F7 teknologiske fremskridt i den Malthusianske verden Flashcards

1
Q

Hvad er problemet, når vi skal udregne førindustriel TFP vækst?

A

Vi har ikke pålidelige data for Y langt tilbage, ej heller et evt. tidsvarierende X

Normalt måler vi TFP væksten, som residualet??, jf. slide 4.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan løser vi problemet med at udregne førindustriel TFP vækst?

A

Ved at bruge Malthus modellen, jf. slide 4. Da går Y og X ud.

Heril har vi estimator for L (labour)

Eneste ukendt i ligningen er alpha (aflønning til jorden/BNP).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvorfor er det problematisk at benytte Malthus modellen til atudregne førindustriel TFP vækst?

A

Hvis Malthus modellen holder, så er der intet problem. Beregninger vil være pålidelige.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan finder vi alpha (aflønning til jorden/BNP), og havd er det?

A

Clark har udregnet “Land rents a share of all income in England 1200-1800”, hvilket er hvad en landmand skal betale i rente ud af sit output for at leje jorden. Han beregner det til 0.2-0.4.

Når han siger all income, så er det fordi, han antager at lanbrugetgs output svarede til 60-80 procent af det nationale output.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad måler TFP klassisk.

A

TFP måler den del af økonomisk vækst, der ikke kan tilskrives en øgning i arbejdsstyrken eller kapitalen (maskiner, udstyr osv.), men i stedet afspejler den effektivitetsforbedring, innovation og teknologiske fremskridt.

En stigning i TFP indikerer, at økonomien er blevet mere produktiv og effektiv i at producere varer og tjenester.

Her kigger vi udelukkende på innovationstempoet, hvilket kursets teorier prøver at forklarer. Til forelæsningen tilføjede Carl Johan Dalgaard en teori om reallokering i samfundet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

På slide 7 beregnes tempoet på den teknologiske udvikling ved at beregne fordoblingshastigheden. Hvordan er tempoet i den førindustrielle periode relativt til idag.

A

Tempoet på de tekniske fremskridt var dramatisk laver i det førindustrielle samfund.

I perioder var den højere og lavere en det gennemsnitlige tempo, men relativt langt lavere end i dag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad måler TFP, hvis vi dykker et skridt dybere ned?

A

TFP væksten kan - teoretisk set - også accelerer, hvis der sker forandringer i samfundet, der leder til en bedre ressourceudnyttelse.
- Bedre allokering af X og L mellem virksomheder, brancher, sektorer; stigninger i outputandelen for de (virksomheder, brancher,) sektorer med høj A vækst.

Teorier der retter sig mod “institutionelle forandringer” vil bla. kunne rationalisere en TFP acceleration gennem denne kanal.
- fx etableringen af en retsstat (herunder beskyttelse af ejendomsretten); knytter sug tak arbejdet af bl.a. Acemoglu, Johnson og Robinson.

Andre stød til økonomien (fx. potentielt, den protestantiske reformation) kan ligeledes påvirke TFP vækst via reallokering.

Betydning af reallokering for vækstmønstre er aktivt forskningsområde.

Udregninger på slide 10-15.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Repsonderede fertiliteten virkelig på indkomsten? Demografers indvendinger imod den Malthusianske fortolkning

A

Demografferne er skeptiske. Henviser til, at de fleste samfund (historisk) udviste “naturlig fertilitet”.
- Naturlig fertilitet er en situation, hvor der ingen tegn er på, at individder henover livet mindsker fertiliteten mere end hvad biologien tilsiger.

Fx Europa var karakteriseret ved “naturlig fertilitet”.

Men hvad med barnedrab, praksis omkring amning, aldersgrupper. Hertil mener demografer, at der “blot” er tale om forskellige niveauer for naturlig fertilitet bl.a af kulturelle forhold, som er udefra givet (eksogen).

Historisk set er væksten i populationen nul,

L/L=n=b-d= ca. 0

hvorved de bliver nødt til at accepterer, at dødeligheden kan variere på grund af ændringer i ernæring.

Altså: Demografer vil altså acceptere en Malthus model, hvor dødeligheden er endogen, men fertiliteten er eksogen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Økonomiske historikeres kritik af den malthusianske fortolkning indeholder to dele, hvilke?

A

Irrelevansen af Malthus “classic”

The Smithian alternative - en alternativ model der rammer facts?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv hvad Irrelevansen af Malthus “classic” indeholder?

A

Den mathusianske fortolkning af historien anses af nogle økonomiske historikere for at være kontroversiel.

Mere graduer vækst (et glat forløb) der stille accelerer
- Højere levestandard i 1500 end i stenalderen. Langsom stigning der gradvist accelererer.
- Teknologi drives af fx Learning by Doing

Jordknaphed anses for at være tvivlsom

Teknologisk regress (periodevis) holder indkomsten nede, omend den langsomt stiger. I et samfund hvor ting ikke bliver skrevet ned i den samme grad, da vil viden forsvinde med personen, typisk.

Fertiliteten reagerer ikke på indkomst; “naturlig fertilitet”. Dødelighed kan flytte sig (jf. demografers synspunkt).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

The Smithian alternative - en alternativ model.

A

Er et modsvar til Malthus modellen, jf. slide 29-35 for den matematiske opsætning.

Hvordan er den anderledes

Malthus tænkte at teknologien var en drivkraft bag større befolkningsvækst. A -> L

Alternativt argumenterer the Smithian model for, at befolkningen muligvis var drivkraften bag teknologien. L -> A . Vi antager at hver person for et antal ideer, \deltaL, derved vil teknologien stige, når befolkningen stiger.

Se den samlede model på slide 30

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Carl Johan Dalgaards vurdering af Malthus modellen?

A

Leverer en sammenhængende forklaring på nøgledata: Indkomst, fertilitet, dødelighed, over hovedparten af menneskets historie.

Støttet empirisk

Simpel, og forekom plausibel for videnssøgende individder tættere på begivenhederne end i dag (så som Thomas Malthus, Charles Darwin og andre).

Alternativet til Malthus model synes mere kompliceres, og rejser mange spørgsmål.

Men HVIS alternativet er korrekt kan vi ikke antage yprik/y=0 og dermed ryger (som minimum) vores vækstaregenskab!! Y prik / y = 0 : Gennemsnitsindkomsten er nul på langt sigt, Malthus antagelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Kan Malthus modellen forklarer hvorfor den aggregerede TFP accelererer?

A

Ja, hvis vi tror på Malthus modellen

Malthus modellen sammen med Clarks alpha værdi tilskriver at den aggregerede TFP vækst før 1800 var betydelig langsommere end i dag, grundet innovation og allokering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er the Smithan models problemer?

A

Dog har den sine problemer:

Var der nok teknologiske regress til at holde indkomsten nede
- Alternativt: er der andre vækst begrænsende mekanismer, der er relevante. Måske en anden vidensproduktionsfunktion, jf. slide 41

Hvordan forklarer vi fraværet af systematiske stigninger i dødelighed? The Smithian alternative burde tilsige gradvist fald i dødeligheden, når indkomsten stiger ( det gør den altså ikke )
- Mulig forklaring: øget tæthed leder til øget dødelighed … men er det nok?
- Måske steg levetiden i praksis? (data er trods alt ikke mejslet i sten).

Den er kompliceret. Den skal forklare overgangen 2 gange, hvis vi antager at jæger-samler samfundet for at være Malthusiansk. Hvor Malthus model kun forklarer den demografiske overgang op til den industrielle revolution.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan argumenterer the Smithian model for den begrænsede stigning i levestandarden i den før industrielle periode?

A

Første argument

I stedet for et skift, som i Malthus teori, så opdeles perioden nu i 2 skift. Måske var jæger-samler samfundet Malthusiansk, men efter landbrugets indførelse ændres samfundet (fjerner jordknaphed, leder til innovation, bedre udnyttelse af jorden).

Andet argument

Nu befinder vi os så på den anden side af den neolitiske reformation, hvor der sker inovation. Her begrænses voldsomme stigninger i levestandarden ved hjælp af teknologisk regress (tilbagegang). Når manden døde, så døde ideen, groft sagt , hvorfor væksten er begrænset.

Dog er det et svagt argument, at teknologisk regress skal være ene om at bremse væksten og derved levestandarden, da vi ser en sammenhæng mellem teknologi og indkomsten (levestandarden).

Tredje argument

Modellen udvides, hvor dødelighed for en vigtig rolle. Argumenten lyder, når befolkningsvæksten stiger –> Sygdomme transmitteres letter (urbaniserings teorien). Dette kompenserer muligvis for øget indkomst, og ideen om at ens resistens stiger, når man bliver rigere, grundet bedre ernæring. Befolkningsvæksten vil altså i sig selv dæmpe den teknologiske udvikling, grundet øget dødelighed, hvilket vil dæmpe stigningen i levestandarden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly