F17: Engermann og Sokoloff: Landbruget og ulighedens rødder

Question 1

Hvad kan deres teori forklare, hvis vi tager udgangspunkt i eks. om Caribien og Sydamerika imod Nordamerika.

Answer 1

Engermann og Sokoloff´s teori kan forklare både hvorfor Caribien og Sydamerika initialt var “rige”, senere relativt fattige overfor Nordamerika, samt hvorfor uligheden vedvarende blev højere i Caribien og Sydamerika

Question 2

Hvordan forklare deres hypotese at Caribien og Sydamerika initial mere velstående end Nordamerika?

Answer 2

Hypotese:

Geografiske initialbetingelser –> Afgrøde type –> Plantagedrift/stordrift (slaver) eller småbrug –> Ulige eller lige indkomstfordeling.

Denne første del, som er illustreret ovenfor, kan forklare hvorfor den sydlige del af Amerika initialt var mere velstående, men også mere ulige.

Question 3

Hvilken afgrøde gjorde så den Caribien og Sydamerika “rigt”? Contra situationen i Nord? Tænk steps i pilediagrammet.

Answer 3

Syd:
Afgrøde: Sukker

Der var stor efterspørgsel ef ter sukker i kolonitiden. Derfor meget værdifuldt afgrøde.

Store mængder arbejdskraft. Her især benyttelse af slaver.

Plantagedrift –> koncentreret ejerskab af store landbesiddelser.

Nord:

Afgrøde: hvede

Lav efterspørgsel, så lav værdi, hvorfor slaveri ikke var profitabelt

Småbrug –> spredt ejerskab.

Question 4

Hvad var konsekvensen af denne opdeling af afgrøder?

Answer 4

Konsekvens:
Høj værditilvækst i syd, sammenlignet med nord (derfor initial indkomstforskel). Desuden: Stor ulighed i syd.

Question 5

Men hvordan bider uligheden sig fast?

Answer 5

Indkomstens fordeling –> Fordeling af politisk magt –> institutioner

I Syd leder Ulige fordeling til institutioner der ikke fremmer lighed af muligheder. Det modsatte gør sig gældende i nord, med en mere ligelig økonomisk - og deraf følgende politisk magt, , hvorfor de nordlige dele af amerika overhaler de sydlige dele: bedre institutioner.

Question 6

Hvorfor fortsætter ulige stater (lande) med at være ulige?

Answer 6

Fordi deres indkomstfordeling er ulige, hvilket ser dem med mange penge have politisk magt, hvorfor de kan lave institutioner der sikrer eliten af bevare deres økonomiske magt og besværliggør indflydelse for den fattige del af samfundet. Fx ved at begrænse uddannelse eller valgret.