofil
Proteoglykaner: Flaskerensere, hvor vandet ligger, og grunden til at brusk er stødabsorberende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Perichondriet (bruskhinden)

A

Tæt, uregelmæssigt (kollagent) bindevæv
Rig på kollagen type I fibre og fibroblaster
Essentiel for vækst og vedligehold af brusk
”Huser” den vaskulære forsyning til den avaskulære brusk samt nerver og lymfekar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hyalin brusk

A

Fibre: Kollagen type 2
-Mest almindelige bruskform
-Glasagtig, blålig i frisk tilstand
Findes i ribbensbruske, næseskelettet, larynx (strube), trachea (luftrør), bronchier og ledflader

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Elastisk brusk

A

Fibre: elastiske og kollagen type 2
Gullig og bøjelig/elastisk
Matrix er gennemvævet af tæt netværk af spinkle, elastiske fibre - specielt tætte omkring lakuner
Kollagene fibriller > elastisk
Disse fibre farver basofilt - farves selektivt med Verhoeff og Orcein
Findes bla. i det ydre øre og larynx (epiglottis/strubelåget)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Fibrøs brusk (fibrocartilago)

A

Fibre: Kollagen type 1 og 2
Overgangsform mellem tæt bindevæv, og hyalin brusk (både chondroblast og fibroblast)
Forekommer i visse led (menisk)
Mangler perichondium

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Degeneration

A

De mekaniske egenskaber forringes
(dårlige ernæringsmuligheder)
Brusken forkalkes (omdannes til knoglevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Regeneration

A

Beskadiget brusk erstattes af bindevæv via indvækst fra perichondriet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Er følgende udsagn sandt eller falsk om hyalin brusk:
1. Hulrummet markeret med X er et lille kapillær
2. Cellerne markeret med Y secernerer matrix
3. Z markerer perichondrium
4. W markerer territorial matrix
5. Denne type brusk findes i næseskelettet

A

falsk, brusk er avaskulært. Er nok en lagune, eller lipiddråbe (usandsynligt)

Ja, formentlig chondroblaster
Sandt
Sandt
Sandt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Knoglevæv/benvæv.
Vævstype og funktion:

A

Specialiseret form for tæt bindevæv
Funktion:
1. Støtteorgan
2. Led i calciumhomeostasen (og phospat)
3. Beskyttelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

De 2 typer af knoglevæv:

A

Spongiøst knoglevæv
- Substantia spongiosa - Trabekulær knogle

Kompakt knoglevæv
- Substantia compacta - cortikal knogle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan ser spongiøst knoglevæv ud?

A

Fine bjælker eller plader (trabeculae), der danner svampeagtigt netværk. Det kommunikerende hulrum er udfyldt af knoglemarv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Kompakt knoglevæv

A

Kompakt masse uden synlige hulrum
De fleste knogler består af begge typer knoglevæv, i varierende mængder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Om knoglen:

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad består kompakt/cortikalt knoglevæv af, og hvor befinder osteocytterne sig?

A

Består af intercellulær substans “knoglematrix” der danner ca. 3 um tykke lag, lameller
Osteocytter ligger i små hulrum - Lakuner - i lamellerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Canaliculi

A

Mikroskopiske kanaler mellem lakune og forbenet knogle

25
Q

Haversk kanal

A

50 um i diameter
Indeholder 1-2 kapillærer, nervefibre, bindevæv

26
Q

Haversk system/osteon

A

Udgøres af cirka 15 lameller
=150 um i diameter, 3 mm lang
Ses på tværsnit som ringe omkring kanalen
En lamel består overvejende af parallelt løbende, kollagene fibre (type I) - fiberretning skifter fra lamel til lamel

27
Q

Interstitielle lammer

A

Rester af nedbrudte haverske systemer

28
Q

Cementlinier

A

Afgrænser de forskellige lamelsystemer
- Indeholde få kollagene fibre, er kraftigt mineraliseret

29
Q

Volkmannske kanaler

A

Karførende kanaler som forbinder de haverske kanaler med:
-Hinanden
-Knoglens indre og ydre overflade
-Kar i marvhule og periost
Løber transversalt og er ikke omgivet af lameller

30
Q

Spongiøst/trabekulært knoglevæv

A

Består af intercellulær substans - Knoglematrix - der danner - Lameller
Vævet er opbygget af trabekulære osteoner - flade skiver, opbygget af ca. 20 lameller, løbende parallekt med skivens flade

31
Q

Trabekler

A

Trabekler er sammensat af én eller flere trabekulære osteoner med mellemliggende cementlinier.
Haverske og Volkmannske kanaler
findes ikke - det spongiøse
knoglevæv er avaskulært

32
Q

Spongiøst/trabekulært knoglevæv videre

A

I knoglevæv som belastes, er trabeklerne tykkest i belastningens retning

Disse afstives af tyndere, tværgående trabekler

Ernæring af osteocytterne sker ved diffusion fra knoglens endostale overflade (endost) via de kommunikerende canaliculi

33
Q

Vævet/non-lamellær knogle

A

Umodent knoglevæv uden lamellært. De kollagene fibre løber tilfældigt
Findes under anlæggelse af knogler samt ved knoglebrud
Erstattes ved re-modellering af lamellær knogle

34
Q

Periost/benhinden

A

løst, vaskulariseret bindevæv
I vækstperioden ses osteoblaster og osteoprogenitorceller.
Efter vækstperioden ses spredte, hvilende osteoprogenitorceller samt ”lining cells”, der stammer fra osteoblaster

35
Q

Periost/Benhinden Ydre lag (ydre lag af periost)

A

tæt bindevæv med nerver og blodkar
(leverer grene til de Volkmannske kanaler)
Bundter af kollagene fibre

36
Q

Sharpeyske fibre

A

Løber fra periost til ydre del af knoglen
Altså udefra ind: ydre lag af periost=Tæt bindevæv. Indre del af periost=løst bindevæv. Efter det=knogle
Sharpeyske fibre binder de 3 ting sammen

37
Q

Lækkert billede

A
38
Q

Endost

A

Består af et enkelt lag af flade, ”lining cells”
samt osteoprogenitorceller og osteoblaster
Endost er meget tyndere end periost
Beklæder knogleoverfladen på trabeklerne, marvhulen, de Haverske- og Volkmannske kanaler

39
Q

Knoglematrix (osteoid)

A

Består af organisk matrix og uorganiske salte:
Organiske matrix: Kollagene fibre (type 1) indlejret i grundsubstans (eosinofil)
Grundstubstans består af proteoglykaner, andre små molekyler

Uorganiske matrix:
ca. 75% af tørvægten hos voksne
Består af krystallinsk form af calcium-fosfat, Hydroxyapatit/Ca10(PO4)6(OH)2 og andre ioner

40
Q

Mineralisering/calcifikation

A

Deponeringen af mineraler i den organiske matrix i brusk og knoglevæv
Udfældningen af Calcium- og fosfationer – disse omdannes til hydroxyapatitkrystaller, der lægger sig inde i og langs med de kollagene fibriller

41
Q

De 5 knogleceller:

A

Osteprogenitorceller
Osteoblaster
Osteocytter
Lining cells/Knoglebeklædende celler
Osteoklaster

42
Q

Osteprogenitorceller

A

Udvikles fra mesenchymale celler
Forekommer i fostrets mesenchym nær ossifikations-centre og senere i knoglemarv, endost og det dybe lag af periost
Ovale, lyse kerner og uregelmæssigt, afgrænset, lyst cytoplasma (ligner fibroblaster)
Kan udvikles (differentiere) til osteoblaster
Stamceller

43
Q

Osteoblaster

A

De knogledannede celler - syntetiserer og secernerer organisk knoglematrix (osteoid)
Cellekernen er lokaliseret modsat den nydannede osteoid (Cellen er polariseret)
Høj aktivitet (Vedudviklet RER og Golgi)
≈ 10 % af cellerne indlejres i det nydannede knoglevæv og omdannes til osteocytter - resten omdannes til
lining cells eller undergår apoptose

44
Q

Osteocytter

A

Den egentlige knoglecelle
Opstår fra osteoblaster - tilbagedannelse af RER og Golgi
Ligger i lakuner omgivet af knoglematrix
Kommunikerer med hinanden og lining cells via gap junctions
Ernæres via den interstitielle vævsvæske i canaliculi
Levetid 10-20 år

45
Q

Lining cells

A

Kaldes også knoglebeklædende celler eller overfladeosteocytter Opstår fra osteoblaster efter afsluttet knogledannelse
Beklæder alle indvendige og udvendige knogleoverflader, hvor der ikke er aktivitet af osteoblaster eller osteoklaster
Hviler på tyndt lag osteoid ( knogleresorption)
Kan efter aktivering secernere kollagenase → osteoid nedbrydes → lining cells viger pladsen for osteoklaster

!!
Knoglenedbrydning finder aldrig sted på overflader, der er beklædt med osteoid eller anden ikke-mineraliseret knoglematrix (kollagen)!!

46
Q

Osteoklaster

A

Knoglenedbrydende celler
Multinukleære kæmpeceller (100 µm) med 5-10 kerner
(under patologiske forhold op til 200 kerner/celle)
Cytoplasmaet er typisk eosinofilt (unge celler basofilt)
Ligger i Howshipske lakuner - men er aktivt bevægelige
EM: ”Bølgekant” - cytoplasma med Golgi, mange mitochondrier og vakuoler (med ”surt” indhold)
Mellem osteoklasten og knogleoverfladen findes det forseglede - subosteoklastiske rum (pH ≈ 4 pga. H+)
Secernerer lysosomale enzymer (Cathepsin-K)
Enzymerne nedbryder den organiske knoglematrix
Lav pH opløser den uorganiske matrix
Under knoglenedbrydning fagocyterer osteoklaster rester af osteocytter, kollagen og mineral
Efterfølgende lukkes knogleoverfladen af cementlinje

Osteoklaster frigiver calcium, osteoplasten binder calcium

47
Q

Ossifikation

A

Forbening - betegner dannelsen af knoglevæv
Osteoblaster syntetiserer og secernerer organisk knoglematrix (osteoid) der undergår mineralisering
Forbeningen udgår fra en benkerne - ossifikationscentrum
(primære & sekundære)

48
Q

Intramenbranøs ossifikation

A
  • udvikling af knogle direkte i det primitive mesenchym
49
Q

Endochondral ossifikation (se slide 44 A6 for mere information)

A

udvikling af knogle finder sted i anlagt bruskmodel (indirekte)
langt de fleste knogle

50
Q

Hvad består begge type primitivt knoglevæv af?

A

Vævet/non-lamellær knogle

51
Q

Endochondral ossifikation

A
52
Q

Endochondral ossifikation
videre

A
53
Q

Endochondral ossifikation videre

A
54
Q

Længdevækst, redegør:

A

Sammensmeltning af brusklakuner leder til danelse af primitiv marvhule, der udvider sig i retning af de kommende epifyser. De forkalkede brusktrabekler (stillads) resorberes af osteoklaster

Proliferation: Deling af celler
Hypertrofi: Cellerne bliver store
Disse 2 zoner er hvor knoglen reelt vokser

Kort sagt: Bruskceller dør, knogleceller invadrer

55
Q

Længdevækst:

A
56
Q

Sekundære - epifysale - ossifikationscentre

A

Man kan se om folk er færdige med at vokse, ved at kigge på om der er hyalinbrusk

57
Q

Modellering af knogler:

A
58
Q

Remodellering af knogler:

A
59
Q
A

Falsk osteoklast
Ja, de skal nedbryde det ødelagte knoglebrud
Ja
Ja

Histologi (20 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions